Holddriftsprogrammet indeholder forslag til mange forskellige holddriftssystemer, som vises ved at indtaste antal sohold. Desuden vises forslag til dimensionering af alle staldafsnit.

Holddriftssystemet er det grundlæggende element i et netværkssamarbejde. Formålet med samarbejdet er at opnå en rationaliseringsgevinst i form af stordriftsfordele samt en bedre effektivitet og produktivitet. Deltagerne i et netværkssamarbejde opnår dermed, hver især og samlet, en bedre produktionsøkonomi, også kaldet værditilvækst eller added value.

Hvis der er planer om at etablere et netværkssamarbejde bør det nøje analyseres hvordan andre lokaliteter/bedrifter, der skal indgå i samarbejdet med en sobesætning, passer med sobesætningens ønskede holddriftssystem således, at eventuelle tilpasninger hos samarbejdsparterne kan gennemføres samtidig med omlægning til holddrift.

For at lette planlægningsarbejdet har Landsudvalget for Svin, i samarbejde med svinerådgivere, udviklet programmer til planlægning, dimensionering og styring af holddriftssystemer, samt et program til planlægning af omsætning af grise.

Holddriftsprogrammet indeholder forslag til mange forskellige holddriftssystemer, som vises ved at indtaste antal sohold. Desuden vises forslag til dimensionering af alle staldafsnit. Derved fås et overblik over den nødvendige staldkapacitet, dels på den enkelte lokalitet, dels samlet for hele produktionssystemet. Der vises også et overslag over arbejdsforbrug og investering. Omsætningsprogrammet kan vise hvem og hvornår de enkelte samarbejdspartnere skal have grise. Programmet kan endvidere udarbejde en kalender med angivelse af, hvornår de enkelte sohold skal løbes, fare og fravænne. Dermed fås et overblik over hele arbejdsrytmen i et holddriftssystem.

Baggrund

Det kan være svært at få et tilstrækkeligt overblik over holddriftssystemet og endnu sværere at få overblik over, hvordan parterne i et netværkssamarbejde bedst indpasses, så netværket bliver til et samlet og harmonisk produktionssystem.

Der er udviklet en række holddriftssystemer til både fire og fem ugers fravænningsalder, som passer ind i såvel de traditionelle staldsystemer som de nye FRATS staldsystemer. Mulighederne og grundlaget for at etablere netværkssamarbejde er således tilstede.

Succes med holddrift kræver overblik samt langsigtet planlægning og styring. For at opnå et tilfredsstillende resultat, for alle parter i et netværkssamarbejde, er det vigtigt, at antal grise pr. fravænningshold er så tæt på målet samtidig med en så lille spredning i grisenes vægt som muligt.

Holddriftssystemer

Alle holddriftssystemer defineres ud fra antal sohold. Afstanden mellem soholdene i et holddriftssystem kan variere. I et holddriftssystem med otte hold kan holdene fordeles med 2-3-3-2-3-2-3-3 uger mellem holdene. Seks ud af de otte hold har fem ugers ophold i farestalden til rådighed, og to hold har seks uger til rådighed. Summen af uger mellem soholdene skal svare til søernes cyklus. I det ovennævnte eksempel er summen 21 uger, svarende til søernes cyklus ved fire ugers fravænning.

Derudover skal der være plads til fareholdene i farestalden. I et otte-holds system skal der være plads til to farehold samtidigt i farestalden. Derfor må afstanden mellem fareholdene nødvendigvis placeres således, at der ikke pludselig skal være tre hold i farestalden. Ud fra den måde holdene er fordelt på i et otte-holds system, har hvert hold hhv. 5-6-5-5-5-5-5-6 uger til rådighed i farestalden.

Holddriftssystemerne i soholdet er ens, uanset om smågrisene fravænnes til en FRATS stald eller til en smågrisestald. Forskellene i holddriftssystemerne i tabel 1 og 2, er alene antal sektioner til grise, som er forskellige og afhængige af om grisene produceres i enkelt FRATS, dobbelt FRATS eller traditionelle stalde. I tabel 1 ses hvor mange sektioner der foreslås til grise til forskellige holddriftssystemer, når grisene produceres i traditionelle systemer med smågrise- og slagtesvinestalde.

