Det ikke er helt klarlagt, hvorledes fibre påvirker de forskellige næringskomponenter, men det kan slås fast, at opløselige- og uopløselige fibre påvirker proteinets fordøjelighed og udnyttelse på temmelig forskellig måde.

Fibre, et index for cellevægge i plantemateriale har i de senere år fået megen opmærksomhed, da de påvirker mange processer i hele fordøjelseskanalen. I tyndtarmen afhænger effekten af den kemiske og strukturelle sammensætning af cellevæggene. Oprensede viskøse polysakkarider, som gums og pektiner reducerer næringsstoffernes absorptionshastighed, medens uopløselige fiberkilder fra f.eks. hvedeklid, kun har minimal effekt på næringsstoffernes absorption i tyndtarmen. Følgelig vil fibre kunne modificere og oftest sænke proteinets fordøjelighed. Samme virkning vil kunne ses på fedt i foderet samt visse mineraler.

Det ikke er helt klarlagt, hvorledes fibre påvirker de forskellige næringskomponenter, men det kan slås fast, at opløselige- og uopløselige fibre påvirker proteinets fordøjelighed og udnyttelse på temmelig forskellig måde. Uopløselige fibre, som nedbrydes dårligt af tarmkanalens mikroflora, vil resultere i en større fæcesmængde og en større udskillelse af protein bundet til cellevæggene. I modsætning hertil forøger opløselige fibre fæcesmængden såvel som fæces N på grund af stigende udskillelse af mikrobielt N. Effekten af begge disse mekanismer er et fald i den tilsyneladende fordøjelighed af proteinet. Endvidere er der ofte associeret antinutritionelle stoffer til plantematerialets fiberkomponenter, hvilket yderligere kan bevirke en negativ effekt på proteinets fordøjelighed og udnyttelse.

Et kontroversielt spørgsmål er fibrenes effekt på den endogene kvælstofudskillelse samt øvrige faktorer, som øver indflydelse på dette tab. Selv om der i dag stort set er enighed om, at anselige mængder protein bliver secerneret ud i fordøjelseskanalen, hersker der stadigvæk tvivl om fibre, specifikt påvirker denne sekretion. Med viden herom kunne man eventuelt tage højde for problemet og reducere det endogene N-tab, hvilket ville hæve udnyttelsen af proteinet i diæten. Det er stadigvæk uhyre vanskeligt med præcision at adskille kvælstof fra foder og kvælstof af endogen oprindelse i fæcesmateriale. En korrekt adskillelse af disse fraktioner ville bevirke, at vi mere præcist kunne fastlægge fordøjeligheden af proteinet. Et andet spørgsmål, som trænger sig på er en belysning af den hormonelle regulering af den endogene N-udskillelse. Her ligger forsøgsopgaver af såvel basal, såvel som mere praktisk betydning.

Kilde:

Eggum, B.O. 1995. The influence of dietary fibre on protein digestion and utilization in monogastrics. Arch. Anim. Nutr. 48, 89-95.

Effekten af fibre på proteinets fordøjelighed og udnyttelse hos enmavede dyr og mennesker (en review artikel)