Undersøgelsen viser således, at ombytning at sojaskrå med lysin og treonin kan foretages, uden at de undersøgte kødkvalitetsegenskaber forringes. Men den viser samtidig, at stigende proteinindhold giver lavere pigmentindhold.

Formålet med dette arbejde var at undersøge indflydelsen på kødkvaliteten af reduceret proteinindhold med tilsætning af aminosyrer, forskellige forhold mellem treonin:lysin samt forskellige lysinniveauer. Undersøgelsen er indledende og omfatter derfor kun sondetal, PH₂ og pigmentindhold i kam.

Forsøgsmaterialet omfattede 144 grise, som stammede fra 18 kuld á 4 sogrise + 4 galte. Kontrolholdene, hold 1, 5 og 9 fik forskellige sojaskråmængder i foderet, mens de øvrige hold fik en del af sojaskråen erstattet med lysin. For de hold, der fik tilskud af lysin, blev treonin reguleret til at udgøre henholdsvis 50, 65 og 80 pct. af lysin.

Resultaterne viste, at reduceret proteinindhold med tilsætning af aminosyrer havde ingen negativ indflydelse på kødkvaliteten, i enkelte tilfælde fandtes bedre resultater. Forholdet treonin: lysin havde ingen indflydelse på kødkvaliteten. Stigende proteinniveau/lysinniveau gav lavere pigmentindhold. Forskellen mellem laveste og højeste gennemsnit var således 2,5 ppm. Der fandtes ingen forskel mellem køn for de undersøgte egenskaber, men der var en stor kuldvariation.

Undersøgelsen viser således, at ombytning at sojaskrå med lysin og treonin kan foretages, uden at de undersøgte kødkvalitetsegenskaber forringes. Men den viser samtidig, at stigende proteinindhold giver lavere pigmentindhold. Der er en tendens til, at proteinindholdet i slagtesvinenes foder hæves med jævne mellemrum, og da der samtidig er en faldende tendens for avlsgrisenes vedkommende, kan pigmentindholdet hurtigt blive problematisk lavt.

Indledning

Der findes kun sparsomme oplysninger om, hvorledes slagtesvinenes kødkvalitet påvirkes, når foderets proteinindhold varierer eller en del af proteinet erstattes med aminosyrer. I rapport nr. 38.124 af 22. februar 1989 er angivet, at stigende proteinindhold i foderet formindskede antallet af tilfælde med PSE, forøgede proteinindholdet i skinke, mens intramuskulært fedt i kam blev lavere. I rapport 01.656 er spisekvaliteten bedømt til at blive dårligere ved stigende proteinindhold i foderet.

Hall et a. (1988) fandt, at kvælstof i såvel gødning som urin blev reduceret betydeligt, når en del af proteintilskudsfoderet blev erstattet af aminosyrerne lysin og treonin.

Formålet med denne undersøgelse har været at belyse svinekødets kvalitet ved:

1.   Reduceret proteinindhold i foder med tilsætning af lysin og treonin.
2.   Forskellige forhold mellem treonin: lysin 0,50 - 0,65 og 0,80.
3.   Forskelligt proteinniveau/lysinniveau i foderet.

Produktionsresultaterne for de grise, der er omtalt i denne undersøgelse, er angivet af Madsen et al. (1988). Det er her fundet, at stigende mængder af sojaskrå i foderet giver stigende daglig tilvækst. Ombyttes sojaskrå med lysin og treonin, kræves en vis minimumsmængde af sojaskrå, og ved et normalt lysinindhold bør treonin:lysin være ca. 0,65, mens forholdet kan være lavere, når lysinindholdet stiger.

Fremgangsmåde

Forsøget blev gennemført på svineforsøgsstationen Sjælland II med 144 individuelt fodrede grise i perioden fra 20 til 90 kg levende vægt. Samtlige grise blev fodret efter norm.

