Resultaterne viste, at der kun var små forskelle mellem de 6 krydsningskombinationer for alle de undersøgte råvarekvalitetsegenskaber.

Dette arbejde er en fortsættelse af tidligere krydsningsforsøg og har til formål at undersøge, hvilken kombination af racerne Dansk Landrace, Yorkshire, Hampshire og Duroc er bedst egnet som hundyr i en krydsningsproduktion. Dansk Landrace anvendtes som ornerace. Nærværende rapport beskriver resultaterne af råvarekvalitetsundersøgelserne.

Arbejdsmaterialet omfattede i alt 1.832 svin fra 6 forskellige krydsningskombinationer, som vist nedenfor. Ca. halvdelen af hver krydsningskombination fodredes efter norm og ca. halvdelen efter ædelyst (gns. FEs daglig henholdsvis ca. 2,16 og ca. 2,34). Alle svin slagtedes ved baconvægt, og behandlingen inden slagtning var som for avlscentersvin med undtagelse af bedøvningen, som foregik i CO₂-ovalanlæg. Dagen efter slagtning blev svinene undersøgt for en række råvarekvalitetsegenskaber, dog kun på ca. halvdelen af materialet for fedtmarmorering og % protein.

Resultaterne viste, at der kun var små forskelle mellem de 6 krydsningskombinationer for alle de undersøgte råvarekvalitetsegenskaber. Anvendelse af krydsninger bestående af 25% Hampshire eller Duroc har således ikke de samme råvarekvalitetsulemper (eller fordele) som når de farvede racer indgår med 50% vægt.

Forekomsten af afvigende kødkvalitet var relativ lav i dette forsøg:

	PSE %	DFD %	Afvigende i alt %
(LY)L	7,8	3,6	11,4
(LH)L	7,5	3,4	10,9
(LD)L	8,9	3,5	12,4
(YL)L	14,5	5,3	19,8
(YH)L	4,5	2,7	7,2
(YD)L	9,8	2,1	11,9

Fodringsformen havde ingen indflydelse på forekomsten af afvigende kødkvalitet.

Fedtmarmoreringsniveauet var meget lavt i dette forsøg - for lavt set ud fra spisekvalitetssynspunkter. Dette gjaldt for alle krydsningskombinationer og begge fodringsformer. Kun enkelte svin - fortrinsvis Duroc-krydsninger - havde for meget fedtmarmorering i kødet. Når såvel fedtmarmoreringsniveau som forekomsten af PSE-kød stort set er ens, kan der ikke forventes forskelle mellem krydsningskombinationerne med hensyn til spisekvaliteten.

Proteinindholdet i skinker var lidt højere i krydsninger bestående udelukkende af Landrace og Yorkshire end hos krydsninger med de farvede racer, men forskellen svarede kun til 0,5% udbytte ved USA-skinkeproduktionen. Mod forventning gav fodring efter ædelyst et lidt højere proteinindhold i skinker i dette arbejde end fodring efter norm, og forskellen svarede til 0,6% udbytte.

Indledning

Dette arbejde er en fortsættelse af tidligere krydsningsforsøg og har til formål at undersøge, hvilken kombination af racerne Dansk Landrace, Yorkshire, Hampshire og Duroc er bedst egnet som hundyr i en krydsningsproduktion. Dansk Landrace anvendtes som ornerace. Til forskel fra de hidtidige undersøgte krydsningssvin, blev svinene i dette forsøg fodret både efter ædelyst og efter norm, således at det ud over en undersøgelse af råvarekvaliteten i krydsninger, hvor Hampshire eller Duroc indgår med 25% vægt, vil være muligt at fastlægge de to fodringstypers indflydelse på råvarekvalitet. Nærværende arbejde, der udførtes i samarbejde med Afdelingen for Svineavl og -produktion, DANSKE SLAGTERIER, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole samt Statens Husdyrbrugsforsøg, beskriver og diskuterer råvarekvalitetsundersøgelserne.

