Resultatet af disse undersøgelser viste ingen effekt ved fodring med melasse, når lysinindholdet var ens i alle holdene. Derimod fandtes en fodringseffekt på en række kødkvalitetsegenskaber, når lysinindholdet var faldende.

Tidligere forsøg har vist, at tildeling af mere end 10, melasse i foderet til slagtesvin øgede risikoen for diarre, sandsynligvis på grund af det høje kaliumindhold. Der er udviklet en ny kaliumfattig melasse, hvor kaliumindholdet er reduceret til en tredjedel. Endvidere har ældre forsøg med melasse påpeget, at kødfarven blev påvirket i retning af en lysere kødfarve. Formålet med dette forsøg var derfor at undersøge, om grisene kunne tåle at få op til 30% af foderet ombyttet med kaliumfattig melasse, samt om råvarekvaliteten blev påvirket i negativ retning. Instituttet medvirkede med måling og analyse af kød- og spækkvalitet samt smagsbedømmelse.

Undersøgelsen omfattede to forsøg med hhv. 80 grise fordelt på 10 kuld à 4 galte + 4 sogrise i forsøg 1 samt 10 kuld à 4 hangrise i forsøg 2. Begge forsøg omfattede 4 hold, som fik tildelt hhv. 0, 10, 20 og 30% melasse. I den første undersøgelse lykkedes det ikke at få udlignet for melassens lavere lysinindhold, så derfor blev forsøget gentaget i 2. undersøgelse, hvor der blev tildelt ens mængde lysin til alle fire hold.

Resultatet af disse undersøgelser viste ingen effekt ved fodring med melasse, når lysinindholdet var ens i alle holdene. Derimod fandtes en fodringseffekt på en række kødkvalitetsegenskaber, når lysinindholdet var faldende. Der var således en tendens til en ringere kødkvalitet ved faldende lysinindhold. Pigmentindholdet i kam var gennemsnitligt højere hos grise tildelt lavere lysinmængde sammenlignet med kontrolholdet. Endelig var proteinindholdet faldende, og det intramuskulære fedtindhold stigende ved faldende lysinindhold, hvilket i øvrigt også er fundet i en tidligere undersøgelse.

Disse undersøgelser har således vist, hvor vigtigt det er at sikre ensartet lysinindhold i foderet ved forsøgsarbejde, således at en evt. fodringseffekt ikke bliver påvirket af forskellige lysinindhold.

Indledning

Tidligere forsøg med melasse har vist, at der kun kan fodres med ca. 10% melasse i foderet til slagtesvin. Tildeling af større mængder giver en risiko for diarre, sandsynligvis på grund af det høje kaliumindhold. De Danske Sukkerfabrikker har imidlertid udviklet en proces til produktion af kaliumfattig (K-fattig) melasse ud fra roemelasse. I denne melasse skulle indholdet af kalium være reduceret til ca. 1/3 af indholdet i almindelig melasse.

Endvidere har ældre forsøg med melasse og roesukker vist, at kødfarven blev påvirket i retning af en lysere farve.

Formålet med dette forsøg var derfor at undersøge, om grisene kunne tåle at få op til 30, af foderet ombyttet med k-fattig melasse, samt om råvarekvaliteten, herunder blandt andet kødfarven, blev påvirket i negativ retning.

Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg. Instituttet medvirkede med undersøgelse af kød- og spækkvaliteten.

Fremgangsmåde

Undersøgelsen omfattede to forsøg med hhv. 80 grise fordelt på 10 kuld à 4 galte + 4 sogrise i forsøg 1 samt 10 kuld à 4 hangrise i forsøg 2. Afprøvningen gennemførtes på Sjælland II og III. Alle grise blev fodret individuelt to gange dagligt efter norm.

Hold	1	2	3	4
K-fattig melasse i % af FEs i perioden
20-30 kg	0	10	10	10
30-100 kg	0	10	20	30
1. undersøgelse
Antal sogrise	10	10	10	10
Antal galte	10	10	10	10
2. undersøgelse
Antal hangrise	10	10	10	10

Hold 1 fik i begge forsøg foderblandinger indeholdende byg og sojaskrå, 24% sojaskrå indtil 50 kg og derefter 18%. Da det ikke var muligt at blande de store mængder melasse i foderet, blev melassen udvejet for sig.