De 144 grise, der bestod af 18 kuld a 4 sogrise og 4 galte, blev fordelt på 12 hold, hvoraf 6 kuld blev fordelt på hold 1-4, 6 kuld på hold 5-8 og 6 kuld på hold 9-12.

Forsøgsplan

Treonin: Lysin, pct.	Kontrol	50	65	80
Lysinniveau: Lav	hold 1	hold 2	hold 3	hold 4
Lysinniveau: Normal	hold 5	hold 6	hold 7	hold 8
Lysinniveau: Høj	hold 9	hold 10	hold 11	hold 12
Tilskud af lysin	0	+	+	+
Tilskud af treonin	0	0	+	++

Foderblandingernes sammensætning og indhold fremgår af tabel 1 og 2. Det fremgår heraf, at sojaskråindholdet er reduceret med ca. 15 procentenheder, når der var tilsat enten lysin eller lysin og treonin. Proteinindholdet i de blandinger, hvor der er tilsat aminosyrer, er 20-30% lavere end i kontrolblandingerne 1, 5 og 9.

Grisene er slagtet på skoleslagteriet i Roskilde. Der er ikke anvendt standardiseret transportmetode. Dagen efter slagtning blev der udført enkelte kødkvalitetsmålinger samt udtaget prøver til analyser. Kødkvalitetsmålingerne omfattede kun sondetal, pH₂ og pigment i kam. Der er ikke medtaget flere egenskaber, da dette er en indledende undersøgelse.

Prøverne til analyse for pigment blev hakket umiddelbart efter udtagning og nedfrosset indtil analyserne kunne gennemføres.

Resultaterne er bearbejdet ved hjælp af GLM-proceduren i SAS. En fuldstændig model emfattede samtlige vekselvirkninger blev anvendt. En analyse viste, at der ingen vekselvirkning fandtes, hvorfor følgende reducerede model blev anvendt. Til at undersøge udslaget for lysin er anvendt variansen lysin × køn (blok).

Variansanalyse:

Variation	Frihedsgrader
Lysin	2
Køn	1
Lysin x køn (blok)	32
Treonin	3
Rest	105
Total	143

Resultater og diskussion

Gennemsnitsresultater og frekvensberegniner er anført i tabel 3, mens der i tabel 4 er angivet en signifikansoversigt. Som tidligere nævnt er der ingen signifikante vekselvirkninger fundet, hvorfor de er udgået i den endelige beregning. Nogle af resultaterne kan være påvirket af, at transportemetoden ikke var standardiseret.

Effekt af lysinniveau

Det ses af tabel 3 og 4, at lysinniveauet kun har påvirket pigmentindholdet signifikant, idet der er fundet det største indhold på 22,4 ppm ved det lave lysinniveau, mens der ved det høje lysinniveau var et indhold på 19,9 ppm. I figur 1 ses, at pigmentindholdet er en lineær funktion af foderets lysinindhold. Et højere indhold på 1 g fordøjeligt lysin har således bevirket et fald på 0,8 ppm pigment.


Figur 1.	Pigmentindhold i forhold til foderets lysindhold

Ifølge DANSKE SLAGTERIER er lysinmængden til slagtesvin hævet i 1988, hvorfor det må forventes, at pigmentindholdet vil blive lavere end tidligere - i arbejde nr. 01.644 angives, at pigmentindholdet for renracede, afprøvede avlssvin er faldet i perioden 1983 til 1987.

Sondetallet var lavest ved normalt lysinniveau; der var ingen grise i denne gruppe, der havde et sondetal på over 80. Derimod fik 19 og 25 pct. af grisene ved henholdsvis lavt og højt lysinniveau højere sondetal end 80. Da der ikke var signifikant forskel mellem grupperne, må denne tendens nok ikke tillægges større værdi. pH₂-værdierne varierede i gennemsnit fra 5,47 til 5,51.

