Resultaterne viste, at kun jodtallet blev påvirket af fodringen. Stigende mængde solsikkefrø påvirkede jodtallet signifikant i opadgående retning.

Formålet med dette arbejde var at undersøge indflydelsen af fodring med stigende mængde solsikkefrø som erstatning for byg og delvis sojaskrå på en række kødkvalitetsegenskaber, herunder smag i bacon.

Arbejdet blev gennemført i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg og er et led i undersøgelserne vedrørende årsagsforhold til afvigende kødkvalitet. Forsøgsmaterialet omfattede 78 svin fordelt på 4 hold fodret med hhv. 0, 4, 8 og 12% solsikkefrø.

Resultaterne viste, at kun jodtallet blev påvirket af fodringen. Stigende mængde solsikkefrø påvirkede jodtallet signifikant i opadgående retning. De gennemsnitlige jodtal for kontrolhold, hold 2, 3, og 4 var hhv. 61, 71, 77 og 83, og procentdelen af svin med forhøjede jodtal > 70 var 0, 56, 100 og 95%.

Risikoen for en forringet spækkvalitet var derfor så stor, at selv fodring med den laveste mængde solsikkefrø på 4% ikke kan anbefales.

Selv om fedtmarmoreringen ikke blev påvirket signifikant, var der dog er tendens til en større forekomst af svin med et tilfredsstillende fedtindhold > 2,0% ved fodring med solsikkefrø sammenlignet med kontrolholdet.

% solsikkefrø	0	4	8	12
% svin med fedt indhold i kam
> 1,6%	26	32	40	45
> 2,0%	5	21	20	15

Indledning

Dette forsøg, der er gennemført i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg omfattede fodring med stigende mængde solsikkefrø som erstatning for byg og delvis sojaskrå. Instituttet medvirkede med analyse af kød- og spækkvalitet.

Fremgangsmåde

Afprøvningen gennemførtes på forsøgsanlægget i Foulum efter følgende plan:

	Hold 1	Hold 2	Hold 3	Hold 4
Antal sogrise	10	10	10	10
Antal galte	10	10	10	10

Forsøget var opbygget således, at hvert af de 10 kuld bestod af 4 sogrise + 4 galte fordelt med en sogris og en galt pr. hold fra hvert kuld.

I perioden 20-50 kg levende vægt blev følgende foderblanding anvendt:

	Hold 1	Hold 2	Hold 3	Hold 4
% byg	73,4	70,4	67,4	64,4
% sojaskrå	24,0	23,0	22,0	21,0
% solsikkefrø	-	4,0	8,0	12,0

samt mineraler og perioden efter 50 kg levende vægt:

	Hold 1	Hold 2	Hold 3	Hold 4
% byg	79,3	76,3	73,3	70,3
% sojaskrå	18,0	17,0	16,0	15,0
% solsikkefrø	-	4,0	8,0	12,0

samt mineraler

Den anvendte krydsningskombination var zig-zag-krydsninger mellem Landrace og Yorkshire. Grisene blev fodret efter norm og indsat i forsøget ved 20 kg. De blev slagtet på øst JYSKE i Bjerringbro og slagtevægten var 95-100 kg, svarende til en afregningsvægt på 72-74 kg. Slagtesvinene fik iøvrigt den standardiserede behandling gældende for avlscentersvin. Dagen efter slagtning blev der udført kødkvalitetsmålinger samt udtaget prøver til analyser og smagsbedømmelser

Kødkvalitetsmålinger omfattede: sondetal i kam, inder- og yderlår, pH2 i kam, nakke, inder- og yderlår.

Analyserne omfattede følgende:

Skinke:	Protein, vand og fedt i inderlår samt saftbindeevne og pigment i yderlår.
Kam:	Saftbindeevne, fedt og pigment.
Slag:	Smagsbedømmelse af bacon.
Rygspæk:	Jodtal og skatol.

Prøverne til analyse af protein, vand, fedt, saftbindeevne og pigment blev hakket umiddelbart efter udtagning og nedfrosset indtil analyserne kunne gennemføres. Slag, kam og rygspæk blev vakuumpakket. Slag og rygspæk blev straks nedfrosset, mens kampene blev modnet ved 2°C til 7 døgn efter slagtning. Smagsbedømmelse blev først udført på slaget, tilberedt som saltet bacon, hvorefter der blev taget stilling til, om kammene skulle bedømmes.

Resultaterne blev behandlet ved hjælp af en variansanalyse efter følgende model:

Y = μ + hold + køn + kuld + hold×køn + e

Resultater

Resultatet af undersøgelsen er vist i tabel 1, 2 og 3 for hhv. kødkvalitetsegenskaber, jodtal/fedtsyresammensætning og spisekvalitet.

Kødkvalitet

Den gennemsnitlige kødkvalitet blev ikke påvirket af fodring med stigende mængde solsikkefrø. En vurdering af de enkelte svin viste dog, at 4 svin i kontrolholdet samt 2 svin i hhv. hold 3 og 4 var PSE i kammusklen og/eller yderlår. Desuden fandtes i alle hold en del svin med forhøjede pH₂-værdier i mindst en muskel:

% solsikkefrø	0	4	8	12
Antal svin	19	19	20	20
% svin med forhøjet pH₂-værdi imindst én muskel:	37	47	40	30

Umiddelbart ser der ikke ud til at være nogen direkte sammenhæng mellem fodringen og PSE/DFD-forekomst.

