Androstenonindholdet i spæk var højst for udendørsgrisene. Skatolindholdet var højst for de konventionelt fodrede og udegrisene, der ikke fik vitamin/mikromineraltilskud. Dette resulterede også i en mere udtalt hangrisesmag for disse hold.

Ved Statens Husdyrbrugsforsøg er der gennemført et projekt om "Kvalitet og ernæringsmæssig værdi af økologiske svin". Projektet, som er gennemført i perioden 1993-1995, er finansieret af Landbrugs- og Fiskeriministeriets forskningsprogram Økologisk Jordbrug. I det følgende er nogle af hovedresultaterne gengivet.

Formålet med undersøgelsen var at skaffe mere basal viden om den økologiske produktion af grise m.h.t. udnyttelse af foderets naturlige indhold af næringsstoffer og indflydelse af motion samt sollys på kødets kvalitet og slagtekroppens ernæringsmæssige værdi. En sådan viden vil bidrage til at vejlede økologiske producenter m.h.t fodring og fodersammensætning samt produktkvalitet. Den vil også være et værdifuldt grundlag for fastsættelse af næringsstofnormer i den konventionelle svineproduktion, hvor der ikke eksisterer tilstrækkelig viden om udnyttelse af foderets naturlige næringsstoffer samt i produktionen af udendørs grise, der både har adgang til sollys og græsning samt roden i jord. Det er håbet, at denne viden vil kunne bidrage væsentligt til større forståelse for bæredygtighedsprincippet i svineproduktionen.

Gennemførelse af projektet

Forsøget omfattede følgende 3 delforsøg:

Tilgængeligheden af vitaminer, mineraler og fedtsyrer vurderet ud fra kødets indhold af disse komponenter hos konventionelle og økologiske grise (Kirsten Jakobsen og Søren Krogh Jensen, SH samt A.N. Sagredos, Hamburg)
Den mikrobielle aktivitet/omsætning i mave-tarmkanalen hos økologiske og konventionelle grise (Bent Borg Jensen, SH)
Kød- og spisekvalitet af økologiske og konventionelle grise (Kirsten Jakobsen, SH og Susanne Støier, Slagteriernes Forskningsinstitut)

Der indgik ialt 40 grise i forsøget (8 kuld á 5 hangrise). Grisene var økologiske fra besætningen hos landmand Søren Bak, Sdr Felding. Ved fødslen blev grisene øremærket med kuldnr., hvorefter de forblev ved soen indtil fravænning ved 8 uger. Efter fravænning forblev 2 grise fra hvert kuld på gården, hvor de blev fordelt i to indhegninger og herefter tildelt hhv. økologisk foder med eller uden tilsætning af vitaminer + mikromineraler. De tre øvrige grise fra hvert kuld blev bragt til Forskningscenter Foulum, hvor de blev fordelt på tre hold, der hhv. blev fodret med konventionelt foder, med økologisk foder uden vitaminer og mikromineraler og med økologisk foder tilsat vitaminer + mikromineraler. Såvel de udegående som de indegående grise havde fri adgang til foder og vand. Forsøget blev gennemført i perioden marts til oktober 1994.

Grisenes vægt blev registreret hver 14 dag (Figur 1). Ved ca. 100 kg levende vægt blev grisene bragt til forsøgsslagteriet på Forskningscenter Foulum, hvor grisene blev slagtet. Ved slagtningen blev mave-tarmkanalen udtaget til undersøgelser for den mikrobielle aktivitet. Derudover blev yderlåret (2 kg) fra hver side udskåret til kemisk bestemmelse af tørstof, protein, fedt, fedtsyrer, aske, mineraler og vitaminer. Ligeledes blev kammen udtaget til kød- og spisekvalitetsanalyser. Endelig blev der udtaget et stykke nakkespæk til androstenon- og skatolanalyser.