Effekt af forholdet treonin:lysin

I tabel 4 ses, at der ikke fandtes signifikant udslag for treonin : lysinforholdet for de tre egenskaber. I tabel 3 ses, at pigmentindholdet var størst for treonin:lysin = 0,50 sammenlignet med kontrolholdet. Sondetallet var lavest for treonin:lysin = 0,65.

Der var ingen forskel mellem grupperne for pH₂. Frekvensanalyserne viste, at antal tilfælde med sondetal over 80 var mindst, når treonin:lysin = 0,65 og størst for kontrolholdet.

Årsagerne til de fundne forskelle kendes ikke, men når resultaterne er lige så gode som for kontrolholdet og i nogle tilfælde bedre, må det antages, at de undersøgte kødkvalitetsegenskaber ikke forringes, når der anvendes aminosyrer i foderet i stedet for sojaskrå.

Effekt af køn

Som det fremgår af tabel 3 og 4, er der ikke fundet forskel mellem galte og sogrise for de tre egenskaber. Der har været en tendens til, at resultaterne for sogrise var bedre end for galtene, men forskellen var ikke statistisk sikker. Der er tidliger fundet lavere pH₂ i sogrise end i galte (Arbejde nr. 38.124).

Effekt af kuld

Det fremgår af tabel 4, at der for alle de tre egenskaber har været en stor kuldvariation, som i alle tilfælde har været statistisk sikker.

I tabel 5 er de gennemsnitlige værdier for kuld angivet, hvoraf det fremgår, at der er en stor variation. På grund af den specielle inddeling af grisne, må kuldene kun sammenlignes indenfor samme lysinniveau. I tabel 6, som viser procent grise med afvigende værdier, ses at der er mange kuld, hvor der ingen grise er med afvigende værdier.

Korrelationer

En beregning viste, at der var følgende signifikante korrelationer: Sondetal - pH₂ = -0,51; pigment - kødprocent = -0,20; pigment - daglig tilvækst:

Konklusion

Resultaterne i denne undersøgelse viser, at aminosyrerne lysin og treonin kan erstatte sojaskrå i foderet, uden at de målte kødkvalitetsegenskaber er påvirket i negativ retning.

Der var ikke noget sikkert svar på, hvad det bedste treonin : lysin forhold skal være, men der er en tendens til, at det hellere må være for lavt end for højt.

Lavt til normalt lysinniveau gav de bedste resultater for pigmentindholdet, hvilket er en uheldig retning, idet en god produktionsøkonomi kræver et forholdsvis højt lysinindhold. Protein/lysinnormen er hævet sidst i 1988.

Nogle af resultaterne kan være påvirket af, at der ikke er anvendt standardiseret transportmetode, hvorfor denne undersøgelse bør suppleres.

Skal kødkvaliteten holdes uændret, bør der også sættes ind på andre fronter, fx ved selektion, hvilket der burde være en god mulighed for.

Litteratur

Barton, Patricia (1988): Kødkvalitet hos ren-racede dyr i avlsarbejdet 1983/87. Arbejde nr. 01.644 Rapport IV (24. maj 1988, SVIN - KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut.

Mortensen, Hans Peder, Bejerholm, Camilla, Barton Patricia og Pedersen, O.K., (1989): Indflydelsen af foderets protein- og energiindhold på kød- og spækkvaliteten hos han-, galt- og sogrise. Arbejde nr. 38.124 - Rapport (22. februar 1989, SVIN - KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut.

Hall, D.D., Madsen, Arne og Mortensen, H.P., (1988). Protein og aminosyrer til slagtesvin. 3. Balanceforsøg med forskellige forhold mellem teronin og lysin. Beretn. nr. 639. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Madsen, Arne, Mortensen, H.P. og Hall, D.D., (1988). Protein og aminosyrer til slagtesvin. 5. Fodringsforsøg med forskellige forhold mellem teronin og lysin. Beretn. nr. 646. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Bejerholm, Camilla, (1986): Indflydelsen af foderets protein- og energiindhold på spisekvaliteten i fersk svinekam. Arbejde nr. 01.656 - Rapport (4. september 1986, SVIN - KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut.

