Stalden havde en god funktion til slagtesvin med veldefinerede gødeområder og rene og tørre lejer. Hulernes isoleringsgrad og varmeforsyningen opfyldte ikke behovet til nyfravænnede grise i vinterhalvåret.

Vurderingen er foretaget på baggrund af et besøg i en smågrise/FRATS-besætning vinteren 2000/2001.

Stalden var indrettet med fem sektioner á 528 pladser til smågrise, eller 264 stipladser til slagtesvin. Hver sektion bestod af to rækker huler med en loftshøjde på ca. 1,35 m ved ydervæg og ca. 1,60 m ved hulens udgang. Hulerne var opbygget af 35 mm lodretstillede plastpaneler, med tag af vandfast limet spånplade med 125 mm isolering. Hulerne var forsynet med en nedhængende, regulerbar 1,25 m høj forkant, som var placeret ca. 2 m fra hulens bagvæg. Der var monteret et skråtstillet klimabræt/halmbræt 1,30 m fra hulens bagvæg. Dette klimabræt var 0,27 m højt.

Området mellem de to rækker huler bestod af et uisoleret overdækket område opbygget af stålspær med en tagdækning af plastisolbelagte, drypfrie stålplader. Loftshøjden i dette område var ca. 4 m. Stålspærrernes benhøjde var 2,7 m.

Stierne var 2,45 m bredde og 6,50 m lange. Gulvet var delvist spaltegulv og det faste gulv udgjorde 2,50 m af stien. Spalteelementerne havde en bjælkebredde på 80 mm og en spalteåbning på 20 mm. Der var spaltegulv i inspektionsgangen.

Vurdering af grisenes adfærd og varmetabet fra gulvvarmen tydede ikke på at varmeforsyning og isolering i hulerne var tilstrækkelig til nyfravænnede grise på 7-8 kg.

Den store afstand mellem forkant og klimabræt gav risiko for, at træk langs det faste gulv kunne bevæge sig hen over klimabrættet og ind i hulen, da det vendte skråt mod hulens bagvæg. At dømme ud fra temperaturen på returløbet fra gulvvarmen skete der en stor varmeafgivelse til hulerne, idet temperaturen faldt fra 53 °C i fremløbet til 20 °C i returløbet.

I stierne med grise under 15 kg var der fugt og gødning i hulerne langs hulens ene væg. Grisene i denne størrelse klumpede sig i flere af stierne sammen i hulens ene hjørne. I en sektion med grise i vægtintervallet 8-20 kg var der svineri i hele stien i fire ud af 12 stier. Svineriet forekom primært i stierne med de mindste grise. I syv stier var der svineri på det faste gulv uden for hulens 1,25 m forkant. De resterende stier fungerede uden svineri. Utilstrækkelig varmeforsyning og/eller træk i hulerne kunne være årsagen til, at de mindste grise klumpede sig sammen.

Stierne med grise større end 15 kg fungerede godt og lejerne var tørre. Der var fugt og foderrester på gulvet omkring foderautomaterne ca. 50-70 cm ud fra foderautomaternes kant.

Stalden havde en god funktion til slagtesvin med veldefinerede gødeområder og rene og tørre lejer. Hulernes isoleringsgrad og varmeforsyningen opfyldte ikke behovet til nyfravænnede grise i vinterhalvåret. Ved stor variation i indsættelsesvægt inden for sektionen ville det være en fordel med individuel regulering af hulerne.

Baggrund

Der er vedvarende interesse for alternative slagtesvinestalde, primært med det formål at opnå en lavere pris pr. stiplads end ved traditionelt byggeri. Staldene er ofte karakteriseret ved brug af lette konstruktioner og billige materialer og er som oftest uisolerede og med naturlig ventilation. Som regel vil det være et firma der lancerer ideen og standardiserer stalden i en type, som markedsføres i forskellige størrelser. Mange landmænd ønsker at få en vurdering af funktion og produktionsrisiko ved at etablere en alternativ stald, specielt i afklaringsfasen forud for valg af staldsystem.

Ofte har alternative stalde været kendetegnet ved lave etableringsomkostninger men til gengæld højere variable omkostninger til fx strøelse, arbejdskraft og energi.

For at imødekomme interessen og dermed give producenterne en mulighed for at vurdere relevansen af disse staldtyper, har Den rullende Afprøvning etableret et koncept til vurdering af sådanne stalde. Vurderingen foretages på baggrund af ét besøg i en besætning med en ny staldtype. I besøget deltager en konsulent og en klimakonsulent fra Den rullende Afprøvning.