Figur 1.	Tilvækst efter fravænning hos forsøgsgrisene

Den praktiske del af forsøget forløb særdeles tilfredsstillende bl.a. som følge af et godt og positivt samarbejde med Søren Bak. En af de udegående grise døde inden forsøgets afslutning. Den blev erstattet af en gris fra et andet kuld. Ved obduktion blev dødsårsagen bestemt til bughindebetændelse og må betragtes som tilfældig. Derudover måtte én af de indegående grise på holdet, der fik økologisk foder uden tilsætning af vitaminer og mikromineraler aflives, inden den nåede 100 kg levende vægt, da den vantrivedes, formentlig som følge af zinkmangel.

Resultater og diskussion

Tilvækst og foderudnyttelse

Forsøgsplan samt, fravænningsvægt, slagtevægt, tilvækst, foderudnyttelse samt foderpris pr. kg tilvækst fremgår af tabel 1. Den daglige tilvækst fremgår af figur 1. Grisene, der fik det økologiske foder og gik inde, voksede mindre end grisene, der fik konventionelt foder inde, og de grise der fik økologisk foder ude. Manglende tilsætning af vitaminer gav i begge tilfælde lavere tilvækst, navnlig når grisene gik inde. Foderforbruget pr. kg tilvækst var lavest for hold 1 og højst for hold 5. På grund af den høje pris på økologisk foder er foderprisen pr. kg tilvækst væsentlig højere for de hold, der har fået dette foder.

Vitaminer i skinke

Skinkekød blev analyseret for vitamin A, E og ß-caroten, thiamin, riboflavin, niacin, pyridoxin, pantothensyre, biotin, folinsyre og vitamin B12. Der blev fundet signifikant (P<=0.001) forskel mellem hold for vitamin E, thiamin (B1), pyridoxin (B6) og vitamin B12. De økologiske grise fodret med konventionelt foder lå højere eller lige så højt m.h.t. disse vitaminer som de grise, der fik økologisk foder med tilsætning af vitaminer og mikromineraler (Tabel 2). Der var kun effekt (P<=0.05) af opvækstforholdene for vitamin B12 (ude 2,13 ng/g, inde 1,58 ng/g). Dette var overraskende, idet det kunne forventes, at grisene, der gik ude, havde fået en større tilførsel af provitaminer eller vitaminer fra græs, rødder m.m. Der fandtes ikke ß-caroten i skinkeprøverne, men der var tendens til højere A-vitaminindhold i skinkerne fra de udendørs opvoksede grise (0,011 vs 0,008 mg/g). Tilsætning af vitaminer og mikromineraler til det økologiske foder havde signifikant (P<=0,01) effekt på indholdet i skinke af thiamin (11,7 vs 8,27 mg/g), pyridoxin (1,49 vs 1,16 mg/g), B12 (2,24 vs 1,47 mg/g) og vitamin E (6,80 vs 4,32 mg/g). For de øvrige vitaminers vedkommende var der ingen klar effekt af at tilsætte dem til det økologiske foder.

Tabel 1.

Fravænningsvægt, slagtevægt, tilvækst og foderudnyttelse samt foderpris pr. kg tilvækst for økologiske grise fodret med konventionelt foder og opvokset inde (Hold 1), med økologisk foder med tilsætning af vitaminer og mikromineraler og opvokset inde (Hold 2) eller ude (Hold 4), samt med økologisk foder uden tilsætning af vitaminer og mikromineraler og opvokset enten inde (Hold 3) eller ude (Hold 5).

Hold	1	2	3	4	5
Foder	Konv.	Øko.	Øko.	Øko.	Øko
Vit. + Min.	+	+	-	+	-
Opvækst	Inde	Inde	Inde	Ude	Ude
Antal dyr	8	8	7	8	8	Signifikansniveau
Frav. vægt, kg	17,5	17,8	16,7	18,5	17,3	NS
Slagtevægt, kg	101,1	98,3	92,8	98,0	92,4	NS
Dgl. tilv., g	859 a	811 ab	688 c	805 ab	750 bc	**
Foderforbrug (kg/kg tilv.)	2,01	2,31	2,22	2,47	2,64	a)
Foderpris	3,62	5,78	5,55	6,18	6,63	a)
NS = ikke signifikant (P>0,05); P<=0,05; P<=0,01; **P<=0,001. Gennemsnit i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige a) Kun registreret for hold

Tabel 2.

