Frilandssvinene havde meget få tilfælde med DFD-kød. Forekomsten ved de tre leveringer var således 0,3 og 10% mod 20, 46 og 30% for svin opdrættet indendørs.

Opdræt af svin på friland finder større udbredelse som nicheproduktion i Danmark. Blandt andet vil det blive anvendt i DS' projekt med økologiske svin. En producent, der har leveret frilandssvin, har imidlertid erfaret, at PSE-forekomsten er højere end normal hos svinene, og da muligheden bød sig om indledningsvis at undersøge frilandssvin, benyttede instituttet lejligheden til en nærmere undersøgelse af dette forhold.

Arbejdsmaterialet omfattede 86 svin opdrættet på friland og 86 svin opdrættet indendørs i sti. Slagtningen fandt sted á 3 gange, idet der leveredes lige mange frilands- og kontrolsvin hver gang. Holdene blev indtransporteret på samme vogn og holdtes adskilt, såvel på vognen som i slagteriets folde. Den øvrige behandling blev ikke standardiseret, blot noteret. Svinenes adfærd i foldene blev iagttaget, og dagen efter slagtning måltes kødkvalitetstal i yderlår og kam samt pH₂-værdi i nakkemuskel.

Resultaterne viste, at frilandssvinene havde ændret adfærd i slagteriets folde. De var rolige, faldt hurtigt til ro og egentlige slagsmål fandtes ikke. Heller ikke ved løbegangens åbning var der problemer med svinene. Kontrolsvinene viste den gængse adfærd blandt andet med slagsmål.

Frilandssvinene havde meget få tilfælde med DFD-kød. Forekomsten ved de tre leveringer var således 0,3 og 10% mod 20, 46 og 30% for svin opdrættet indendørs. Dette skyldtes uden tvivl den ændrede adfærd på slagteriet, men også svinenes bedre kondition må forventes at spille en rolle.

PSE-forekomsten var derimod lidt højere hos frilandssvinene, hvilket bekræfter producentens iagttagelse. Med en lavere DFD-forekomst har frilandssvinene haft høje energireserver i kødet ved slagtning og dette sammen med den relative langsomme batchkøling, som anvendtes ved de første to leveringer i dette forsøg, har bevirket en højere PSE-forekomst.

Ved 3. levering flyttedes slagtningen til et slagteri med effektiv nedkøling, svinene blev ikke fodret på slagtedagen og opstaldningstiden blev forlænget til 2 timer, og dette hjalp betydeligt på problemet.

Erfaringerne, opnået fra dette indledende forsøg, vil blive indkorporeret i instituttets kommende forsøg.

Indledning

Opdræt på friland er en mulig alternativ produktionsform for svin og vil blandt andet blive undersøgt ved DS' projekt med økologisk svinekød. Godsejer Johan Clausen påbegyndte en forsøgsmæssig produktion på Lerchenfeldt og spurgte om muligheden for måling af kødkvalitet efter slagtning, idet han havde hørt, at andre, som havde forsøgt med frilandsproduktion, havde erfaret, at PSE-forekomsten var højere end normal hos svinene.

Selv om det ikke var muligt at sikre samme genetiske baggrund ved sammenligningen af frilandssvinene og svin opdrættet på normal vis ved forsøget, kunne det alligevel være af interesse at se, om svin opdrættet på friland reagerede anderledes overfor behandlingen inden slagtning - dette af hensyn til gennemførelse af det kommende forsøg. Denne rapport beskriver og diskuterer de opnåede erfaringer.

Fremgangsmåde

Frilandssvinene blev leveret á 3 gange i november 1988. Hver gang blev lige så mange svin fra Johan Clausens almindelige produktion leveret som kontrol. Opdrætsbetingelser var som følger:

	Friland	Kontrol
Areal	25 m²/svin friareal, 0,5 m²/svin som liggeareal (hytte)	0,65 m²/svin i alt, fast gulv, spalter i rensegang
Vanding	Drikkenipler	Drikkenipler
Fodring	Ad lib./tørfoder	Vådfodring ad lib. indtil 50 kg derefter 2,8 FE pr. dag indtil slagtning
Lev.væg	Gns. 93 kg	Gns. 100 kg

Ved første levering havde svinene adgang til foder lige indtil afhentning, ved de øvrige leveringer blev fodertildelingen standset aftenen før levering.

