Meromkostningerne pr. gris og pr. kg slagtekrop er beregnet for forskellige specialproduktioner, og sammenlignet med traditionel svineproduktion.

Meromkostningerne pr. gris og pr. kg slagtekrop er beregnet for forskellige specialproduktioner, og sammenlignet med traditionel svineproduktion.

Der tages udgangspunkt i en konventionel svineproducents eksisterende staldanlæg og produktion. I beregningerne af omkostningerne er det en forudsætning, at producenten til enhver tid kan skifte tilbage til konventionel produktion. Frilandsproduktion er dog en undtagelse, da forudsætningerne her er nybyggede stalde og hytter. Det skyldes, at staldanlæg til frilandsproduktion er væsentligt forskellige fra traditionelle staldanlæg.

De beregnede meromkostninger tager ikke hensyn til forskelle i kødprocent eller forskellige tillæg/ fradrag der kan være i forbindelse med afregningen. Til gengæld er den faktisk opnåede afregning vist pr. kg for året 2000/2001, tillæg og fradrag er inkluderet heri. Der er ikke indregnet omkostninger til godkendelse og kontrol af specialproduktionerne.

Omkostninger ved specialproduktioner:

Hangriseproduktion har en produktionsmæssig fordel på 14 øre pr. kg slagtekrop, svarende til 11 kr. pr. gris, med en slagtevægt på 77 kg. Afregningsprisen er 12 øre lavere pr. kg.
UK-produktionen er belastet af meromkostninger på 15 øre pr. kg slagtekrop, svarende til 12 kr. pr. gris, med en slagtevægt på 77 kg. Afregningsprisen er 27 øre højere pr. kg.
Tungsvineproduktion har en produktionsmæssig fordel på 19 øre pr. kg slagtekrop, svarende til 16,5 kr. pr. gris, med en slagtevægt på 87 kg. Afregningsprisen er 17 øre lavere pr. kg.
Specialgrise (Antonius og Vitalius) er belastet af meromkostninger på 77 øre pr. kg slagtekrop, svarende til 66 kr. pr. gris, med en slagtevægt på 86 kg. Afregningsprisen er 57 øre højere pr. kg.
Frilandsgrisen er belastet af meromkostninger på 78 øre pr. kg slagtekrop, svarende til 64 kr. pr. gris, med en slagtevægt på 82 kg. Afregningsprisen er 104 øre højere pr. kg.

Baggrund

Landsudvalget for Svin reviderer og beregner løbende produktionsomkostningerne for svineproducenter med specialproduktioner.

Metode

Der tages udgangspunkt i produktionsomkostninger fra en svineproduktion, der er identisk med grundlaget for Den beregnede Smågrisenotering*). På den baggrund beregnes meromkostninger eller produktionsmæssige fordele for en given specialproduktion, ud fra de forskelle der er en konsekvens af specialproduktionen.

De områder, hvor specialproduktionerne afviger i omkostningerne til den konventionelle produktion, er analyseret og fastlagt i henhold til kendt viden på området. I bilag 1 kan man således finde de eller den kilde, der er baggrunden for en given forudsætning.

Det er en forudsætning, at produktionssystemet tilpasses de krav, der er til specialproduktionen. Det betyder fx at krav om undladelse af halekupering, krav til medicinering og foder samt fravænningsalder skal efterleves.

Beregningerne tager udgangspunkt i gældende dansk lovgivning med løsgående søer fra fjerde drægtighedsuge og foder uden antibiotiske vækstfremmende stoffer. Der er ikke medtaget omkostninger til kontrolbesøg.

Afregning af alle grise inkl. specialgrise offentliggøres kvartalsvis i ”ds nyt”. Dermed er der ikke som tidligere behov for at beregne de afregningsmæssige konsekvenser. De senest offentliggjorte afregningspriser for hver specialproduktion er vist i tabellerne.

Der tages udgangspunkt i en konventionel svineproducents i forvejen eksisterende staldanlæg og produktion. Det er en forudsætning i beregningerne, at svineproducenten til enhver tid kan skifte tilbage til den konventionelle produktion.