Foderblandingerne til hold 2, 3 og 4 blev derfor tilsat stigende mængder sojaskrå, for at det samlede daglige foder skulle indeholde samme mængde ford. lysin til alle 4 hold. Dette lykkedes imidlertid ikke i 1. undersøgelse, og det blev derfor besluttet at udføre 2. undersøgelse, hvor sojaskråmængden blev sat op til hold 2, 3 og 4.

Den anvendte krydeningskombination var zig-zag krydsninger mellem Landrace og Yorkshire. Svinene blev slagtet på Skoleslagteriet i Roskilde, og slagtevægten var 95-100 kg, svarende til en afregningsvægt på 72-74 kg. Svinene fik den standardiserede behandling gældende for avlacentersvin, og den efterfølgende køleproces var mild (ingen køletunnel). Dagen efter slagtning blev der foretaget kødkvalitetsmålinger samt udtaget prøver til analyser og smagsbedømmelser.

Kødkvalitetsmålingerne var som følger:

- Sondetal i kam, inder- og yderlår
- pH₂ i kam, nakkemuskel, inder- og yderlår
- Protein, vand og fedt i inderlår, saftbindeevne og pigment i yderlår
- Saftbindeevne, fedt og pigment i kam
- Smagsbedømmelse af bacon og koteletter
- Jodtal og skatol i rygspæk

Prøverne til analyse af protein, vand, fedt, saftbindeevne og pigment blev hakket umiddelbart efter udtagning og nedfrosset, indtil analyserne kunne gennemføres. Slag, kam og rygspæk blev vakuumpakket. Slag og rygspæk blev straks nedfrosset, mens kammen blev modnet ved 2°C til 7 døgn efter slagtning - før nedfrysning. Smagsbedømmelsen blev udført på slaget, tilberedt som saltet bacon.

Resultaterne blev behandlet ved hjælp af en variansanalyse efter følgende model:

1. undersøgelse: Y = µ + hold + køn + kuld + hold × køn + e
2. undersøgelse: Y = µ + hold + kuld + e

Resultater

Resultaterne af 1. undersøgelse fremgår af tabel 1, 2 og 3 for hhv. kødkvalitet, spækkvalitet og spisekvalitet. De tilsvarende resultater for 2. undersøgelse er vist i tabel 4, 5 og 3.

1. undersøgelse (med faldende mængde tildelt lysin)

Som tidligere optalt, var den tildelte mængde lysin faldende ved fodring med stigende mængder melasse. Melassetildelingen blev også lidt anderledes end i forsøgaplanen. Fodringen var som følger:

Hold (% melasse)	1 (0)	2 (11)	3 (22)	4 (33)
g ford. lysin pr. FEs	6,8	6,4	5,7	5,0

Kødkvalitet

Fodring med melasse pivirkede kødkvaliteten i retning af en lavere saftbindeevne i bide kam og yderlår sammenlignet med kontrolholdet, dog lå det gennemsnitlige niveau for saftbindeevne i alle holdene langt over 0,150, som er grænsen for PSE. Forekomsten af svin med PSE i mindst én muskel var således 0, 10, 16 og 21% ved fodring med hhv. 0, 11, 22 og 33% melasse. DFD-forekomsten, dvs. % svin med forhøjet pH₂ i mindst åen muskel var hhv. 5, 10, 16 og 16%. Som ventet, fandtes kuldforskelle, men ingen vekselvirkninger.

Pigmentindhold

Pigmentindholdet var gennemsnitligt højere hos grisene fodret med melasse end hos grisene i kontrolholdet. Forskellen var dog kun signifikant i kam. Niveauet var lavt i kam, specielt i kontrolholdet. Procentdelen af svin med lavt pigmentindhold var som følger:

% melasse	0	11	22	33
Antal svin	20	20	19	19
Kam (% < 15 ppm)	30	15	5	16
Yderlår (% < 30 ppm)	30	20	5	26

I yderlår blev der fundet en forskel mellem køn, hvor sogrisene havde det højeste pigmentindhold. Desuden fandtes der, som ventet, kuldforskelle, som varierede fra 30,9 til 38,1 ppm i yderlår og fra 15,2 til 21,7 ppm i kam.