Den vurderede stald var en såkaldt ”Fynbo-stald”. Stalden blev lanceret i efteråret 1999 af firmaet West Totalbyg ApS. Stalden var opbygget med styret naturlig ventilation, som blev styret af klapper, der kunne reguleres op og ned. Rumfanget var lille og bygningen bestod af isolerede huler i begge sider af stalden samt et uisoleret midterområde. Endnu er der kun få stalde, som er taget i brug.

Formålet med besøget var at give en funktionsvurdering af stalden. Besøget gentages yderligere én gang for at få afklaret funktionen under andre udeklimaforhold.

Materiale og metode

Vurderingen er foretaget på baggrund af et besøg i en smågrise/FRATS-besætning primo december 2000.

Stalden omfattede fem sektioner á 528 pladser til smågrise og 264 stipladser til slagtesvin. Hver sektion bestod af to rækker huler med en loftshøjde på ca. 1,35 m ved ydervæg og ca. 1,60 m ved hulens udgang. Hulerne var opbygget af 35 mm lodretstillede plastpaneler med tag af vandfast limet spånplade med 125 mm isolering. Hulerne var forsynet med en regulerbar 1,25 m høj forkant, som var placeret ca. 2 m fra hulens bagvæg. Der var monteret et skråtstillet klimabræt/halmbræt 1,30 m fra hulens bagvæg. Dette klimabræt var 0,27 m højt.

Området mellem de to rækker huler bestod af et uisoleret overdækket område opbygget af stålspær med en tagdækning af plastisolbelagte, drypfrie stålplader. Loftshøjden i dette område var ca. 4 m. Stålspærrernes benhøjde var 2,7 m (fig. 1).

Figur 1. Snit af Fynbo-stald

Stierne var 2,45 m brede og 6,50 m lange. Gulvet var delvist spaltegulv og det faste gulv udgjorde 2,50 m af stien. Det faste gulv var opbygget af 50 mm isolering, 7 cm grovbeton og 4 cm pudslag. Spalteelementerne havde en bjælkebredde på 80 mm og en spalteåbning på 20 mm. Der var spaltegulv i inspektionsgangen.

Figur 2. Grundplan af Fynbo-stald

Da stalden ikke er brandgodkendt som standard, skal den placeres minimum 10 m fra nærliggende bygninger og der skal søges individuel tilladelse hos den pågældende kommune i forbindelse med byggeriet. I de stalde som p.t. opføres er der tilsat et brandhæmmende materiale i plastpladerne således, at smeltepunktet når op over 1000 °C. Plastpladerne er i Tyskland godkendt som Klasse 1 beklædning (mindst 10 minutters beskyttelse af bagvedliggende materialer). På grundlag af dette vil der blive søgt godkendelse i Danmark.

Registreringer

Staldens udformning og produktionsforhold er beskrevet i tabel 1.

I forbindelse med vurderingen af staldklimaet blev der foretaget registreringer af temperatur og relativ luftfugtighed ude, temperatur og relativ luftfugtighed i grisenes opholdszone i hulerne, samt i staldens uisolerede midterområde. Desuden måltes CO₂- og NH₃-koncentrationen i hulerne samt på inspektionsgangen.