Nogle vitaminer i skinke fra økologiske grise fodret med konventionelt foder og opvokset inde (Hold 1), økologisk fodret med tilsænting af vitaminer og mikromineraler og opvokset inde (Hold 2) eller ude (Hold 4) samt med økologisk foder uden tilsætning af vitaminer og mikromineraler og opvokset enten inde (Hold 3 eller ude (Hold 5).

Hold	1	2	3	4	5
Foder	Konv.	Øko.	Øko.	Øko.	Øko.
Vit. + Min.	+	+	-	+	-
Opvækst	Inde	Inde	Inde	Ude	Ude
Antal dyr	8	8	7	8	8
Vitamin E	9,51 c	6,57 a	4,50 b	7,03 a	4,30 b
Thiamin, µg/g	11,64 a	11,69 a	7,97 b	11,85 a	8,67 b
Pyridoxin, µg/g	1,58 a	1,64 a	1,11 b	1,34 c	1,21 bc
Vitamin B₁₂ ng/g	2,77 c	2,19 ac	1,01 b	2,26 ac	2,01 a
Gennemsnit i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (P>0,05)

Vi har tidligere vist, at koncentrationerne af vitaminer og mineraler i blodplasma og røde blodlegemer fra økologisk opdrættede søer var på højde med eller højere end for indendørs konventionelt opdrættede søer (Jakobsen og Sagredos, 1990). Desværre kunne der af økonomiske grunde ikke bestemmes vitaminer og mineraler i blod i nærværende forsøg.

Fedtsyrer i skinke

Med hensyn til fedtsyrer i skinke havde hold 1, der fik det konventionelle foder, den højeste koncentration af fedtsyrer i skinke, men havde også det højeste fedtindhold. De udegående, økologisk fodrede grise havde et højere indhold af linolsyre og linolensyre samt C20:5n-3 (EPA) og C22:5n-3 (DPA) end de indegående, økologisk fodrede grise, men forholdet mellem n-6 og n-3 fedtsyrer var ikke særligt påvirket (10,8 vs 9,6), hvorimod de konventionelt fodrede grise havde et gunstigere n-6/n-3 forhold (2,4) i skinke vurderet ud fra et sundhedsmæssigt anbefalet forhold mellem n-6 og n-3 fedtsyrer på 4-8. Dette skyldes i høj grad foderets sammensætning.

Mineraler i skinke

Skinkekød blev analyseret for natrium, kalium, calcium, jern, fosfor, zink, selen, magnesium og kobber. Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem de 5 hold. Ved sammenligning af de fire hold, der blev fodret med økologisk foder fandtes der ingen forskelle i mineralindhold i skinke mellem de grise, der gik inde og de, der gik ude. Tilsætning af mikromineraler til det økologiske foder havde kun effekt for så vidt angår zink (15,26 mg/g med og 13,46 mg/g uden) og selen (0,130 hhv. 0,116 mg/g). Disse resultater tyder på en god udnyttelse af foderets naturlige mineralindhold. Det skal understreges, at alle grise fik calciumfosfat i foderet for at undgå benproblemer, idet der på gården er lave jorder, der kan medføre problemer. Disse og tidligere undersøgelser (Jakobsen & Sagredos, 1990) tyder på, at udnyttelsen af mineraler i foderet er bedre end forventet. Undersøgelserne burde udbygges med henblik på at revurdere de anbefalede normer for mineraler både set i relation til dyrenes behov, ressourceudnyttelse, miljøbelastning med mineraler samt kød- og spisekvalitet.