Kemisk sammensætning

Indholdet af protein, vand og fedt blev påvirket signifikant ved fodring med melasse. Proteinindholdet var faldende, og det intramuskulere fedtindhold i både kam og inderlår var stigende ved stigende tildeling af melasse. Dette var i overensstemmelse med et tidligere forsøg, der viste, at faldende lysinmængder i foderet gav stigende intramuskulært fedtindhold (arbejde nr. 38.124 af 22. februar 1989). Niveauet for det intramuskulere fedtindhold var højt i forsøgsholdene fodret med melasse:

Hold (% melasse)	1 (0)	2 (11)	3 (22)	4 (33)
Antal svin	20	20	19	19
% svin med fedtindhold
> 1,6% i kam	5	40	68	74
> 2,0% i kam	0	20	37	37
> 1,6% i inderlår	70	55	89	79
> 2,0% i inderlår	10	15	63	53

Fedtindholdet i kam var højere i galte sammenlignet med sogrise, og der var ingen vekselvirkning mellem hold og køn. Som ventet, var der kuldforskelle.

Jodtal og fedtsyresammensætning

Jodtallet blev påvirket i opadgående retning ved fodring med melasse. Hold 4, som fik tildelt den højeste mængde melasse, havde et signifikant højere jodtal end de øvrige hold. Jodtalsniveauet lå dog inden for det normale område, og der fandtes ingen svin med forhøjede jodtal > 70. Som ventet, var der kuld- og kønsforskelle.

Med hensyn til fedtsyresammensætning var det totale indhold af de mættede fedtsyrer faldende og indholdet af Smattede fedtsyrer stigende ved fodring med stigende mængder melasse. For de fleste fedtsyrers vedkommende fandtes kuldforskelle og i nogle tilfælde også kønsforskelle.

Skatolindhold

Der fandtes ingen signifikant forskel i skatolindhold mellem holdene. Skatolindholdet varierede fra 0,04 til 0,15 ppm mellem de enkelte grise.

Spisekvalitet

Smagsbedømmelsen af bacon viste ingen forskel i smag mellem holdene. De gennemsnitlige karakterer for egensmag pr. hold lå alle mellem 7,0 og 8,0, svarende til "meget god" til "fine.

Derimod fandtes en signifikant forskel i konsistens, hvor hold 4 fodret med den højeste mængde melasse blev bedømt lidt ringere. Bedømmelsesniveauet lå dog så højt i alle fire hold, at den fundne forskel ikke vil have praktisk betydning.

2. undersøgelse (lige mængde tildelt lysin)

I denne supplerende undersøgelse med kun hangrise, blev der tildelt ens mængde lysin i alle holdene. Melassetildelingen i dette forsøg blev også lidt anderledes end i forsøgsplanen.

Fodringen var som følger:

Hold (% melasse)	1 (0)	2 (10)	3 (18)	4 (26)
g ford. lysin pr. FEs	6,6	6,6	6,7	7,0

Kødkvalitet

Kødkvaliteten blev ikke påvirket af fodringen med melasse. Der fandtes ingen svin med dårlig saftbindeevne. Med hensyn til DFD-forekomst fandtes kun et enkelt svin i hold 3 med forhøjet pH₂-værdi i nakkemuskelen. Som ventet, var der kuldforskelle.

Pigmentindhold

Pigmentindholdet blev ikke påvirket af fodringen. Niveauet var lavt i både kam og yderlår.

Procentdelen af svin med lavt pigmentindhold var som følger:

% melasse	0	10	18	26
Antal svin	10	10	10	10
Kam (% < 15 ppm)	20	20	0	20
Yderlår (% < 30 ppm)	50	20	40	30

Der fandtes ingen kuldforskelle.

Kemisk sammensætning

Indholdet af protein, vand og fedt blev ikke påvirket af fodringen. Det gennemsnitlige fedtindhold i både kam og inderlår var dog lidt lavere i forsøgsholdene sammenlignet med kontrolholdet.

Procentdelen af svin med et tilfredsstillende fedtindhold var som følger:

Hold (% melasse)	1 (0)	2 (10)	3 (18)	4 (26)
Antal svin	10	10	10	10
% svin med fedtindhold
> 1,6% i kam	60	60	30	20
> 2,0% i kam	30	30	0	10
> 1,6% i inderlår	70	50	30	20
> 2,0% i inderlår	50	20	10	10

For inderlår fandtes kuldforskelle.

Jodtal og fedtsyresammensætning

Hold 2 fodret med 10, melasse havde et signifikant højere jodtal end de øvrige hold. Niveauet for alle holdene lå dog inden for det normale område, og der fandtes ingen svin med forhøjede jodtal > 70.

Med hensyn til fedtsyresammensatning fandtes kun forskel mellem holdene for enkelte umættede fedtsyrer, blandt andet C18:2, C18:3, C20:1 og C20:2. Desuden fandtes enkelte kuldforskelle.

