Statens Husdyrbrugsforsøg har gennemført fodringsforsøget “forskellige fedtmængder og fedtkvaliteter til slagtesvin” (arbejde nr. 02.350; rapport 1). Instituttet medvirkede ved undersøgelse af smag i bacon og koteletter samt, jodtalsbestemmelse i rygspæk.

Statens Husdyrbrugsforsøg har fortsat fodringsforsøget vedrørende “forskellige fedtmængder og fedtkvaliteter til slagtesvin” (arbejde nr. 02.350 - rapport 1). Instituttet medvirkede ved undersøgelse af smag i bacon og koteletter samt, jodtalsbestemmelse i rygspæk.

Forsøgsmaterialet omfattede i alt 60 svin fordelt på 5 forskellige holde som vist nedenfor, idet fedt/fedtsyrerne erstattede 30 procent af energien i foderblandingen.

Hold	1	2	3	4	5
Teknisk fedt* pct.	10	5	5	5	5
Palmekernefedtsyre, pct.	0	5	0	0	0
Kopacidfedtsyre**, pct.	0	0	3,4	0	0
Rapsfedtsyrer, pct.	0	0	0	5	0
Sojafedtsyrer, pct.	0	0	1,6	0	5
Jodtal i foderfedt	55	55	55	85	85
: animalsk fedt *: stammer fra kokos

Resultaterne viste både for bacon og koteletter en tydelig smagspåvirkning i negativ retning ved forøgelse af jodtallet i foderet fra 55 til 85. Effekten var størst for bacon, hvor begge hold, tildelt foder med jodtal 85, havde smagskarakterer gennemsnitligt mindre end 0. De øvrige hold, tildelt foder med jodtal 55, blev i øvrigt bedømt på et ret lavt niveau, det vil sige på grænsen til hverken god eller dårlig.

Jodtallet i rygspækket blev også stærkt påvirket af fodringen og udslaget var igen størst ved tildeling af foder med jodtal på 85:

Hold	1	2	3	4	5
Jodtal i spæk	70,2	70,2	68,2	83,9	87,4

Jodtal på 70 eller højere er uacceptabelt og medfører en forringelse i spækkets konsistens og holdbarhed. Som helhed vurderet kan tildeling af foder med jodtal på 85 i de mængder, anvendt i dette forsøg absolut frarådes, såvel ud fra et spisekvalitets- som et spækkvalitetssynspunkt. Fodring med de øvrige fedtkombinationer kan heller ikke anbefales, specielt af hensyn til spækkvalitet.

Indledning

Dette arbejde er en fortsættelse af fodringsforsøget vedrørende “forskellige fedtmængder og fedtkvaliteter til slagtesvin (arbejde nr. 02.350, rapport 1). Nærværende forsøg omhandler fodring af svin med teknisk fedt (animalsk fedt) og vegetabilske fedtsyrer med stigende jodtal.

Formålet var et belyse disse fodermidlers indflydelse på sundhedstilstand, tilvækst, foderforbrug, slagtekvalitet og spisekvalitet hos slagtesvin.

Instituttet medvirkede ved undersøgelser af smag i bacon og koteletter, samt jodtalsbestemmelse i rygspæk.

Fremgangsmåde

Forsøget omfattede i alt 12 kuld á 5 SPF-galte. Fedt/fedtsyretildelingen blev udført efter følgende plan:

Hold	1	2	3	4	5
Teknisk fedt* pct.	10	5	5	5	5
Palmekernefedtsyre, pct.	0	5	0	0	0
Kopacidfedtsyre**, pct.	0	0	3,4	0	0
Rapsfedtsyrer, pct.	0	0	0	5	0
Sojafedtsyrer, pct.	0	0	1,6	0	5
Jodtal i foderfedt	55	55	55	85	85
: Teknisk fedt = animalsk fedt (ca. 40 pct. oksetalg + 60 pct. svinefedt) *: Kopacidfedtsyrer stammer fra kokos

Fedt/fedtsyrer erstattede 30 procent af energien i foderblandingen.

Grisene blev slagtet på Skoleslagteriet i Roskilde. Dagen efter slagtning blev der udskåret et stykke kam og slag til smagsbedømmelse (koteletter og bacon) samt et stykke rygspæk til jodtalsbestemmelse. Smagsbedømmelse af såvel bacon som koteletter blev udført efter instituttets normale procedure.

Resultaterne blev behandlet statistisk ved hjælp af en to-sidet variansanalyse med hold og kuld som variansanalysefaktorer.

Resultater

Resultaterne af variansanalysen er vist i tabel 1.

Bacon

Resultaterne viste en tydelig og signifikant smagspåvirkning i negativ retning ved forøgelse af jodtallet i foderet fra 55 (hold 1, 2 og 3) til 85 (hold 4 og 5). Eftersom samtlige hold blev fodret med animalsk fedt, må den afvigende smag i hold 4 og 5 tilskrives fedtsyrerne - henholdsvis rapsfedtsyrer og sojafedtsyrer. Sidstnævnte havde den kraftigste påvirkning og var tillige signifikant forskellig fra hold 4. Bedømmelserne af hold 1, 2 og 3 viste ingen indbyrdes forskel i smag, dog blev holdene bedømt på et lavt niveau.

