Foderblandinger, der indeholdt KVL 468, har givet større daglig tilvækst, mindre foderforbrug og større kødaflejring end foderblandinger, der indeholdt en af de gængse bygsorter, når de to blandinger har indeholdt samme mængde sojaskrå.

Siden 1964 er der verden over gennemført en lang række undersøgelser vedrørende protein- og lysinrige kornarter. I det følgende er specielt arbejdet med bygsorten KVL 468 omtalt.

KVL 468 er 6-radet med et langt aks og avneklædte kerner. Den indeholder 4-5 procentenheder mere protein end de gængse bygsorter, ligesom indholdet af lysin og treonin pr. kg byg er højere. På grund af det lave kerneudbytte vil KVL 468 imidlertid ikke foreløbig få praktisk anvendelse.

KVL 468 er sammenlignet med gængse bygsorter i 13 forsøg med 342 grise i årene 1970-1977. I tabel 4 side 10 er der givet en oversigt over forsøgene. Byggen har udgjort 76-96 pct. af foderet, og indholdet af protein, lysin, treonin, methionin, cystin, leucin, isoleucin, histidin samt FEs er angivet for hver foderblanding i tabel 8 side 13.

Foderblandinger, der indeholdt KVL 468, har givet større daglig tilvækst, mindre foderforbrug og større kødaflejring end foderblandinger, der indeholdt en af de gængse bygsorter, når de to blandinger har indeholdt samme mængde sojaskrå (tabel 9, side 15).

Reduceres sojaskråindholdet i foderblandinger, der indeholder KVL 468 med 4-5 procentenheder i forhold til foderblandinger, der indeholder en af de gængse bygsorter, får de to blandinger samme indhold af fordøjelig lysin. Det ses i tabel 10, side 16, at der var tendens til lavere tilvækst og højere foderforbrug, når grisene fik KVL 468, end når de fik alm. byg, mens slagtekvaliteten var ens for grisene på de to bygpartier.

Tilskud specielt af lysin og treonin har kunnet erstatte sojaskrå i foderblandinger indeholdende såvel KVL 468 som de almindeligt dyrkede bygsorter. Prisforskellen mellem sojaskrå og byg er dog med de nugældende priser for ringe til at dække udgifterne til de syntetiske aminosyrer.

Indledning

Byg kan udgøre ca. 80 pct. og proteintilskudsfoderet ca. 18 pct. af foderet til slagtesvin. Anvendes der byg med normalt proteinindhold, d.v.s. 10-12 pct., vil halvdelen af foderets proteinindhold således stamme fra byggen, halvdelen fra tilskudsfoderet. Da sidstnævnte delvis må importeres og ofte koster mere end byg, som vi er selvforsynende med, vil det være fordelagtigt, hvis man kan spare på tilskudsfoderet. Det kan lade sig gøre, såfremt byggens indhold af protein og livsnødvendige aminosyrer, specielt lysin, kan hæves ved forædling eller gennem dyrkningsmæssige foranstaltninger.

Opdagelsen af de lysinrige majs-mutanter Opaque-2 (Mertz et al., 1964) og Floury-2 (Nelson et al., 1965) satte skub i planteforædlingen over hele verden. Formålet var at fremavle nye protein- og lysinrige kornsorter af både majs og ris (Juliano et al., 1968), hvede (Johnson et al., 1969), milo (Picket, 1972) og byg. I det følgende skal omtales arbejdet med byg, specielt KVL 468, da denne beretning kun omfatter en sammenligning mellem KVL 468 og almindelig byg. Ved almindelig (alm.) byg forstås i denne sammenhæng de bygsorter, der i de år, hvor forsøgene er udført, må siges at repræsentere de almindeligt dyrkede bygsorter i Danmark. Madsen et al. (1973) viste, at grise, der fik alm. byg, reagerede mere på forskelle i proteinindholdet fremkommet på grund af gødskning, end på grund af sortsforskelle.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

KVL 468 sammenlignet med gængse bygsorter