I november 1992 blev index hos Landrace og Yorkshire udvidet med kuldstørrelse. I forbindelse med indexændringen blev det diskuteret, hvordan index skulle præsenteres. Det blev besluttet at fastholde den hidtidige fremgangsmåde, hvor index standardiseres.

I november 1992 blev index hos Landrace og Yorkshire udvidet med kuldstørrelse. I forbindelse med indexændringen blev det diskuteret, hvordan index skulle præsenteres. Det blev besluttet at fastholde den hidtidige fremgangsmåde, hvor index standardiseres.

Standardisering anvendes for at præsentere index på en let overskuelig måde. Desuden giver det brugeren mulighed for en nøjagtig vurdering af et givet dyr i forhold til dets race.

Spredningen på ustandardiserede index bliver større jo flere egenskaber, der indgår i index og jo større afprøvningsomfang, der er i racen. Derfor er der et skel mellem Landrace/Yorkshire og Duroc/Hampshire. Variationen i det ustandardiserede index er væsentlig større i Landrace og Yorkshire. Skellet forsvinder imidlertid ved standardiseringen.

Standardiseringen ændrer ikke rangeringen blandt dyrene, standardiseringen ændrer blot på indexforskellen mellem dyr. Det bedste dyr i racen er således det bedste, uanset om der standardiseres eller ej. Det er ikke muligt at lave en standardisering, der gør variationen i index ens for alle dyrkategorier i hver race.

Den tydeligste konsekvens af forskellen i indexets sammensætning og standardiseringens virkning hos racerne er, at ornernes index i Landrace og Yorkshire udviser mindre variation end Duroc og Hampshire orners index. Det påvirker naturligvis også indexniveau hos afkommet, ungdyr i de hvide racer ligger dermed ikke så højt i index som ungdyr i Duroc og Hampshire.

Tydeligst ses det på KS-listen, hvor de bedste orner i de farvede racer når op mellem 150 og i index. I Landrace og Yorkshire har de bedste orner mellem 130 og 140 i index.

Baggrund

I november 1992 blev index hos Landrace og Yorkshire udvidet med kuldstørrelse. Der er således i dag 4 egenskaber i index hos disse to racer. Index for Duroc og Hampshire omfatter 3 egenskaber.

I forbindelse med indexændringen blev det diskuteret, hvordan index skulle præsenteres.

Det blev besluttet at fastholde den hidtidige fremgangsmåde, hvor index standardiseres.

Standardisering anvendes for at præsentere index på et let overskuelig måde. Desuden giver det brugeren mulighed for en nøjagtig vurdering af et givet dyr i forhold til dets race. Standardisering af index anvendes i øvrigt i næsten alle avlssystemer uanset dyreart.

Standardiseringen fastlægges i vores tilfælde af flere grunde ud fra sopopulationen i hver enkelt race. Helt præcist er det gruppen af afkomsprøvede, aktive søer samt afgåede, afkomsprøvede søer, der er afgået indenfor de seneste 180 dage, som ligger til grund for standardiseringen.

Blandt grundene til at vælge denne population som grundlag kan nævnes, at det er en stor, stabil og familiemæssigt bredt sammensat gruppe af dyr.

Standardardiseringsfaktorens størrelse bestemmes af flere forhold:

Forskellig "naturgivet" variation
Forskellige egenskaber i index
Forskelligt afprøvningsomfang

Den "rå" eller ustandardiserede spredning bliver større jo flere egenskaber, der indgår i index og jo større afprøvningsomfang, der er i racen.

I praksis viser der sig derfor et skel mellem Landrace/Yorkshire og Duroc/Hampshire.

Den rå variation er væsentlig større i Landrace og Yorkshire på grund af de ovenstående forhold. Dette forhold forsvinder imidlertid ved standardiseringen.

Derudover adskiller racerne sig yderligere ved, at information til FGK indløber senere i dyrenes liv. Der indgår således først egen information for et hundyr, når det farer første gang, for en orne endog først når hans døtre farer. Indtil da er FGK et gennemsnittet for forældrene.

Her fremkommer derfor også den store forskel imellem racerne på orners og ungdyrs indexniveau. For mens sopopulationen i de fire racer har samme gennemsnit og spredning, er det langt fra tilfældet på ornesiden. Her er der større variation og dermed højere index for de farvede racer på grund af, at samtlige egenskaber i index kan afprøves ved individprøven. Ligeledes har søerne i de hvide racer en større afprøvningsmængde i forhold til ornerne end tilfældet er hos de farvede racer. Det medvirker ligeledes til en lavere variation i de hvide orners index i forhold til de farvede.

Når et givet dyrs index vurderes fortæller index således, hvordan dyrets værdi er i forhold til racens søer.

Til slut skal det understreges, at standardiseringen ikke ændrer rangeringen blandt dyrene, standardiseringen ændrer blot på indexforskellen mellem dyr. Det bedste dyr i racen er således det bedste, uanset om der standardiseres eller ej.

Indexberegning