Koteletter

Bedømmelsen viste tilsvarende bacon, at rapsfedtsyre (hold 4) og sojafedtsyre (hold 5) påvirkede smagen tydeligst i negativ retning, dog ikke så kraftigt som i bacon. Hold 1 og 2, tildelt henholdsvis udelukkende animalsk fedt og kombinationen animalsk fedt + palmefedtsyre, blev derimod bedømt på et lavere niveau end bacon. Hold 3, fodret med animalsk fedt kombineret med kopacidfedtsyrer, blev bedømt tilsvarende bacon. Forskellene mellem samtlige hold var ikke signifikante.

Ud fra et spisekvalitetssynspunkt kan tildeling af foder med jodtal på 85 absolut ikke anbefales. For de øvrige foderkombinationers vedkommende med jodtal på 55 kan siges, at bedømmelsen af smagen lå på et ret lavt niveau og tæt på grænsen til “hverken god eller dårlig”.

Jodtal i spæk

Resultaterne viste, at jodtallet i højeste grad blev påvirket af fedt- og fedtsyretildelingen, og udslaget vr størst for hold 4 og 5, der fik tildelt foder med jodtal på 85. For de øvrige hold, tildelt foder med jodtal på 55, lå jodtallet i rygspækket i området 70, der er grænsen for et acceptabelt jodtal.

Ud fra et spækkvalitetssynspunkt kan ingen af forsøgets fodringskombinationer af fedt og fedtsyrer anbefales.

Konklusion

En forøgelse af jodtal i svinefoder fra 55 til 85 viste en kraftig smagspåvirkning i negativ retning for såvel bacon som koteletter, dog tydeligst i bacon. Påvirkningen var så kraftig, at tildeling af foder med jodtal på 85 ikke kan anbefales ud fra et spisekvalitetssynspunkt. Tildeling af foder med jodtal på 55 gav en ret lav bedømmelse på grænsen til “hverken god eller dårlig”.

Jodtallet blev i højeste grad påvirket af fedt- og fedtsyretildelingen. Udslaget var igen størst ved tildeling af foder med jodtal 85, idet begge hold havde gennemsnitlige jodtal på 83,9 og 87,4. For de øvrige hold, tildelt foder med jodtal på 55, lå jodtallet i rygspækket i området 70, der er grænsen for et acceptabelt jodtal.

Ud fra et spise- og spækkvalitetssynspunkt kan ingen af forsøgets foderkombinationr af fedt og fedtsyrer anbefales.

Deltagere: Patricia Barton, Maiken Baltzer, Ulla Pedersen, Jette Sørensen, Marianne Reitov, Ole Jørgensen, Ernst E. Scheufens, Winnie Bonde, E. Stibolt Nielsen og smagsholdet.

Arbejdsgruppe: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Kvalitetsudvalget

Appendiks

Tabel 1. Smagsegenskaber i bacon og koteletter samt jodtal i rygspæk
Bacon				----- Smagskarakterer ------
Hold	Fodring	Jodtal i foder	Farve (stegt)	Saltsmag	Egen- smag	Konsi- stens	Helheds- indtryk	Jodtal i rygspæk
1	10% Teknisk fedt	55	1,5	-0,1	0,4^a	1,3	0,4^a	70,2^b
2	5% Teknisk fedt + 5% Palmekernefedts.	55	1,2	0,0	0,5^a	1,6	0,4^a	70,2^b
3	5% Teknisk fedt 3,4% kapacidfedts., 1,6 % Sojafedts.	55	1,2	0,1	0,4^a	1,4	0,4^a	68,2^a
4	5 % Teknisk fedt, 5 % Rapsfedtsyrer	85	1,2	-0,1	-0,7^b	1,3	-0,7^b	83,9^c
5	5 % Teknisk fedt, 5 % Sojafedts.	85	0,9	-0,2	-1,7^c	1,2	-1,6^c	87,4^d
		-	-	-	***	-	***	***

Koteletter				---- Smagskarakterer -----
Hold	Fodring	Jodtal i foder	Farve (stegt)	Egen- smag	Mør- smag	Saftig- hed	Helheds- indtryk	Stege- svind
1	10% Teknisk fedt	55	2,1	0,0	0,9	2,1	-0,2	13,4
2	5% Teknisk fedt + 5% Palmekernefedts.	55	2,2	0,2	0,9	2,1	-0,1	13,7
3	5% Teknisk fedt +3,4% Kopacidfedts., 1,6 % Sojafedts.	55	2,2	0,4	1,3	2,2	0,4	12,8
4	5 % Teknisk fedt, 5 % Rapsfedtsyrer	85	2,0	-0,3	0,3	2,1	-0,6	13,7
5	5 % Teknisk fedt, 5 % Sojafedts.	85	2,0	-0,1	0,5	2,1	-0,3	12,6
Smagsbedømmelserne blev udført efter en 11-trins skala, hvor +5 = ideel, 0 = hverken god eller dårlig og -5 = slet. : 0,01 < p < 0,05, : 0,001 < p < 0,01, **: p < 0,001 Gennemsnitstal med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige.

Undersøgelse over fodring af svin fodret med teknisk fedt og vegetabilske fedtsyrer med stigende jodtal