Resultaterne viser, at foderets indhold af treonin bør udgøre 65 pct. af lysinindholdet.

Der er udført et balanceforsøg med 48 sogrise, der fik foder med forskellige forhold mellem treonin og lysin, for at belyse indflydelsen heraf på omsætningen af kvælstof og energi. Der blev anvendt 12 foderblandinger ved 35 kg og 12 andre ved 55 kg levende vægt.

Tre kontrolblandinger, der indeholdt forskellige mængder af byg og sojaskrå, blev sammenlignet med 9 proteinfattigere blandinger, idet sojaskråen delvis var ombyttet med lysin og treonin. Proteinindholdet reduceredes således 4-5 procentenheder, og forholdet treonin: lysin blev 0,50, 0,65 eller 0,80. Ved 35 kg indeholdt foderet henholdsvis 6, 8 og 10 g ford. lysin/FEs, og ved 55 kg reduceredes dette til henholdsvis 5, 7 og 9 g. Methioninindholdet udgjorde 35 pct. af lysinindholdet.

Fordøjeligheden af kvælstof og energi steg op til 5 pct. ved treonintilskud, men mest da grisene vejede 35 kg.

Urinens indhold af kvælstof reduceredes 40 pct., når forholdet treonin: lysin (R) udgjorde 0,65 sammenlignet med kontrolblandingerne. Kvælstofaflejringen var optimal ved R = 0,65 og af samme størrelse som hos kontrolholdet ved det højeste lysinniveau.

Den omsættelige energi var også optimal ved R = 0,65, men størrelsen afhang af lysinniveauet og grisenes vægt. Ved 35 kg havde treonintilskud en energibesparende virkning på 0,9 MJ OE pr. kg tørstof ved både 8 og 10 g ford. lysin pr. FES. Ved 55 kg havde treonintilskud derimod kun en virkning på 0,3 til 0,6 MJ OE pr. kg tørstof.

Plasma-urinstof var mindst, når R = 0,65, hvilket sættes i forbindelse med den faldende recirkulering af urinstof. Korrektion af kvælstofaflejringen viste, at N "aflejret" som urinstof udgjorde 15-20 pct.

Resultaterne viser, at foderets indhold af treonin bør udgøre 65 pct. af lysinindholdet.

Indledning

Slagtesvinenes proteinforsyning er et spørgsmål om aminosyreforsyningen, der hidtil i praksis er blevet opfyldt ved at kombinere forskellige fodermidler ud fra vor nuværende viden om deres indhold, specielt af de essentielle aminosyrer. Her i landet har byg hidtil udgjort den væsentligste del af foderet, og der kan da blive mangel på især lysin, treonin og methionin. Nævnte tre aminosyrer fremstilles nu industrielt, men treonin er dog ikke konkurrencedygtigt med treonin, der er naturligt til stede i fodermidler. Lysin er generelt den første begrænsende aminosyre i foderblandinger baseret på byg. Udslaget for lysintilskud synes imidlertid at variere betydeligt fra forsøg til forsøg, hvilket utvivlsomt skyldes, at andre aminosyrer er i underskud. Den rette balance mellem de essentielle aminosyrer er nemlig meget vigtig.

Nærværende forsøgsrække omfatter balanceforsøg med sogrise ved en vægt af 35 og 55 kg. Når disse to vægte er valgt, skyldes det, at det er almindeligt at benytte to foderblandinger i perioden 20-90 kg. Foderet efter 50 kg har da et lavere indhold af fordøjeligt protein og aminosyrer end før 50 kg. Der er ved hvert vægtinterval anvendt 12 foderblandinger, der er givet til 4 dyr, d.v.s. forsøget omfatter 96 opsamlingsperioder. Foderet var sammensat af byg og sojaskrå samt tilskud af aminosyrerne lysin, treonin og methionin.

Nyere balanceforsøg ved Statens Husdyrbrugsforsøg med slagtesvin på foder indeholdende forskellige mængder af protein og aminosyrer er publiceret af Eggum (1973), Thorbek (1975), Just et al. (1983, 1985), Thorbek et al. (1984, 1987) samt Jørgensen og Fernández (1987).

Af udenlandske undersøgelser over indflydelsen af foderets protein- og aminosyreindhold på kvælstofbalancen hos voksende svin kan henvises til bl.a.: Low og Pittman (1979), Stahly et al. (1979), Russell et al. (1983), Fulle et al. (1986), Walz (1986), Liebert og Gebhardt (1986), Lin et al. (1987) samt Noblet et al. (1987).

Ifølge ARC (1981) skal forholdet mellem følgende fem aminosyrer være: lysin 100, treonin 60, methionin + cystin 50 og tryptofan 15.

Batterham (1984) finder, at krystallinsk lysin udnyttes dårligere, når der kun fodres en gang dagligt sammenlignet med seks gange dagligt. Partridge et al. (1985) og Fuller et al. (1986) finder imidlertid, at fodring to gange dagligt er tilstrækkeligt.

Ved planlægningen har forfatterne benyttet samme fordøjelighedskoefficienter for de enkelte aminosyrer i de naturlige fodermidler som for råproteinet. Derimod regnes de krystallinske aminosyrer at være 100 pct. fordøjelige. Der regnes i øvrigt med den apparente fordøjelighed, selv om nyere forsøg tyder på, at det specielt for protein med en uheldig aminosyresammensætning vil være en fordel at regne med fordøjeligheden beregnet på tarmsaft udtaget ved enden af ileum (Sauer et al., 1980 og Sauer & Ozimek, 1986). Dette kræver forsøg med fistulerede grise, som imidlertid ikke er anvendt i den foreliggende undersøgelse.

Endelig skal nævnes, at der såvel her i landet som i udlandet er gennemført en række forsøg til belysning af den indflydelse, som både niveauet af de enkelte aminosyrer i foderet som deres indbyrdes forhold har på slagtesvins daglige tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet. En oversigt herover er givet af Baker og Speer (1983). Henvisning til dette område skal imidlertid forbeholdes en senere beretning i denne serie. Her skal først og fremmest diskuteres resultater fra balanceforsøg.

Formålet med nærværende forsøg har været via balanceforsøg at undersøge protein- og energiomsætningen ved tre forskellige lysinkoncentrationer, hvoraf den midterste nogenlunde har svaret til den danske norm. Ved hvert lysinniveau har et af de fire hold fået byg og sojaskrå uden aminosyretilskud, mens tre hold har fået tilskud af aminosyrerne lysin, treonin og methionin. forholdet treonin: lysin har været henholdsvis 0,50, 0,65 og 0,80. For at sikre tilstrækkeligt methionin til alle gris er forholdet methionin:lysin holdt på 0,35. Der er i alle tilfælde tale om fordøjelige aminosyrer.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Protein og aminosyrer til slagtesvin. 3