På Statens Veterinære Institut for Virusforskning er der ved en udvidet undersøgelse blandt PRRS-programmets blodprøver konstateret PRRS-vaccine antistofreaktion i 3 besætninger der, efter de oplysninger der er tilgængelige, ikke har vaccineret.

På Statens Veterinære Institut for Virusforskning er der ved en udvidet undersøgelse blandt PRRS-programmets rutineindsendte blodprøver konstateret PRRS-vaccine antistofreaktion i 3 besætninger der, efter de oplysninger der er tilgængelige, ikke har vaccineret. Videre undersøgelser viser, at virus isoleret fra den ene af disse besætninger gror i cellekultur på samme måde som vaccinevirus, og molekylærbiologisk undersøgelse af isolatet peger på, at isolatet med overvejende sandsynlighed stammer fra den levende PRRS-vaccine.

Analyse af omkring 20% af isolatets genom tyder ikke på, at der er sket rekombination, men denne mulighed kan dog ikke helt udelukkes før hele genomet er undersøgt. Der er konstateret en lavgradig genetisk drift af det isolerede virus i forhold til vaccinestammen og i forhold til det oprindelige amerikanske isolat hvorpå udvikling af vaccinevirus er baseret. Den biologiske betydning af denne lavgradige ændring (omkring 0,5-0,7% forskelle) kendes ikke for nuværende. Det skal understreges, at der ikke er konstateret kliniske symptomer i ovennævnte besætninger, men at reaktionerne udelukkende blev fundet ved en udvidet analyse af rutine screeningsprøver.

Opfølgende undersøgelser foretaget i samarbejde med Danske Slagterier har sandsynliggjort, at ikke-vaccinerede orner på Hatting ornestationerne i et vist omfang er blevet smittet med vaccinevirus fra vaccinerede orner, selv efter at disse har været i karantæne i samlet mindst 8 uger efter vaccination før indsættelse på selve KS-stationenerne, hvilket har været betingelsen for på dispensation at anvende vaccinen til KS-orner. Det anses for sandsynliggjort, at det er sæd fra sådanne indirekte PRRS-vaccine smittede orner der kan have overført smitten til de ovennævnte 3 besætninger og at vaccinevirus derpå har været i stand til at sprede sig til de fleste dyr i besætningen. Spredningsevnen af dette PRRS vaccinevirus må på grundlag af den viden vi hidtil har haft adgang til betegnes som uventet, selv om levende vacciner selvfølgelig altid potentielt kan have en vis spredningsevne. Med den foreliggende viden anses det for mest sandsynligt, at det drejer sig om relativt få smittede besætninger og at mulig smittespredning fra ornestationerne bliver minimeret når alle KS-orner er vaccinerede. Som ovenfor nævnt, har de udvidede undersøgelser hidtil kun fundet ovennævnte 3 besætninger uventet positive for antistoffer mod vaccinevirus. Screening af mere end 2000 slagtehusblodprøver fandt kun enkelte (7-12 stk.) besætninger med uventet vaccinereaktion og sådanne reaktioner vil blive fulgt op af analyse af flere prøver fra disse besætninger for at klarlægge deres status, idet en positiv vaccinereaktion på enkeltdyrsprøver ikke kan vurderes med sikkerhed.

Screening af i alt 100 søer fra 20 besætninger der anvender vaccinen til det registrerede (dvs. til 3-18 ugers grise) formål viste, at kun et enkelt dyr havde en reaktion der eventuelt kunne tyde på spredning af vaccinen. Det skal dog bemærkes, at disse besætninger kun har vaccineret i omkring 4 uger samt at de 100 søer næsten alle er positive for dansk PRRS og derfor sandsynligvis ikke særligt modtagelige for vaccinevirus. På det foreliggende grundlag kan det derfor konstateres, at PRRS-vaccinen tilsyneladende har en spredningstendens, der er højere end forventet. Situationen er dog sandsynligvis begrænset til relativt få besætninger og Danske Slagterier må tage de nødvendige forholdsregler for at imødegå situationen med smitte fra vaccinerede til ikke-vaccinerede orner på KS-stationerne hvor vaccinen har været anvendt på dispensation. Den observerede spredningstendens gør, at laboratorieovervågningen ved SVIV intensiveres.

Baggrund

I forbindelse med det af Danske Slagterier planlagte Nationale PRRS vaccinationsprogram med anvendelse af den registrerede, levende PRRS vaccine med start fra 1. juli 1996, ønskede Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV), Lindholm, at skaffe et egnet referencemateriale af danske PRRS gensekvenser fra forskellige besætninger. Til dette formål besluttede SVIV, med start fra juni 1996, at anvende PRRS-programmets rutineindsendte blodprøver fra besætninger, der havde en antistofprofil der tydede på, at besætningerne havde en nylig reaktion for PRRS, hvilket vil sige få og svage reagenter i rutinetesten.