DANSKE SLAGTERIER, Svineavl og -produktion, (1988): Focus på Næringsstofnormer.

Deltagere: I.E. Andersen, Maiken Baltzer, Patricia Barton, Lars Ole Blåbjerg og Biokemisk laboratorium.

Afdeling: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Kvalitetsudvalget

Appendiks

Tabel 1.

Foderblandingernes sammensætning

Hold	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12
Indtil 50 kg:
Sojaskrå, pct.	15,0	0	0	0	25,0	9,0	9,0	9,0	35,0	19,0	19,0	19,0
Byg + vit. + min., pct	85	100	100	100	75,5	91,0	91,0	91,0	65,0	81,0	81,0	81,0
Tilsat aminosyrer:
Lysin, g pr. kg. bl.	0	3,2	3,2	3,2	0	3,2	3,2	3,2	0	3,2	3,2	3,2
Treonin, g pr. kg bl.	0	0	1,3	2,2	0	0	1,4	2,6	0	0	1,4	2,9
Methionin, g pr. kg bl.	0	0,6	0,6	0,6	0,4	1,0	1,0	1,0	0,7	1,3	1,3	1,3
50 - 90 kg:
Sojaskrå, pct.	10,8	0	0	0	19,0	7,5	7,5	7,5	27,0	15,5	15,5	15,5
Byg + vit., + min.,	98,2	100	100	100	81,0	92,5	92,5	92,5	73,0	84,5	84,5	84,5
Tilsat aminosyrer:
Lysin, g pr. kg bl.	0	0	2,4	2,4	0	2,4	2,4	2,4	0	2,4	2,4	2,4
Treonin, g pr. kg bl.	0	0	0,7	1,5	0	0	0,8	1,9	0	0	0,9	2,2
Methionin, g pr. kg bl.	0	0	0,4	0,4	0,2	0,6	0,6	0,6	0,4	0,9	0,9	0,9

Tabel 2.

Foderets indhold af protein, lysin, treonin og methionin

Hold	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12
Indtil 50 kg:
Råprotein, pct.	15,9	10,9	10,9	10,9	19,3	13,9	13,9	13,9	22,7	17,3	17,3	17,3
Lysin, g pr. kg bl.	7,4	6,9	6,9	6,9	9,8	9,1	9,1	9,1	12,2	11,6	11,6	11,6
Treonin, g pr. kg bl.	5,7	3,5	4,8	5,7	7,1	4,8	6,2	7,4	8,6	6,2	7,6	9,1
Methionin, g pr. kg bl.	2,5	2,5	2,4	2,4	3,3	3,2	3,2	3,2	4,0	3,9	3,9	3,9
g ford. protein, pr. FEs	125	82	82	82	153	108	108	108	180	136	136	136
g ford. lysin, pr. FEs	5,9	6,0	6,0	6,0	7,8	7,8	7,8	7,8	9,8	9,8	9,8	9,8
g ford. treonin, pr. FEs	4,5	2,6	3,9	4,9	5,7	3,8	5,2	6,3	6,8	5,0	6,4	7,8
g ford. methionin, pr. FEs	1,9	2,0	2,0	2,0	2,7	2,7	2,7	2,7	3,3	3,4	3,4	3,4
Treonin: lysin, pct.	76	43	65	82	73	49	67	81	69	51	65	80
50 - 90 kg:
Råprotein, pct.	14,5	10,9	10,9	10,9	17,3	13,4	13,4	13,4	20,0	16,1	16,1	16,1
Lysin, g pr. kg bl.	6,3	6,1	6,1	6,1	8,3	7,9	7,9	7,9	10,2	9,9	9,9	9,9
Treonin, g pr. kg bl.	5,1	3,5	4,2	5,0	6,3	4,6	5,4	6,5	7,4	5,7	6,6	7,9
Methionin, g pr. kg bl.	2,3	2,2	2,2	2,2	2,8	2,7	2,7	2,7	3,4	3,4	3,4	3,4
g ford. protein, pr. FEs	113	82	82	82	136	103	103	103	158	126	126	126
g ford. lysin, pr. FEs	5,0	5,2	5,2	5,2	6,7	6,7	6,7	6,7	8,2	8,3	8,3	8,3
g ford. treonin, pr. FEs	4,0	2,6	3,3	4,1	5,0	3,6	4,4	5,5	5,9	4,5	5,4	6,7
g ford. methionin, pr. FEs	1,8	1,8	1,8	1,8	2,3	2,3	2,3	2,3	2,7	2,8	2,8	2,8
Treonin: lysin, pct.	80	50	63	79	75	54	66	82	72	54	65	81

