I forsøg med tyndtarmsfistulerede grise er det fundet, at der forsvinder en større del af aminosyrer i blind-tyktarm af rapsskrå end af sojaskrå. Dette indikerer en lidt ringere udnyttelse af råprotein/aminosyrer i rapsskrå sammenlignet med sojaskrå.

Undersøgelserne blev udført med det formål at belyse effekten af afskalning og derved reduktion af træstofindholdet på foderværdien af raps til svin og fjerkræ bestemt ved fordøjeligheds- og fodringsforsøg.

De afskallede rapspartier er fremstillet af sorterne Karat (fjerkræ) og Line (svin). Rapsfrøene blev afskallet ved at dosere frøene jævnt ned i en centrifugalventilator, hvorved rapsskallerne blev slået af frøene. Skaldelen blev herefter frasepareret i en siksak-sigte. Derved blev der fremstillet partier indeholdende ca. 3, 8 og 12 pct. skaldele.

Olien fra frøene blev fjernet ved presning med en kontinuerligt arbejdende skruepresse, og til forsøgene med svin blev fedtindholdet yderligere nedbragt ved ekstraktion med hexan.

Formålet med fordøjelighedsforsøgene med svin var at belyse, hvilken indflydelse en afskalning af rapsfrø havde på rapsskråens kemiske sammensætning og næringsstoffernes fordøjelighed.

I fordøjelighedsforsøgene med svin blev rapspartierne udover den normale foderstofanalyse analyseret for NDF, ADF, LHK, stivelse, energi, 17 aminosyrer og 10 mineraler.

De enkelte næringsstoffers fordøjelighed og indhold af omsættelig energi blev bestemt ved fordøjeligheds- og proteinbalanceforsøg. Forsøgene blev udført med voksende sogrise i vægtintervallet 40-60 kg under standardiserede forhold. Urinen blev opsamlet med katetre indført i urinblæren. Afskalning af rapsfrøene og den efterfølgende fedtekstraktion resulterede i et lavere træstofindhold og dermed et relativt højere indhold af især råprotein. For hver procent reduktion i træstofindholdet steg råproteinets og energiens fordøjelighed med henholdsvis 1,5 og 3,0 procentenheder.

Den kemiske sammensætning af rapsskråpartiet med 3 pct. skal og af sojaskrå er praktisk taget ens. Der er alligevel i fordøjelighedsforsøgene fundet 3,3 pct. lavere indhold af FEs pr. kg tørstof i rapsskrå.

Fordøjeligheden af råprotein i rapsskrå med 3 pct. skal var lidt lavere end af sojaskrå, men samtidig var også indholdet af FEs pr. kg tørstof lavere, hvilket resulterede i, at indholdet af g fordøjeligt råprotein/FEs af rapsskråpartiet med 3 pct. skal var højere. Indholdet af fordøjeligt lysin pr. FEs var derimod 7,7 pct. lavere i rapsskrå end i sojaskrå.

Foretages optimeringer af foderblandinger til svin med rapsskrå eller sojaskrå og byg skal der på grund af rapsskråens mindre indhold af fordøjeligt lysin anvendes en større procentdel rapsskrå end sojaskrå.

I forsøg med tyndtarmsfistulerede grise er det fundet, at der forsvinder en større del af råprotein/aminosyrer i blind-tyktarm af rapsskrå end sojaskrå. Dette indikerer en lidt ringere udnyttelse af råprotein/aminosyrer i rapsskrå sammenlignet med sojaskrå.

Hos søer er der fundet en højere fordøjelighed af uafskallede rapsskrå end hos slagtesvin. Hovedårsagen hertil er specielt, at søer p.g.a. en relativ større blind-tyktarm og dermed større mikrobiel aktivitet bedre er i stand til at nedbryde træstofholdige substanser.

Formålet med fordøjeligheds- og fodringsforsøgene med fjerkræ var, dels at undersøge, hvordan stigende mængder rapskager i foderet påvirker slagtekyllingers produktionsparametre, dels at undersøge, hvordan forskellige afskalningsgrader af rapskager påvirker næringsværdien til slagtekyllinger.

Første del af målsætningen blev realiseret ved hjælp af et fodringsforsøg, hvori indgik fra 0 til 12 pct. rapskager i foderet. Til realisering af anden del af målsætningen gennemførtes et fodringsforsøg, hvori indgik 6 pct. rapskager med 4 forskellige afskalningsgrader i foderet. De benyttede partier rapskager var fremstillet af rapsfrø, hvis skaldel udgjorde henholdsvis 17 (uafskallet), 12, 8 og 4 vægtprocentenheder. Rapskagepartierne, udvundet af rapsfrøene med 17 og 4 pct. skal, indgik desuden i balanceforsøg med udvoksede haner af æglægningstype for at bestemme disse partiers fordøjelighed og indhold af omsættelig energi.

I alle undersøgelserne blev anvendt rapskager, forarbejdet af et parti rapsfrø af sorten Karat, der ifølge svenske undersøgelser har et glueosinolatindhold på ca. 15 µmol pr. g fedtfrit tørstof.

Forsøget med stigende mængder rapskager i foderet, hvor der var tilstræbt samme protein- og energiindhold i alle blandinger, viste, at op til 12 pct. rapskager ikke påvirkede sundhedstilstanden, udtrykt ved procent døde. Der blev fundet en tendens til, at kyllingernes vækst påvirkedes negativt, når der indgik 8 pct. rapskager eller mere. Kyllingernes foderoptagelse faldt i takt med et stigende indhold af rapskager i foderet, hvorimod foderforbruget pr. vægtenhed ikke påvirkedes, såfremt energiindholdet blev holdt konstant.