Tabel 1. Beskrivelse af udformning og produktionsforhold i besætningen

Bygning:
Huler (vægge, loft og stiadskillelser)	35 mm plastpaneler. U-værdi: gns. 0,7 W/m²/°C. Plastpanelerne var lodretstillede i ydervægge og sektionsadskillelser. Loftet bestod af 22 mm vandfast limet spånplade med 125 mm isolering og plastisolbelagte stålplader som tagplader.
Midterområde	Stålspær og træåse med tagbeklædning af plastisolbelagte stålprofilplader.
Ventilation:	Naturlig
Placering af:
Luftindtag	Over hulen ved hulens indgang og i hulens bagvæg (manuelt oplukkelig klap), som benyttes ved sommerventilation.
Luftafgang	Kip.
Styring Varme	TH-21 samt spjældmotor SM 59/45 og SM 58/30 for hhv. åbning af hulens 1,25 m forkant og den oplukkelige klap i bagvæggen. Stalden var etableret med gulvvarme som opvarmes via et oliefyr.
Stiindretning:	Delvist spaltegulv.
	Hulens areal mellem bagvæg og klimabræt udgjorde 0,07 m² pr. gris. Totalt udgjorde det overdækkede areal 0,11 m² pr. gris.
	Inventaret var lukkede 35 mm tykke plastplanker. Inventarhøjden var 1,03 m i det uisolerede område. Eneste åbning mellem stierne var fodringsautomaten.
Fodringsprincip	Tørfodring ad lib. via rørfodringsautomater (Beta-mat, West Totalbyg A/S) uden supplerende vand i stien.
Vandforsyning	Via foderautomat.
Gødningssystem	Rørudslusning (315 mm rør) af typen vakuum. Udløbet var hævet 3 cm over gyllekummens bund. Gyllekummerne lå på tværs af staldens længderetning er fælles for to stier. 43 cm kummedybde. Der er udluftning til gyllesystemet i hver ende af stalden.
Antal stipladser	5 sektioner á 528/264 stipladser til hhv. smågrise og slagtesvin.
Antal grise pr. sti	44/22 smågrise/slagtesvin
Stiens dimension, m (LxB)	6,30 x 2,45
Spaltegulvets dimension, m (LxB)	3,80 x 2,45
Fast gulvs dimension, m (LxB) Gulvhældning	2,50 x 2,45 6 - 8 pct.
Overdækket areal, m (LxB)	2,00 x 2,45
Gangbredde, m	0,80
Hulens højde, m	1,60 (ved udgang)1,35 (ved bagvæg)
Vægt v. indsættelse, kg	6-8
Vægt v. afgang, kg	30 i fire af de fem sektioner og 95-100 i den sidste af de 5

Resultater og diskussion

Ventilation

Fynbostalden er naturligt ventileret, baseret på termisk opdrift og tværventilation, men med mekanisk regulerbare åbninger bestemmende for luftskiftet under overdækningerne (appendiks).

Luftindtaget til stalden sker dels fra to 0,25 m høje faste åbninger over begge stirækker i hele staldens længderetning og dels fra en automatisk regulerbar 1,15 x 0,2 m åbning (lem) i ydervæggen under overdækningen i hver sti.

Luftafkastet sker via 1,1 m fast åbning i kip. Afkastet er ikke overdækket med undtagelse af 1 m over hvert spær.

Temperaturen/luftskiftet under overdækningerne bestemmes via en regulerbar 1,25 m nedadbukket forkant. Den nedadbukkede forkant reguleres via en spjældmotor og wiretræk. Åbningsgraden bestemmes ud fra gennemsnittet af to temperaturfølere, som er opsat repræsentativt under overdækningerne.

Ventilationsbehov (beregnet)

Belægning

Gns. Vægt

Drivhøjde

264 stk.

85 kg

1,7 m

Nødvendigt åbningsareal jf. dimensioneringsregler: 264 stk. x ca. 0,0475 m² = 12,5 m².

Luftindtag (opmålt)

Over overdækninger

Under overdækninger

I alt

7,35 m²

2,76 m²

10,11 m²

Luftafgang (opmålt): Kip 12,87 m²
Kip

Ved en udetemperatur på 20 °C bliver staldtemperaturen maksimalt 25 °C. Det nødvendige åbningsareal er dimensioneret ud fra et luftskifte på 300 m³ /vpe (varmeproducerende enhed) og skal være til rådighed både som luftindtag og afgang. Som tommelfingerregel gælder, at en halvering af arealet i afkastet kræver en firedobling af luftindtaget i siderne for at ventilationsbehovet er dækket.

Som det fremgår af beregningen kræves der, jf. dimensioneringsreglerne, 12,5 m² åbningsareal både som luftindtag og som afgang med en drivhøjde på 1,7 m, som er afstanden fra midten af luftindtaget og til afkastet. Stalden er ikke forsynet med det nødvendige åbningsareal for luftindtaget, men det vurderes dog, at stalden kan ventileres tilfredsstillende, selv i vindstille vejr alene via termisk opdrift.

Klima og nærmiljø

I stierne med grise som vejede under 15 kg var der fugt og gødning i hulerne langs hulens ene væg. I stierne med grise større end 15 kg fungerede stierne godt og lejerne var tørre. I flere af stierne med de mindste grise klumpede grisene sammen i hulens ene hjørne. I en sektion med grise i vægtintervallet 8-20 kg var der svineri i hele stien i fire ud af 12 stier. Svineriet forekom primært i stierne med de mindste grise. I syv stier var der svineri på den yderste tredjedel af det faste gulv. De resterende stier fungerede uden svineri.