Hændelsesforløb og undersøgelsesresultater

De udvalgte blodprøver fra 9 sådanne besætninger, heriblandt blodprøver modtaget i juni måned fra en besætning på Fyn, blev indledningsvis analyseret for dansk PRRS genom ved PCR. I denne analyse var 8 besætninger positive for danske PRRS-virus sekvenser, mens Fyn besætningen overraskende var negativ. Prøverne fra denne besætning blev derfor analyseret med en anden PCR designet til at detektere vaccinegenomet. Ud af 10 analyserede prøver fra Fyn besætningen, var de 3 positive for vaccine genom i PCR. Det lykkedes efterfølgende at dyrke virus fra en af prøverne på en særlig cellelinie og ikke på lungemakrofager, og dette er karakteristisk for vaccinevirus. Blodprøverne blev efterfølgende kryds-titreret i både dansk og vaccine-IPT og 4 af de 10 prøver var kraftigt positive for antistoffer mod vaccinevirus (titre på 1250) og kun svagt positive for dansk virus i IPT (titre på 50). Indledende sekvensdata af et segment på ca. 400 nukleotider fra isolatet fra Fyn viste, at dette segment er meget tæt relateret til den amerikanske udgangsstamme for vaccinen (VR-2332). Baseret på disse data fandtes det derfor overvejende sandsynligt, at PRRS virus påvist i ovennævnte besætning stammer fra vaccinevirus selvom blodprøverne er fra før registrering af den levende PRRS vaccine. Disse samlede oplysninger foreligger på SVIV den 19. juli 1996, og Veterinærdirektoratet og Danske Slagterier underrettes.

Danske Slagterier sender efterfølgende en dyrlæge ud for klinisk at undersøge besætningen og for at tage yderligere blodprøver. Antistofanalysen af disse blodprøver foreligger på SVIV den 30. juli 1996 og viser at 77 ud af 85 blodprøver på dette tidspunkt nu er positive for antistoffer mod vaccinevirus (titer 50-1250 i IPT for vaccinevirus). Veterinærdirektoratet og Danske Slagterier informeres og Danske Slagterier sender efterfølgende en samlet rapport med deres dyrlæges observationer og SVIV’s laboratoriesvar til Veterinærdirektoratet med kopi til SVIV. Det skal nævnes, at der ud fra rapportens oplysninger intet er der tyder på klinisk sygdom eller dårlige produktionsresultater i besætningen.

Danske Slagterier foranlediger herefter blodprøver udtaget fra en nabobesætning samt de 2 Hatting KS-stationer der har leveret sæd til Fyn besætningen. I denne forbindelse skal det nævnes, at den levende PRRS-vaccine har været anvendt på dispensation til særligt brug til orner til KS-systemet siden slutningen af oktober 1995. Nabobesætningen er negativ overfor antistoffer mod vaccinevirus, men de 2 KS-ornestationer har adskillige (ca. 50%) af de ikke-vaccinerede orner der har højere titer mod vaccinevirus end mod dansk virus i IPT. Herudover finder SVIV ved sin nu rutinemæssigt indførte udvidede analyse af svagt positive besætninger yderligere en fynsk besætning der er positiv for vaccineantistoffer. Disse data foreligger på SVIV den 8. august 1996 og Danske Slagterier og Veterinærdirektoratet informeres. Man er enige om, at der er behov for hasteundersøgelser for tilstedeværelsen af vaccineantistoffer hos ikke-vaccinerede orner på de øvrige ornestationer; i besætninger der har brugt vaccinen til den registrerede anvendelse, dvs. til 3-18 ugers grise; samt blandt de blodprøver der rutinemæssigt indsendes til SVIV fra slagterierne i forbindelse med screening for Aujeszky (“Aujeszkyprøver”). Derudover er det ønskeligt, at SVIV intensiverer sine sekventerings-anstrengelser af virus-genomet med hensyn til analyse af dels vaccinevirus og dels isolatet fra Fyn besætningen. Disse undersøgelser vil tage knap 2 uger at udføre, og stillingtagen til det videre forløb skal drøftes på et møde i Veterinærdirektoratet den 13. august 1996 og endeligt omkring den 20. august når de samlede data foreligger.

