Ved overnatning med fodring på slagteriet blev levervægten på det nærmeste opretholdt. Ved overnatning uden fodring og et tidsinterval på knapt et døgn mellem sidste fodring og slagtning, blev levervægten reduceret med ca. 200 g.

I følge den europæiske konvention af 10. maj 1979 om beskyttelse af dyr til slagtning skal svin, der slagtes på leveringsdagen, have fri adgang til drikkevand. Svin, der ikke slagtes inden 12 timer efter ankomst, skal fodres og vandes med moderate kvanta med passende mellemrum. Sidste pasus indbefatter svin, der overnatter på slagteriet.

Producenter, der normalt fodrer deres svin 2-6 gange i døgnet, udtrykker af og til tvivl om, hvorvidt deres svin kan overnatte på slagteriet, uden at de svinder og derved taber i afregningsvægt. På baggrund heraf har slagterierne bedt instituttet om at undersøge afregningsvægt i forhold til overnattende svin.

Til forsøget blev anvendt 367 svin, der blev leveret fra fire store besætninger. To vognmænd indtransporterede svinene til slagteriet. Svinene fra hver leverandør blev opdelt dels i et normalhold (hold N), hvor svinene blev slagtet på leveringsdagen, og dels i et overnatningshold (hold O), hvor svinene efter overnatning blev slagtet om morgenen, dagen efter levering. Svinene fra to af producenterne blev ikke fodret på leveringsdagen (hold N1 og hold O1). Svinene fra de andre to producenter (hold N2 og 9 hold O2) blev fodret tidligt om morgenen og afhentet fire timer senere.

De overnattende svin (O-holdene) blev bortset fra 1 hold fodret på slagteriet om eftermiddagen (ca. kl 15) på leveringsdagen. Der blev fodret i rene trug med byggrutning opblandet med vand. Der blev udmålt ca. 0,5 kg byggrutning pr. svin.

For svin, der blev fodret sidste gang hos producenten aftenen før leveringsdagen (holdene N1 og O1), var afregningsvægten trods fodring på slagteriet 1,9% lavere for overnattende svin end for svinene i kontrolholdet, der blev slagtet på leveringsdagen. Forskellen var statistisk sikker/signifikant.

Sammensætningen af vægttabet er ikke kendt, og det er ikke blevet undersøgt, om det influerer på råvarens egenskaber til forarbejdning.

For svin, der blev fodret hos producenten på leveringsdagen om morgenen 4 timer før levering (holdene N2 og O2), var afregningsvægten i gennemsnit 0,9% lavere for overnattende svin i forhold til svin, slagtet på leveringsdagen. Forskellen var ikke signifikant. Der var stor spredning i slagterivægt og indvejningsvægt, og yderligere undersøgelse på et større materiale må anbefales.

Ved overnatning med fodring på slagteriet blev levervægten på det nærmeste opretholdt. Ved overnatning uden fodring og et tidsinterval på knapt et døgn mellem sidste fodring og slagtning, blev levervægten reduceret med ca. 200 g.

Indledning

De dyreværnsmæssige forordninger i forbindelse med opstaldning af slagtedyr fremgår af sektion III, artikel 8 i den europæiske konvention af 10. maj 1979 om beskyttelse af dyr til slagtning og lyder:

Med mindre dyrene straks ledes til slagtepladsen, skal de gives vand umiddelbart efter ankomsten til slagteriet.
Med undtagelse af de dyr, der skal slagtes inden tolv timer efter deres ankomst, skal dyrene fodres og vandes med moderate kvanta med passende mellemrum.
Hvis dyrene ikke er tøjret, skal der tilvejebringes fodertrug, som gør dyrene i stand til at æde uforstyrret.

Såfremt svinene bliver slagtet samme dag, de afhentes hos producenten, skal de altså blot have fri adgang til drikkevand i opstaldningsperioden.

Imidlertid er det almindeligt forekommende, at slagterierne af driftsmæssige grunde lader et antal svin, svarende til ca. 1 times slagtning, overnatte i slagteriets folde. I følge ovennævnte konvention skal disse svin tildeles foder og vand inden overnatningen. Praktiske forhold i forbindelse hermed er nærmere omtalt i instituttets håndbogsside om overnatning af svin, emneord: SVIN-OPSTALDNING.

Producenterne, der normalt fodrer deres svin fra to til seks gange i døgnet, udtrykker af og til tvivl om, hvorvidt deres svin kan overnatte på slagteriet, uden at de svinder og derved får lavere afregningsvægt. Disse producenter nævner, som rigtigt er, at der jo forløber fra 15 til 18 timer fra svinene fodres på slagteriet ved arbejdsdagens slutning, til de bliver slagtet næste morgen samt at nok ikke alle svin vil æde under de uvante forhold.

