Den 23. november 1993 afholdtes på Forskningscenter Foulum et fagmøde, hvor temaet var "Kulhydrater i svinets ernæring".

Den 23. november afholdtes på Forskningscenter Foulum et fagmøde, hvor temaet var "Kulhydrater i svinets ernæring". Medarbejdere fra Afd. for forsøg med Svin og Heste samt Afd. for Dyrefysiologi og Biokemi havde indlæg om afsluttede og igangværende aktiviteter på området. Et sammendrag af de enkelte foredrag er samlet i en intern rapport. Efterfølgende gives en kort omtale af mødets program og dermed rapportens indhold.

Vedrørende analysemetoder til bestemmelse af kulhydratfraktionens sammensætning i fodermidler er der de seneste år sket store fremskridt. Det betyder, at specielt fraktionen af kostfibre, omfattende NSP (Ikke-stivelses polysakkarider) og lignin kan beskrives langt bedre end tidligere. Som et resultat af flere års analysearbejde ved Afd. for Dyrefysiologi og Biokemi er der udarbejdet et råvarekartotek omfattende et bredt udsnit af danske fodermidler. Resultaterne fra dette kartotek med meget differentierede analyser blev gennemgået på mødet, og det er vist i tabelform i den interne rapport.

Kendskab til fordøjelse og absorbtion samt mikrobiel omsætning af kulhydrater i tarmkanalen er vigtig for at estimere deres energetiske værdi. Dette blev behandlet i tre indlæg. Ved et højt indhold af NSP og lignin i kulhydratfraktionen reduceres tyndtarmsfordøjeligheden, og en større del overgår til fermentering i blind- og tyktarm. Herved spiller mikrofloraen i blind- og tyktarm en væsentlig rolle. Ved den mikrobielle fermentering vil ca. 60 pct. af kulhydraternes energi genfindes i form af kortkædede fede syrer. Med en nyudviklet in vitro metode er det muligt at simulere kulhydraters fordøjelighed og fermenterbarhed i grisens tarmsystem, hvorved bestemmelse af energiværdien i fodermidler- og blandinger kan foretages med god sikkerhed.

Mulighederne for at forbedre udnyttelsen af foderets kulhydrater ved hjælp af exogene enzymer blev behandlet i to indlæg. Dette hjælpemiddel, der har speciel interesse ved fodring af unge smågrise, kan under visse omstændigheder forbedre resultaterne, men potentialet afhænger især af foderets fiberindhold og -sammensætning. Mere forskning på området, bl. a. vedrørende egnetheden af forskellige enzymer og kombinationer heraf til forskellige råvarer, er påkrævet.

Specifikke egenskaber ved kostfibre og effekter heraf blev berørt i tre indlæg. Generelt har fibre en lang række varierende funktionelle egenskaber i tarmkanalen. Disse er betinget af fibrenes oprindelse og deres fysisk-kemiske natur, hvorved de har varierende indflydelse på vandbinding, viskositet, absorbtion af næringsstoffer m.v.. Med baggrund i disse egenskaber formodes det, at foderets indhold og profil af kostfibre også har effekt på grises adfærd. Dette bliver indledningsvis studeret i fodringsforsøg med drægtige søer. Af andre specifikke egenskaber ved kostfibre kan nævnes deres positive indflydelse på mavesundheden hos slagtesvin. Dette blev på mødet uddybet i forbindelse med gennemgang af kulhydraters struktur og foderets forarbejdning i relation til forekomst af mavesår hos svin.

Det sidste punkt på mødet hed: "Problemer med fremtidig fodervurdering og -kontrol i relation til procesbehandlet, salmonellakontrolleret foder". Dette emne blev ikke alene behandlet med henblik på foderets kulhydrater, men ud fra en helhedsbetragtning af foderets næringsværdi. Efter "Bekendtgørelse om produktion af salmonellafri foderstoffer" skal disse have været opvarmet således, at afgangstemperaturen i produktet kan måles til mindst 81 grader C. Opvarmning af foder til denne temperatur eller højere kan udover den tilsigtede effekt på de mikrobiologiske forhold også påvirke fordøjelighed og næringsværdi. Generelt vil varmebehandling have en positiv effekt på kulhydraternes udnyttelse, men afhængig af procesbetingelserne kan værdien af andre næringsstoffer blive forringet. Dette gælder således proteinstofferne, herunder tilgængelighed af lysin. Der er et stigende behov for at kunne kontrollere foderværdien af det procesbehandlede foder. På mødet blev gennemgået forskellige muligheder for at gennemføre en sådan kontrol, der kan forudsige noget om grisenes respons på foderet.

Kilde:

Danielsen, V. (Red.) 1993. Bilag til fagmøde om Kulhydrater i svinets ernæring. Intern rapport nr. 21 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 65 pp.

Medforfattere: Sigurd Boisen, Bjørn Eggum, Bent Borg Jensen, Helle Nygaard Johansen, Henry Jørgensen, Knud E. Bach Knudsen, E. Keller Nielsen, Niels O. Nielsen og Ellen-Margrethe Vestergaard