Verden over er der gennemført en lang række forsøg med væksthormon til slagtesvin. Langt de fleste viser, at dyrene vokser 5-20 pct. hurtigere. Da foderoptagelsen samtidig falder 5-15 pct. forbedres foderudnyttelsen med 10-25 pct.

Verden over er der gennemført en lang række forsøg med væksthormon til slagtesvin. Langt de fleste viser, at dyrene vokser 5-20 pct. hurtigere. Da foderoptagelsen samtidig falder 5-15 pct. forbedres foderudnyttelsen med 10-25 pct.

Enkelte forsøg viser dog ikke samme grad af virkning. Heriblandt danske forsøg. Af tabel 1 fremgår det, at danske grise ikke vokser hurtigere efter væksthormonbehandling. Foderoptagelsen falder dog med ca. 10 pct. og foderudnyttelsen stiger tilsvarende. At foderoptagelsen kan falde samtidig med at tilvæksten er uændret (og endog øges i de fleste udenlandske forsøg) skyldes, at grisene aflejrer relativt mere af det energifattige muskelvæv og mindre energirigt fedt. Dette fremgår af tabel 2, hvor vi har beregnet de daglige aflejringer af muskelvæv og fedt.

Tabel 1.

Produktionsdata for kontrol og væksthormonbehandlede svin

Forsøg 1

Forsøg 2

Kontrol

pGH

Kontrol

pGH

Foderoptagelse, kg/dag

Tilvækst, g/dag

Foder/tilvækst, kg/kg

2.66

1038

2.56

2.40

1024

2.35

2.89

1016

2.87

2.57

1032

2.51

Væksthormonbehandling bevirkede, at den daglige muskelaflejring steg med 11-22 pct. mens fedtaflejringen faldt til en tredjedel. De ændrede aflejringsforhold afspejlede sig i slagtekroppens sammensætning, idet kødindholdet steg med 5-9 pct. mens fedtindholdet faldt med 28-45 pct. Denne ændring i kropssammensætning afspejledes på sin side i tilsvarende ændringer i muskelfibrenes og fedtcellernes størrelse.

Tabel 2.

Daglige aflejringer af muskelvæv og fedt i kontrol og væksthormonbehandlede svin

Forsøg 1

Forsøg 2

Kontrol

pGH

Kontrol

pGH

Muskelvæv, g/dag

Fedt, g/dag

463

172

514

51

431

225

525

132

Muskelfibrenes størrelse

Netop muskelfibrenes størrelse rummer måske forklaringen på den beskedne respons af væksthormon i danske slagtesvin. Ved en gennemgang af litteraturen viser det sig nemlig, at danske svin har relativt store fibre og altså en lav respons på væksthormon, mens australske svin har relativt små fibre og en høj respons på væksthormon; amerikanske grise havde mellemstore muskelfibre og en “mellemstor” respons (se figur 1).


Figur 1.	Den relative forøgelse af daglig protein- eller muskelmasse efter væksthormon-behandling af slagtesvin sat i forhold til muskelfiberstørrelse i M. longissimus dorsi. ("trekant" hangrise, "firkant" sogrise, "cirkel" galtgrise; 1 = australske svin; 2 = amerikanske svin; 3 og 4 = danske svin)

Vi konkluderer, at væksthormons virkning i danske svin er mere beskeden end i de fleste andre undersøgte svin, og at det muligvis skyldes, at muskelfibrene i danske svin i forvejen er så store, at muligheden for ekstra vækstforøgelse efter væksthormon-behandling er begrænset.


Figur 2.

Australien, som altså har grise med relativt små muskelfibre, har som det eneste land i verden tilladt brugen af væksthormon til slagtesvin.

Kilde:

Martin Tang Sørensen, Niels Oksbjerg, Niels Agergaard & Jette Søholm Petersen. 1996. Tissue Deposition Rates in Relation to Muscle Fibre and Fat Cell Characteristics in Lean female Pigs (Sus scrofa) Following Treatment with Porcine Growth Hormone (pGH). Physiol. Vol. 113A, No. 2, pp. 91-96, 1996.

Væksthormon til slagtesvin