Undersøgelserne viser, at det enkelte dyr følger sin egen proteinaflejringskurve med lille variation, og at forskellen mellem dyrenes evne til proteinaflejring er stor. Det er denne forskel, der udnyttes i avlsarbejdet.

For at kunne fastlægge proteinbehovet til voksende dyr er det nødvendigt at kende dyrenes evne til at aflejre protein igennem vækstperioden og deres udnyttelse af foderets aminosyrer. Den genetiske kapacitet for kødaflejring kan kun udnyttes maximalt ved at fodre dyrene så tæt på deres behov for næringsstoffer som muligt, og kun derved kan man reducere udskillelsen af nærings- og affaldsstoffer til miljøet til et minimum.

Formålet med nærværende undersøgelse var at bestemme en funktion for maximal proteinaflejring (RP_max) hos grise af Dansk Landrace gennem vækstperioden 2-120 kg baseret på resultater fra forsøg, hvor behovene for protein og energi var opfyldt med henblik på at opnå maximal proteinaflejring.

Kvælstof- og energibalancer

Der er anvendt resultater fra i alt 782 kvælstof- og energibalancer udført ved SH over en 10 års periode. En forudsætnimng for at opnå RPmax er, at der tildeles tilstrækkelig energi, dvs. tildelingen af omsættelig energi (ME) skal være over 1,1 MJ/kg exp 0.75. Samtidig bør energi fra oxidation af protein (OXP) ligge mellem 12-14% af den totale varmeproduktion (HE) (OXP/HE), og der må ikke oxideres fedt (OXF), dvs. OXF/HE skal være 0. Af det totale antal balancer var der 152, som kunne opfylde disse betingelser, og som derfor kunne anvendes til beregning af RPmax. Resultaterne omfatter galte, sogrise og orner. Målingerne er udført som individuelle balanceforsøg gennem vækstperioden med 7 døgns forperiode, hvor dyrene går i individuelle stier og med 7 døgns opsamling af gødning og urin. Energimålingerne blev udført ved indirekte kalorimetri i 24 timers respirationsforsøg udført midt i opsamlingsperioden. Udfra iltoptagelse og kuldioxidproduktion samt N-udskillelse i urin beregnes dyrenes varmeproduktion. Det anvendte foder bestod af korn, proteinkilde, primært sojaskrå og vitamin- og mineralblanding i henhold til gældende normer.

Aflejringens forløb

I det selekterede materiale udgjorde ME = 1.23 MJ/kg^0,75 (SEM = 0.011), OXP/HE = 13,5% (SEM = 0.33) og OXF/HE = 0. I overensstemmelse med tidligere undersøgelser er et ME-indtag på 1.1 - 1.2 MJ/kg^0,75 nødvendig for at opnå RPmax. Samtidig skal der tildeles 12-14 g/kg^0,75 fordøjeligt protein, hvilket resulterer i OXP/HE på 12-14%. Hvis der gives tilstrækkeligt fordøjeligt protein, men for lidt energi, stiger OXP/HE til over 14%, medens tilstrækkeligt energi, men for lidt fordøjeligt protein reducerer OXP/HE til under 12%.

For vægtintervallet 2-120 kg kunne proteinaflejringen beskrives ved en kvadratisk funktion: y = a + bx + cx², hvor x = kg^0,75. Intercepten a var ikke signifikant (a = o), og regressionsligningen gennem 0 gav følgende resultat:

RP, g/d = 11,55 × kg^0,75 ÷ 0,185 × kg^1,50 SE 0,284 0,0185

RSD = 17,3, CV = 15%, R² = 0,915, n = 152.

Udfra denne ligning er kurven for RP_max beregnet og vist i figur 1. RP = 0 ved konceptionen, og RP_max = 180g/d ved 98 kg legemsvægt. Beregning viste RP = 0 ved 250 kg legemsvægt. Disse og tidligere undersøgelser viser, at RP_max beskrives sikkert ved en kvadratisk funktion (R² = 0.92), men også at spredningen mellem dyr er stor (15%). Undersøgelserne viser, at det enkelte dyr følger sin egen proteinaflejringskurve med lille variation, og at forskellen mellem dyrenes evne til proteinaflejring er stor. Det er denne forskel, der udnyttes i avlsarbejdet.

Resultaterne er sammenholdt med resultater beskrevet i litteraturen, hvor det formodes, at både protein- og energiforsyning har være tilstrækkelig til at sikre RP_max. Det drejer sig om Large White, Tysk Landrace og Duroc × Landrace. RP_max ligger i disse undersøgelser på samme niveau (180 ÷ 200 g/dag ved 80-100 kg legemsvægt). Hverken mere protein eller energi har kunnet ændre RP_max. Derimod har forsøg med grise (Large White × Landrace) selekteret for høj kødaflejring vist RP_max = 211 ÷ 237 g/dag ved 65 kg legemsvægt, og grise (Duroc × Yorkshire) behandlet med væksthormon i 30 dage efter 60 kg legemsvægt havde RP_max på 238 g/dag for orner, 234 g/dag for sogrise og 224 g/dag for galte, medens de ubehandlede dyr viste en proteinaflejringskurve, der svarer til den, der er vist i figur 1. Forsøgene med væksthormoner viser, at dyrenes genetiske kapacitet for proteinaflejring ikke er udnyttet fuldt ud ved den måde, vi fodrer grisene på i dag. Målet for fremtidige undersøgelser må være at finde ud af, om man gennem fodring og måske management kan udnytte dyrenes genetiske kapacitet for proteinaflejring.

Figur 1.

Maximal proteinaflejring (RP_max, g/dag) estimeret ud fra en kvadratisk funktion. RP_max

= 180g/dag ved 98 kg legemsvægt (n = 152). Gennemsnit for orner, sogrise og galte

Kilde:

Chwalibog, A., Jakobsen, K and Thorbek, G. 1996. The pattern of protein retention in pigs from 2 to 120 kg live weight. Arch. Anim. Nutr. 49, 181 - 186.

Proteinaflejringens forløb hos grise gennem vækstperioden fra 2-120 kg