På baggrund af nævnte argumentation har slagterierne bedt instituttet om at undersøge afregningsvægt i forhold til overnattende svin.

Fremgangsmåde

Forsøgsmateriale

Til forsøget blev anvendt 367 svin, der blev leveret fra fire store besætninger. To vognmænd indtransporterede svinene til slagteriet. Svinene fra hver leverandør blev opdelt dels i et normalhold (hold N), hvor svinene blev slagtet på leveringsdagen, og dels i et overnatningshold (hold O), hvor svinene efter overnatning blev slagtet om morgenen, dagen efter levering. Svinene fra to af producenterne blev ikke fodret på leveringsdagen (hold N1 og hold O1). Svinene fra de andre to producenter (hold N2 og O2) blev fodret tidligt om morgenen og afhentet fire timer senere.

Behandling

Skånsom pålæsning og transport i velindrettede, strøede vogne med to vognrum. 0,35 m² vognflade pr. svin.
Aflæsning og inddrivning til foldene foregik roligt, uden brug af el-driver.
Rigelig plads under opstaldningen, fra 0,5 til 1,1 m² pr. svin. Hver fold var på 19 m med tætte skillevægge og rislevanding.
Ca. ½ time efter ankomst blev svinene vejet i en sovægt, hvori 3-4 svin blev vejet sammen ad gangen. Vejenøjagtigheden er blevet kontrolleret med lodder og fundet tilfredsstillende. De overnattende svin blev vejet igen om morgenen, ca. ½ time før slagtning der påbegyndtes kl. 6:30.
De overnattende svin (O-holdene) blev bortset fra 1 hold fodret mellem kl. 14:30 og 15 i rene trug. Der blev fodret med byggrutning opblandet med vand. Der blev udmålt ca. 0,5 kg byggrutning pr. svin.
Vandingsanlægget blev efter fodring indstillet således, at der blev vandet i 1/5 af foldearealet. I resten af folden var der lukket for vandet. Da svinene havde rigelig plads, kunne de i nattens løb bevæge sig frit mellem det våde drikkeareal og det tørre lejeareal.
I forsøgsperioden var udetemperaturen om natten mellem 9 og 15 °C frost. Det foldeafsnit, hvor forsøgssvinene opholdt sig, var opvarmet, og der blev 1 m over gulvet med termohygrograf målt fra 12-15 °C.

Slagtning

Slagtekroppene blev mærket op med nummererede sedler, fæstnet til hængejernene.
Leverne blev skåret ned og samlet i en container med kendt tom vægt. Leverne blev vejet samlet.
Maverne blev mærket med mærkepistol og senere i tarmrenseriet vejet med og uden tarmindhold. Differencen mellem de to vægte = maveindhold.
Efter nedkøling blev der i kølerummet foretaget en bedømmelse af sværbeskadigelserne. Kroppene fik tildelt tal efter beskadigelsesgrad, beskrevet i nedenstående skala:

Stærkt kvalitetsforringende bidsår/slagmærker, hvoraf dele ofte bortskæres ved dyrlægekontrollen, og som virker nedklassificerende.
Kvalitetsforringende bidsår/slagmærker, som gør slagtekroppen uegnet til saltning.
Overfladiske bid-/slagmærker.
Hel ren sværside.

Sværbeskadigelserne 1 og 2 benævnes under et som kvalitetsforringende sværbeskadigelser.

Resultater og diskussion

Gennemsnitsresultater

I bilag 1 er anført en oversigt over forsøgsbehandlinger med tilhørende gennemsnitsværdier for hvert enkelt hold.

Som et fælles udgangspunkt for alle beregninger er valgt slagterivægt og indvejningsvægt.

Slagterivægten er svinenes levende vægt på slagteriet ½ - 1 time efter aflæsning. O-holdene blev derudover vejet om morgenen ½ time før slagtning.

Indvejningsvægten er vægt af den færdigslagtede krop. Dvs. den vægt, der afregnes efter.

Vægttabet under transport og opstaldning er forskellen mellem producentvægt og slagterivægt.

Producentvægten er fundet, ved at transportvognene blev vejet på vognvægt, dels kort tid efter pålæsning med svin og strøelse, dels tom efter aflæsningen, men med strøelse, iblandet gødning og urin.

Vognvægten er behæftet med en vis usikkerhed, især for hold N1/lev. 1879 og hold O2/lev. 32323, der var hver vognmands første læs forsøgssvin. Korrektion for vægt af brændstof er baseret på kmtal mellem vejningerne på vognvægten.

Vægttab under transport og opstaldning

N-holdene havde et gns. vægttab på 1,1 kg.