Tabel 1. Holddriftssystemer til produktionssystemer med smågrise- og slagtesvinestalde
Antal hold	Fravæn- ningsalder	Afstand mellem farehold, uger	Hold i farestald	Hold i smågrise- og slagtesvinestalde
7	4/5	3-3-3-3-3-3-3/4	2	7
8	4	2-3-3-2-3-2-3-3	2	8
9	4	2,5-2-2,5-2,5-2-2,5-2,5-2-2,5	2	9
11	5	2-2-2-2-2-2-2-2-2-2-2	3	10
12	4	2-2-2-1-2-2-2-1-2-2-2-1	3	11
13	4	1-2-2-1-2-2-1-2-2-1-2-2-1	3	12
14	4	1,5-1,5 osv.	4	13
16	4	1-1-2-1-1-2-1-1-2-1-1-2-1-1-2-1	4	15
21	4	1-1-1-osv.	5	20
22	5	1-1-1-osv.	6	19

I FRATS staldsystemer er der en række valgmuligheder, som har indflydelse på dels antal FRATS- sektioner, dels antal slagtesvinesektioner der skal til, såfremt der vælges et dobbelt FRATS system. I dobbelt FRATS systemerne kan der vælges et 50/50 procent system, hvor grisene skal flyttes ved ca. 30 kg eller et 60/40 procent system, hvor 40 procent af grisene flyttes ved ca. 40 kg.

Grise udtaget af dobbelt FRATS systemerne kan udtages efter følgende modeller:

Tilfældig udvælgelse
Flyt de største eller de mindste grise
Flyt galtgrisene til en slagtesvinesektion med restriktiv fodring.

I tabel 2 ses antal FRATS og antal slagtesvinesektioner der anbefales, forudsat at grisene flyttes ved ca. 30 kg fra FRATS staldene. Hvis grisene flyttes ved ca. 40 kg kan antal slagtesvinesektioner reduceres.

Tabel 2. Holddriftssystemer til FRATS stalde
Antal hold	Fravæn- ningsalder	Afstand mellem farehold, uger	Hold i farestald	FRATS/ slagtesvin	FRATS/ slagtesvin
7	5	3-3-3-3-3-3-5	2	6/4	-
8	4	4-1-5-1-4-1-4-1	2	-	4/3
8	4	2-3-3-2-3-2-3-3	2	7/5	-
11	5	2-2-2-2-2-2-2-2-2-2-2	3	9/6	5/3
12	4	2-2-2-1-2-2-2-1-osv.	3	11/7	6/4
14	4	1,5-1,5 osv.	4	13/8	7/4
16	4	1-1-2-1-1-2-1-1-2-1-1-2-1-1-2-1	4	15/9	8/5
21	4	1-1-1-osv.	5	19/12	10/6
22	5	1-1-1-osv.	6	18/12	10/6

I dobbelt FRATS systemer ønskes der ofte store hold grise på 600-1000 stk., fordi 40-50 procent af grisene flyttes til slagtesvinesektioner. Antal grise pr. hold øges ved at reducere antal sohold. I et holddriftssystem med otte sohold og 400 søer, fravænnes der ca. 500 grise pr. hold. Hvis det samme antal søer fordeles på fire sohold, fravænnes der ca. 1.000 grise pr. hold. Ved fire sohold er der kun et farehold i farestalden og ingen ”overlap” mellem fareholdene. Derved øges risikoen for store variationer i antal grise pr. hold. Som alternativ til at reducere antal sohold, anbefales det at overveje fordele og ulemper ved at fylde en FRATS sektion med grise fra to farehold. Fyldning af en FRATS sektion med to hold grise er dog ikke realistisk på grund af dårlig staldudnyttelse, hvis der er mere end to uger mellem holdene.

I et holddriftssystem med otte sohold er der ofte tre uger mellem holdene. Det er imidlertid muligt at lægge holdene, så der kun er en uge imellem to hold der fravænnes. Soholdene bliver dermed fordelt med 4-1-5-1-4-1-4-1 uger mellem holdene. De to hold behøver ikke være af samme størrelse. Det første hold kan godt have fx 75 procent af det samlede antal søer i de to hold, men de fleste staldindretninger passer dog bedst til sohold af ens størrelse.

