Den genetiske korrelation mellem de to køns fænotypiske præstationer i svineproduktionen under deres forsøgsmæssige afprøvning er vist på basis af den blandede statistiske model, da virkningen fra ornegrisene og sogrisene er fikseret.

Den sociale rangfølge har siden evolutionen - og i særlig grad unde denne - spillet og spiller stadig en afgørende rolle i arternes udvikling både inden for plante- og inden for dyreverdenen, idet dens drivende kraft var og er dominansadfærden. Den sociale rangfølges virkningsaspekter omtales. Ved flokdyrs emigrering fra miljø til miljø opstår vekselvirkningsmønstre af dominansadfærd, der resulterer i nye rangfølgehierakier. Sådanne hierakinydannelser var/er resultatet af vekselspillet af fænotypers arveligt betingede ageren over for det til enhver tid eksisterende miljø, disse fænotyper udsattes/udsættes for inden for vekslende økologiske nicher.

Den arveligt-miljøbetingede vekselvirknings betydning for den praktiske husdyrproduktions udvikling gennemgås, herunder Sewall Wrights påpegning af sammenhængen mellem et dyrs genotype og dyrets fænotypiske reaktion over for det under dets eksistens til enhver tid optrædende miljø.

D.S. Falconer udviklede den genetiske korrelation mellem fænotypers præstation i to forskellige miljøer ved hjælp af et pathdiagramsystem (retingsdiagramsystem) og fremsatte sin tese om, at selektion af husdyr skal ske i relation til deres produktionsmiljø fremover. Alan Robertson viste på basis af den randomiserede statistiske variansanalysemodel den genetiske korrelations tilstedeværelse i varianskomponenten for den arveligt-miljøbetingede vekselvirkning. Med det formål at undgå antagonistisk arveligt-miljøbetinget vekselvirkning i den til enhver tid aktuelle husdyrproduktion fremover argumenterede han for dens minimale størrelse.

Den genetiske korrelation mellem de to køns fænotypiske præstationer i svineproduktionen under deres forsøgsmæssige afprøvning er vist på basis af den blandede statistiske model, da virkningen fra ornegrisene og sogrisene er fikseret. Nogle adfærdsegenskabers intraklassekorrelationer og additive genvirkning fra litteraturen diskuteres.

Projektets samlede dyremateriale på svineavlsforsøgsstationen Tylstrup 1980-84 og projektets tidsforløb er opført i tabel 4.2. Kun førstegangskuld fra gylte blev anvendt. To eksempler på afstamningsmæssige stratificering til beregning af skøn for varians- og kovarianskomponenter for den sociale rangfølge og de øvrige mere traditionelle på forsøgsstationen registrerede metriske egenskaber er givet i tabel 4.1. Den sociale rangfølges forsøgsmodel og projektets statistiske analyseringsmodel er gennemgået. Skøn for ydre faktorers virkning på den sociale rangfølge og den sociale rangfølges virkning på en række egenskaber er diskuteret og vist i tabel 4.3. og figurerne 4.1 og 4.2. Effekten af stifællers fødselsdato som korrektionsfaktor for grisens rangstatus intra opvækststi ved dens kønsmodenhed sammenlignes med regressionseffekten fra stiindsættelsesvægten, og datamassen for den sociale rangfølge ved kønsmodenhed intra sti blev justeret for begge køn sammen til ens fødselsdato fælles for alle individer på tværs af stier hørende til deres forældres parringsblok. Denne justering reducerede den sociale rangfølges fænotypiske varians med 5,9 pct. for hele materialet.

Virkningen af indavl, slægtskab, årstider og gruppestørrelse på den sociale rangfølge gennemgås. Sammenhængen mellem sogrisenes alder ved første brunst og deres sociale rangfølge, deres foderstyrke pr. dag, deres foderforbrug pr. kg tilvækst, deres daglige tilvækst og forholdet mellem deres langrygmuskelareal og deres sidespæk er vist.

Kønsforskellen i de målte slagtekvalitetsegenskaber diskuteres og påvises også i regressionsfunktionen for enkelte egenskaber i figurerne 4.1 og 4.2. Denne kønsforskel i regressionsfunktionen har ikke gentaget sig på grundlag af enkeltdyrdata, de f.eks. er gengivet i tabel 4.3 (hele datamassen, fire år eller generationer).

