Konklusionen af forsøgene er, at melasse vel kan anvendes til slagterisvin, men i begrænset omfang.

Resultaterne af tidligere forsøg viste, at anvendelse af store mængder melasse til slagterisvin kan medføre vanskeligheder i form af diarreer og i svære tilfælde usikker slingrende gang og lammelser. Årsagen til disse vanskeligheder er formentlig først og fremmest melassens høje kaliumindhold, men det kan ikke udelukkes, at andre egenskaber ved melassen kan spille en rolle. Det har været nævnt, at det høje sukkerindhold muligvis kunne være medvirkende, men det er ikke sandsynligt, idet man ved forsøgene har kunnet ombytte op til 40 pct. af f.e. i korn med råsukker, uden at der er opstået fordøjelsesvanskeligheder af nogen art. Melasse indeholder en del nitrat som i mavetarmkanalen kan reduceres til nitrit. Det kan ikke udelukkes, at dette kan spille en vis rolle i denne forbindelse. Melasse øger grisenes vandforbrug betydeligt.

Da store mængder melasse tåles dårligt, især af de små grise, er melassens andel af foderblandingen ved de nye forsøg begrænset til 10 pct. Melasse i foreliggende tilstand er vanskeligt at arbejde med, hvorfor det blev besluttet at fremstille pillefoderblandinger, hvor melassen var tilsat. Selv om forsøgsblandingerne kun indeholdt 10 pct. melasse var der alligevel tendens til lidt flere diareer blandt de grise, der fik melasse end blandt grisene i kontrolholdet. Bortset herfra var der ikke i sundhedsmæssig henseende nogen sikker forskel mellem holdene. Forsøgene viste iøvrigt en tendens til, at melasse havde en lidt uheldig indflydelse på tilvækst og forbrug af f.e. pr. kg tilvækst, hvilket tyder på en vis overvurdering af melassens foderværdi. Melasse såvel som råsukker synes at påvirke kødfarven i uheldig retning.

Konklusionen af forsøgene er, at melasse vel kan anvendes til slagterisvin, men i begrænset omfang. For store mængder kan medføre vanskeligheder af forskellig art. Råsukker synes derimod ikke at have nogen uheldig indflydelse på grisenes sundhedstilstand. Både for melasse og for råsukker gælder, at der må gives udligning for det lave manglende proteinindhold. I modsat fald er der stor risiko for mangelfuld køddannelse, nedsat daglig tilvækst og forringet foderudnyttelse. Endelig må det anses for hensigtsmæssigt at give et tilskud af mikromineralstoffer og vitaminer.

Indledning

Melasse fås som biprodukt fra fremstilling af rørsukker ud fra sukkerroer eller sukkerrør. Efter at sukkersaften er inddampet, og den overvejende del af sukkeret er udkrystalliseret, bliver den sirupsagtige melasse tilbage. Melasse indeholder ca. 50 pct. sukker, men det er ret vanskeligt og bekosteligt at få dette udskilt, hvorfor melasse anvendes mest som foder eller til fremstilling af sprit. På grund af det høje sukkerindhold er melasse også anvendeligt som ensileringsmiddel.

Fra udlandet foreligger der relativt få forsøg, der har relevans under danske forhold, men nogle enkelte skal dog nævnes. Brooks (1967) ombyttede en del af majsen i foderblandingen med sukkerrørsmelasse. I perioden fra 13,6 kg (fravænning) til 34 kg indeholdt forsøgsblandingen 10 pct. melasse i perioden 34-68 kg 20 pct. og i perioden 68-82 kg 30 pct. melasse. Foderets proteinindhold reguleredes ved hjælp af sojaskrå således at der var henholdsvis 18, 16 og 14 pct. råprotein i de tre perioder. Der fodredes efter ædelyst med hånd 2 gange daglig. Der fandtes ingen forskel i daglig tilvækst mellem kontrolhold og forsøgshold, men det hold, der fik melasse i foderblandingen havde signifikant højere forbrug af kg foder pr. kg tilvækst, signifikant højere slagtesvind og signifikant lavere rygspæktykkelse end kontrolholdet. Brooks & Iwanaga (1967) fandt, at iblanding af 10 pct. melasse ikke havde signifikant indflydelse på den daglige tilvækst. Forbruget af kg foder pr. kg tilvækst var 3,26 og 3,44 for henholdsvis kontrolhold og melassehold, men forskellen var ikke signifikant.

Generelt har man fundet, at melassefodring kan give anledning til diarreer og formentlig er melassens høje kaliumindhold stærkt medvirkende hertil. Visse undersøgelser tyder dog på, at det høje indhold af K ikke er hele forklaringen. Maner et al. (1969) fandt således, at tilskud af forskellige kaliumforbindelser vel forøgede gødningens vandindhold, men ikke så meget, som hvis der fodredes med store mængder melasse. Richter (1954) mener, at der kan anvendes 500-700 g melasse om dagen til grise over en vis størrelse.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele eller biblioteket på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Melasse og råsukker som foder til slagterisvin