Valg af holddriftssystem

Holddrift er et strategisk valg, og det er normalt forbundet med omkostninger at ændre til et andet holddriftssystem. Det anbefales derfor at gennemføre en grundig planlægning sammen med rådgivere, der har erfaring med holddrift, inden det besluttes hvilket holddriftssystem der skal anvendes, og omlægning iværksættes.

Antal sohold i et holddriftssystem kan være fra 1-22, normalt er der 3-22 sohold i et holddriftssystem.

Holddriftssystemer med 7, 8, 9, 12, 13, 14, 16 og 21 sohold passer til fire ugers fravænning, og systemer med 4, 7, 11 og 22 sohold passer til fem ugers fravænning.

For at kunne fravænne en bestemt ugedag, fx torsdag, skal afstanden mellem soholdene være i hele uger. I holddriftssystemer med 7, 8, 11, 12, 13 og 16 sohold er afstanden mellem holdene i hele uger. I holddriftssystemer med fx 4, 9 og 14 sohold er afstanden mellem soholdene ikke hele uger, og i disse systemer er det nødvendigt at skifte mellem fx torsdag/mandag som fravænningsdag.

Det anbefales at vælge et holddriftssystem, hvor der kan fravænnes en bestemt ugedag. Fravænning på skiftende ugedage medfører også at smågrisestaldene skal tømmes på skiftende ugedage. Det vil ofte medfører dårlig udnyttelse af slagtesvinestalden. Endvidere skal der løbes søer i weekenden hvis søerne fravænnes en mandag. Endvidere vil der ofte være både løbninger og faringer i samme weekend.

I systemer med 8 og 16 sohold har smågriseholdene ikke samme opholdstid i smågrisestalden. Hver ottende hold har en uge kortere opholdstid. Til gengæld har disse hold en uge længere opholdstid i slagtesvinestalden.

Hvis antal sohold er det samme som antal grisehold, bliver den samlede opholdstid i smågrise- og slagtesvinestalden altid den samme som søernes cyklus.

Farestier

Holddrift med mere end en uge mellem holdene kræver i de fleste tilfælde flere farestier end ugedrift. Årsagen er længere ophold i farestalden til ammesøer ved kuldudjævning, udsving i antal søer der kommer til faring og plads til ammesoens egne grise.

Det anbefales, at grise fra søer der anvendes som ammesøer, bliver i farestalden fx ved en "ammetante" således, at de ikke skal flyttes til en smågrisestald eller FRATS stald udenfor de normale fravænningsdage. Alternativt kan der være små bufferstalde på lokaliteten til søer med alt-ind alt-ud produktion, hvor de små fravænnede grise har optimale forhold.

Af tabel 3. ses antal farestier der kræves til 650 søer ved de forskellige holddriftssystemer.

Tabel 3. Antal farestier til 650 søer
Sohold	7	8	11	12	21	22
Fravænningsalder, uger	5	4	5	4	4	5
Antal søer pr farehold	88	77	56	51	29	28
Antal farehold	2	2	3	3	5	6
Levendefødte	13,3	13,0	13,3	13,0	13,0	13,3
Antal efter kuldudjævning	12	12	12	12	12	12
Pladser til fareholdene	176	154	168	153	145	168
Pladser til ammesøer	10	7	13	9	8	13
Pladser til udsving i holdstørrelse	6	5	6	6	0	0
Pladser til ammesoens grise	10	7	7	5	3	4
Pladser i alt	202	173	194	173	156	185

Holddriftssystemerne med 7, 8 og 12 hold kræver ca. 10 pct. flere farestier end ugedrift. Holddriftssystemet med 11 sohold kræver kun 5 pct. flere farestier end ugedrift.

Korrekt dimensionering af farestalden er en forudsætning for at kunne styre et holddriftssystem således, at det antal "tvangs" fravænninger som skyldes pladsmangel, reduceres til det mindst mulige.

Styring af holddrift

Succes med holddrift måles på hvor tæt antal grise pr. hold ligger på målet, og at vægtspredningen mellem grisene i holdet er så lille som mulig.