Skatolindhold

Der fandtes ingen signifikant forskel i skatolindhold mellem holdene. Det gennemsnitlige skatolindhold i forsøgsholdene lå lidt højere sammenlignet med kontrolholdet. Dette skyldes, at der i hvert af forsøgsholdene var enkelte svin med et meget højt skatoltal, hhv. 0,50, 0,35 og 0,45 ppm i hold 2, 3 og 4.

Spisekvalitet

Lugt- og smagsbedømmelsen viste ingen forskel mellem holdene. Det skal dog bemærkes, at de tidligere omtalte hangrise med høje skatoltal blev bedømt dårligt som følge af hangriselugt, hvilket også fremgår af de lidt lavere gennemsnitskarakterer for lugt i forsøgsholdene.

Konklusion

Resultatet af disse undersøgelser viste ingen effekt ved fodring med melasse, når foderets lysinindhold var ens i alle hold. Derimod fandtes en fodringseffekt på en række kødkvalitetsegenskaber, når lysinindholdet i foderet var faldende, blandt andet på kødkvalitet, pigment, protein- og fedtindhold. Der var en svag tendens til en lidt ringere kødkvalitet hos grisene ved faldende lysinindhold.

Pigmentindholdet var gennemsnitligt højere hos grise tildelt lavere lysinindhold sammenlignet med kontrolholdet.

Proteinindholdet var faldende, og det intramuskulære fedtindhold var stigende ved faldende lysinindhold, hvilket også er fundet i en tidligere undersøgelse.

I begge undersøgelser blev jodtallet påvirket af fodringen med melasse, men niveauet lå inden for det normale område i alle holdene, og ingen svin havde forhøjede jodtal > 70.

Skatolindholdet og spisekvalitet blev ikke påvirket i de to undersøgelser. Disse undersøgelser har bekræftet, hvor vigtigt det er at udligne for faldende lysinindhold ved fodring med alternative fodermidler.

Reference

Mortensen, H.P.,Bejerholm, C., Pedersen, O.K. (1989): Indflydelse af foderets protein- og energiindhold på kød- og spækkvaliteten hos han- galt- og sogrise. Arbejde nr. 38.124 - Rapport (22. februar, SVIN-KØDKVALITET). Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Deltagere: Patricia Barton, Maiken Baltzer, Lars O. Blasbjerg, Peter Vorup, Anne Marie Nielsen, Inger-Lise E. Andersen, Biokemisk laboratorium, Lars Thymark, Kemisk laboratorium, E. Stribolt Nielsen og smagsholdet.

Afdeling: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Landsudvalget for svin

Appendiks

Tabel 1: Kødkvalitetsegenskaber (1. undersøgelse, so- og galtegrise)
Beskrivelse	Hold (% melasse)				Køn		Signifikant
	1 (0)	2 (10)	3 (20)	4 (30)	Galt	So	Hold	Køn	Kuld	H×K
Antal svin	20	20	19	19	40	38
Kødkvalitetstal, yderlår	71,6	76,1	75,5	79,6	75,5	75,9	-	-	***	**
Kødkvalitetstal, inderlår	70,2	73,1	72,3	72,2	71,9	72,1	-	-	**	-
Kødkvalitetstal, kam	65,5	78,8	73,8	73,9	73,0	72,1	*	-	***	*
pH₂, yderlår	5,62	5,63	5,62	5,67	5,62	5,64	-	-	**	-
pH₂, inderlår	5,55	5,55	5,56	5,57	5,56	5,56	-	-	*	-
pH₂, kam	5,52	5,56	5,57	5,56	5,54	5,56	-	-	***	-
pH₂, nakkemuskel	5,78	5,89	5,88	5,90	5,85	5,88	-	-	*	-
Saftbindeevne, yderlår	0,180a	0,170a	0,172b	0,162c	0,172	0,171	***	-	**	-
Saftbindeevne, kam	0,187a	0,174b	0,172b	0,175b	0,176	0,178	*	-	**	-
Pigment, yderlår	32,35	33,19	35,09	33,27	32,34b	34,61a	-	*	*	-
Pigment, kam	16,74b	18,73a	19,06a	18,19a	17,82	18,59	*	-	***	**
Pct. protein, inderlår	22,39a	22,13a	21,53b	21,22b	21,71	21,93	***	--	***	-
Pct. vand, inderlår	75,17c	75,56bc	75,63ab	76,03a	75,65	75,54	**	-	***	-
Pct. fedt, inderlår	1,70b	1,68b	2,10a	1,96a	1,90	1,82	**	-	-	-
Pct. fedt, kam	1,37c	1,58bc	1,77b	2,01a	1,87	1,50	***	***	*	-
Signifikans: * = p<0,05, = p<0,01, * = p<0,001 LS-means med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige

Tabel 2.Jodtal og fedtsyresammensætning i rygspæk - LS-means (1. undersøgelse, so- og galtegrise)
Egenskaber	Hold (% melasse)				Køn		Signifikant
	1 (0)	2 (10)	3 (20)	4 (30)	Galt	So	Hold	Køn	Kuld	H×K
Antal svin	20	20	19	19	40	38
Jodtal	58,25a	57,54a	57,86a	59,70b	57,28a	59,40b	**	***	***	-
Pct. mættede
C 10	0,05a	0,03b	0,02b	0,01b	0,03	0,02	*	-	**	-
C 12	0,10	0,10	0,09	0,09	0,09	0,10	-	-	-	-
C 14	1,46a	1,44a	1,40a	1,27b	1,39	1,40	***	-	***	-
C 15	0,01	0,01	0,01	0,01	0,01	0,01	-	-	***	-
C 16	26,99a	26,75a	26,09b	24,67b	26,45a	25,81b	***	**	***	-
C 17	0,26	0,27	0,27	0,28	0,27	0,27	-	-	***	-
C 18	16,08ab	16,27a	15,73b	14,87b	16,13a	15,34b	***	***	***	-
C 20	0,22	0,23	0,22	0,21	0,23a	0,21b	-	*	**	-
Pct. mætt. i alt	45,15a	45,09a	43,83b	41,41c	44,59a	43,15b	***	***	***	-
Pct. umættede
C 16:1	2,66	2,58	2,55	2,51	2,53	2,62	-	-	**	-
C 17:1	0,23a	0,25a	0,28b	0,29b	0,26	0,27	***	-	***	-
C 18:1	42,19a	43,02a	44,94b	47,48c	44,10a	44,72b	***	*	***	-
C 18:2	6,93b	6,19b	5,60a	5,28a	5,68a	6,32b	***	***	***	-
C 18:3	0,60b	0,54b	0,46a	0,43a	0,48a	0,53b	***	***	***	-
C 20:1	1,03a	1,13b	1,20bc	1,29c	1,21b	1,11a	***	**	**	-
C 20:2	0,37	0,36	0,33	0,34	0,34	0,36	-	-	*	-
C 20:4	0,31	0,30	0,29	0,31	0,28a	0,32b	-	***	-	-
C 22:4	0,10	0,09	0,08	0,08	0,08	0,09	-	-	-	-
C 22:5	0,10	0,10	0,10	0,10	0,10	0,10	-	-	-	-
C 22:6	0,03	0,04	0,02	0,02	0,02	0,03	-	-	**	-
Pct. umætt. i alt	54,51a	54,58a	55,85b	58,16c	55,08b	56,47b	***	***	***	-
Pct. fl.mætt. i alt	8,41c	7,60b	6,87a	6,57a	6,98a	7,75b	***	***	***	-
ppm skalol	0,08	0,09	0,08	0,08	0,08	0,08	-	-	-	-
Signifikans: * = p<0,05, = p<0,01, * = p<0,001 LS-means med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige

Tabel 3: Smagsbedømmelse af bacon
1. undersøgelse, so- og galtegrise
	Hold (%melasse)				Køn		Signifikant
Beskrivelse	1 (0)	2 (10)	3 (20)	4 (30)	Galt	So	Hold	Køn	Kuld	H×K
Antal svin	20	20	19	19	40	38
Lugt	6,2	6,1	6,1	5,9	6,0	6,1	-	-	**	-
Farve, stægt	7,6	7,7	7,7	7,5	7,6	7,6	-	-	**	-
Saltsmag	5,0	5,1	5,1	5,0	5,0	5,1	-	*	-	-
Egensmag	7,7	7,6	7,6	7,5	7,7	7,6	-	-	*	*
Konsistens	7,7a	7,7a	7,5a	7,3b	7,6	7,5	***	*	*	-
Helhedsindtryk	7,4	7,4	7,3	7,1	7,3	7,3	-	-	*	-
2. undersøgelse, hangrise
	Hold (%melasse)				Signifikant
Beskrivelse	1 (0)	2 (10)	3 (20)	4 (30)	Hold	Kuld
Antal svin	10	10	10	10
Lugt	6,2	5,9	5,2	5,7	-	-
Farve, stægt	7,6	7,6	7,5	7,6	-	-
Saltsmag	5,1	5,2	5,2	5,1	-	*
Egensmag	6,9	6,9	6,5	6,9	-	-
Konsistens	7,4	7,5	7,3	7,4	***	*
Helhedsindtryk	6,9	6,8	6,4	6,7	-	-
Smagsbedømmelse: +5 = ideel, 0 = hverken god eller dårlig, -5 = slet For saltsmag: + 5 = alt for salt, 0 = tilpas saltsmag og - 5 = alt for fersk Signifikans: * = p<0,05, = p<0,01, * = p<0,001