Tabel 3.

Kødkvalitetsegenskaber i kam, gns. og frekvensberegning

Egenskaber	Lysinniveau			Forholdet treonin:lysin				Køn
	Lav	Normal	Høj	Kont.	0,50	0,65	0,80	Galte	Sogrise
Pigmentindh. ppm	22,4a	21,1ab	19,9b	20,5	22,1	20,7	21,3	20,7	21,6
Sondetal	68,2	60,6	69,0	68,8	64,8	62,2	68,0	66,9	65,0
pH₂	5,47	5,51	5,49	5,48	5,51	5,50	5,47	5,51	5,47
Standard error:
Pigment Sondetal pH₂	0,61 3,7 0,026			0,54 2,1 0,021				0,38 1,5 0,015
Pct. grise med:
Pigment <15,0	2	4	0	3	3	3	0	3	1
Sondetal > 5,8	19	0	25	22	11	6	19	17	13
pH₂> 5,8	2	2	6	3	3	3	6	6	1

Tabel 4.

Signifikansoversigt

Årsag	Lysin	Treonin:Lysin	Køn	Kuld
Pigment	*	-	-	*
Sondetal	-	-	-	***
pH₂	-	-	-	*
* (P<0,05); (P<0,01); * (P<0,001)

Tabel 5.

Gennemsnitlige kødkvalitetsegenskaber i kan for kuld

Kuld	Lysinindhold	Pigmentindh. ppm	Sondetal	pH₂
1	L	20,4	53,1	5,49
2	L	21,3	76,3	5,39
3	L	20,0	61,2	5,50
4	L	22,4	60,1	5,46
5	L	23,9	67,6	5,52
6	L	26,2	90,9	5,44
7	N	20,1	62,8	5,45
8	N	21,0	63,5	5,52
9	N	20,6	52,3	5,59
10	N	20,5	56,0	5,48
11	N	21,6	59,1	5,62
12	N	23,0	69,7	5,42
13	H	18,8	77,6	5,47
14	H	19,1	62,7	5,50
15	H	21,4	46,4	5,68
16	H	18,4	77,1	5,36
17	H	20,0	80,6	5,48
18	H	21,8	70,8	5,47
Standard error		1,13	4,6	0,045

Tabel 6.

Forekomst af afvigende værdier for kuld

		Pct. grise med
Kuld	Lysinindhold	Pigment >15	Sondetal > 80	pH₂> 5,8
1	L	0	0	0
2	L	0	37	0
3	L	0	0	12
4	L	0	0	0
5	L	12	0	0
6	L	0	63	0
7	N	25	0	0
8	N	0	0	0
9	N	0	0	0
10	N	0	0	0
11	N	0	0	12
12	N	0	0	0
13	H	0	37	0
14	H	0	12	12
15	H	0	0	25
16	H	0	37	0
17	H	0	50	0
18	H	0	12	0

Fodring af slagtesvin med foderblandinger med forskelligt indhold af lysin og treonin