Den i afsnit 1.4 anførte formel anvendtes for at beregne den genetiske korrelation mellem de to køn i deres præstationer for syv egenskaber inklusive den sociale rangfølge intra sti. Den genetiske korrelation mellem de to køns reaktion over for en fremprovokeret rangorden intra sti i en trugfodringssituation, hvert køn for sig, var rg _{(han/han hun/hun)} = 0,52 ±0,16; 0,001<P<0,002. Der er således antagonistisk vekselvirkning mellem ornegrise og sogrise i deres rangstatusformering under de specielle opstaldnings- og stiindsættelsesforhold, som vist i figur 3.1, sektion 3.3. Det besluttedes derfor, at analysere datamassen med hensyn til populationsparameterskøn for hvert køn for sig.

Heritabiliteterne og den maternelle miljøeffekt opnåede traditionelle skøn ens store hos begge køn for vægtene ved fødsel, ved tre- og ved syvugers alderen (fravænning), ved indsættelsen i opvækststien, for den daglige tilvækst i opvækststien og for forholdet mellem langrygmuskelarealet og sidespækmålet bagved det sidste ribben ved skanning ved 90 kg levendevægt. Heritabiliteten for den sociale rangstauts intra opvækststien ved kønsmodenhed ved ca. 80 kg levendevægt var hos begge køn signifikant forskellig fra nul på basis af skønnenes middelfejl, hos ornegrisene 0,002< P<0,01 og hos sogrisene 0,02<P<0,05 (tabel 6.2). Skønt sogrisenes heritabilitetsskøn opnåede en værdi, der var 45 pct. lavere end ornegrisenes intra de samme fædre, viste t-værdien for heritabiliteternes forskel kun sandsynligheden 0,2<P<0,4. Denne manglende signifikans korresponderer med den manglende signifikans fundet mellem de to køns fænotypiske varianser (tabel 8.1) og må skyldes materialets begrænsede antal frihedsgrader for fædre.

Den manglende signifikante forskel var 1 for den genetiske korrelation mellem de to køns rangstatus ved deres kønsmodenhed intra sti korresponderer med den signifikante varianskomponent for vekselvirkning mellem de to køn inden for deres fædre for den sociale rangfølge (tabel 6.1). Den bastante forskel mellem de to køns popularitetsparameterskøn for den additive genvirkning for deres sociale rangstatus, når stiadskilt - sammen med den mere vigende signifikans hos sogrisene - formodes at skyldes stinaboeffekt (figur 3.1). En sådan stinabovirkning kan udvirke en så markant nedgang i far-varianskomponenten for sogriseafkommet, som vist i tabel 6.2, fordi den sociale rangorden er en klasseenheder pointsbedømt egenskab, der er psykisk påvirkelig gennem fædres halvsøskendevarianskomponent for det pågældende køn.

En middelgris i rangklassen "dominant adfærd" intra sti med 60-80 kg levendevægt har i en fodringssituation ingen fordel i sin rangstatus på grund af sin fødselsvægt, men begge køn vil nedarve en moderat, vigende adfærd til næste generation i kraft af deres fødselsvægt (P<0,05 og P<0,001). Stigende vækstintensitet fra tre ugers alderen til stiindsættelsen og stigende vækstintensitet intra opvækststi både øger fænotypiske og også nedarver aggressiviteten hos begge køn, hvorimod forholdet mellem langrygmuskelareal og sidespæktykkelsen hos begge køn både fænotypisk og genotypisk vil neutralisere tilvækstens selektive virkning mod øget dominant adfærd og styrke den vigende moderate eftergivenhed (tabellerne 7.1, 7.2 og 7,3).

I kapitel 8 er vist modeleksempler for begge køn med inkludering og ved undladelse af inkludering af den sociale rangfølge intra sti i selektionsindekset ved konstant selektionsintensitet. I kapitel 9 er givet tre eksempler på den korrelative selektionsvirkning på populationens aggressions-dominant/vigende-eftergivenhedsforhold ved enkeltegenskabsselektion og konstant selektionsintensitet.

Disse indirekte korrelative selektionseffekter kan imidlertid påvirkes i selektionsindeksselektionen ved kombinering og vægtning af egenskaber.

Dette dokument indeholder kun sammendrag

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.

Arveligt-miljøbetinget vekselvirkning