Tabel 4: Kødkvalitetsegenskaber (2. undersøgelse, hangrise)
Beskrivelse	Hold (% melasse)				Signifikant
	1 (0)	2 (10)	3 (20)	4 (30)	Hold	Kuld
Antal svin	0	10	10	10
Kødkvalitetstal, yderlår	76,4	77,3	76,9	78,2	-	*
Kødkvalitetstal, inderlår	56,7	56,1	57,0	54,3	-	*
Kødkvalitetstal, kam	51,2	50,8	50,3	47,4	-	*
pH₂, yderlår	5,61	6,56	5,58	5,59	-	-
pH₂, inderlår	5,54	5,61	5,53	5,59	-	*
pH₂, kam	5,52	5,49	5,44	5,50	-	-
pH₂, nakkemuskel	5,93	5,95	5,96	5,92	-	-
Saftbindeevne, yderlår	0,165	0,167	0,161	0,161	-	*
Saftbindeevne, kam	0,171	0,175	0,173	0,175	-	-
Pigment, yderlår	32,20	32,87	32,68	32,33	-	-
Pigment, kam	17,84	18,79	17,60	16,92	-	-
Pct. protein, inderlår	21,34	21,61	21,47	21,81	-	***
Pct. vand, inderlår	75,79	75,92	76,09	75,76	-	-
Pct. fedt, inderlår	1,84	1,57	1,53	1,53	-	**
Pct. fedt, kam	1,75	1,61	1,44	1,44	-	-
Signifikans: * = p<0,05, = p<0,01, * = p<0,001 LS-means med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige

Tabel 5.Jodtal og fedtsyresammensætning i rygspæk - LS-means (2. undersøgelse, hangrise)
Egenskaber	Hold (% melasse)				Signifikant
	1 (0)	2 (10)	3 (20)	4 (30)	Hold	Kuld
Antal svin	10	10	10	10
Jodtal	60,99a	58,20b	59,43a	59,44a	**	**
Pct. mættede
C 10	0,06	0,04	0,03	0,03	-	**
C 12	0,09	0,08	0,10	0,10	-	-
C 14	1,36	1,39	1,38	1,38	-	*
C 15	0,00	0,00	0,01	0,01	-	-
C 16	26,89	26,97	26,55	26,25	-	**
C 17	0,32	0,29	0,35	0,32	-	*
C 18	16,07	16,86	16,59	16,71	-	***
C 20	0,18	0,19	0,19	0,20	-	-
Pct. mætt. i alt	45,07	45,82	45,23	45,05	-	**
Pct. umættede
C 16:1	2,96	2,84	2,86	2,79	-	***
C 17:1	0,25a	0,24a	0,20b	0,31b	*	-
C 18:1	38,26	39,56	39,45	39,41	-	*
C 18:2	10,30b	8,67a	9,04a	9,07a	***	-
C 18:3	0,77b	0,65a	0,70a	0,70a	**	-
C 20:1	0,67a	0,72ab	0,74ab	0,79b	*	*
C 20:2	0,40b	0,35a	0,37ab	0,42b	*	*
C 20:3	0,19	0,17	0,18	0,19	-	-
C 20:4	0,22	0,18	0,20	0,20	-	-
C 22:4	0,04	0,01	0,04	0,01	-	-
C 22:5	0,05	0,01	0,04	0,04	-	-
C 22:6	0,01	0,00	0,01	0,01	-	-
Pct. umætt. i alt	54,12	53,40	53,93	53,94	-	***
Pct. fl.mætt. i alt	11,98b	10,04a	10,58a	10,65a	***	-
ppm skalol	0,12	0,17	0,15	0,16	-	-
Signifikans: * = p<0,05, = p<0,01, * = p<0,001 LS-means med forskellige bogstaver vedhæftet er signifikant forskellige

Anvendelse af stigende mængder kaliumfattig melasse til slagtesvin - indflydelse på kød og spisekvalitet