Udslaget for Cu var ca. 3 pct. for tilvækst og foderforbrug, og det blev ikke formindsket ved at reducere den tilsatte Cu-mængde fra 120 eller 240 til 30 ppm i perioden 50-90 kg.

En foderblanding indeholdende byg og sojaskrå samt normale mængder mineralstoffer og vitaminer blev tilsat følgende mængder kobber (Cu) i form af kobbersulfat:

Hold	1	2	3	4	5
Tilsat mg Cu pr. kg foder:
20-50 kg	30	120	120	240	240
50-90 kg	30	30	120	30	240

På forsøgsstationen Sjælland II gennemførtes et forsøg med alle fem hold, mens hold 5 ikke blev medtaget på Frydendal.

Udslaget for Cu var ca. 3 pct. for tilvækst og foderforbrug, og det blev ikke formindsket ved at reducere den tilsatte Cu-mængde fra 120 eller 240 til 30 ppm i perioden 50-90 kg. Samtidig måltes et lavere indhold af Cu i gødningen. På Sjælland II opnåedes det største udslag ved at give 240 mg Cu/kg foder i hele vækstperioden.

Forbruget af kobbersulfat udgjorde:

Hold	1	2	3	4	5
g. kobbersulfat i alt pr. gris	25	50	100	85	180

Kødindholdet var ikke påvirket af de forskellige Cu-tilskud.

Indholdet af Cu var større i leveren end i kødet. Stigende Cu-tilskud øgede leverens indhold af Cu meget stærkt, mens kødets indhold var uafhængig heraf. Ved at reducere foderets Cu-indhold i perioden 50-90 kg faldt indholdet af Cu i leveren meget stærkt.

Hold	1	2	3	4	5
ppm Cu i tørstof
Lever	16	16	23	27	273
Nyre	15	16	22	14	30
Kød (lange rygmuskel)	2,1	2,6	2,5	2,2	2,5

Indledning

Det er almindeligt at angive slagtesvinenes behov for kobber til ca. 6 mg Cu pr. kg fuldfoderblanding (6 ppm). Består foderet hovedsageligt af byg og sojaskrå, skulle behovet nogenlunde være dækket. Der tilsættes normalt en vitamin- og mikromineralblanding, som bl.a. indeholder Cu, hvorfor der ofte vil være 30-40 ppm Cu i det totale foder.

Resultaterne fra en lang række forsøg viser imidlertid, at Cu kan benyttes som vækststimulerende middel til slagtesvin. Det drejer sig da om 125-250 ppm Cu. De fleste forsøg er udført med kobbersulfat (blåsten), der indeholder ca. 25 pct. Cu. Førstnævnte kobbermængde svarer derfor til 0,5 - 1 g kobbersulfat pr. kg foder. Større doser kan derimod hamme væksten, og 1000 ppm Cu kan endog fremkalde kobberforgiftning.

Der er her i landet gennemført forsøg med kobbersulfat til slagtesvin i 1956-57 samt i 1973-74 (Hansen et al., 1974). Der skal derfor i nærværende beretning hovedsagelig citeres litteratur, som er publiceret, efter at 416. beretning er publiceret. De danske forsøg tyder på "at der næppe i almindelighed er grund til at give meget mere end 125 ppm Cu i vækstperioden 20-90 kg". Selvom der intet udslag var i perioden 50-90 kg, viser dette dog ikke, at det har været overflødigt at give Cu-tilskud i denne periode. Derimod er det klart, at store Cu-mængder lige til slagtning øger Cu-indholdet i såvel grise som staldgødning. Dette forhold har givet anledning til stigende bekymring. For at belyse ovennævnte spørgsmål afholdtes i oktober 1980 et kobbersymposium i Bordeaux (L'Hermite & Dehandtschutter, 1981), hvor man diskuterede de nyeste forsøgsresultater vedrørende indflydelsen af Cu-i husdyrgødning og slam på jord og planter. Endvidere diskuteredes restkoncentrationen i grises organer og slagtekrop samt den eventuelle virkning af Cu på forbrugere, der spiser produkter fra svin, der har fået Cu-beriget foder, altså hele kobberets kredsløb i naturen. Endvidere diskuteredes lovgivningen herom indenfor EF. I denne forbindelse skal nævnes, at det i henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 529 af 12. okt. 1977 (Bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til foderstoffer) er tilladt at sælge fuldfoderblandinger til svin, indeholdende maksimalt 125 ppm Cu (største indhold = tilsat + naturligt indhold udtrykt i mikrogram Cu pr. g).

Formålet med de nye forsøg var at undersøge, hvordan ekstra tilskud af Cu påvirker tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet samt indholdet af Cu i lever, nyre og kød. Det er endvidere undersøgt, om restkoncentrationen i dyrene kan reduceres væsentligt ved at nedsætte foderets Cu-indhold i vækstperiodens slutning, og hvilken indflydelse dette har på tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet.

Forsøgsfoderet er dels tilsat 120 ppm Cu dels den dobbelte mængde, som ifl. udenlandske undersøgelser skulle give et større udslag. Til sammenligning har et normalhold fået foder, der var tilsat 30 ppm Cu. Der skal gøres opmærksom på, at samme mængde Cu fra forskellige kobberforbindelser kan have forskellig virkning. Der er i begge de udførte forsøg benyttet kobbersulfat.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Kobbersulfat til slagtesvin