Konklusionen på forsøgene var, at især toksinanalyser er væsentlige ved vurdering af bygs sundhedsmæssige værdi som smågrisefoder. De øvrige kvalitetsmetoder er især velegnede til kontrol af foderproduktionen.

Projektets formål var ved forsøg med svin og rotter at påvise ændringer i den sundhedsmæssige kvalitet af byg, lagret med forskelligt vandindhold.

Projektet blev gennemført i fem delforsøg, hvor der i de tre første forsøg blev anvendt korn lagret med forskelligt vandindhold på svineforsøgsstationen Sjælland III. Udviklingen i kornet gennem lagringsperioden blev fulgt ved hjælp af jævnlige analyser af kornets næringsstofindhold og nedbrydningsgrad, samt ved temperaturmålinger.

I forsøg 1 blev byggen lagret med henholdsvis 13 og 19 pct. vand i en periode på 8 uger. To bygsorter blev undersøgt. Foderblandingernes alder indgik ligeledes som en faktor i forsøget.

I forsøg 2 blev byggen lagret med henholdsvis 11 og 19 pct. vand i kombination med henholdsvis hårdhændet og skånsom høstmetode. Lagringsperioden var 8 måneder.

I forsøg 3 blev byggen lagret med henholdsvis 14, 20 og 24 pct. vand.

I forsøg 4 og 5 blev anvendt korn fra 36 private svinebesætninger, hvor der havde været problemer med kornet. I disse forsøg var det derfor ikke muligt at indhente eksakte oplysninger om høstmetode og lagringsbetingelser i lagringsperioden.

Byggens sundhedsmæssige kvalitet blev undersøgt ved kemiske analyser samt ved fodringen af rotter og smågrise.

I de tre første forsøg viste kemiske analyser tegn på at lagring af byg med højt vandindhold fremmer nedbrydning af essentielle næringsstoffer som umættede fedtsyrer, lysin og E-vitamin. Kemiske kvalitetsmål, FFA-, peroxid- og TVN-tal forringedes med stigende vandindhold og lagringstid. Til trods for disse tegn på nedbrydning af foderet blev der ikke fundet nogen negativ effekt på grisenes produktionsresultater. Proteinforsøg med rotter og balanceforsøg med grise viste dog at byg lagret med højt vandindhold gav lavere proteinudnyttelse end tørret byg. Dette skyldes muligvis lysinnedbrydning i byggen.

I de tre første forsøg blev der ikke fundet mycotoksiner i kornet.

I de to sidste forsøg med byg fra private besætninger blev der fundet mycotoksiner, hovedsageligt oehratoksin, i 65 pct. af de anvendte partier.

Der var tydelig negativ virkning af oehratoksin på rotter og grises produktionsresultater. Multiple regressionsanalyser viste, at også FFA-tallet havde negativ virkning på rotter, og grise. På grund af korrelationer mellem kvalitetstallene var det vanskeligt at vurdere årsagssammenhængene.

Konklusionen på forsøgene var, at især toksinanalyser er væsentlige ved vurdering af bygs sundhedsmæssige værdi som smågrisefoder. De øvrige kvalitetsmetoder er især velegnede til kontrol af foderproduktionen, mens den direkte anvendelse til kontrol i svineproduktionen kan være vanskelig.

Indledning

Foderets indhold af energi, protein, essentielle fedt- og aminosyrer, vitaminer og mineraler er af afgørende betydning for produktionsresultaterne. Mængden og sammensætningen af disse næringsstoffer er bestemmende for foderets ernæringsmæssige kvalitet.

Foderets sundhedsmæssige kvalitet har også betydning for produktionsresultaterne og afhænger især af hvorledes foderet er blevet produceret, bearbejdet og opbevaret. Dårlig sundhedsmæssig kvalitet kan fremkomme ved kemiske og biologiske processer i foderet. Disse processer fremmes ved uheldig bearbejdning og lagring.

Foder af dårlig sundhedsmæssig kvalitet kan defineres som:

Et foder hvori der på grund af dårlig eller suboptimal behandling og opbevaring, er fremkommet stoffer eller nedbrydningsprodukter, der kan nedsætte grises produktionsresultater (ædelyst, tilvækst, foderudnyttelse og sundhedstilstand).
De væsentligste forhold der kan medføre en dårlig sundhedsmæssig kvalitet er højt vandindhold og høj temperatur. Foder opbevaret med for højt vandindhold vil hurtigt blive varmt. Dette skyldes, at den mikrobielle aktivitet og dermed varmeafgivelse øges med stigende vandindhold. Vand og varme fremmer en lang række kemiske og mikrobielle processer, der kan:

nedbryde væsentlige næringsstoffer
frembringe toksiske stoffer

Udover vandindhold og temperatur påvirkes disse processer også af faktorer som lys, ilt, lagringstid og teknisk behandling. De næringsstoffer der væsentligst er udsat for kemisk og biologisk nedbrydning, er fedt, protein og vitaminer.

På grund af den kemiske og biologiske nedbrydnings komplicerede sammenhæng er det praktisk at, inddele processerne i grupper på baggrund af de nedbrudte næringsstoffer.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Den sundhedsmæssige kvalitet af byg som foder til smågrise