Det relativt lave indhold af fordøjelig energi i den fedtfrie del af rapsfrø hænger nøje sammen med det høje indhold af ikke stivelsesholdige polysakkarider (NSP) og lignin.

Det relativt lave indhold af fordøjelig energi i den fedtfrie del af rapsfrø hænger nøje sammen med det høje indhold af ikke stivelsesholdige polysakkarider (NSP) og lignin. Triple lave sorter (lavt erucasyreindhold, lavt glucosinolatindhold og lavt kostfiberindhold) med gulskallede frø har således mødt stor interesse. Forskellige undersøgelser har imidlertid vist, at disse triple lave sorter ikke generelt kan tillægges større foderværdi end de traditionelle dobbeltlave sorter.

Den højeste andel af NSP og lignin findes i skallerne. Skallerne har også den laveste fordøjelighed sammenlignet med den oliefrie del af kimen. Skallerne udgør normalt 28-30 pct. af det oliefri tørstof, det er derfor oplagt at variationer i skalandelen mellem rapspartier kan påvirke fordøjeligheden af protein og energi. Antages det endvidere at skaltykkelsen er uafhængig af frøstørrelse, således at også fordøjeligheden stiger med stigende frøstørrelse.

Formålet med dette forsøg var at undersøge om skalandelen og NSPt lignin indholdet varierer mellem frø af forskellige sorter og mellem frø af samme størrelse separeret efter frøstørrelse.

De anvendte rapsfrø blev stillet til rådighed af DLF-Trifolium A/S og Danisco Seed A/S. Ialt blev otte dobbeltlave og to tripel lave sorter undersøgt. Sorten (Tarok) med den laveste frøvægt blev delt i to fraktioner og sorten (916) med den højeste frøvægt blev delt i tre fraktioner (Tabel 1). Efter analyse af kemisk sammensætning og affedtning blev fordøjeligheden af de affedtede frø testet i et fordøjeligheds- og N-balanceforsøg med rotter.

Frøvægten af de undersøgte frøpartier varierede fra 2,9 - 8,8 mg, skalprocenten varierede fra 10,5 - 17,2 pct. svarende til 20,9 - 30,4 pct. af oliefri tørstof, mens olieindholdet varierede fra 43,4 - 50,4 pct. Proteinindholdet i oliefri tørstof varierede fra 39,5 - 54,9 pct., mens NSP + ligninindholdet varierede fra 24,5 - 51,7 pct. af oliefri tørstof.

Håndseparerede skaller indeholdt 15-18 pct. protein, svarende til 7-10 pct. af totalprotein, men 7-12 pct. af total lysin og 8-14 pct. af total threonin (tabel 2). I de mekaniske separerede sorter var glucosinolatindholdet højest i de største fraktioner (Tarok: 6,1 mmol/g frø (små) og 7,6 mmol/g frø (store); 916: 8,7, 10,4 og 12,2 mmol/g frø for små, mellem og store frø). Fedtindholdet i skallerne varierede fra 13 - 19 pct. og udgør således ca. 5 pct. af totalfedtet i raps, men 20-45 pct. af skallernes fedt består af andre fedtkomponenter end fedtsyrer - heri blandt voksarter og langkædede alkoholer.

Fordøjeligheds- og N-balanceforsøg med rotter gav fordøjeligheder på 67-84 pct. for energi og 82-90 pct. for protein (beregnet som sand fordøjelighed).

Tabel 1.

Kemisk sammensætning af de undersøgte rapspartier (g/100 g tørstof)

Sort	Frøvægt mg/frø	Olie- indhold	Skalandel		Lignin	NSP	Protein
		g/100 g frø		g/100 g fedtfri mel
Tarok (små)	2,9	43,4	17,2	30,4	11,4	23,7	43,7
Tarok (store)	4,6	45,9	14,0	25,9	10,5	24,2	45,3
Star	5,4	46,7	14,4	27,0	8,6	23,5	54,9
916 (små)	5,3	49,5	14,8	29,3	10,5	41,2	44,0
916 (medium)	6,8	50,4	13,2	26,6	9,6	36,2	42,8
916 (store)	8,8	49,5	13,0	25,7	10,7	30,8	39,5
240-0871	4,0	44,1	11,1	19,9	4,7	21,5	53,0
238-0451	4,4	43,5	11,1	19,6	5,3	23,1	53,5
1-9075	4,9	49,6	12,0	23,8	9,6	30,5	50,7
1-9076	5,3	47,3	13,0	24,7	6,3	36,6	49,5
1-9074	5,4	49,0	14,3	28,0	11,5	33,3	45,3
1-9077¹)	3,3	46,6	11,3	21,2	5,3	19,2	47,3
DP-271223¹)	3,9	49,7	10,5	20,9	6,1	37,3	46,0
¹) Tripel lave sorter

Tabel 2.

Skalfraktion og aminosyresammensætning i de undersøgte rapspartier (samleprøver)

Prøve	1a)	2b)	3c)	4d)
Skalandel (g/100 g fedtfri mel)	27,5	19,8	25,5	21,1
Råprotein i skaller (g/100 g)	15,8	18,1	15,1	16,4
Andel af råprotein (pct. af total råprotein)	9,6	6,7	7,9	7,4
Aminosyrer i skaller (pct. af total)
Lysin	12,4	6,9	8,6	8,2
Methionin	8,3	4,1	5,4	5,5
Threonin	14,2	7,9	10,3	9,3
a) Tarok, Star og 916; b) 240-0871 og 238-0451; c) 1-9075, 1-976 og 1-9074; d) 1-9077 og DP271223

I tabel 3 er relevante korrelationskoefficienter mellem frøvægte, skalandele, fiber- og proteinindhold samt fordøjelighed af protein og energi for de elleve dobbeltlave prøver beregnet. Korrelationsberegningerne viste signifikant sammenhæng mellem skalandele og ligninindhold (P<0,01) og total fiberindhold (P<0,05). Yderligere blev der fundet en signifikant negativ sammenhæng mellem skalandel og proteinets sande fordøjelighed (P<0,01) og energiens fordøjelighed (P<0,05) samt mellem skalandel og proteinindholdet i fedtfri mel (P<0,05).

Ovennævnte undersøgelse viste, at der findes en betydelig variation i skalandelen, og at denne variation i skalandelen, og at denne variation afhænger af frøstørrelsen. Store frø har således en mindre skalandel, mindre ligninindhold og NSP sammenlignet med små frø. Forædling efter store frø og/eller mekanisk separation af store og små frø vil således kunne forbedre foderværdien af raps.

Tabel 3.

Korrelationskoefficienter mellem skalfraktion, fibersammensætning, råprotein og fordøjelighed

	Frøvægt	Lignin	NSP+ Lignin	Råprotein	Sand fordøjelighed	Fordøjelig energi
Skalandel	÷0,398	0,855**	0,626*	÷0,615*	÷0,757**	÷0,699*
Frøvægt		÷0,735**	÷0,741	÷0,486	0,116	0,338
Lignin			0,588	0,741**	÷0,681*	÷0,969*
Lignin + NSP				0,648*	÷0,520	÷0,368
Råprotein					0,734**	0,410
Sand ford. protein.						0,791**
* P<0,05, **P<0,01

Kilde:

Jensen, S.K., Liu, Y.-G. & Eggum, B.O.1995. The influence of seed size and hull content on the composition and digestibility of rapeseeds in rats. Anim. Feed Sci. Tech. 54: 9-19.

Frøstørrelse og skalandelens betydning for sammensætning og fordøjelighed af raps målt hos rotter