Frilands- og kontrolsvinene blev indtransporteret (adskilt) på samme vogn, men opstaldet i forskellige folde på slagteriet. Adfærd i foldene blev vurderet.

Ved 1. og 2. levering blev svinene slagtet på Skoleslagteriet. Tiden fra ankomst til slagteriet og til slagtning af det første svin var ca. 1 time ved første levering, men på grund af manglende tilførsel måtte svinene direkte til slagtning ved anden levering. På grund af konstateret uens kødkvalitet - især i skinker - som blev tilskrevet blandt andet den milde batchkøling på Skoleslagteriet, flyttedes slagtningen ved tredie levering til STEFF-HOULBERG, Ringsted. Opstaldningstiden her var ca. 2 timer.

Alle svin blev undersøgt dagen efter slagtning for kødkvalitetstal i yderlår og kam samt pH₂-værdi i yderlår, kam og nakkemuskel. Ved anden og tredie leveringer blev der suppleret med pH₁-målinger på slagtelinien.

Resultater

Adfærd i foldene

Frilandssvinene havde et helt andet adfærdsmønster i foldene end normalt. De var rolige, ikke særlig interesseret i at undersøge de nye forhold og faldt hurtigt til ro. Enkelte svin viste aggressiv adfærd, men dette førte stort set ikke til egentlige slagsmål. Heller ikke ved indgangen til løbegangen, hvor problemer måske kunne frygtes hos svin, der har gået frit under opvækst, var der vanskeligheder.

Kontrolsvinene viste en mere normal adfærd i foldene, dvs. aktiv afsøgen af de nye forhold, slagsmål mv.

Kødkvalitet

På grund af forsøgets opbygning med blandt andet forskellige opstaldningstider var det kun muligt at sammenligne inden for levering. Resultaterne er vist i tabel 1 (gennemsnitstal ) og tabel 2 (forekomst af afvigende kødkvalitet).

Ved alle leveringer var der en generel tendens til højere kødkvalitetstal i kam og yderlår hos frilandssvinene (signifikant for kam ved levering 2 og yderlår ved levering 3):

	Forskel friland - kontrol
	Levering 1	Levering 2	Levering 3
Kødkvalitet - yderlår	+4,5	+7,4	+5,4*
Kødkvalitet - kam	+4,8	+8,9*	-0,3

Til gengæld lå pH₂-værdierne lavere hos frilandssvinene (signifikant for alle muskler/leveringer med undtagelse af yderlår ved levering 2):

	Forskel friland - kontrol
	Levering 1	Levering 2	Levering 3
pH₂ - yderlår	-0,07*	-0,05	-0,12*
pH₂ - kam	-0,10*	-0,09*	-0,09*
pH₂ - nakkemuskel	-0,26*	-0,25*	-0,22*

Forekomsten af afvigende kødkvalitet bekræftede ovenstående. Der var en lille tendens (størst ved levering 2) til flere PSE-tilfælde hos frilandssvinene. Til gengæld viste frilandssvinene kun få DFD-tilfælde (0-10% afhængig af levering, mens kontrolsvinene viste langt større forekomst (20-46%) afhængig af levering). DFD-tilstanden var iøvrigt kun moderat, når den optrådte hos frilandssvin, mens den var langt mere udpræget hos kontrolsvinene. Den højeste målte pH₂-værdi var således 6,37 hos frilandssvinene mod 7,07 hos kontrolholdet.

Tabel 2 viser iøvrigt klart, at PSE kun var et problem i yderlåret hos de undersøgte svin. Kun få svin viste lave pH₁-værdier i dette arbejde, dvs. at årsagen til den højere PSE-forekomst i musklen ligger formentlig ikke i svinenes arvelige anlæg.

Mange flere svin viste PSE-pletter i yderlåret end de viste PSE i hele musklen.

	% svin med maks. værdier i yderlår > 90
	Levering 1	Levering 2	Levering 3
Frilands	73,3	72,4	42,9
Kontrol	33,3	39,3	25,0

En nærmere undersøgelse af de optagne kurver viste klart, at dette skyldtes PSE i skinkens centrum.