Hvis der som gennemsnit forventes en faringsprocent på 85, består styringen i, at der fx løbes 15 procent flere søer/polte end målet for antal søer, der skal fare i et farehold. Hvis målet er 50 søer i fareholdet, skal fx løbes 57 søer og polte.

Det der i særlig grad kræver overblik og planlægning ved styring af et holddriftssystem er udskiftning af søerne og dermed tillæg/indkøb af sopolte. Udskiftningen skal være planlagt på langt sigt for at sikre det rigtige antal løbeklare polte, der er en forudsætning for at få løbet det korrekte antal søer/polte til hvert løbehold.

Af nedenstående tabel ses sammenhængen mellem antal søer der løbes, og antal søer der farer. Undersøgelser har vist, at 2/3 del af variationen i antal grise der fravænnes pr. farehold skyldes, at der ikke er løbet det korrekte antal søer/polte pr. farehold. Hvis der er løbet det korrekte antal søer/polte i et farehold, så er det overvejende sandsynligt, at der farer det antal søer, der er angivet som variation i antal der farer, se tabel 4. Kun hvis der opstår en uventet stor ændring i faringsprocenten, vil antal søer der farer være større eller mindre end den angivne variation.

Som det ses af tabellen falder variationen i antal søer der farer pr. hold med stigende antal søer i løbeholdet.

Tabel 4. Variation i antal søer der farer ved en faringsprocent på 85
Antal der skal løbes	Søer til faring	Variation i antal der farer	Variation i pct.
12	10	8-12	20
24	20	17-23	15
35	30	27-33	10
47	40	36-44	10
59	50	46-54	8
71	60	66-64	7
82	70	65-75	7
94	80	75-85	6
106	90	85-95	5
118	100	95-105	5

Udjævning af størrelser sohold

Ved ugedrift er der aldersmæssigt overlap mellem fareholdene. Det vil sige, at de sidste søer i et hold farer nogenlunde samtidigt med de første søer i det efterfølgende hold. Når der skal fravænnes et hold søer er der, ved ugedrift, altid nogle kuld grise i det efterfølgende sohold, der er klar til fravænning. Dermed er der mulighed for en delvis udjævning af antal søer, der fravænnes pr. hold.

Ved holddrift med to uger eller længere mellem fareholdene er der ingen overlap og dermed ingen mulighed for ved fravænning, at fremrykke kuld fra det efterfølgende farehold. Den manglende mulighed for udjævning mellem holdene, ved holddrift, stiller langt større krav til styring af fareholdenes størrelse end ved ugedrift. Kun i et holddriftssystem med 11 sohold (to ugers drift) og fem ugers fravænningsalder er der mulighed for tilsvarende overlap mellem fareholdene, som ved ugedrift. Et holddriftssystem med 11 sohold er derfor lettere at styre end andre holddriftssystemer.

Der må advares mod holddriftssystemer, hvor der kun er et farehold i farestalden. Et sådan system giver ingen mulighed for brug af ammesøer ved kuldudjævning, og arbejdsbelastningen omkring løbning, faring og fravænning er stor i forhold til den daglige drift.

Hvert holddriftssystem giver forskellige muligheder for håndtering af ammesøer. Håndteringen skal derfor nøje gennemgås og tilrettelægges ud fra mulighederne i lige netop det valgte holddriftssystem.

Der bør være skiftepladser svarende til et hold søer. Manglende skiftepladser medfører, at søerne skal flyttes ud og ind af farestierne samme dag. Tvungne flytninger medfører endvidere, at søerne i nogle holddriftssystemer skal flyttes fra løbestalden til drægtighedsstalden i implanteringsperioden. Det giver øget risiko for omløbere/fostertab.

Holdstørrelser

De optimale holdstørrelser i soholdet afhænger af om smågrisene skal flyttes fra lokaliteten med søer ved fravænning eller ved 30 kg. De fleste transportvogne har en kapacitet på 400-900 stk. 7 kg grise eller -375 stk. 30 kg grise. Der findes både mindre og større vogne.