Forkanterne til hulerne var forholdsvis tunge, hvilket bevirkede at to korte wirer fra hulens forkant i flere tilfælde gled på hovedwiren, som løftede alle forkanter. Herved var flere forkanter trukket skæve, idet forkanten kun blev trukket op af den ene wire, mens den anden var slap.

Reguleringen af forkanterne til hulerne fungerede ikke efter hensigten på grund af en programmeringsfejl i styringen og manglende trækkraft i spjældmotoren. En temperaturføler i hulerne registrerede hvis temperaturen i hulen steg, fx ved at grisene begyndte at bevæge sig, hvorved der sendtes signal til styring og spjældmotor. Herefter begyndte spjældmotoren at åbne forkanterne, men da belastningen på spjældmotoren var for stor, i forhold til dens trækkraft, trådte en alarmfunktion i gang. Dette bevirkede at spjældmotoren forsøgte at åbne alle forkanter i hulerne maksimalt. Herved forsvandt varmen i hulen, temperaturen faldt og forkanterne begyndte at lukke igen. For at undgå at forkanterne pendulerede havde besætningsejeren manuelt låst temperaturindstillingen på 30 °C, hvorved styringen ikke gav signal om at åbne, før temperaturen i hulen var over denne temperatur. Efterfølgende er spjældmotorerne skiftet ud til en kraftigere type og fejlen i styringen er rettet.

I denne staldtype er det vanskeligt at tilgodese enkeltstier, hvor grisene har et andet temperaturbehov i hulen end hovedparten af grisene i sektionen, idet alle stier reguleres via samme styring og wiremotor. Hvis grisene i enkelte stier har specielle behov, må klappen kobles af den centrale styring og reguleres manuelt.

I hulerne var placeret et 27 cm højt skråtstillet halm/klimabræt ca. 130 cm fra hulens bagvæg (appendiks). Hulens forkant var placeret ca. 200 cm fra hulens bagvæg, hvilket gav en afstand mellem forkant og klimabræt på ca. 70 cm. Den store afstand mellem forkant og klimabræt gav risiko for at træk langs det faste gulv kunne bevæge sig hen over klimabrættet og ind i hulen, da det vendte skråt mod hulens bagvæg. At dømme ud fra temperaturen på returløbet fra gulvvarmen skete der en stor varmeafgivelse til hulerne, idet temperaturen faldt fra 53 °C i fremløbet til 20 °C i returløbet. Utilstrækkelig varmeforsyning og/eller træk i hulerne kan være årsag til at de mindste grise klumpede sammen.

Da stalden var en kombination af en isoleret og uisoleret del, var det vigtigt at alle grise i kolde perioder kunne ligge i hulerne samtidig. Arealet i hulerne var ikke tilstrækkeligt til at alle grise kunne ligge der samtidig, hvis der var opstaldet henholdsvis 44 smågrise á 30 kg eller 22 leveringsklare slagtesvin i stierne. Dette medførte at en del grise var henvist til spaltegulvet i det uisolerede område. Hulerne kunne rumme ca. 30 smågrise med en vægt på ca. 30 kg eller 15 leveringsklare slagtesvin, hvis grisene lå i bugleje.

Varmebehov

Det var oplyst, at plastpanelerne havde en gns. U-værdi på ca. 0,7 (W pr. m² pr. °C). En beregning af varmebehovet viste, at ved en udetemperatur på ÷ 10 °C kunne der ved en varmetilsætning på 24 W pr. stiplads opretholdes en temperatur under overdækningen på 28 °C, hvilket er tilstrækkeligt til nyfravænnede grise på 7-8 kg. Bedømt efter grisenes liggeadfærd og temperaturen i returløbet var denne varmetilsætning ikke til stede. I en traditionel isoleret stald er varmebehovet under overdækningerne normalt 10-15 W pr. stiplads. En stiplads er i dette tilfælde fastsat til 0,3 m² pr. gris.

Stalden var indrettet med gulvvarme, hvilket er et krav, når stalden skal anvendes til FRATS-produktion. Dette er ikke standard i ”Fynbo-stalden”, som normalt er indrettet alene til slagtesvineproduktion. Stalden kan mod en merpris indrettes med gulvvarme og gulvkøling. Sidstnævnte kan være en fordel i sommerhalvåret for at hindre tilsvining af det faste leje.