Frilandsproduktion er anderledes end de andre specialproduktioner. Frilandsproduktion kan ikke passes ind i et konventionelt staldsystem, det er derfor en forudsætning, at det er en etableret eller nystartet svineproducent. Endvidere er det ved frilandsproduktion en forudsætning, at produktionen af smågrise og slagtesvin foregår i staldbygninger, der er bygget til netop denne produktionsform. Det vil sige stalde med udeareal til både smågrise og slagtesvin.

*) De vigtigste forudsætninger er beskrevet i bilag 1. For yderligere detaljer henvises til Grundlaget for den beregnede Smågrisenotering, Juni 2001, Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier

Gennemgang af resultatet og bagvedliggende forudsætninger

Hangriseproduktion

Tabel 1 viser den omkostningsmæssige forskel mellem konventionel svineproduktion og hangriseproduktion pr. gris og pr. kg slagtekrop.

Ved hangriseproduktion er der en fordel på 14 øre pr. produceret kg slagtekrop, eller 11 kr. pr. gris.

Det ses i tabel 1 at omkostningsbesparelsen udelukkende er i foderdelen i slagtesvineperioden, idet hangrise har en bedre foderudnyttelse end galtgrise. Dermed tilfalder hele fordelen slagtesvineproducenten. Hangrise skal bruge 15 FEs mindre end galtgrise for at nå samme slagtevægt.

Tabel 1.

Omkostningsfordeling for konventionelt producerede grise og hangriseproduktion, kr. pr. gris.

Produktionsform	Konventionel	Hangrise
Foder, kr.	436	425
Omkostninger til fravænning, kr.	241	241
Omkostninger fra 7 kg til 30 kg, kr.	384	384
Omkostninger fra 30 kg til slagt, kr.	430	419
Samlede omkostninger pr. gris, kr.	815	804
Omkostninger pr. kg slagtekrop, kr.	10,58	10,44
DC afregning a´conto år 2000/2001 pr. kg slagtekrop, kr.	11,13	11,01

Hangrisene har en højere kødprocent end galtgrise (2,3 procentpoint), samtidig fratrækker slagteriet et hangrisefradrag på p.t. 25 kr. pr. hangris i forbindelse med analyseomkostninger. Disse afregningsmæssige faktorer er indregnet i ovenstående tabel 1, afregning fra Danish Crown.

Der er mindre arbejde ved ikke at skulle kastrere hangrisene, dette er dog ikke medregnet som en besparelse.

UK produktion

Tabel 2 viser den omkostningsmæssige fordel mellem en konventionel svineproduktion og UK-produktion pr. gris og pr. kg slagtekrop.

Tabel 2.

Omkostningsfordeling for konventionelt producerede grise og UK-produktion, kr. pr. gris.

Produktionsform	Konventionel	UK-produktion
Foder, kr.	436	437
Strøelse, kr.	-	1
Arbejdskraft, kr.	104	110
Finansielle omkostninger, kr.	146	147
Forrentning af besætning, kr.	25	26
Omkostninger til fravænning, kr.	241	253
Omkostninger fra 7 kg til 30 kg, kr.	143	143
Omkostninger fra 30 kg til slagtning, kr.	430	430
Samlede omkostninger pr. gris, kr.	815	826
Omkostninger pr. kg slagtekrop, kr.	10,58	10,73
DC afregning á conto år 2000/2001 pr. kg slagtekrop, kr.	11,13	11,40

Mermkostningerne er 15 øre pr. kg slagtekrop, hvilket er 11,5 kr. pr. gris. Meromkostningerne ved UK-produktion er alene tilknyttet soholdet i perioden indtil fravænning.

De meromkostninger, der er ved UK-produktion, består blandt andet af et større halmforbrug i drægtighedsstalden (40 kg pr. årsso) og i løbeafdelingen (10 kg pr. årsso).

Tidsforbruget i soholdet er endvidere væsentligt større (0,8 timer pr. årsso), hvilket skyldes løsgående søer i både løbeafdelingen og i drægtighedsstalden de første fire uger.

I forbindelse med netop løsgående søer i løbeafdelingen og de første fire uger efter løbning er der indregnet et tab på en halv gris pr. årsso som følge af ringere reproduktion.

