Får smågrise ikke ikke den nødvendige fedt via foderet, så tager de det af kroppens fedtdepoter. Det viser forsøg udført ved Statens Husdyrbrugsforsøg.

Mange forsøg har vist, at pattegrise efter fravænning får en bedre tilvækst og foderudnyttelse, når der tilsættes 3-5 pct. fedt i foderet. Pattegrise og smågrise har et stort behov for protein, men for at kunne udnytte dette protein til vækst, skal de også have ekstra energi. Får de det ikke i foderet, så tager de det af kroppens fedtdepoter. Det viser forsøg udført ved Statens Husdyrbrugsforsøg.

Ialt 28 grise i vægtintervallet 15-20 kg blev anvendt i undersøgelsen, der omfattede 3 forsøgsserier (A, H, D). I serie A fik grisene et kommercielt foder bestående af byg, havre, sojaskrå og kødbenmel. I serie H fik grisene et forsøgsfoder bestående af majsstivelse, kartoffelmel, tapiokamel og kasein, og i serie D fik de et semi-syntetisk foder bestående af glukose og kasein. Vitaminer og mineraler blev tilført i henhold til gældende normer. I alle tre tilfælde var foderet relativt fedtfattigt.

Grisene gennemgik et fordøjeligheds- og balanceforsøg med 7 døgns forperiode og 7 døgns opsamling af gødning og urin i balancebure. I det midterste døgn af opsamlingsperioden blev burene anbragt i respirationskamre til måling af luftskiftet (iltoptagelse og kuldioxidudskillelse. Ud fra luftskiftet og kvælstofmængden i urin (UN, g) beregnes varmeproduktionen (HE, kJ). Endvidere er der beregnet oxidation af kulhydrat (OXCHO), protein (OXP) og fedt (OXF). Aflejret energi (RE) samt aflejret energi i protein (RPE) og fedt (RFE) er ligeledes beregnet. Figur 1 viser de enkelte dele af en energibalance (RE), der angiver forskellen mellem den energimængde, der er i foderet (bruttoenergi) og de energimængder, der tabes (energi i gødning, urin, methan og varme).

Nogle af hovedresultaterne er vist i tabel 1. Alle grise havde en positiv tilvækst, men for serie A var varmeproduktionen lidt større end den tilførte mængde omsættelige energi (ME), hvilket resulterede i mobilisering af energi (negativ RE). Alle grise aflejrede protein svarende til 35 til 65 g/dag. Det procentvise bidrag af kulhydrat (OXHO), protein (OXP) og fedt (OXF) viser, at der oxideres mere fedt i serie A end i de to øvrige serier. Fedtmobiliseringen fra fedtdepoterne var størst i serie A, men som det ses, blev der mobiliseret fedt i alle forsøgsserier. For første gang vises det, at balance- og respirationsforsøg kan anvendes til beregning af næringsstofomsætning, både syntese (anabolisme) og nedbrydning (katabolisme). Resultaterne viser, at selv om der mobiliseres fedt fra fedtdepoterne til dækning af den manglende energi i foderet, så foregår der samtidig en fedtsyntese (lipogenese). En del af dette fedt skal formentlig bruges til syntese af strukturlipid, idet cellevækst kræver strukturlipid til membransystemerne.


Figur 1.	De individuelle komponenter i en energibalance RE=GE-(FE+UE+CH₄E+HE). De internationale forkortelser på engelsk svarer til de danske betegnelser

Tabel 1.

Gennemsnitlig tilvækst, energiomsætning og -udnyttelse hos smågrise

Serie	A	H	D
Antal	12	9	7
Vægt, kg	20,8	17,8	15,6
tilvækst, g/dag	281	344	366
ME, kJ/kg 0,75	672	917	1024
HE, kJ/kg 0,75	704	850	875
RE, kJ/kg 0,75	-32	67	148
RP kJ/dag	849	1261	1553
RF kJ/dag	-1164	-674	-394
OXF/HE, pct.	21,8	15,0	16,4
OXF, kJ/dag	1519	1103	1041
OXF = oxideret fedt Andre betegnelser, se figur 1.

Kilde:

Chwalibog, A., Jakobsen, K. and Thorbek, G. 1994. Loss of body fat in piglets in spite of gain in live weight. J. Anim. Physiol. a. Anim. Nutri. 72, 80-85.

Smågrise kan vokse på bekostning af deres fedtdepoter