Fordelene ved holddrift i soholdet er arbejdsrationalisering og større sikkerhed for afsætning af grisene. De fleste slagtesvineproducenter efterspørger leverancer på mindst 200 smågrise pr. gang. FRATS producenter vil ofte efterspørge endnu større hold, især hvis produktionen er baseret på dobbelt FRATS. Fordelene ved at samle søerne i få og store hold skal opvejes mod den risiko der er for store udsving i antal grise pr. hold. Endvidere er det vigtigt, at arbejdet i den enkelte besætning kan tilrettelægges på en måde, så de vigtige arbejdsopgaver som løbning, faring, drægtighedskontrol og tilsyn med smågrisene kan udføres på en fuld forsvarlig måde.

Arbejdsrationaliseringen målt i timer pr. so er stærkt aftagende, når holdstørrelserne kommer over 30 søer. Af nedenstående figurer fremgår tidsforbruget pr. so i en besætning på 220 søer, der har hhv. 10, 18 eller 26 søer pr. hold, og en besætning på 675 søer med hhv. 30,53 og 80 søer pr. hold.

Ved at opdele søerne i otte sohold i stedet for 21, reduceres arbejdstiden med ca. fem procent i soholdet, i besætningen med 220 søer, mod kun ca. 2,5 procent i besætningen med 675 søer. Medregnes smågrisene op til 30 kg, reduceres arbejdet yderligere ca. to procent. Derimod er arbejdsforbruget væsentligt reduceret, når besætningsstørrelsen øges fra 220 til 675 søer.

Størsteparten af arbejdsrationaliseringen ved holddrift er opnået ved holdstørrelser på 30 søer, svarende til godt 300 smågrise pr. hold. Flere søer pr. hold skal derfor være begrundet i et ønske fra aftagerne af smågrisene.


Figur 1.	Arbejdsforbrug pr. so

Ensartede grise

En af forudsætningerne for at opnå en god kapacitetsudnyttelse i slagtesvinestaldene, er indsættelse af det antal grise, som stalden er dimensioneret til. Af forskellige årsager, som fx genetisk variation, samt forskelle der skyldes alder og sygdom, vil der altid være en vis variation i dels smågrisenes størrelse og dels antal grise pr. hold. I et holddriftssystem med to eller flere uger mellem holdene bør der altid være bufferkapacitet til at håndtere disse variationer. Ved kortere tid mellem holdene kan der tages "ovenud" af holdene for på den måde at håndtere udsving i antal grise og vægt.

Ved fravænning er der typisk en spredning i grisenes vægt på 1 kg, svarende til 14 pct. Når grisene har en gennemsnitsvægt på 30 kg, er spredningen reduceret til ca. 12,5 pct., svarende til 3,8 kg. Grisenes vægt vil dermed typisk variere fra 22-38 kg, som det ses af figur 1. Hvis der er indgået aftale mellem smågrise- og slagtesvineproducenten om en mindstevægt på fx 26 kg, vil 11 pct. af grisene være for små og veje ca. 23 kg i gennemsnit.

Det er vigtigt for smågriseproducenten, at sikre sig tilfredse kunder og det er derfor naturligt, at det er smågriseproducenten, der etablerer den nødvendige bufferkapacitet på 15-20 pct. af et smågriseholds størrelse til at håndtere variationen i vægt og antal.


Figur 2.	Fordeling af grisenes vægt ved gns. 30 kg.

Omlægning til holddrift

I figur 3 er der vist to eksempler på omlægning fra ugedrift til holddrift. I eksemplerne omlægges der fra 21 sohold til hhv. 7 og 8 sohold.

Omlægning fra ugedrift til holddrift bør kunne gennemføres på en cyklus. Det kræver, at løbe- og faringslisterne gennemgås og at alle søer indplaceres i et sohold, der samtidig gives et nummer. Når der er overblik over fravænningsholdenes størrelse, skal der udarbejdes en plan der sikrer, at der er tilstrækkeligt med sopolte til rådighed til at fylde de hold op, hvor der mangler søer. Spredning i fravænningsalder vil altid være stor (3-5 uger) i en omlægningsfase. Det er vigtigt, at fodring, staldklima og eventuel medicinering tilpasses de yngre grise der fravænnes.


Figur 3.	Omlægning til holdrift.