Den ringere reproduktion har økonomiske konsekvenser for en række af omkostningskategorierne, i og med at et lavere antal producerede grise betyder færre grise til at betale for en række faste omkostninger, eller omkostninger der er tilknyttet soen. Derfor ses også flere omkostninger, der kun lige varierer med cirka 1 kr. pr. gris.

Á conto afregningen af UK-grise tager hensyn til det specielle UK-tillæg på p.t. 30 øre, godkendelsesprocenten er indregnet. For at opnå tillægget skal de leverede grise blandt andet opfylde krav om en kødprocent på minimum 58, hvorefter de bliver godkendt som UK-grise.

I tabel 3 ses nogle af de betingelser der er forbundet med UK produktion.

Tabel 3.

Produktionsbetingelser i forbindelse med UK-produktion.

Opstaldning
Drægtige søer	Løsgående i hele perioden
Diegivende søer	Løsgående i bokse
Arealkrav
Søer i enkeltstier	Korteste side i stien minimum 75 pct. af soens længde
Søer i løsdrift	Minimum 2,0 kvm. pr. so varierende efter holdstørrelse

Tungsvineproduktion

Tabel 4 viser den omkostningsmæssige forskel mellem konventionel svineproduktion og tungsvineproduktion pr. gris og pr. kg slagtekrop.

Tabel 4.

Omkostningsfordeling for konventionelt producerede grise og tungsvineproduktion, kr. pr. gris.

Produktionsform	Konventionel	Tungsvin
Foder, kr.	436	496
Arbejdskraft, kr.	104	111
Finansielle omkostninger, kr.	146	162
Vedligehold, kr.	18	20
Omkostninger til fravænning, kr.	241	241
Omkostninger fra 7 kg til 30 kg, kr.	143	143
Omkostninger fra 30 kg til slagtning, kr.	430	520
Samlede omkostninger pr. gris, kr.	815	904
Omkostninger pr. kg slagtekrop, kr.	10,58	10,39
DC afregning á conto år 2000/2001 pr. kg slagtekrop, kr.	11,13	10,96

Omkostningerne ved tungsvineproduktion er 19 øre lavere pr. kg slagtekrop sammenlignet med en konventionelt produceret gris, svarende til 16,5 kr. pr. gris.

Der er lavere omkostninger pr. kg slagtekrop forbundet med tungsvineproduktion.

Tungsvinefordelen ligger i udnyttelsen af den kapital, der er tilknyttet produktion af smågrise. En højere slagtevægt sænker smågriseprisens andel af omkostningerne pr. kg slagtekrop. Fordelen er stigende med en stigende smågrisepris og dermed noteringsniveau.

Foderomkostningerne pr. gris er væsentligt højere i en tungsvineproduktion end i en konventionel produktion. Det skyldes, at fodereffektiviteten i slagtesvineperioden er lavere end ved konventionel produktion, hvor grisen produceres 10 kg lettere.

Der anvendes mere arbejdskraft pr. gris i tungsvineproduktionen, men mindre pr. kg slagtekrop, da der er færre flytninger og mindre klargøring pr. stiplads.

Tungsvinene går længere tid i stien end en konventionelt produceret gris. Det påvirker de finansielle omkostninger (renter og afskrivninger) samt omkostninger til vedligeholdelse pr. gris i opadgående retning, men igen er de mindre pr. kg slagtekrop.

Disse forhold, hvor omkostningerne bliver mindre pr. kg produceret gris, er netop kernen i tungsvinefordelen. Det koster mindre at lægge et marginalt kg på et tungsvin end et gennemsnits kg.

Afregningen fra Danish Crown tager hensyn til, at tungsvinene slagtes med en lavere kødprocent, endvidere tager afregningen også hensyn til eventuelle overvægtsfradrag.

Der stilles ingen specielle produktionsmæssige krav til tungsvineproducenter, udover gældende dansk lovgivning.

Produktion af specialgrisene (Vitalius og Antonius)

Tabel 5 viser den omkostningsmæssige forskel mellem konventionel svineproduktion og produktion af specialgrise pr. gris og pr. kg slagtekrop.

