Formålet var at demonstrere, hvorvidt en sanering for PRRS kunne lykkes i et mindre område med få PRRS positive besætninger. Ingen af områderne der deltog i projektet blev total fri for PRRS.

Formålet med projektet ”områdesaneringer for PRRS” var at demonstrere, hvorvidt en sanering for PRRS kunne lykkes i et mindre område med få PRRS positive besætninger. Ingen af områderne der deltog i projektet blev total fri for PRRS. De involverede rådgivere - konsulenter og dyrlæger - har via projektet opbygget en betydelig viden og erfaring med hensyn til optimering af sundhedstilstanden i produktionsbesætninger. Udvalgte områders erfaringer ved deltagelse i projektet fremgår i notatet.

Formål

At demonstrere, hvorvidt en sanering for PRRS kan lykkes i et mindre afgrænset område, hvor der er få positive PRRS besætninger.

Projektet blev udbudt til samtlige lokale svineproduktionsudvalg. Blandt kriterierne for deltagelse i projektet var, at projektledelsen var placeret hos det lokale svineproduktionsudvalg, som var ansvarlig over for Landsudvalget for Svin. Der skulle være en faglig projektorganisation med en distriktsdyrlæge tilknyttet, som skulle godkende de enkelte saneringsprojekter. Et afgørende krav var, at det enkelte lokale projekt kun blev gennemført, hvis alle svineproducenter i området gav deres forhåndstilsagn til deltagelse.

Projektperioden var fra primo maj 1997 til ultimo oktober 1998.

Landsudvalget godkendte i april 1997 fem områder ud af 12 forslag (tabel 1). 2 områder, Vendsyssel Nord og Lolland, gennemførte hele projektforløbet. Området ”Rougsø og Nr. Djurs” stoppede i august 1997 og Mørkøv stoppede i februar 1998, da der ikke var fuld opbakning fra alle svineproducenter. Langeland og Ærø stoppede i januar 1998, da det ikke lykkes at få samtlige med til saneringen. Tåsinge stoppede i juni 1998, fordi der var en sobesætning, som var blevet smittet og havde solgt seropositive dyr videre til 2 besætninger i området.

Ingen af områderne blev 100 % PRRS fri. Tabel 2 og 3 viser en opgørelse over PRRS status den 11. august 1997 og den 4. august 2000.

Tabel 1. Projektforslag den 21. april 1997

Områdesaneringer		Organisation	Geografi	Antal besætninger	Skønnet max. antal positive
1	Rougsø og Nr. Djurs	**	***	79	25
2	Løgstør	**	**	¹⁾	50
3	Langeland, Tåsinge og Ærø	**	***	250	50
4	Mørkøv, Ringsted og Nysted	***	*	175/334	50
5	Skagen og Frederikshavn	**	***	194¹⁾	15
6	Fjerritslev og Brovst	**	**	168 + 81	30
7	Vendsyssel Vest I	**	**	437¹⁾	?
8	Vendsyssel Vest II	**	**	317	?
9	Vendsyssel Øst I	**	**	267	?
10	Vendsyssel Øst II	**	*	390	?
11	Sydthy, Nordthy og Mors	?	***	950	?
12	Gjøl	?	**	Få?	?
¹⁾ Kan gøres mindre

Tabel 2. PRRS status pr. 11.august 1997

Område		----------- Antal besætninger -----------			% positive
		Total	Testet	Positive
1.	Nørredjurs (inkl. rundzone)	34	27	10	37,0
	Rougsø	71	49	11	22,4
2.	Vendsyssel Nord	288	192	8	4,1
3.	Løgstør	74	14	4	28,5
4.	Sjælland og Lolland Falster	330	139	48	34,5
5.	Sydfyn i alt	234	214	37	17,3
	- Tåsinge	54	48	5	10,4
	- Langeland	126	116	17	14,6
	- Ærø	54	50	15	30,0

Tabel 3. PRRS status pr. 3. august 2000 (Kilde PRRS databasen)

Område	----------- Antal besætninger -----------			Procent positive
	Total	Testet	Positive
Vendsyssel Nord	217	103	19	18,4
Østlolland	126	78	32	41,0
Fyn (Tåsinge)	50	28	5	17,9

Projektforløbet

Kortlægning af PRRS status og omsætningsmønstrer i samtlige besætninger i området
Udarbejdelse af saneringsplaner i positive besætninger
Afsluttende test af området vha. blodprøver og kødsaftprøver

Omkostninger

Blodprøveudtagningen og analyseomkostninger til kortlægning af områderne.

Områdebeskrivelse og beskrivelse af omsætningsmønstrer blev afregnet med 500 kr. pr. besætning i området.

De seropositive besætninger fik dækket udgifter til en serologisk profil og et engangsbeløb på 2.000 kr. til udarbejdelse af en handlingsplan.

Analyseudgifterne til den afsluttende områdetest, men ikke dyrlægens honorar for prøveudtagningen.

Erfaringer fra projektet Omsætnings- og handelsveje

Der foregår stadigvæk transport af grise som er økonomisk og sundhedsmæssigt fagligt ubegrundet. Et eksempel var et PRRS positivt avlsdyr, der via Husdyrauktionen i Brørup og dernæst via 2 handelsmænd blev flyttet til Ærø.

Erfaringerne fra projektet viser også at det er yderst vanskeligt at regionalisere selv små områder i Danmark af frivillighedens vej.

