Dobbelt lav raps er en fortrinlig proteinkilde til grise. Rapskage eller rapsskrå kan således anvendes som erstatning for sojaskrå med 10-20 pct. i foderrationen, uden at dyrene påvirkes negativt.

Dobbelt lav raps er en fortrinlig proteinkilde til grise. Rapskage eller rapsskrå kan således anvendes som erstatning for sojaskrå med 10-20 pct. i foderrationen, uden at dyrene påvirkes negativt. Indholdet af fordøjelig energi i den fedtfrie del af rapsfrøet er imidlertid lavt. Det lave energiindhold hænger nøje sammen med de tungt fordøjelige skaller, som udgør omkring 30 pct. af det fedtfrie tørstof.

Det har således været vanskeligt at anvende større mængder raps til smågrise - dels på grund af det lave energiindhold, dels på grund af de ernæringsskadelige glucosinolater, som i foderrationer til smågrise ikke bør overstige 1 µmol/g foder. Endvidere kan smågrisenes ædelyst nedsættes i takt med stigende mængde raps i foderet.

Formålet med dette arbejde var at teste den ernæringsmæssige værdi til smågrise af afskallet proteinrig rapsmel fremstillet ved vandig enzymatisk ekstraktion.

Den enzymatiske ekstraktionsmetode er udviklet af Novo Nordisk A/S og består af følgende trin: myrosinaseinaktivering, våd formaling, behandling med cellevægsspaltende enzymer, separation af rapsfrøene i fire fraktioner (olie, skaller, sirup og proteinrig mel), samt tørring.

Det proteinrige mel bestod af 55 pct. protein, 25 pct. fedt, 5 pct. træstof, 5 pct. aske samt 10 pct. NFE. Glucosinolatindholdet var 1,2 mikromol/g, mens indholdet af aromatiske cholinestere var 6,0 mikromol/g.

Den ernæringsmæssige værdi af det afskallede proteinrige rapsmel blev testet med fire uger gamle fravænnede smågrise i et balanceforsøg samt to produktionsforsøg. I det andet produktionsforsøg var rapsmelet tilsat et aromastof (0,17 pct. Flavodan SW-783) for at øge grisenes foderoptagelse. Rapsmelet blev testet på fire niveauer 0, 6, 12 og 18 pct. af foderet på bekostning af de let fordøjelige proteinkilder skummetmælkspulver og fiskemel.

I balanceforsøget indgik 16 grise, som blev fodret semi ad libitum, mens der indgik 80 grise i hvert af produktionsforsøgene. Hvert forsøg varede fire uger.

Balanceforsøget viste, at substitution af de let fordøjelige proteinkilder skummetmælkspulver og fiskemel med afskallet proteinrig rapsmel medførte en signifikant nedgang i fordøjeligheden af energi (P<0,01) og kvælstof (P<0,001). Mængden af aflejret kvælstof og aflejret kvælstof, som procent af fordøjet kvælstof, var konstant, hvilket understreger rapsmelets gunstige aminosyresammensætning. Foderblandingerne blev kun suppleret med op til 0,4 pct. lysin og op til 0,08 pct. methionin. Faldet i indholdet af fordøjelig protein og energi ved stigende andel af rapsmel i foderet korrelerede snævert med det afskallede rapsmels indhold af uopløselige fibre (IDF). Hver procentenhed IDF fra rapsmel medførte således et fald i fordøjeligheden af kvælstof på 1,6 procent point (r²=0,90) og et fald i fordøjeligheden af energi på 1,0 procent point (r²=0,91).

Det kan således konkluderes, at selv om en stor del af fibrene i raps findes i skalfraktionen, så har fibrene i endospermen ligeledes en negativ indflydelse på fordøjeligheden af protein og energi.

I det første produktionsforsøg, hvor grisene blev fodret efter ædelyst, medførte stigende andel af rapsmel i foderet en signifikant nedgang i foderoptagelse og dermed tilvækst (P<0,001).

I det andet produktonsforsøg, hvor rapsmelet var tilsat aromastoffer, var faldet i foder-optagelsen med stigende mængde rapsmel stadig signifikant (P<0,05), men kun ca. halv så stor, som ved det første forsøg. Foderoptagelsen i det andet produktionsforsøg for holdet uden rapsmel var således 277 MJ fordøjelig energi pr. gris i perioden fra 4-8 uger mod 255 MJ for holdet, som fik 18 pct. rapsmel. I begge produktionsforsøgene var foderforbruget pr. kg tilvækst ens for alle holdene.

På baggrund af de analytiske data og de ernæringsmæssige undersøgelser kan det konkluderes, at den ernæringsmæssige værdi af afskallet proteinrig rapsmel er høj, idet det er vigtigt at bemærke, at sammenligningen er foretaget overfor skummetmælkspulver og fiskemel, som begge er velsmagende og har en høj fordøjelighed. Den signifikant negative korrelation mellem IDF indholdet i foderet og fordøjeligheden af protein og energi demonstrerer således, at den relativ lave fordøjelighed af protein og energi i raps ikke alene skyldes skalfraktionen. IDF fraktionen i endospermen har ligeledes stor betydning.

Tabel 1.

Resultater fra balanceforsøget med stigende mængder afskallet rapsmel

Rapsmel, pct.
Skummetmælkspulver, pct.
Fiskemel, pct.

0
9
8

6
0
8

12
0
4

18
0
0

P-Værdi

Energiens fordøjelighed

Fordøjelig energi (MJ pr. kg. tørstof

Sand fordøjelighed af kvælstof, pct.

Aflejret kvælstof g, pr. dag

Aflejret kvælstof i pct. af fordøjet kvæstof

Gns. daglig tilvækst, g

91,4

18,2

95,9

17,2

75,8

458

89,8

18,4

93,0

17,0

73,6

448

89,3

18,5

92,3

16,5

73,5

449

88,7

18,5

91,7

16,7

74,6

460

<0,01

NS

<0,001

NS

NS

NS

Kilde:

Danielsen, V., Eggum, B.O., Jensen, S.K. and Sørensen, H. 1994. Dehulled proteinrich rapeseed meal as a protein source for early weaned piglets. Animal Feed Science and Technology (46) 239-250.

Afskallet, enzymbehandlet, proteinrig rapsmel til tidligt fravænnede smågrise