Forsøg med fire prøver af handelsvaren viste, at råproteinets fordøjelighed varierede fra 72 til 80 pct., og indholdet af FEs varierede fra 0,55 til 0,80 pr. kg tørstof, hvilket er af samme størrelsesorden som forskellene mellem de seks kødfoderfabrikker.

Formålet med undersøgelsen var at belyse størrelsen af variationerne i kødbenmels sammensætning, årsagerne hertil og deres betydning for kødbenmelets energi-, protein- og mineralværdi til svin.

Undersøgelserne omfattede 20 partier af kødbenmel og et parti ikke tørret slagteaffald. De kemiske analyser omfattede en almindelig foderstofanalyse, energibestemmelse, analyser af aminosyrer, fedtsyrer, mineraler mm., ligesom der blev udført undersøgelser til belysning af kødbenmelets sundhedstilstand.

Næringsstoffernes fordøjelighed, indholdet af omsættelig energi m.m. blev bestemt ved fordøjeligheds- og proteinbalanceforsøg med slagtesvin i vægtintervallet 50-65 kg samt ved et forsøg med søer.

Variationerne fra dag til dag blev belyst på grundlag af 132 repræsentative prøver. Prøverne blev indsamlet på 22 forskellige dage over en tre måneders periode, idet der på hver af de 22 dage blev udtaget prøver på seks forskellige kødfoderfabrikker og indsamlet oplysninger om den procentiske sammensætning af de anvendte råvarer. Der fandtes betydelige variationer i sammensætningen af de anvendte råvarer og i kødbenmelets indhold af aske og råprotein fra dag til dag. Mængden af selvdøde dyr udgjorde eksempelvis fra 4 til 59 pct. af råvarerne, indholdet af aske i kødbenmelet varierede fra 22,0 til 38,5 pct. og indholdet af råprotein i tørstoffet varierede fra 47,2 til 65,9 pct.

Forskellene i den gennemsnitlige sammensætning af kødbenmelet fra de seks kødfoderfabrikker udgjorde op til 6,9 pct. for aske, 4,2 pct. for råprotein, 5,9 pct. for Stoldt fedt i tørstof og 2,56 MJ pr. kg tørstof. Fordøjeligheden af råproteinet varierede fra 75 til 82 pct. og indholdet af FEs fra 0,59 til 0,82 pr. kg tørstof. Der fandtes også væsentlige forskelle i sammensætningen af aminosyrer og fedtsyrer samt i indholdet af mineraler.

Forsøg med partier indeholdende henholdsvis 20, 25, 50, 35 og 40 pct. aske viste, at askeindholdet er en god indikator for kødbenmelets aminosyresammensætning, fordøjelighed, protein- og energiværdi. Samtlige egenskaber blev forringet med stigende indhold af aske.

Tilsætning af antioxydant havde en lille, men positiv effekt på kødbenmelets sundhedstilstand efter lagring i henholdsvis 3 uger og 6 måneder, ligesom råproteinets fordøjelighed og indholdet af FEs blev forøget.

Forsøg med fire prøver af handelsvaren viste, at råproteinets fordøjelighed varierede fra 72 til 80 pct., og indholdet af FEs varierede fra 0,55 til 0,80 pr. kg tørstof, hvilket er af samme størrelsesorden som forskellene mellem de seks kødfoderfabrikker.

Et forsøg med ikke tørret slagteaffald viste, at det havde noget større værdi end kødbenmel. Et forsøg med søer viste, at de fordøjede næringsstofferne specielt Stoldt fedtet i kødbenmel bedre end slagtesvin.

Indledning

Kødbenmel fremstilles af slagteaffald af forskellig art samt af mindre mængder selvdøde dyr. Den årlige produktion af kødbenmel udgør for tiden omkring 120.000 tons. Værdien af kødbenmel til svin afhænger primært af sammensætningen og kvaliteten af råvarerne samt den tekniske behandling ved forarbeJdning af råvarerne. Uheldige opbevaringsforhold kan påvirke kødbenmels sundhedstilstand og dermed også dets værdi.

Husdyrenes sundhedstilstand er gradvist blevet forbedret, og det betyder, at selvdøde dyr, der er den bedste råvare, har udgjort en faldende andel af råvarerne til kødfoderfabrikkerne. Samtidig er man på slagterier, kødkonservesfabrikker m.fl. blevet dygtigere til at udnytte råvarerne (slagtekroppene), hvilket har resulteret i en forringelse af slagteaffaldets næringsværdi, dvs. det indeholder mindre kød, men mere ben, brusk o.l. end tidligere.

Ifølge 47. beretning fra Statens Foderstofkontrol (1973) indeholdt kødbenmel med 57,4 pct. råprotein 122,4 sk.F.e. pr. 100 kg. Ved udarbejdelsen af Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol (1976) blev værdien af askefattigt kødbenmel (under 40 pct. aske) med støtte i undersøgelser af Richter et al. (1962), Hansen et al. (1966) og Eggum (1970) reduceret til 90 FEs pr. 100 kg.

Senere udførte fordøjeligheds- og proteinbalanceforsøg med to partier kødbenmel (Jørgensen et al. 1977, Fernández et al. 1980) viste, at råproteinets fordøjelighed var 12 pct. lavere, og indholdet af FEs var næsten 40 pct. lavere end angivet i Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol (1976).

I 1978 blev der iværksat et projekt, der havde til formål at belyse værdien af kødbenmel samt årsager til variationer i kødbenmels værdi til svin.

Projektet er gennemført i samarbejde med De danske Andelskødfoderfabrikker, De private Kødfoderfabrikker ved Superfos Blaakilde A/S og Slagteriernes Forskningsinstitut med økonomisk støtte fra Landbrugets Samråd for forskning og forsøg efter indstilling fra en tværfaglig arbejdsgruppe, der blev nedsat efter udgivelsen af Samrådets rapport i 1977 vedrørende "Den fremtidige foderforsyning til kvæg, svin og fjerkræ".

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Kødbenmels værdi til svin