O-holdene havde et gns. vægttab på 3,4 kg, hvoraf tabet ved overnatningen udgjorde 2,4 kg i gennemsnit.

Som det fremgår af bilag 1, har N1-holdene, der ikke blev fodret på leveringsdagen, haft et lavere vægttab end N2-holdene, der blev fodret på leveringsdagen. Det passer godt med, at tabet hovedsagelig er bestemt af afsat gødning og urin samt i mindre grad af energiforbrug under transport og opstaldning.

Maveindhold og fordøjelse

Bemærk N2-leverandør 32323, hvor vi nåede at bestemme gennemsnitligt tarmindhold, der udgjorde 2,3 kg. Maveindholdet var på 1,2 kg. 3,5 kg mere eller mindre fordøjet foder er formentlig nær maximum af, hvad forsøgssvinene kan have haft i sig.

Det er sådan, at optaget foder normalt opholder sig i maven i 2-4 timer og derefter i småportioner passerer videre til tolvfingertarmen, hvor der tilføres galde, bugspyt og tarmsaft. I tyndtarmen optages næringsstofferne. I tyktarmen optages hovedsageligt vand og salte. Hele tarmpassagen varer normalt ca. 24 timer, men muligvis kortere tid under de uvante/stressede forhold, svinene udsættes for under transport og opstaldning.

Når levende svins mave og tarmkanal er tømt for indhold, må man regne med, at svinene begynder at tære på vævene. Derved opstår der et reelt tab, der nedsætter slagtekroppens vægt. Vægttabet består formentlig af en kombination af protein, fedt og vand sammen med en meget lille mængde kulhydrater, hovedsagelig i form af glycogen. Sammensætningen af tabet er ikke kendt, og det er ikke undersøgt til bunds, om det influerer på råvarens egenskaber til forarbejdning.

Overnatningseffekt

Hovedformålet med denne undersøgelse er at få fastlagt, om overnatning har medført tab i afregnings- vægt og leverudbytte.

For svin, der blev fodret sidste gang hos producenten aftenen før leveringsdagen (holdene N1 og O1) var afregningsvægten i gennemsnit 1,9 % lavere for overnattende svin end for svin, slagtet på leveringsdagen. Forskellen er signifikant.

For svin, der blev fodret på leveringsdagen om morgenen 4 timer før levering (holdene N2 og O2) var afregningsvægten i gennemsnit 0,9 % lavere for overnattende svin i forhold til svin, slagtet på leveringsdagen. Forskellen er ikke signifikant.

Der henvises til nedenstående oversigt:

Hold

N1

01

Forskel

N2

02

Forskel

Slagteudbytte, %

79,24

77,35

1,89

78,85

77,93

0,92

Leverudbytte I, %

Leverudbytte II, %

2,09

2,04

0,05

2,12

2,08

2,05

1,87

0,07

0,21

Slagteudbytte er indvejningsvægt (= afregningsvægt) i procent af slagterivægt (= sidste vejning før slagtning).

Leverudbyttet er beregnet i procent af indvejningsvægten.

Leverudbytte I gælder for overnatning med fodring på slagteriet.

Leverudbytte II er uden fodring før overnatning på slagteriet.

Konklusion

For overnattede svin, der blev fodret på slagteriet før overnatning, har slagteudbyttet i gennemsnit været fra 1,9 til 0,9 procentenheder lavere end for kontrolholdene, der blev slagtet på leveringdsdagen.

Effekten var statistisk sikker ved overnatning af svin, der blev fodret sidste gang hos producenten aftenen før leveringsdagen.

For holdene, der blev fodret hos producenten om morgenen på leveringsdagen, var effekten ikke signifikant. I betragtning af, at der for disse hold var stor spredning i slagterivægt og indvejningsvægt, må yderligere undersøgelser på et større materiale anbefales. Først da vil der kunne opstilles forslag til løsning af problemet i praksis.

Referencer

Jørgensen, T. Wichmann (1982). Svind, afregningsvægt og sværbeskadigelser i relation til slagtesvins behandling i det sidste døgn inden slagtning. Arbejde nr. 02.345 - Rapport (1. april, SVINBEHANDLING), Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.

Deltagere: Lars O. Blaabjerg, Erik Lyng Madsen, Eli Vibeke Olsen

Arbejdsgruppe: Råvarekvalitet

Fagligt udvalg: Kvalitetsudvalget

Bilag 1. er ikke medtaget i denne elektroniske udgave af rapporten, men den kan rekvireres fra Slagteriernes Forskningsinstitut, Maglegårdsvej 2, postboks 57, 4000 Roskilde, eller Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axelborg, Axeltorv 3, 9 København V.

Afregningsvægt i forhold til overnattende svin