Fremgangsmåde

Forsøget omfattede 6 forskellige krydsninger, hvor en Landraceorne anvendtes til forskellige krydsningssøer. Ca. halvdelen af hver krydsningskombination blev fodret efter norm og ca. halvdelen efter ædelyst, som følger:

	Norm		Ædelyst
Racekombination*	Antal	Gns.FEs daglig	Antal	Gns. FEs daglig	I alt antal
(LY)L	121	2,13	134	2,28	255
(LH)L	129	2,15	166	2,35	295
(LD)L	138	2,16	179	2,33	317
(YL)L	165	2,15	195	2,28	360
(YH)L	121	2,19	147	2,38	268
(YD)L	146	2,17	191	2,40	337
I alt	820	-	1012	-	1832
* L = Landrace, Y = Yorkshire, H = Hampshire og D = Duroc.

Alle svin blev slagtet ved baconvægt, og alle fik den stardardiserede behandling gældende for afkomsprøvesvin bortset fra, at de blev CO₂-bedøvet i ovalanlæg.

Svinene blev undersøgt for følgende råvarekvalitetsegenskaber:

KK-tal
Saftbindeevne i kam og yderlår
pH₂-fordeling i kam og inderlår
% fedt i kam og inderlår
Pigmentindhold i yderlår
% protein i inderlår, yderlår og klump.

% fedt og protein blev dog kun undersøgt for godt halvdelen af materialet.

Resultaterne undersøgtes ved hjælp af en 3-sidet variansanalyse med racekombination, fodringsform og køn som variansanalysefaktorer.

Resultater

Sammenhængen mellem råvarekvalitetsegenskaberne og racekombination, fodringsgruppe og køn er vist i tabel 1 (signifikansniveauer) og tabel 2 (LS-means). Racekombination påvirkede så godt som alle de undersøgte råvarekvalitetsegenskaber, mens fodringsgruppe og køn påvirkede færre egenskaber. Der fandtes kun få vekselvirkninger, og en nærmere undersøgelse af disse viste, at de alle kunne betragtes som tilfældige.

Indflydelse af racekombination

PSE/DFD-status. Gennemsnitligt var saftbindeevnen stort set ens for de 6 racekombinationer, dog lå (YL)L lidt dårligere end de øvrige navnlig for kam og (YL)L lå lidt bedre. pH₂-værdierne var gennemsnitligt lidt højere hos (LY)L og (YL)L end hos de øvrige for de såkaldte “røde” muskler, nakkemuskel, skuldermuskel og klump, mens der kun var ubetydelige forskelle mellem krydsningskombinationerne for såkaldte “hvide” muskler.

En opdeling i PSE/DFD-grupper (tabel 3) bekræftede ovenstående og viste samtidig, at der var gennemgående flere svin med DFD-kød i dette arbejde end i tidligere forsøg:

	PSE %	DFD %	Afvigende i alt %
(LY)L	7,8	3,6	11,4
(LH)L	7,5	3,4	10,9
(LD)L	8,9	3,5	12,4
(YL)L	14,5	5,3	19,8
(YH)L	4,5	2,7	7,2
(YD)L	9,8	2,1	11,9

PSE = meget PSE + mere eller mindre PSE ifølge tabel 3

DFD = mindst 5 af de 7 muskler med forhøjede pH₂-værdier.

Forekomsten af afvigende kødkvalitet er relativ lav i dette arbejde, når det tages i betragtning, at Landrace udgør 75% af krydsningen i fire tilfælde og 50% i to. Dette må skyldes det gode arvelige anlæg for kødkvalitet, som Landracen efterhånden har fået samtidig med, at bedøvningsformen sandsynligvis også har medvirket til en sænkning af PSE-forekomsten.

Farvetallene - og dermed KK-tallene - er ikke helt sammenlignelige for de 6 racekombinationer på grund af små forskelle i fedtmarmorering og pigmentindhold. (LY)L, (YL)L og (YD)L lå lavest og (LH)L, (LD)L og (YH)L højest med hensyn til KK-tal.