Fodringsforsøget med rapskager med differentieret skalindhold i foderet viste, at en reduktion i rapskagernes skalindhold ikke ændrede kyllingernes sundhedstilstand, når der indgik 6 pct. rapskager i foderet. Kyllingernes vægt og foderoptagelse påvirkedes positivt ved reduktion af rapskagernes skalindhold; derimod blev foderforbruget pr. vægtenhed ikke påvirket af skalindholdet, såfremt der blev taget hensyn til foderets indhold af omsættelig energi.

En kemisk analyse af rapskagerne med henholdsvis 17 og 4 pct. skal viste, at en reduktion af skalindholdet medfører et fald i indholdet af de tungt fordøjelige komponenter: træstof og NFE-rest, hvorimod indholdet af de øvrige komponenter stiger, hvilket først og fremmest gælder protein og fedt. Disse forhold er utvivlsomt den væsentligste forklaring på, at balanceforsøgene resulterede i en højere fordøjelighed og et højere indhold af omsættelig energi i rapskagepartiet med det laveste skalindhold. De enkelte aminosyrers fordøjelighed blev for begge partier rapskager fundet lavere end tilsvarende værdier i nyere publikationer af canadisk oprindelse.

Indledning

Det vigtigste proteintilskudsfoder, der anvendes for øjeblikket i svineproduktionen, er sojaskrå, et biprodukt ved fremstilling af sojaolie. Af forskellige årsager som forsyningssikkerhed, nationaløkonomi, sædskift, mv. er det imidlertid ønskeligt med en større indenlandsk produktion af proteintilskudsfoder.

Interessen for dyrkning af rapsfrø skyldes specielt, at de indeholder relativt meget protein af god kvalitet. Endvidere kan rapsen dyrkes under mere tempererede klimaforhold end f.eks. sojabønner.

Tidligere forsøg med raps (skrå, kage) til svin viste, at disse produkter havde en række uheldige egenskaber, som stort set kunne tilskrives rapsens høje indhold af glukosionlater (Hansen & Clausen, 1969). Det kunne derfor ikke anbefales at anvende disse typer af raps i svinefodringen.

Der er imidlertid udført et stort forædlingsarbejde både herhjemme og i udlandet for at fremskaffe rapssorter med et lavt indhold af glukosinolater og erucasyre, de såkaldte "dobbeltlave" sorter.

Årsagen til glucosionlaternes negative virkning er først og fremmest, at de ved en enzymatisk påvirkning frigør stoffer, som hæmmer skjoldbruskkirtlens jodoptagelse og dermed dennes funktion. Det giver sig udslag i bl.a. en forstørret skjoldbruskkirtel.

At erucasyren er uønsket i raps hører sammen med, at ældre undersøgelser tyder på, at indhold af langkædede fedtsyrer (C 20 eller mere) og specielt erucasyre (C 22:1) havde sammenhæng med forekomst af arteriosclerose samt beskadigelser af og fedaflerjring i hjertemuskulaturen.

En nærmere omtale af rapsprodukters ernæringsmæssige værdi og indflydelse på konsumenternes sundhedstilstand, specielt ud fra canadiske forsøg, er nærmere omtalt af Just (1980a).

En omfattende gennemgang af litteraturen vedrørende dobbeltlave rapsprodukters egnethed til svin er bl.a. foretaget af Sauer et al. (1982a) og Rundgren (1983). Litteraturstudierne omfattede omtale af rapsens næringsværdi, indvirkning på smag, effekt af forskellig behandling eller tilsætning, anatomisk og fysisk påvirkning af svinene, kødkvalitet og påvirkning af grisenes reproduktion.

Et højt fedtindhold i rapsprodukterne, for eksempel kager, er ernæringsmæssigt udmærket til svin, men det har en uheldig indflydelse på smagen af bacon, ligesom jodtallet i spækket forøges (Hansen et al., 1979b).

Rapsskrå med et lavt fedtindhold kan udmærket indgå som eneste proteintilskudsfoder (Hansen et al., 1978; Just et al., 1982a); Thomke et al., 1983; Thomke, 1984). Anvendelsen af dobbeltlave rapssorter resulterer i et fald i blodets indhold af thyroxin, medens vægten af skjoldbruskkirtel og lever stiger (Hansen et al., 1979b; Just et al., 1982a; Thomke et al., 1983; Menzel, 1983). Det betyder, at selv om indholdet af glucosionlater, specielt progoitrin, er blevet reduceret meget betydeligt, indeholder dobbeltlave rapssorter stadig stoffer, der har en vis giftvirkning.

Produktionsværdien af rapsskrå er betydeligt lavere end af sojaskrå, det skyldes primært et højere indhold af træstof, en lavere fordøjelighed af næringsstofferne og et lavere indhold af fordøjeligt lysin (Just et al., 1983a).

Hovedparten af rapsens indhold af træstof er knyttet til skalfraktionen, afskalning reducerer derfor indholdet af træstof (Seth & Clandinin, 1973; Sarwar et al., 1981; Bell & Shires, 1982). En afskalning af raps er i forsøg med mus, rotter og kyllinger ligeledes fundet at forøge fordøjeligheden af protein og energi (Leslie et al., 1973; Baylay & Hill, 1975; Sarwar et al., 1981).

Formålet med denne del af undersøgelsen var at studere, hvilken indflydelse afskalning af rapsfrøene har på den kemiske sammensætning og fordøjeligheden af rapsskrå til svin.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Foderværdien af afskallede rapsprodukter til svin og fjerkræ