Der er udført fem forsøg, hvor byg og sojaskrå til et normalhold i størst mulig omfang er erstattet med forskellige alternative fodermidler for at belyse indflydelsen på slagtesvins tilvækst, foderforbrug, kødindhold og råvarekvalitet.

Der er udført fem forsøg, hvor byg og sojaskrå til et normalhold i størst mulig omfang er erstattet med forskellige alternative fodermidler for at belyse indflydelsen på slagtesvins tilvækst, foderforbrug, kødindhold og råvarekvalitet. De anvendte foderblandinger indeholdt så vidt muligt normale mængder fordøjeligt lysin, mineraler og vitaminer. Der er fodret efter samme daglige energinorm.

I det første forsøg blev al byg erstattet af tapiokamel uden og med 5 pct. animalsk fedt. Tapiokamel gav ringere tilvækst, foderudnyttelse og lavere pigmentindhold i kødet, men tilskud af animalsk fedt udlignede dette. Samtidig steg rygspækkets jodtal dog noget. Kødkvalitet og smag blev ikke påvirket i væsentlig grad.

I det andet forsøg blev al sojaskrå erstattet med skummetmælkspulver, ærter eller rapskager. Ærter og rapskager reducerede tilvæksten, og rapskager forringede desuden foderudnyttelsen. Ærter gav den laveste lugt- og smagskarakterer, og skatolindholdet var forøget.

I det tredje forsøg blev byg + sojaskrå erstattet med 4, 8 eller 12 pct. rapsfrø. Stigende mængder heraf reducerede tilvæksten og øgede foderforbruget. Samtidig steg jodtallet i grisenes rygspæk fra 61 til 66, 71 og 76. Hos grisene, der fik 12 pct. rapsfrø, havde 95 pct. et jodtal på over 70, hvilket er uacceptabelt. Foderet bør derfor maksimalt indeholde 4 pct. rapsfrø.

I det fjerde forsøg blev 33, 67 eller 100 pct. byg erstattet med alm.havre. Af hensyn til den daglige tilvækst, rygspækkets jodtal samt pigmentindholdet bør havre højst udgøre 67 pct.

I det femte forsøg blev 33, 67 eller 100 pct. byg erstattet med nøgen havre. Nøgen havre indeholdt 11 pct. fedt og derfor henholdsvis 12 og 35 pct. flere foderenheder end byg og alm. havre. Rygspækkets konsistens og holdbarhed blev påvirket i uheldig retning, hvorfor nøgen havre højst bør udgøre 50 pct. af kornblandingen.

Indledning

Forbrugernes spisevaner og ønsker vedrørende svinekødets kvalitet kan få stigende indflydelse på afsætningen. Der vil til stadighed være behov for at forbedre/ændre kvaliteten, idet forbrugernes spisevaner bl.a. kan ændre kravene til svineprodukternes kvalitet i årene fremover. Der må regnes med, at kvaliteten påvirkes af såvel arvelige forhold som miljø, herunder foderets sammensætning, staldforhold, transport til slagteriet samt slagteprocessen. Hvis on-line målemetoder på slagterierne, af f.eks. pigmentindhold, proteinindhold og fedtmarmorering, fører til, at der kan afregnes for det enkelte slagtesvins råvarekvalitet, må svineproducenterne naturligvis vide, hvordan råvaren påvirkes af foderets sammensætning. Endvidere har en stadig stigende anvendelse af alternative foderstoffer ofte i de senere år fået skyld for at ødelægge kødkvaliteten. Resultatet af en litteratursøgning visser, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt stort materiale til at belyse dette problem (Bejerholm, 1985). Der er derfor iværksat en række forsøg for nærmere at belyse spørgsmålet vedrørende foderets indflydelse på råvarekvaliteten. Landbrugets Samråd for Forskning og Forsøg støtter et projekt "Råvarekvalitet", hvor der skal lægges særlig vægt på råvarernes spisekvalitet og forarbejdningsegnethed.

Nævnte projekt omfatter en række forsøg, hvor svin i perioden fra 20 til ca. 100 kg får foder af vidt forskellig sammensætning. Statens Husdyrbrugsforsøg undersøger foderets sammensætning, grisenes daglige tilvækst, foderforbrug samt kødindhold. Slagteriernes Forskningsinstitut udtager prøver efter slagtning og analyserer disse for en række egenskaber, der har betydning for råvarekvaliteten. Kvalitetsbegrebet afhænger af, hvad svinekødet skal anvendes til, og er meget komplekst.