Spisekvalitet i kam. Såvel fedtmarmorering som PSE-kød har indflydelse på spisekvalitet, og det er navnlig kombinationen lav fedtmarmorering - PSE-kød, som er særlig uheldig spisekvalitetsmæssig.

Krydsninger med 25% Duroc lå lidt højere end de øvrige med hensyn til fedtmarmorering, men niveauet var i alle tilfælde lavt - for lavt set ud fra et spisekvalitetssynspunkt, hvor ca. 2,0% eller mere fedt anses for at være ønskeligt. En opdeling i de fire fedtmarmorerings/saftbindeevne grupper viste følgende procentvise opdeling:

	Fedtmarmorering lav <2,0%		Fedtmarmorering tilstrækkelig >2,0%
	PSE	God	PSE	God
(LY)L	11	85	-	4
(LH)L	12	85	-	2
(LD)L	10	84	1	6
(YL)L	19	80	-	1
(YH)L	8	90	-	3
(YD)L	13	79	1	7

(YL)L havde flere og (YH)L færre tilfælde med den uheldige kombination sammenlignet med de øvrige krydsninger. (LD)L og (YD)L havde, som ventet, flest tilfælde med den heldige kombination, tilstrækkelig fedtmarmorering - god saftbindeevne. I alle tilfælde var forskellene mellem krydskombinationerne små, og der kan derfor ikke forventes de store forskelle mellem dem med hensyn til spisekvalitet.

Egnethed som råvare til forædling. Svin med intramuskulære fedtprocenter større end 3,0 i kam og 3,5 i inderlår vides at være uegnede som råvare til produktion af henholdsvis bacon og USA-skinker på grund af for meget fedtmarmorering (arbejde nr. 01.639 - rapport). Kun meget få svin overskred disse grænser i dette arbejde, fortrinsvis Duroc-krydsninger:

	Kam			Inderlår
	Antal	%	>3,0% fedt	%	>3,5% fedt
(LY)L (YL)L	103 199	0 0	0	0 0	0
(LH)L (YH)L	176 174	0 0	0	1,1 0,6	0
(LD)L (YD)L	189 209	0 1,0	0,5	1,1 1,4	1,3

% protein i kødet er en vigtig råvarekvalitetsegenskab ved produktion af USA-skinker, idet højere proteinprocenter svarer til højere udbytter ved produktionen. Der var gennemgående kun små forskelle mellem krydsningskombinationerne med hensyn til % protein, dog lå krydsninger bestående udelukkende af Landrace og Yorkshire lidt højere end krydsninger indeholdende de farvede racer:

	Gns. inderlår, yderlår og klump
(LY)L, (YL)L	21,79%
(LH)L, (YH)L	21,66%
(LD)L, (YD)L	21,66%

Disse forskelle svarer kun til 0,5% højere udbytte hos LY kombinationerne.

Pigmentindholdet i kødet, som er bestemmende for, hvor kraftig farven bliver i færdigvaren, viste kun ubetydelige - omend signifikante - forskelle mellem krydsningerne. Forekomsten af PSE-kød i skinken var også lav, således at farven i færdigvaren må forventes stort set at være ens for de 6 krydsninger.

Indflydelse af fodring

PSE/DFD-status. Fodring efter norm gav gennemsnitligt en lidt dårligere saftbindeevne i dette arbejde samt en tendens til lidt lavere pH₂-værdier (signifikant for kam og nakkemuskel) sammenlignet med fodring efter ædelyst. En opdeling i PSE/DFD-grupper (tabel 4) bekræftede, at der kun var ubetydelige forskelle mellem de to fodringsformer:

	PSE %	DFD %	Afvigende i alt %
Norm	10,5	3,1	13,6
Ædelyst	8,0	3,5	11,5

Spisekvalitet i kam. Der var ikke forskel mellem de to fodringstyper med hensyn til fedtmarmorering i kam, og når der kun er ubetydelige forskelle mellem dem med hensyn til PSE-forekomst, vil der ikke forventes nogen større forskelle i spisekvalitet. En opdeling i de fire fedtmarmorerings-saftbindeevnegrupper bekræftede dette:

	Fedtmarmorering lav <2,0		Fedtmarmorering tilstrækkelig >2,0
	PSE	God	PSE	God
Norm	14	82	-	3
Ædelyst	11	84	1	4

Krydsninger bestående udelukkende af Landrace og Yorkshire havde i øvrigt lidt flere tilfælde med tilstrækkelig fedtmarmorering ved fodring efter ædelyst end ved normfodring, mens Duroc-krydsninger ikke var påvirket af fodringen:

	% med fedt i kam>2,0
	Norm	Ædelyst	Forskel
(LY)L, (YL)L	0,7	3,3	+2,6
(LH)L, (YH)L	2,4	2,9	+0,5
(LD)L, (YD)L	7,4	7,3	-0,1

Ud fra tidligere arbejde med Dansk Landrace (arbejde nr. 01.474 - rapport 1) var det forventet, at fedtmarmoreringen ville være lidt højere hos svin fodret efter ædelyst end hos svin fodret efter norm, og det er muligt, at den manglende effekt af fodringsgruppen i dette arbejde blandt andet skyldes, at racerne reagerer forskelligt over for fodringsstyrken.

Egnethed som råvare til forædling. Der var ikke de store forskelle mellem de to fodringsgrupper med hensyn til egnethed som råvare til forædling. Forekomsten af svin med for meget fedtmarmorering var ens for de to grupper, og der var kun betydelige forskelle i pigmentindhold. Proteinindholdet i skinken, dvs. gennemsnit af de tre skinkemuskler, var 0,16% højere hos svin fodret efter ædelyst end hos normfodrede svin, svarende til 0,6% større udbytte ved USA-skinkeproduktionen. Sidstnævnte er ikke helt i overensstemmelse med arbejde nr. 01.634 - rapport, der viste, at en stærkere foderform gav et lidt lavere proteinindhold i inderlår. Imidlertid var der en tendens til højere grad af fedtmarmorering ved stærkere fodring i dette arbejde (arbejde nr. 02.350 - rapport III), mens nærværende forsøg ingen forskel viste mellem de to fodringsnormer med hensyn til fedtmarmorering. De seks krydsningskombinationer viste i øvrigt alle en stigning i % protein ved stærkere fodring.

Indflydelse af køn

Køn påvirkede forskellige råvarekvalitetsegenskaber og stort set i den forventede retning. Sogrise havde således en lidt mørkere farve i fersk yderlår og saltet kam samt et højere KK-tal, som følge af et lidt højere pigmentindhold og et lidt lavere fedtindhold i kødet. Saftbindeevne var ikke forskellig for de to køn, men proteinindholdet var højest hos sogrise.

Konklusioner

Råvarekvalitetsforskelle mellem de forskellige krydsningskombinationer anvendt i dette arbejde var som ventet små og stort set i de forventede retninger. Anvendelse af de farvede racer med 25% vægt i en krydsning har således ikke de samme ulemper (eller fordele), som når de indgår med 50% vægt.

Forekomsten af afvigende kødkvalitet var relativ lav. Krydsninger bestående udelukkende af Landrace og Yorkshire havde en PSE-forekomst på 11,2% sammenlignet med henholdsvis 9,3% og 6,0%, når Duroc og Hampshire indgik i krydsningen. De tilsvarende tal for DFD-forekomst var 4,5, 2,9 og 3,1%. Fodringsformen havde stort set ingen indflydelse på forekomsten af afvigende kødkvalitet.