Loftsbeklædningen i hulerne bestod af 125 mm isolering med inderbeklædning af 22 mm vandfast limet spånplade. I den besøgte stald var anvendt en decideret vådrumsspånplade, men dette er ikke standard. Som standard anvendes 12 mm vandfast limet spånplade og 100 mm Glasuld 42 som isoleringsmateriale.

Der er i beregningen ikke taget højde for eventuel kuldestråling fra staldens uisolerede tag, ligesom træk fra åbningen til hulen kunne påvirke resultatet. Vurderet ud fra ligge- og gødeadfærd for grise under 15 kg på besøgsdagen var varmebehovet ikke dækket. Der var fugtigt i hulerne på grund af et lille luftskifte. Til trods for dette var NH₃-koncentrationen ikke høj.

Tabel 2. Klimaforhold

	Ude	Sektion 1	Leje (hule)	Sektion 3	Leje (hule)
Grisenes vægt, gns. kg		22,0		9,0
Temp., ønsket °C	-	-	18,0	-	25,0
Temp., målt °C	7,5	10,3	18,0	10,1	24,9
Relativ luftfugtighed, %	90	80	90	81	83
CO₂ppm		700	2000	700	1500
NH₃ppm		3	7	2	6
Lufthastighed, m/s	4-6	>0,2	<0,2	>0,2	<0,2

Stifunktion

I stier med 44 grise var der konstant meget stor trængsel ved foderautomaten som skulle betjene 88 smågrise. Dette er alt for mange grise pr. automat. Vurderet ud fra afprøvninger, vedr. kapacitet for foderautomater til smågrise, kan en rørfodringsautomat betjene ca. 20 smågrise pr. sti, i alt 40 grise. Den valgte foderautomat gav anledning til foder- og vandspild. Der var fugt og foderrester på gulvet omkring foderautomaterne målt ca. 50-70 cm ud fra foderautomaternes kant.

Automaten kunne justeres via en anordning midt i foderbeholderen, som regulerede bundudtaget i op- eller nedadgående retning. Hvis automaten var fyldt med foder dækkede det justeringsanordningen. Opbygningen med et rundt drikkekar uden om foderplateauet medførte at grisene trådte op i drikkekarret og at drikkevandet blev forurenet med foder (appendiks).

Mulighed for opvarmning af drikkevandet samt recirkulering sikrede at vandforsyningen var frostsikret. I den besøgte besætning blev denne mulighed ikke kun benyttet til at holde vandet frostfrit, idet drikkevandet også blev opvarmet til 20 °C ved indløbet til staldsektionen. Ved udløbet fra stalden var vandet fortsat 14 °C varmt. Tanken med dette var at give nyindsatte grise en mere skånsom vandforsyning.

Der var stor gødningsophobning på inspektionsgangen ud for lågerne. Dette skyldtes lågernes opbygning med en flere cm stor afstand mellem gulv og underkant af lågen. Det samme gjorde sig gældende for afstanden mellem lågen og den øvrige del af inventaret (appendiks). I denne forbindelse kan også nævnes at lukkepalen i lågernes lukketøj meget nemt blev trukket op i forbindelse med betjening af lågerne, idet den ikke var låst af en split.

Stalden var forsynet med drypslanger over spaltegulvet. Anlægget blev reguleret ved hjælp af en batteridrevet styreenhed. Denne type anlæg er bedst egnet til befugtning af spaltegulvet og mindre egnet til overbrusning og køling af grisene, da vanddråberne spreder sig over et meget lille område, hvorfor der er lille sandsynlighed for at de rammer grisenes krop på vej mod gulvet. Den energi som bindes ved fordampning af vandet, kan være medvirkende til at sænke temperaturen i staldens uisolerede midterområde. Et overbrusningsanlæg med dyser ville være mere velegnet til køling af grisene.

For at hindre smittespredning mellem sektioner var der ikke gennemgang mellem disse. Adgangen til sektionerne skete gennem forrummet, som var etableret i hver sektion. Ligeledes var der separat ind-/udleveringsområde i hver sektion, med et ind-/udleveringsrum indenfor døren og delvist adskilt fra staldsektionen. Hvis standardopbygningen af stalden følges, er forrummet indrettet med halvmure til det øvrige staldrum og er ikke indrettet med varme i forrummet eller varmtvandsforsyning. I den besøgte stald var standardopbygningen ikke fulgt og forrummet var helt adskilt fra staldrummet og der var også varmt vand og varme i rummet.