Statens Husdyrbrugsforsøg har i samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut i 80'erne specielt undersøgt visse kvalitetsproblemer i forbindelse med anvendelse af store mængder fedt og fedtsyrer til slagtesvin (Mortensen et al. 1983; Mortensen & Mejerholm, 1986).

Tidligere undersøgelse er publiceret, dels af Barton-Gade (1983) vedrørende måling af fedtkvalitet, dels af Madsen (1983) vedrørende foderets indflydelse på fedtaflejring og fedtkvalitet.

I forbindelse med det nye projekt indgår der en række analyser, hvoraf nogle ikke har været benyttet i de tidligere forsøg. De anvendte analyser afhænger af, om prøverne er taget fra skinke, kam, slag eller spæk og af deres relevans for forsøget. Generelt er der foretaget undersøgelser af: Pigment, saftbindeevne, protein, vand, fedt, pH i kød og skatol i spæk. Organoleptiske analyser omfatter. Fare, lugt, smag, konsistens og helhedsindtryk i kam. Jodtal og fedtsyresammensætning anvendes ved vurdering af spækkets kvalitet. Baggrunden for de samlede undersøgelser, som er nærmere gennemgået under materialer og metoder, er i korthed:

Svinekød, som har en passende mørk farve, fast struktur og normalt pH, er velegnet til alle formål. Lyst, væskedrivende kød (PSE) eller mørkt, fast kød (DFD) er derimod uønsket. Kød med lavt pigmentindhold har en lys farve. Kød med god kvalitet og tilstrækkelig fedtmarmorering er normalt mørt, saftigt og velsmagende. Kødets egensmag kan påvirkes i uheldig retning af f.eks. fiskemel eller af kønslugt. Såvel fedtmarmorering som proteinindhold er vigtige faktorer i kød til forædling. Højt jodtal forringer rygspækkets konsistens og holdbarhed.

De kvalitetsmål, der stiles efter, er: højere proteinindhold, passende fedtmarmorering, højere pigmentindhold, lavere frekvens af PSE, god spækkvalitet, god spisekvalitet og bedre holdbarhed. Det skal i denne forbindelse nævnes, at Fællesbestyrelsen for Danske Slagterier har nedsat et særligt udvalg - Kvalitetskomiteen - , der har formuleret en overordnet kvalitetspolitik for dansk svinekød. Som følge heraf har Slagteriernes Forskningsinstitut opstillet en strategiplan, hvori der lægges særlig vægt på udvikling af on-line målemetoder for kødstruktur, pigment- og proteinindhold. Som førnævnt er det i den forbindelse vigtigt at kunne rådgiver producenter vedrørende tiltag til forbedringer af disse egenskaber herunder betydningen af foderets sammensætning.

I det iværksatte projekt "Råvarekvalitet" har normalholdene i perioden 20-50 kg fået en foderblanding indeholdende 24 pct. sojaskrå og 76 pct. byg, mineraler og vitaminer. Indholdet af sojaskrå er reduceret til 18 pct. efter 50 kg. Forsøgsholdene har fået byggen helt eller delvis erstattet med tapiokamel, havre, fedt eller melasse. Andre forsøgshold har fået sojaskråen helt eller delvis erstattet med skummetmælkspulver, ærter, rapskager, rapsfrø, solsikkefrø eller fiskemel. Samtlige hold har så vidt muligt fået normale mængder af fordøjeligt lysin, vitaminer, mineralstoffer m.v. Alle grise er fodret efter samme energinorm.

Efterhånden som forsøgene afsluttes, vil resultaterne blive analyseret og publiceret i beretning eller meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Denne beretning omfatter følgende fem forsøg, hvor forsøgsholdene har fået:

Al byg erstattet med tapiokamel uden og med 5 pct. animalsk fedt.
Al sojaskrå erstattet med skummetmælkspulver, ærter eller rapskager.
Byg + sojaskrå erstattet med 4, 8 eller 12 pct. rapsfrø.
33, 67 eller 100 pct. byg erstattet med al. havre.
33, 67 eller 100 pct. byg erstattet med nøgen havre.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Foderets indflydelse på råvarekvaliteten hos slagtesvin 1