Manglende opdatering af registre

Det viste sig, at indholdet i de diverse registre ikke var et spejlbillede af virkeligheden. Der var ejendomme, som var ophørt med svin, der stadigvæk var registreret med svin i CHR-registret. Modsat var der også ejendomme med svin, der ikke var registreret med svin i CHR-registret, og oplysningerne om besætningsstørrelsen var i nogle tilfælde ikke opdateret. Det er besætningsejerens ansvar at meddele sådanne oplysninger til CHR-registret via den årlige erklæring, som CHR registret udsender til alle. Myndighederne har efterfølgende på opfordring af erhvervet gennemført en væsentlig forenkling af den årlige erklæring.

I PRRS databasen var mange af besætningerne ikke registreret med en PRRS status pga. manglende indsendelse af orange svarkort. Alle besætningsejere havde fået tilsendt et orange svarkort, hvor de ved at returnere det frivilligt giver deres skriftlige tilladelse til at blive registreret i PRRS databasen.

Rådgivningen

De involverede konsulenter og dyrlæger har gennem projektet erhvervet en betydelig viden og erfaring om hvorledes smittede besætninger stabiliseres med hensyn til PRRS. Det vil sige, at man lokalt har opbygget en viden, som gør det muligt at optimere et produktionsanlæg også under hensyntagen til sundhed. Denne viden vil ofte kunne udnyttes til at gennemføre sundhedsmæssige forbedringer på andre områder end PRRS.

Erfaringer fra Nord Jylland

I Nord Jylland var det forholdsvis let at motivere folk til at deltage i projektet, da der var forholdsvis få PRRS positive besætninger.

Svineproducenterne gik ind i arbejdet med screening og saneringer i samarbejde med deres lokale dyrlæger og svinerådgivere. I hele processen var der god hjælp fra omsætningssystemerne, de lokale smågrisesalg, DC-smågrisesalg og SPF-selskabet. De kørte ikke dyr sydfra op i saneringsområdet, og når det skete var det helt klart aftalt at det var PRRS-frie dyr.

Men da svinenoteringen så i 1998 faldt blev det markedsmekanismerne der bestemte omsætningen. Svineproducenterne (slagtesvineproducenterne) var ikke længere til at motivere til kun at købe frie grise ind, de indkøbte de billigste grise selvom de havde PRRS, det handlede efterhånden kun om økonomi og overlevelse.

Vedrørende saneringer af besætninger, gik det meget godt med de første, som var besætninger af forholdsvis rimelig størrelse, max. 125 søer. Besætningsejerne var lette at overtale, da de havde forholdsvis mange sygdomme sammen med PRRS i besætningen, og de troede selv på at en sanering ville lykkes. Området har da også den glæde, at de besætninger der har saneret endnu er frie for PRRS. Men da der så faldt en forholdsvis stor besætning på godt 500 søer inkl. slagtesvin, og da en delsanering med dyr på ejendommen ikke lykkedes, var besætningsejeren ikke motiveret til en totalsanering. Rådgiverne kunne heller ikke finde den fornødne økonomi i en totalsanering, og kunne derfor heller ikke anbefale det.

I forbindelse med sanering af de mindre besætninger, drejede det sig meget om at motivere og finde en fornuftig økonomisk model, der kostede den enkelte producent mindst muligt.

Erfaringer fra Lolland

Projektet startede på et dårligt økonomisk tidspunkt, set i forhold til saneringer, idet noteringen var i top på 14 kr.

Den høje afregningspris medførte, at producenterne i området skulle bruge lang betænkningstid til at afgøre om de ville bakke op om projektet. Derudover betød den høje afregningspris, at det var svært at argumentere for en sanering, når der ikke var en entydig økonomisk fordel for den enkelte producent, da de fleste besætninger havde gode produktionsresultater på trods af PRRS.

Smågriseomsætningen kunne ikke styres i området, da det var ikke muligt at få en aftale med omsætterne om ikke at transportere PRRS positive grise ind i området. Det er erfaringen fra tidligere saneringer bl.a. Aujeszky, at en sanering af et området eller hele landet vil kræve lovgivning og cirkulærer vedr. omsætning af dyr, for at få alle led med.

Der var mange producenter i området i forhold til de ressourcer der var afsat til projektet. Hvis det havde været muligt at opdele området i mindre delområder, havde det været nemmere at "time" opklarings og beslutningsfasen i et antal besætninger ad gangen. Forudsætningen herfor er selvfølgelig at delområderne afstandsmæssigt kan adskilles, så der ikke kommer gensmitte undervejs mellem delområderne.

Der er erhvervet en stor erfaring på baggrund af projektet, som anvendes i dag bl.a. også indenfor mycoplasma saneringer. I starten af projektet manglede den konkrete viden om del-saneringer for PRRS, bl.a. omkring håndtering af avlsdyr, og ikke mindst hvor stor succesraten er for at det vil lykkes. Den faglige usikkerhed, kombineret med dårlig timing i forhold til høj notering, gjorde at besætninger, der ikke havde problemer pga. PRRS, ikke ønskede at investere i et usikkert projekt, der mere var til naboens, end til egen fordel. En områdesanering, hvor de smittede besætninger skal bære økonomien alene, vil være svær at gennemføre, hvis der ikke er store produktionsproblemer forbundet med sygdommen.

Områdesaneringer for PRRS