Fedtmarmoreringsniveauet var lavere end tidligere set, og kun få svin havde for meget fedtmarmorering - som ventet fortrinsvis Duroc-krydsninger. Fedtmarmoreringsniveauet var i det hele taget for lavt set ud fra spisekvalitetssynspunkter, men dette gjaldt for alle de undersøgte krydsningskombinationer. Fodringsformen havde ingen effekt på fedtmarmorering.

Proteinindholdet i skinker var lidt højere i krydsninger bestående udelukkende af Landrace og Yorkshire end hos krydsninger med de farvede racer, men forskellen svarede kun til 0,5% udbytte ved USA-skinkeproduktionen. Mod forventning gav fodring efter ædelyst et lidt højere proteinindhold i dette arbejde end fodring efter norm, og forskellen svarede til 0,6% udbytte.

Referencer

Barton, P.A. (1981). Indflydelse af halothangenotype på kødkvalitet hos svin. Arbejde nr. 01.572 - Status I (9. marts, SVIN-KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Barton, P.A. (1983). Undersøgelse over fedtmarmoreringskonsekvenser for kvaliteten af bacon og skinker. Arbejde nr. 01.639 - Rapport. (15. juni, SVIN-KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Barton, P.A. og Bresson, S. (1976). Indflydelse af proteinmængde under opvækst og slagtevægt på kødkvaliteten hos svin. Arbejde nr. 01.474 - Rapport I (16. september, SVIN-KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Barton, P.A., Madsen, A., Mortensen, H.P. og Jensen, P. (1983). Indflydelse af forskellige fodernormer på råvarekvaliteten hos tunge krydsningssvin. Arbejde nr. 02.350 - Rapport III. (20. juni, SVIN-KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Barton, P.A., Mortensen, H.P. og Madsen, A. (1983). Indflydelse af foderstyrke på proteinindhold i skinker for tunge krydsningssvin. Arbejde nr. 01.634 - Rapport. (20. juni, SVIN-KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Deltagere: Ernst E. Scheufens, Anna Birthe Mortensen, Karsten Andersen, Maiken Baltzer, Jette Sørensen, Marianne Reitov, Viola Jensen, Alice Lindholm Roslyng, Ole Jørgensen, Jonna Christiansen, Hansa Jensen, Henny Boye Lorenzen, Ruth Rasmussen samt kemisk laboratorium.

Arbejdsgruppe: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Landsudvalget for Svin

Appendiks

Tabel 1. Sammenhæng mellem forskellige råvarekvalitetsegenskaber og racekombination, fodring og køn - signifikansniveauer
Beskrivelse	Hovedvirkninger			Vekselvirkninger
	Race R	Fodring F	Køn K	RxF	RxK	FxK	RxFxK
Farvetal-fersk yderlår	***	***	***		*
Farvetal-saltet kam	***	*	***				*
pH₂ i kam	*	*	***
pH₂ i yderlår	*		**	**
pH₂ i nakkemuskel	***	*	***
KK-tal	***	**	***
pH₂ i inderlår					**
pH₂ i klump	***					*	*
pH₂ i skuldermuskel	***				*
pH₂ i bovklump	*				*
% fedt i kam	***		***
Saftbindeevne kam	**	**					*
Saftbindeevne yderlår	***	***
% fedt i inderlår	***		***
Totalpigment i yderlår	***	***	***
% protein i inderlår		**	**
% protein i yderlår	***	***	***
% protein i klump	**	***				*
* = p <0,05, = p <0,01, * = p = p <0,001