Mikrobiologiske undersøgelser

Undersøgelserne af den mikrobielle aktivitet og omsætning i mave-tarmkanalen hos konventionelle og økologiske grise samt af mave-tarmkanalens sundhedstilstand har givet flere nye og overraskende resultater. Resultaterne viste, at mavesundheden hos de udegående grise var meget høj. De udendørs opstaldede grise havde således en meget højere mikrobiel aktivitet i maven end grisene opstaldet indendørs. Ligeledes var populationen af mælkesyrebakterier, laktobaciller (figur 2) og gær meget større hos de udegående grise sammenlignet med grisene opstaldet inde. Specielt det langt højere indhold af mælkesyrebakterier, herunder bl.a. laktobaciller i maven, er interessant, da en høj population af laktobaciller normalt sættes i forbindelse med en sund mave-tarmflora. Den store population af mælkesyrebakterier gav sig da også udslag i, at mælkesyrekoncentrationen i maven hos de udegående grise var meget høj. Det forhold, at de udegående grise havde fri adgang til græs, har nok været af stor betydning for den øgede mikrobielle aktivitet, der blev fundet i maven hos de udegående grise. Vi har tidligere vist at grise, der får groft formalet foder, har en større mikrobiel aktivitet i maven end grise, der får fint formalet foder. Også i dette tilfælde blev der fundet mange flere mælkesyrebakterier og meget mere mælkesyre i maven hos grisene, der havde fået groft foder.

Figur 2.

Mængden af laktobaciller i forskellige afsnit af mave-tarmkanalen hos grisene på de fem hold.

Kontrol = de konventionelt fodrede grise opstaldet inde. Øko + Vit-Inde = grisene fodret med økologisk foder tilsat vitaminer og mikromineraler opstaldet inde. Øko-Inde = grisene fodret med økologisk foder uden tilsætning af vitaminer og mikromineraler opstaldet inde.

Øko+Vit-Ude = grisene fodret med økologisk foder tilsat vitaminer og mikromineraler opstaldet ude. Øko-Ude = grisene fodret med økologisk foder uden tilsætning af vitaminer og mikromineraler opstaldet ude. Mave = maven, Tynd 3 = sidste trediedel af tyndtarm, blind = blindtarmen, Tyk 1 = 1 trediedel af tyktarmen, Tyk 2 = midterste del af tyktarm og rectum = sidste trediedel af tyktarmen.

Også det forhold, at vi fandt at populationen af gær var markant højere i maven, og for den sags skyld også i den resterende del af mave-tarmkanalen hos de udegående grise, må anses for særdeles interessant. Således har flere undersøgelser vist, at gær er i stand til at binde visse patogene bakterier som enterotoksinogene colibakterier og salmonella til deres overflader, og derved forhindre, at disse patogene bakterier binder sig til tarmepitelet, og forårsager diarré m.v. At gær er istand til at reducere mængeden af coliforme bakterier i mave-tarmkanalen underbygges endvidere af, at vi fandt, at populationen af coliforme bakterier var markant lavere i mave-tarmkanalen hos grisene, der havde gået ude.

En anden meget overraskende iagttagelse fra undersøgelsen var det forhold, at tilsætning af vitaminer og mikromineraler til foderet også påvirker mave-tarmfloraen. Det blev således fundet, at mængden af total dyrkbare anaerobe bakterier, mængden af mælkesyrebakterier, mængden af laktobaciller (figur 2) og mængden af enterokokker var signifikant lavere, specielt i den sidste trediedel af tyndtarmen, men tildels også i blindtarmen og den forreste del af tyktarmen hos grisene, der havde fået foder uden tilsætning af vitaminer og mineraler.

Der var spoleorme hos alle grise, og hos enkelte grise var leveren beskadiget. Dette har formentlig været årsag til, at disse grise havde et meget højt skatolindhold i spæk.

Med nærværende undersøgelse har vi fået et solidt fundament at arbejde videre på til edre forståelse af både den økologiske og konventionelle svineproduktion. I betragtning af øgede krav til dyrenes sundhed og velfærd vil det være oplagt at undersøge grovfoders betydning for mave-tarmkanalens sundhedstilstand, på dyrenes stresstilstand og på den mikrobielle aktivitet og omsætning i fordøjelseskanalen.

Kød- og spisekvalitet

Bestemmelsen af kødkvalitet og sensoriske egenskaber i kam og skinke viste, at forskellene mellem indendørs og udendørs økologiske grise generelt var større end forskellen mellem de konventionelt fodrede og de økologiske grise.

Androstenonindholdet i spæk var højst for udendørsgrisene. Skatolindholdet var højst for de konventionelt fodrede og udegrisene, der ikke fik vitamin/mikromineraltilskud. Dette resulterede også i en mere udtalt hangrisesmag for disse hold. Ellers var der ikke de store holdforskelle mht. sensoriske egenskaber.