Tabel 5.

Omkostningsfordeling for konventionelt producerede grise og specialgrise-
produktion, kr. pr. gris.

Produktionsform	Konventionel	Specialgrise
Foder, kr.	436	493
Strøelse, kr.	-	9
Arbejdskraft, kr.	104	117
Finansielle omkostninger, kr.	146	157
Tabt DB i forbindelse med øget pladskrav, kr.		65
Omkostninger til fravænning, kr.	241	255
Omkostninger fra 7 kg til 30 kg, kr.	143	165
Omkostninger fra 30 kg til slagtning, kr.	430	555
Samlede omkostninger pr. gris, kr.	815	975
Omkostninger pr. kg slagtekrop, kr.	10,58	11,34
DC afregning á conto år 2000/2001 pr. kg slagtekrop, kr.	11,13	11,70

Forskellen fra konventionel svineproduktion til specialgriseproduktion er på 76 øre pr. kg slagtekrop, svarende til 65 kr. pr. gris.

Meromkostningerne ved specialgriseproduktion består blandt andet af et større halmforbrug og tidsforbrug i både sohold, smågrise og slagtesvineperioden. Bilag 1 viser det præcise merforbrug.

Der er også beregnet et tab i antal producerede grise, som følge af krav om at smågrisene tidligst må fravænnes 28 dage efter fødsel, hvilket i praksis betyder fem ugers fravænning.

Den største enkelte meromkostning er dog kravet om 30 procent mere plads til smågrise og slagtesvin. Det krav belaster økonomien med 76 øre pr. kg slagtekrop eller 65 kr. pr. gris. Kravet om mere plads er beregnet som et tab i dækningsbidraget, der tager udgangspunkt i, at alternativet er en traditionel svineproduktion, der producerer 30 procent flere grise i samme staldanlæg.

Afregningen fra Danish Crown er et gennemsnit af alle kg leveret i året 2000/2001, det betyder at godkendelsesprocent og tillæg er indregnet i afregningen.

Tabel 6 viser nogle af de krav, der er i forbindelse med produktion af specialgrise.

Tabel 6.

Produktionsbetingelser i forbindelse med specialgrise.

Generelt
Fravænningsalder	Ingen grise fravænnes under 28 dage
Opstaldning
Spaltegulve	Der må ikke være fuldspaltegulve i stierne
Strøelse	Lejearealet skal være velstrøet
Diegivende søer	Bokse med mindst 1,5 m fast gulv og strøelse
Arealkrav
Søer i løsdrift, m²	Minimum 2,0 pr. so varierende efter holdstørrelse
Grise 10-20 kg, m²	0,26
Grise 20-30 kg, m²	0,39
Grise 30-50 kg, m²	0,52
Grise 50-85 kg, m²	0,72
Grise 85-110 kg, m²	0,85
Grise over 110 kg, m²	1,30

Frilandsgrisen - Danish Crown

Tabel 7 viser den omkostningsmæssige forskel mellem et konventionelt indendørssystem og produktion af frilandsgrise til Danish Crown pr. gris og pr. kg slagtekrop.

Det ses i tabel 7, at der ved frilandsproduktion skal påregnes meromkostninger på 78 øre pr. kg slagtekrop, svarende til 64 kr. pr. gris.

Det er primært et øget forbrug af arbejdskraft, halm og øgede foderomkostninger, der belaster frilandsproduktionen.

Meromkostningerne er domineret af høje omkostninger til ekstra arbejdskraft. Der er et større arbejdsforbrug både ved søerne på ”faremarken” og i forbindelse med smågrise- og slagtesvineperioden.

I forbindelse med udendørsproduktion er der behov for mere strøelse, derfor er halmforbruget også væsentligt større sammenlignet med konventionel svineproduktion (indendørs produktion). Der bruges mere halm både i farehytterne, i løbeafdelingen og i drægtighedsstalden, de to sidstnævnte er med dybstrøelse. I forbindelse med smågrise og slagtesvin bruges der også mere halm end i tilsvarende indendørs besætninger. Se bilag 1 for yderligere beskrivelse af strøelses mængderne og bilag 2 for beskrivelse af staldindretningen.