Den 20. august 1996 foreligger de nødvendige data og situationen drøftes ved et møde mellem Danske Slagterier og SVIV. Der foreligger på dette tidspunkt følgende data: A. SVIV har nu ved sine opfølgende undersøgelser af besætninger med svage reaktioner i blokerings-ELISA fundet i alt 3 besætninger, 2 på Fyn og 1 i Jylland, der har kraftig vaccine reaktion og som efter det opgivne ikke har vaccinationsaftale. B. Blandt Hatting ornestationerne ses det billede, at hos de 2 først testede ornestationer har omkring 50% af de ikke-vaccinerede orner antistoffer overfor vaccinen (højere IPT-vac reaktion) mens der på de øvrige 4 ornestationer, som hidtil er testet, findes mellem 5-10% af de ikke-vaccinerede orner med højere titer mod vaccinevirus. C. SVIV’s egen udvidede screening af omkring 50 positive besætninger (indsendt til rutinescreening) for vaccineantistoffer (test af 3 blodprøver i vacc-IPT fra besætninger med PRRS antistof reaktion ved rutine screeningen i blokerings-ELISAen) fandt kun vaccineantistoffer i 1 besætning, men det kunne konstateres at ejeren havde vaccinationsaftale med Danske Slagterier, hvilket betyder at antistofferne er fra regelret vaccination og dermed forventet. D. Ud af ca. 2100 testede “Aujeszkyprøver” er 69 positive (højere vaccine IPT end DK IPT) for vaccineantistoffer. Det er dog kun enkelte (7-12 stk) besætninger der ikke kan forklares som vaccinerende besætninger eller prøverne værende fra orner. Da disse få positive prøver er baseret på enkeltprøver, er det nødvendigt at tage en række flere prøver i disse besætninger før det med sikkerhed kan fastslås, om der reelt er sket en spredning af vaccinevirus til disse besætninger. E. Ved testning af blodprøver fra 5 ældre søer, og dermed formentlig ikke vaccinerede, fra 20 regelret vaccinerende besætninger (i alt 100 prøver) findes kun 1 prøve med højere reaktion (og denne prøve har kun titer 50) i vaccine IPT end i DK IPT. Det skal dog bemærkes, at disse besætninger kun har vaccineret i omkring 4 uger samt at de 100 søer næsten alle er positive for dansk PRRS og derfor sandsynligvis ikke særligt modtagelige for vaccinevirus. F. En nærmere analyse af den molekylærbiologiske karakteristik af isolatet fra Fyn samt vaccinevirus “direkte fra vaccineflasken” er nu udført på SVIV og er baseret på sekventering af 2875 baser af de i alt 3188 baser i ORF2-7 og et deraf “oversat” pseudoprotein af ORF2-7 (de strukturelle proteiner) på 968 aminosyrer. Hele virus inklusive ORF 1 er ca 15000 baser så det sekventerede område udgør omkring 20% af hele virus genomet. Sammenligning af vaccinevirus, udgangsvirus for vaccinen (VR2332), Fyn isolatet samt en række øvrige amerikanske isolater viste følgende forhold.

Niveau	på nukleotid niveau	aminosyre niveau
Vaccinevirus - VR2332:	99,7% lighed (6 nt forskelle)	99,4% (6 aa forskelle)
Vaccinevirus - Fyn:	99,5% lighed (16 nt forskelle)	99,4% (7 aa forskelle)
Fyn - VR2332:	99,3% lighed (18 nt forskelle)	99,2% (9 aa forskelle)

Til sammenligning kan det nævnes, at Fyn isolatet kun ligner de øvrige amerikanske PRRS virus med 93,3-96,6% på nukleotid niveau (88-195 forskelle) og 91,3-95,5% på aminosyre niveau (39-74 forskelle), mens ligheden med europæiske isolater af PRRS kun er omkring 65%. Analysen tyder således på en overordentlig sandsynlig sammenhæng mellem vaccinevirus og isolatet fra besætningen på Fyn. Fyn isolatet er også tæt relateret til det oprindelige amerikanske vildtype-ophav til vaccinestammen, men de samlede resultater indtil nu antyder en sammenhæng til brug af vaccinen på dispensation i KS-systemet. Analysen tyder ikke på, at rekombination er fundet sted, men det må understreges, at analysen hidtil kun omfatter omkring 20% af hele genomet. Antallet af forskelle mellem vaccinevirus og det nye isolat antyder dog, at der foregår en vis genetisk drift (henholdsvis 16 nucleotid og 7 aminosyreforskelle) inden for det analyserede område.

Status

På det foreliggende grundlag kan det derfor konstateres, at PRRS vaccinen tilsyneladende har en spredningstendens der er højere end forventet. Situationen er dog sandsynligvis begrænset til relativt få besætninger og Danske Slagterier må tage de nødvendige forholdsregler for at imødegå situationen med smitte fra vaccinerede til ikke-vaccinerede orner på KS-stationerne. Den observerede spredningstendens vil naturligvis medføre, at laboratorieovervågningen for uventede vaccinereagenter fra SVIV’s side i samarbejde med Danske Slagterier intensiveres. Ligeledes bør besætninger som de her beskrevne følges nøje for at se om vaccinevirus forsvinder igen. Derudover intensiveres kortlægningen af den mulige genetiske baggrund for vaccinevirus evne til spredning samt mulige genetiske drift. Denne viden vil endvidere være nyttig ved analyse af eventuelle rekombinanter, idet det fra starten har været klart, at det ikke kan udelukkes, at rekombinanter mellem vaccinevirus og dansk virus kan opstå. Denne risiko må stadig vurderes som lav, men hvis vaccinevirus besidder en større evne til replikation og spredning end forventet, er det naturligvis endnu mere vigtigt at have de grundliggende laboratoriemetoder klar til at belyse situationen i detaljer. En rapport om situationen vil blive udarbejdet af Danske Slagterier og sendt til det Veterinære Vaccineudvalg og derigennem til Veterinærdirektoratet og Sundhedsstyrelsen for at holde dem informeret.

Orientering om PRRS