Tabel 2. Råvarekvalitetsresultater (LS-means) for de forskellige forsøgsgrupper
Beskrivelse	Krydsningskombination						Fodring		Køn
	(LY)L	(LH)L	(LD)L	(YL)L	(YH)L	(YD)L	Norm	Ædelyst	Galt	Sogris
Farvetal - fersk yderlår	14,4b	14,1c	14,3bc	14,5b	14,4b	14,9a	14,6a	14,2b	14,6a	14,2b
Farvetal - saltet kam	13,8a	13,2b	13,4b	13,9a	13,2b	13,8a	13,6a	13,4b	13,7a	13,4b
pH₂ i kam	5,44ab	5,46a	5,45ab	5,43b	5,45a	5,45a	5,44a	5,45b	5,46a	5,44b
pH₂ i yderlår	5,60a	5,58ab	5,57ab	5,59a	5,57b	5,56b	5,58	5,58	5,59a	5,57b
pH₂ i nakkemuskel	6,09a	6,09a	6,06ab	6,07ab	6,03bc	6,02c	6,05a	6,07b	6,04a	6,08b
KK-tal	7,18bc	7,42a	7,33ab	7,14c	7,42a	7,16c	7,21a	7,34b	7,15a	7,40b
pH₂ i inderlår	5,45	5,45	5,47	5,46	5,45	5,46	5,45	5,46	5,46	5,46
pH₂ i klump	5,90a	5,82c	5,81c	5,86b	5,81c	5,79c	5,83	5,83	5,84	5,82
pH₂ i skuldermuskel	6,10a	6,04bc	6,03bc	6,06b	6,02c	6,03bc	6,04	6,05	6,04	6,05
pH₂ i bovklump	5,81a	5,80a	5,77b	5,79ab	5,79ab	5,77b	5,78	5,80	5,80	5,78
% fedt i kam	1,36ab	1,31b	1,41a	1,23c	1,27bc	1,43a	1,32	1,35	1,44a	1,23b
Saftbindeevne i kam	0,180a	0,181a	0,181a	0,175b	0,183a	0,180a	0,178b	0,182a	0,181	0,179
Saftbindeevne i yderlår	0,184a	0,186a	0,181b	0,182b	0,184a	0,181b	0,181a	0,185b	0,183	0,183
% fedt i inderlår	2,06a	1,98ab	1,95abc	1,83d	1,85cd	1,93bc	1,92	1,95	2,04a	1,82b
Totalpigment i yderlår	44,1c	46,8a	45,7b	44,2c	45,7b	43,5c	44,4a	45,6b	43,8a	46,1b
% protein i inderlår	22,18	21,99	22,03	22,09	22,09	22,04	22,01a	22,13b	22,01a	22,13b
% protein i yderlår	21,97a	21,65c	21,69bc	21,80b	21,77b	21,71bc	21,68a	21,84b	21,70a	21,82b
% protein i klump	21,43a	21,15c	21,27bc	21,27bc	21,31ab	21,23bc	21,18a	21,38b	21,25	21,30
Indenfor krydsningskombination, fodringsgruppe og køn er gennemsnitstal med forskellige bogstaver vedhæftet signifikant forskellige (p mindst <0,05) Farvetal: Jo højere tal, desto lysere farve. Saftbindeevne: Jo højere tal, desto bedre saftbindeevne.

