Dette resultat kombineret med resultater fra andre forsøg dannede grundlaget for den beslutning om at inddrage kuldstørrelse i det danske svineavlsprogram, som blev effektueret i december 1992.

I 1985-1992 blev et selektionsforsøg, som sigtede mod at forøge antallet af grise per kuld hos Dansk Landrace gennemført ved Avlsstationen Tylstrup, Statens Husdyrbrugsforsøg. Forsøget er tilknyttet en række andre forsøg og studier, der havde som mål at danne grundlaget for at afgøre hvorvidt kuldstørrelse skulle inddrages i det danske svineavlsprogram. Forsøget involverede 2 selektions- og 2 kontrollinier, og det omfattede 5 selektionsrunder. Søerne fik to kuld og dyrene fra selektionslinierne blev selekterede på basis af et indeks beregnet med en "repeatability animal model". Parringerne blev gennemført således, at indavlsmiddelværdien og -variationen var ens i selektions- og kontrollinierne.

Ved forsøgets afslutning, efter 5 generationer, var der 947 kuldstørrelsesregistreringer fra 523 søer. Data blev analyseret ved hjælp af en Bayesiansk metode til beregning af selektionsrespons beskrevet i Sorensen, D.; Wang, C.; Jensen, J. and Gianola, D.: "Bayesian analysis of genetic change due to selection using Gibbs sampling" (submitted). I den Bayesianske metode udnyttes der en a priori viden om de ukendte parametres fordeling, samt information der stammer fra de registrerede data til at beregne en a posteriori fordeling for den pågældende parameter. Slutninger om ukendte parametre drages fra a posteriori fordelingen. Denne fåes ved at gange a priori fordelingen og likelihooden. Fire a priori fordelinger blev anvendt for at verificere, hvordan resultaterne blev påvirket. Tre af a priori fordelingerne var informative og en var "non-informativ".

Middelværdierne for de marginale a posteriori fordelinger var 0,20, 0,15 og 0,11 for arveligheden beregnet på baggrund af "informative" a priori fordelinger og 0,22 beregnet på baggrund af den "non-informative" a priori fordeling. Den sidstnævnte stemte overens med et maksimum likelihood estimat. Middelværdierne for de marginale a posteriori fordelinger for selektionsresponset (målt som antallet af grise per kuld per generation) var henholdsvis 0,26, 0,23, 0,20 og 0,27. Det Bayesianske konfidensinterval for selektionsresponset (middelværdien for a posteriori fordelingen ± 2 SD) udelukkede nul som mulig værdi for arveligheden i alle tilfælde. En analyse, som udelukkede data fra en af kontrollinierne, viste lidt lavere arvelighed og respons.

Den Bayesianske metode giver et præcist udtryk for informationsmængden i data. Dette er i modsætning til maksimum likelihood metoden, som kan give falske udtryk for en høj informationsmængde i data. Forsøget indikerede dog, at kuldstørrelsen kan øges ved selektion. Dette resultat kombineret med resultater fra andre forsøg dannede grundlaget for den beslutning om at inddrage kuldstørrelse i det danske svineavlsprogram, som blev effektueret i december 1992.

Kilde:

Wang, C.S.; Gianola. D.; Sorensen, D.A.; Jensen; J., Christensen, A. & Rutledge, J.J. 1993. Response to selection for litter size in Danish Landrace Pigs: A Bayesian Analysis. Theoretical and Aplied Genetics (in press).

Avl efter kuldstørrelse