Der er endvidere indregnet meromkostninger på 4 øre pr. FEs for at få sofoderet leveret som cobs.

Tabel 7.

Omkostningsfordeling for konventionelt producerede grise og frilandsproduktion, kr. pr. gris.

Produktionsform	Konventionel	Specialgrise
Omkostninger	Pr. gris	Pr. gris
Foder, kr.	436	498
Strøelse, kr.	-	29
Arbejdskraft, kr.	104	141
Finansielle omkostninger, kr.	146	128
Omkostninger til fravænning, kr.	241	283
Omkostninger fra 7 kg til 30 kg, kr.	143	151
Omkostninger fra 30 kg til slagtning, kr.	430	497
Samlede omkostninger pr. gris, kr.	815	931
Omkostninger pr. kg slagtekrop, kr.	10,58	11,36
DC afregning á conto år 2000/2001 pr. kg slagtekrop, kr.	11,13	12,22

Der er fra Friland A/S krav om, at ingen grise fravænnes under minimum 28 dage, det betyder i praksis fem ugers fravænning, hvilket er indregnet som forudsætning.

Modsatvirkende de ovennævnte meromkostninger har frilandsproducenterne lavere finansielle omkostninger (renter og afskrivninger) gennem billige ”farestier” (hytter).

Investeringerne er tilpasset en frilandsproduktion. Der er derfor ikke mulighed for at gå tilbage til konventionel svineproduktion som ved de andre kontraktproduktioner.

At de finansielle omkostninger ikke er større end som vist i tabel 7 skyldes, at der i smågrise- og slagtesvineholdet som forudsætning er valgt nye smågrise/slagtesvinestier. Disse stier er ikke dyrere pr. stiplads end stier i det konventionelle system, når der er tale om nybyggeri af stalde specielt beregnet til frilandsgrise.

De valgte stier i frilandsproduktionen er isolerede og med naturlig ventilation og kravet til en stiplads er i kvadratmeter større, modsat er der mindre inventar og spalteareal, se tabel 8. Alternativet til en speciel indrettet stald til frilandsproduktion er, at der i beregningen ”bruges” ikke-afskrevne konventionelle slagtesvinestalde, der ombygges til frilandsproduktion med udeareal og større arealkrav. Hvis man vælger den løsning, skal man påregne en meromkostning på ca. 800 kr. pr. stiplads. Det er altså billigere at bygge nyt, hvis de slagtesvinebygninger man ombygger, ikke er afskrevet.

Slagtevægten er på 82 kg, det betyder, at frilandsproduktion også har en tungsvinefordel.

Afregningen fra Danish Crown er et gennemsnit af alle kg leveret i året 2000/2001. Det betyder at godkendelsesprocent og tillæg er indregnet i beløbet.

Tabel 8.

Produktionsbetingelser i forbindelse med frilandsproduktion

Generelt
Fravænningsalder	Ingen grise fravænnes under 28 dage
Opstaldning
Frilandsgrisen	Skal være født på friland
Søerne	Skal have adgang til udeareal
Søer i farefolde	Skal have adgang til mudderbad
Spaltegulv i hytter eller indearealer	Ikke tilladt
Slagtesvin	Strøede stier, og fri adgang til udearealer
Udearealer til slagtesvin, kvm. pr. sti	Minimum 20
Arealkrav:	Totalt areal	Strøet areal	Udeareal
Drægtige søer, m²	1,3
Grise op til 25 kg, m²	0,40	0,18	0,17
Grise 25-35 kg, m²	0,52	0,24	0,22
Grise 35-45 kg, m²	0,60	0,28	0,25
Grise 45-55 kg, m²	0,72	0,33	0,30
Grise 55-65 kg, m²	0,82	0,38	0,34
Grise 75-85 kg, m²	0,90	0,41	0,38
Grise 85-110 kg, m²	1,00	0,46	0,42
	1,20	0,55	0,50
Grise over 110 kg, m²	1,30	0,60	0,54

