Sundhedstilstanden hos 4.512 slagtesvin, der er indgået i miljøforsøg på Trollesminde i årene 1974-1977, er analyseret på NEUCC ved en model, der er illustreret i figur 17.

Sundhedstilstanden hos 4.512 slagtesvin, der er indgået i miljøforsøg på Trollesminde i årene 1974-1977, er analyseret på NEUCC ved en model, der er illustreret i figur 17. Grisene er indkøbt fra over 130 besætninger, og alt ind - alt ud metoden er anvendt.

Staldmiljøet i de 6 forsøgsstalde fremgår bl.a. af figurerne 1-16.

Tabel 1 viser, at 96,3 pct. af grisene er leveret til slagtning, mens 3,2 pct. er døde, og 0,4 pct. er udsatte. Det fremgår af figur 18, at 10 pct. af dødsfaldene forekom i den første uge af forsøgstiden og halvdelen efter 2 måneders forløb.

Det ses af tabel 3, at grisene er behandlet kollektivt i 80 pct. af samtlige stier. 7 pct. er behandlet for lungesyge efter 5 uger i forsøg, og de vejede da ca. 35 kg (tabel 4).

Det fremgår af tabel 5, at 4,1 pct. af grisene blev halebidte, men dette varierer fra 2 pct. i staldene med fast gulv til 29 pct. i stalden med spaltegulv i hele lejet. Halebidningen begyndte tidligst i sidstnævnte stald.

Nogle sygdomsbemærkninger ved slagtning er anført i tabel 6. 13,9 pct. af samtlige grise fik bemærkning, heraf udgjorde lungelidelserne ca. 2/3. Mens 8 pct. af de ubehandlede grise fik bemærkning, var dette tilfældet for 23 pct. af de behandlede grise (tabel 8).

Tabel 9 viser, at sundhedstilstanden har været bedst, når dyrene stammer fra få besætninger.

Resultaterne i tabel 10-12 viser, at grise på hel spaltegulv har ringere sundhedstilstand end på fast gulv i lejet. Strimler af bildæk som beskæftigelsesmateriale har ikke reduceret halebidningen (tabel 13).

Grisene i den åbne stald har ikke haft ringere sundhedstilstand end i kontrolstalden (tabel 14).

Halmstrøelse har reduceret tilfældene af dødsfald, men ikke af lungelidelser (tabel 15).

Tabel 16-19 viser, at stiindretning, antal fodertider, trugskillerum, normeller selvfodring samt foder givet tørt eller som grød ikke har haft nævneværdig indflydelse på sundhedstilstanden.

Indledning

Besætningsstrukturen har i de senere ar vist en stigende koncentration af svineproduktionen. I 1977 modtog andelsslagterierne 37,7 pct. af samtlige svin fra 5,5 pct. af leverandørerne. I 1961 kom kun 5 pct. af samtlige svin fra leverandører med over 500 stk. Større besætninger samt nye staldtyper og ændret fodringsteknik, som har medført et ændret nærmiljø for grisene samt mindre tid til pasning af den enkelte gris, har øget risikoen for miljøbetingede sygdomme. Disse sygdomme kan give store produktionstab og være vanskelige at bekæmpe, fordi sekundære faktorer i den forbindelse spiller en stor rolle, hvorfor problematikken vedrørende bekæmpelsen bliver mere kompleks.

Forsøgene på Trollesminde vedrørende staldmiljøet har gennem den sidste halve snes år bl.a. omfattet undersøgelser over slagtesvinenes sundhedstilstand. Resultaterne er publiceret i beretninger, meddelelser og bilag til efterårsmøder, og i 450. Beretning er der fornylig givet en oversigt over disse publikationer (Madsen et al. , 1977). Forsøgene har vist, at en række staldmiljøer har en ugunstig indflydelse på sundhedstilstanden, hvorfor formålet med en række forsøg har været at belyse årsagen nærmere for derved bedre at kunne vejlede svineproducenterne vedrørende det optimale staldmiljø. Problemerne er således ikke nye, men der skal her gives en samlet fremstilling af dette problemkompleks. Som grundlag er benyttet resultaterne, der er opnået i årene 1974-1977. Det skal nævnes, at en række af forsøgene på Trollesminde er udført i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstituts afdeling for landbrugsbygninger.

På grund af de komplekse miljøfaktorer er det imidlertid vanskeligt at udføre egentlige forsøg til belysning af slagtesvinenes sundhedstilstand. De fleste undersøgelser, der hidtil er blevet publiceret, er da også udført ved at indsamle data i praktiske svinestalde som beskrevet af f.eks. Jacobsen (1963), Jochumsen (1967), Simensen (1971) og Lindqvist (1974). Sidstnævnte har specielt udført en meget dybtgående analyse af staldmiljøets indflydelse på slagtesvinenes sundhedstilstand.

Lysø (1968) og Madsen et al. (1970) har derimod udført sammenlignende forsøg med forskellige gulvtypers indflydelse bl.a. på slagtesvinenes sundhedstilstand.

Willeberg et al. (1978) foretog en epidemiologisk undersøgelse af lungesyge på grundlag af data fra Trollesminde for årene 1969-1973.

Andre har givet litteraturoversigter inden for begrænsede områder. Steiger (1976) har således omtalt forskellige staldsystemer og gulvtyper, strøelse, staldklima samt belægningsgrad, mens Feenstra (1976) har diskuteret svins adfærd specielt med henblik på halebidning.

De faktorer, der skal omtales i denne beretning, har omfattet forskellige gulvtyper, den åbne stald, halmstrøelse, stiindretning, belægningsgrad og fodringsteknik. Formålet er ikke at beskrive specifikke sygdommes oprindelse, spredning og bekæmpelse mm., men udelukkende at undersøge, om de diagnoser, der er stillet i staldene, ved obduktionserklæringer og ved slagtning samt observationer over grisenes generelle sundhedstilstand i øvrigt, kan sættes i relation til staldmiljøet. Det skulle således være muligt at finde frem til miljøer, som man kan anbefale eller modsat må advare svineproducenterne om at anvende.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Miljøets indflydelse på sundhedstilstanden hos slagtesvin