Tabel 3. Opdeling i PSE/DFD-grupper for de 6 racekombinationer
Racekomb.	PSE-status		DFD-status=ant.muskler m.forhøjet pH₂
		0	1	2	3	4	5	6	7	I alt
(LY)L	Meget PSE	-	-	-	-	-	-	-	-	-
N=255	Mere/mindre PSE	2,4	3,1	0,8	0,8	0,8	-	-	-	7,8
	Tvivlsom	2,8	-	-	0,8	-	0,4	-	-	3,9
	God	32,9	20,4	14,1	11,3	6,3	2,0	0,8	0,4	88,2
	I alt	38,0	23,5	14,9	12,9	7,1	2,4	0,8	0,4	100,0
(LH)L	Meget PSE	-	-	-	-	-	-	-	-	-
N=295	Mere/mindre PSE	3,7	1,4	1,0	0,7	0,7	-	-	-	7,5
	Tvivlsom	2,4	0,3	0,7	1,4	-	-	-	-	4,8
	God	41,4	13,2	13,9	11,2	4,8	1,7	1,4	0,3	87,8
	I alt	47,5	14,9	15,6	13,2	5,4	1,7	1,4	0,3	100,0
(LD)L	Meget PSE	0,3	0,3	-	-	0,3	-	-	-	1,0
N=317	Mere/mindre PSE	2,5	1,9	1,6	1,3	0,6	-	-	-	7,9
	Tvivlsom	1,0	0,3	-	0,3	-	-	0,3	-	1,9
	God	47,0	18,6	8,8	7,6	4,1	2,2	1,0	-	89,3
	I alt	50,8	21,1	10,4	9,2	5,1	2,2	1,3	-	100,0
(YL)L	Meget PSE	0,6	-	-		-	-	-	-	0,6
N=360	Mere/mindre PSE	6,1	3,1	0,6	1,7	1,4	1,1	-	-	13,9
	Tvivlsom	1,7	1,4	0,8	0,8	0,3	-	-	-	5,0
	God	38,6	13,9	13,9	4,7	5,3	2,2	1,4	0,6	80,6
	I alt	46,9	18,3	15,3	7,2	6,9	3,3	1,4	0,6	100,0
(YH)L	Meget PSE	0,8	-	-	-	-	-	-	-	0,8
N=268	Mere/mindre PSE	0,8	0,8	1,5	0,4	0,4	-	-	-	3,7
	Tvivlsom	3,0	0,8	-	-	-	-	-	-	3,7
	God	47,4	15,3	13,1	9,7	3,7	1,5	0,8	0,4	91,8
	I alt	51,9	16,8	14,6	10,1	4,1	1,5	0,8	0,4	100,0
(YD)L	Meget PSE	0,9	-	0,3	-	-	-	-	-	1,2
N=289	Mere/mindre PSE	3,9	2,7	0,6	1,2	-	0,3	-	-	8,6
	Tvivlsom	1,5	0,9	0,9	0,6	0,6	-	-	-	4,5
	God	46,6	16,6	11,0	6,8	3,0	0,6	0,9	0,3	85,7
	I alt	52,8	20,2	12,8	8,6	3,6	0,9	0,9	0,3	100,0
PSE-opdelingen er baseret på saftbindeevne i kam og yderlår. DFD-opdelingen på pH₂-værdier (se arbejde nr. 01.572 - Status I for en detaljeret beskrivelse af opdelingen).

Tabel 4. Opdeling i PSE/DFD-grupper for de 2 fodringsforsøg
Fodring	PSE-status	DFD-status = ant.muskler m.forhøjet pH₂
		0	1	2	3	4	5	6	7	I alt
Norm	Meget PSE	0,4	0,1	0,1	-	0,1	-	-	-	0,7
N=820	Mere/mindre PSE	4,8	1,8	1,0	1,0	0,7	0,5	-	-	9,8
	Tvivlsom	2,1	0,5	0,6	0,6	0,2	0,1	0,1	-	4,3
	God	43,3	15,2	11,1	8,4	4,8	1,2	1,0	0,2	85,2
	I alt	50,5	17,7	12,8	10,0	5,9	1,8	1,1	0,2	100,0
Ædelyst	Meget PSE	0,5	-		-	-		-	-	0,5
N=1012	Mere/mindre PSE	2,3	2,5	1,0	1,1	0,6	0,1	-	-	7,5
	Tvivlsom	1,9	0,8	0,3	0,7	0,1	-	-	-	3,8
	God	41,8	17,0	13,4	8,2	4,3	2,1	1,1	0,4	88,2
	I alt	46,4	20,3	14,7	10,0	4,9	2,2	1,1	0,4	100,0
PSE-opdelingen er baseret på saftbindeevne i kam og yderlår. DFD-opdelingen på pH₂-værdier (se arbejde nr. 01.572 - Status I for en detaljeret beskrivelse af opdelingen).

Råvarekvalitet hos forskellige krydsninger af racerne Dansk Landrace, Yorkshire, Hampshire og Duroc