Appendiks - Bilag 1

Forudsætninger	Konventionel produktion 1	UK- produktion	Vitalius/ Antonius	Friland 2
Fravænnede grise pr. årsso	23,0	22,5⁴	22,4⁵	22,0
Foderforbrug, sl.svin FEs/kg tilvækst	2,89	2,89	2,98	3,00
Arbejde pr. årsso i timer	10,3	11,1⁵	11,1⁵	13,0⁶
Arbejde pr. smågris i timer	0,12	0,12	0,12	0,15
Arbejde pr. slagtesvin i timer	0,2	0,2	0,25⁷	0,30⁸
Halmforbrug/årsso i farestalden i kg	0	0	80⁹	160⁶
Halmforbrug/årsso i løbeafdelingen i kg		10	10	40
Halmforbrug/årsso i drægtighedsstalden i kg	0	40¹⁰	40¹⁰	600⁶
Halmforbrug/smågris, g pr. kg tilvækst	0	0	182¹¹	336¹²
Halmforbrug/slagtesvin, g pr. kg tilvækst	0	0	94¹³	186¹²
Dimensionering til slagtesvin, kvm. pr. svin	0,65	0,65	0,85	1,20¹⁴
Slagtevægt, kg	77	77	86	82

¹	Grundlaget for den beregnede smågrisenotering, Juni 2001, Landsudvalget for Svin DANSKE SLAGTERIER
²	Til beskrivelse af det udendørs sohold er brugt Den beregnede notering for økologiske smågrise, September 2001, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER
³	Effektiviteten er mindre end konventionel svineproduktion på grund af løsgående søer i løbeafdelingen
⁴	Effektiviteten er mindre end ved konventionel svineproduktion på grund af løsgående søer i løbeafdelingen og fem ugers fravænning
⁵	Kilde: Erfaring nr. 0010, August 2000, Drægtighedsstalde med løsgående søer opstaldet i stier med en ædeboks pr. so, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER (der er taget et gennemsnit af fem besætninger med løsdrift hvad angår strøelse, rensning og diverse)
⁶	Kilde: Rapport nr. 6, December 1995, Udendørs sohold, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER
⁷	Kilde: Meddelelse nr. 106, Maj 1986, Halmstrøelse til slagtesvin, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER
⁸	Kilde: Meddelelse nr. 106, Maj 1986, Halmstrøelse til slagtesvin, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, (plus fagligt skøn på 0,05 time for udeareal)
⁹	Kilde: Ekspertvurdering (1000 gram dagligt i diegivningsperioden)
¹⁰	Kilde: Erfaring nr. 0006, Juli 2000, Drægtighedsstalde med løsgående søer fodret via bio-fix, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER
¹¹	Kilde: Meddelelse nr. 421, Juni 1982, Strøelse til tidligt fravænnede grise, Statens Husdyrbrugsforsøg.
¹²	Kilde: Erfaring nr. 9701, Januar 1997, Treklimastald til slagtesvin, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER
¹³	Kilde: Meddelelse nr. 106, Maj 1986, Halmstrøelse til slagtesvin, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER
¹⁴	Samlede areal, både ude og indeareal.

Bilag 2.

Forudsætninger for staldsystemets indretning
Prod. system	Konventionel	UK produktion	Vitalius/Antonius	Friland
Goldsøer i løbeafdelingen	Opstaldning i bokse	Løsgående i dybstrøelse	Opstaldning i bokse	Løsgående i dybstrøelse
Drægtige søer	Løsgående fra minimum 4. uge.	Løsgående i hele perioden Ekstra strøelse	Løsgående fra minimum 4. uge ekstra strøelse.	Løsgående i dybstrøelse.
Farestald	Boks. 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv	Boks. 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv	Boks. 1/3 spalte- gulv og 2/3 fast gulv	Farehytter
Smågrise	1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv	1/3 spaltegulv og2/3 fast gulv	1/3 spaltegulv, 2/3 fast gulv Ekstra strøelse	Meget strøelse udeareal Naturlig ventilation
Slagtesvin	1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv	1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv	1/3 spaltegulv, 2/3 fast gulv Ekstra strøelse	Meget strøelse, udeareal Naturlig ventilation

Produktionsomkostninger i forbindelse med specialproduktioner