Diskussion og konklusion

Selv om dette er en indledende undersøgelse, er der kommet en række interessante iagttagelser frem, som bør tages med i det kommende arbejde. Det væsentligste resultat er, at frilandssvinene viser langt færre tilfælde med DFD-kød, uanset opstaldningstid, end svin opdrættet indendørs i stier. Årsagen til dette ligger formodentlig i frilandssvinenes bedre kondition - de er vant til motion og bliver ikke udmattede så hurtigt - og dels i den ændrede adfærd på slagteriet, hvor svinene falder hurtigere til ro uden nævneværdige slagsmål.

Det, at svinene har haft større energireserver ved slagtning, vides at disponere mod flere PSE-tilfælde og dette synes bekræftet i dette arbejde, hvor frilandssvinene viste tendens til højere PSE-forekomst, især i yderlåret. Høje energireserver ved slagtning er især uheldigt ved langsom nedkøling (som på Skoleslagteriet), idet temperaturen vil forblive høj i centrum af skinken så længe, at pH-niveauet når det kritiske punkt for PSE-dannelse, selv hos svin med langsomt pH-fald. Flytning af slagtningen til STEFF-HOULBERG, Ringsted (som har en effektiv nedkøling), ingen fodring på slagtedagen samt en længere opstaldningstid hjalp som ventet væsentligt på problemet.

Mange af instituttets tiltag til forbedring af slagtesvinenes behandling tilsigter mindre udmattelse af svinene ved slagtning, og det kommende arbejde må afpasses, så den bedre behandling ikke fører til en højere PSE-forekomst i kødet.

Deltagere: Camilla Bejerholm, Bo Lindbjerg Jespersen, Peter Vorup samt personalet på Lerchenfeld.

Arbejdsgruppe: Råvarekvalitet Fagligt udvalg: Kvalitetsudvalget

Appendiks

Tabel 1. Gennemsnitsresultater for kødkvalitetsegenskaberne
Betegnelse	Levering 1		Levering 2		Levering 3
	Friland	Kontrol	Friland	Kontrol	Friland	Kontrol
Antal svin	15	15	29	28	42	40
pH₁-yderlår	-	-	6,84	6,99	6,76	6,80
pH₁-kam	-	-	6,41	6,54	6,48	6,40
pH₁-nakkem.	-	-	6,02	6,19	-	-
Kødkv.-yderlår	79,7	75,2	81,8	74,4a	73,1b	73,7a
Kødkv.-kam	64,6	59,8	68,8b	59,9a	45,3	45,6
pH₂-yderlår	5,58a	5,65b	5,78	5,83	5,50a	5,62b
pH₂-kam	5,63a	5,73b	5,74a	5,83b	5,65a	5,74b
pH₂-nakkem.	5,82a	6,08b	6,04a	6,29b	5,93a	6,15b
Inden for gentagelse er gennemsnit med forskellige bogstaver vedhæftet signifikant forskellige (p mindst < 0,05 ved parvis t-test).

Tabel 2. Procentvis forekomst af afvigende kødkvalitet
Betegnelse	Levering 1		Levering 2		Levering 3
	Friland	Kontrol	Friland	Kontrol	Friland	Kontrol
Antal svin	15	15	29	28	42	40
Lav pH₁
Yderlår	-	-	3,4	0	2,3	0
Kam	-	-	0	7,1	9,5	2,5
PSE
Yderlår	13,3	13,3	17,2	14,3	2,4	0
Kam	0	0	10,3	0	0	0
Svin	13,3	13,3	20,7	14,3	2,4	0
DFD
Yderlår	0	0	3,4	10,7	0	2,5
Kam	0	6,7	3,4	21,4	4,8	17,5
nakkem.	0	20,0	0	35,7	4,8	22,5
Svin	0	20,0	3,4	46,4	9,5	30,0
Lav pH₁ : pH i yderlår og kam mindre end 5,90 PSE: Kødkvalitetstal i yderlår og kam hhv. > 90 og > 80 DFD: pH₂ i yderlår, kam og nakkemuskel hhv. > 5,90, > 5,90 og > 6,30.

Indledende undersøgelser over opdræt på friland i relation til kødkvalitetsegenskaber