Pigmentindhold

Pigmentindholdet blev ikke påvirket ved tildeling af stigende mængde solsikkefrø. Der fandtes kun et enkelt svin i hold 2 med et meget lavt pigmentindhold < 15 ppm. For yderlårs vedkommende var der kun et enkelt svin i kontrolholdet samt et svin i hold 3 med et lavt pigmentindhold < 30 ppm.

Kemisk sammensætning

Indholdet af protein, vand og fedt blev ikke påvirket af fodringen. Med hensyn til fedtindhold i kam og inderlår var procentdelen af grise med et tilfredsstillende fedtindhold > 2,0% dog større i hold 2, 3 og 4 fodret med solsikkefrø sammenlignet med kontrolholdet. Ved et fedtindhold > 1,6, i kam steg procentdelen af svin med stigende tildeling af solsikkefrø. Som ventet var proteinindholdet størst hos sogrisene. Desuden fandtes som også ventet kuldforskelle.

% solsikkefrø	0	4	8	12
% svin med fedtindhold
> 1,6% i kam	26	32	40	45
> 2,0% i kam	5	21	20	15
> 1,6% i inderlår	37	58	70	50
> 2,0% i inderlår	16	21	35	30

Skatolindhold

Skatolindholdet blev ikke påvirket af fodringen, og der blev ikke fundet forskel mellem so- og galtgrise.

Jodtal- og fedtsyresammensætning

Fodring med stigende mængde solsikkefrø påvirkede jodtallet i rygspækket signifikant i opadgående retning. Jodtalsniveauet for kontrolholdet lå inden for det normale område, mens de øvrige hold fodret med stigende mængde solsikkefrø lå over den acceptable grænse på 70. Procentdelen af svin med forhøjede jodtal var således:

% solsikkefrø	0	4	8	12
% svin med jodtal> 70	0	56	100	95

Som ventet var indholdet af mættede fedtsyrer signifikant faldende og indholdet af umættede fedtsyrer signifikant stigende ved tildeling af stigende mængde solsikkefrø. Således var indholdet af flerumættede fedtsyrer i hold 4 tildelt 12% solsikkefrø lidt over dobbelt så stort som i kontrolholdet, der ikke havde fået solsikkefrø. Sogrisene havde som ventet et højere jodtal end galtene. Fodring med solsikkefrø i de angivne mængder fra 4 til 12% kan derfor medføre en vis risiko for en forringet spækkvalitet.

Smagsbedømmelse af bacon

Fodring med solsikkefrø påvirkede ikke smagen i bacon. Bedømmelsesniveauet for alle fire hold svarede til "meget god" til "fint".

Konklusion

Resultatet af undersøgelsen viste, at kun jodtallet og fedtsyresammensættningen i rygspæk blev påvirket signifikant ved fodring med solsikkefrø. Selv tildeling af den laveste mængde på 4% solsikkefrø kan ikke anbefales af hensyn til risikoen for en forringet spækkvalitet; idet halvdelen af svinene havde et jodtal> 70.

I øvrigt skal det bemærkes, at selv om fedtindholdet ikke blev påvirket signifikant, var der dog en tendens til en større forekomst af svin med et tilfredsstillende fedtindhold > 2,0% ved fodring med solsikkefrø sammenlignet med kontrolholdet.

Deltagere: Patricia Barton, Maiken Baltzer, Lars 0. Blaabjerg, Bo Lindbjerg Jespersen, Peter Vorup, Inger-Lise E. Andersen, Biokemisk lab., Anne Marie Nielsen, Lars Thymark, Kemisk lab., E. Stribolt Nielsen og smagsholdet.

Afdeling: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Landsudvalget

Appendiks

Tabel 1: Kødkvalitetsegenskaber
Beskrivelse	Hold				Køn		Signifikant
	1 (0%)	2 (4%)	3 (8%)	4 (12%)	Galt	So	Hold	Køn	Kuld	H×K
Antal svin	19	19	20	20	39	39
Kødkvalitetstal, yderlår	79,7	79,5	80,2	81,1	81,0	79,2	-	-	-	-
Kødkvalitetstal, inderlår	64,8	64,1	64,1	65,7	66,6	62,7	-	-	-	-
Kødkvalitetstal, kam	55,7	58,5	63,3	58,3	57,8	60,1	-	-	**	*
pH₂, yderlår	5,78	5,74	5,80	5,72	5,77	5,74	-	-	*	-
pH₂, inderlår	5,66	5,72	5,71	5,67	5,70	5,68	-	-	-	-
pH₂, kam	5,73	5,71	5,68	5,69	5,70	5,70	-	-	*	-
pH₂, nakkemuskel	6,12	6,08	6,11	6,09	6,01	6,14	-	-	-	-
Saftbindeevne, yderlår	0,182	0,184	0,182	0,187	0,182	0,185	-	-	-	-
Saftbindeevne, kam	0,177	0,181	0,175	0,180	0,180	0,177	-	-	***	-
Pigment, yderlår	38,91	40,70	38,15	40,70	39,59	39,64	-	-	*	-
Pigment, kam	20,04	20,48	20,94	21,58	21,11	20,40	-	-	-	-
Pct. protein, inderlår	22,64	22,36	22,48	22,23	22,24b	22,61a	-	**	-	-
Pct. vand, inderlår	75,23	75,23	75,11	75,37	75,48b	75,14a	-	*	-	-
Pct. fedt, inderlår	1,71	1,71	1,99	1,75	1,80	1,78	-	-	*	-
Pct. fedt, kam	1,40	1,52	1,60	1,58	1,56	1,49	-	-	**	-
Skatoltal, ppm	0,06	0,05	0,07	0,09	0,06	0,07	-	-	-	-
Signifikans: * = p<0,05, = p<0,01, * = p<0,001 LS-means med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige

Tabel 2.Jodtal og fedtsyresammensætning i rygspæk - LS-means
Egenskaber	Hold				Køn		Signifikant
	1 (0%)	2 (4%)	3 (8%)	4 (12%)	Galt	So	Hold	Køn	Kuld	H×K
Antal svin	19	19	20	20	39	39
Jodtal	61,14a	70,50b	76,78c	83,48d	71,72a	74,23b	***	*	*	-
Pct. mættede
C 10	0,38	0,26	0,38	0,46	0,44	0,30	-	-	***	-
C 12	0,12	0,09	0,09	0,06	0,10	0,07	-	-	-	-
C 14	1,43a	1,39ab	1,34b	1,19c	1,36a	1,31b	***	*	-	-
C 16	25,49a	23,81b	22,30c	20,41d	23,40a	22,60b	***	**	*	-
C 17	0,28	0,28	0,25	0,27	0,28	0,26	-	-	-	-
C 18	15,27a	14,25b	13,52c	12,49d	14,20a	13,57b	***	**	*	-
C 20	0,26	0,24	0,25	0,23	0,25	0,24	-	-	-	-
Pct. mætt. i alt	43,23a	40,33b	38,11c	35,10d	40,03a	38,35b	***	***	*	-
Pct. umættede
C 16:1	2,42d	2,07c	1,86b	1,64a	1,99	2,01	***	-	-	-
C 17:1	0,27c	0,23b	0,18a	0,19a	0,21	0,22	***	-	-	-
C 18:1	41,91d	39,22c	36,50b	35,28a	38,20	38,76	***	-	-	-
C 18:2	8,08d	14,55c	19,65b	23,79a	16,03	17,00	***	-	-	-
C 18:3	0,71	0,75	0,73	0,72	0,71	0,75	-	-	-	-
C 20:1	1,16b	1,07b	0,86a	1,84a	1,01	0,95	***	-	-	-
C 20:2	0,48a	0,81b	0,98c	1,16d	0,85	0,86	***	-	-	-
C 20:4	0,34a	0,40b	0,41b	0,45c	0,39	0,41	***	-	-	-
C 22:4	0,00a	0,10b	0,10b	0,13c	0,08	0,08	***	-	-	-
C 22:5	0,10b	0,10b	0,09ab	0,07a	0,09	0,09	*	-	-	-
C 22:6	0,01a	0,04b	0,01a	0,03ab	0,01	0,03	**	-	-	-
Pct. umætt. i alt	56,48a	59,31b	61,34c	64,24d	59,55a	61,14b	***	***	*	-
Pct. fl.mætt. i alt	9,72a	16,75b	21,95c	26,32d	18,16	19,22	***	-	-	-
Signifikans: * = p<0,05, = p<0,01, * = p<0,001 LS-means med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige

Tabel 3: Smagsbedømmelse af bacon
	Hold				Køn		Signifikant
	1 (0%)	2 (4%)	3 (8%)	4 (12%)	Galt	So	Hold	Køn	Kuld	H×K
Antal svin	19	19	20	20	39	39
Bacon
Farve, stegt	6,5	6,8	6,7	6,6	6,6	6,7	-	-	*	-
Lugt	7,6	7,5	7,4	7,6	7,5	7,5	-	-	**	-
Saltsmag	5,0	5,0	4,9	5,0	5,0	5,0	-	-	-	-
Egensmag	7,7	7,7	7,5	7,6	7,5	7,8	-	-	**	-
Konsistens	7,7	7,7	7,5	7,6	7,5	7,7	-	-	***	-
Helhedsindtryk	7,5	7,6	7,5	7,5	7,4	7,6	-	-	***	-
Smagsbedømmelse: +5 = ideel, 0 = hverken god eller dårlig, -5 = slet For saltsmag: + 5 = alt for salt, 0 = tilpas saltsmag og - 5 = alt for fersk Signifikans: * = p<0,05, = p<0,01, * = p<0,001

Fodring af slagtesvin med stigende mængde solsikkefrø - indflydelse på kød- og spisekvalitet