Brug af stalden

I første omgang benyttedes fire af de fem sektioner til smågrise og en sektion blev benyttet til FRATS. Hver smågrisesektion blev fyldt i løbet af tre uger. Efter planen skulle besætningens sohold, som var beliggende på en anden lokalitet, udvides til 600 søer i 14 dages drift. Der skulle desuden bygges endnu en ”Fynbo-stald” med fem sektioner. Når dette har fundet sted skal begge ”Fynbostalde” udelukkende benyttes til FRATS-produktion, hvor der hver 14. dag indsættes 528 grise. Ved 30 kg skal halvdelen sælges og resten produceres færdig til slagtning.

Der var mulighed for at fasefodre med tre forskellige foderblandinger, idet foderanlægget var opbygget med tre siloer og tre rørstrenge. Anlægget bestod af 60 mm foderrør og var leveret af Protecta. Den valgte opbygning af foderanlægget virkede ikke efter hensigten, når der kun skulle fodres få sektioner med den pågældende blanding. I dette tilfælde virkede stopfunktionen ikke, idet der var træk på hele foderkæden hvorved der blev et vist returløb, som hobede sig op ved optagestationerne under siloerne udenfor stalden. Der blev anvendt fire foderblandinger og den første blev udfodret med håndkraft og anvendtes frem til grisene havde en vægt på 10 kg. Næste blanding blev udfodret via foderanlægget og anvendtes frem til 20 kg. Blanding 3 anvendtes frem til 40 kg, hvor grisene gik over til slutblandingen. Hos store slagtesvin blev der lukket for foderet en gang pr. uge for at opretholde en god appetit.

Stalden blev vasket med hedtvandsrenser umiddelbart efter at grisene havde forladt stierne, mens lejet endnu var varmt. Ifølge rengøringsundersøgelser gennemført af Den rullende Afprøvning letter hedtvandsrensere ikke rengøringsarbejdet. Det gør en grundig iblødsætning derimod. Herefter blev stalden udtørret med en 40 kW varmeblæser. Dette må forventes at have begrænset effekt i det uisolerede midterområde og i hulerne vil gulvvarmen være mere hensigtsmæssig at anvende.

Økonomi og produktionsresultater

Stalden koster under normale forhold 0-1700 kr. pr. slagtesvinestiplads, inkl. gyllebeholder. Den besøgte stald var dyrere på grund af forrummenes opbygning og gulvvarme i det faste leje. Hvor meget dyrere den var, blev ikke oplyst.

Stalden kunne gøres billigere hvis antallet af forrum og områder til ind-/udlevering blev reduceret. Konsekvensen af dette ville være en ringere smittebeskyttelse med hensyn til dyr til dyr smitte og gødningssmitte. Risikoen for luftsmitte ville sandsynligvis være stort set den samme, idet den største anledning til luftsamkvem mellem staldsektionerne sandsynligvis vil være ventilationsluft, som på grund af forskellige trykforhold i de enkelte sektioner eller vindbevægelser overføres fra en sektion til en anden.

Stalden havde kun været i brug et par måneder på besøgsdagen, hvorfor der endnu ikke forelå produktionsresultater.

Konklusion

	Fordele	Ulemper
Konstruktion	Stiadskillelser udgør samtidig vægelementer, dvs. to funktioner i én. Standardiseret og præfabrikeret - kan derfor hurtigt etableres.	Risiko for kuldestråling fra stålplader i staldens midterområde. Risiko for høje temperaturer i grisene leje ved lav vindhastighed og solskin.
Indretning	Hulen med regulerbar forkant medvirker til et godt nærmiljø i grisenes leje. Gode opsynsmuligheder, når forkanten er lukket op	Temperaturen i hulerne kan ikke reguleres individuelt. Risiko for utilstrækkelig regulering af forkanter pga. sammenkobling af wirer.
Foder/- vandtildeling	Drikkevand er frostsikret via opvarmning, hvilket også er skånsomt for grisenes fordøjelsessystem.	Den valgte foderautomat gav anledning til foder og vandspild. Højere vandtemperaturer kan give bakterievækst i drikkevandet
Hygiejne	Veldefineret gødeområde. Rene og tørre lejer i vinterhalvåret, hvis belægningen og grisenes størrelse er passende.	Vanskelig at udtørre stierne/stalden. Risiko for kold/våd stald v. indsættelse, specielt i vinterperioden. Risiko for svineri i lejet ved lav belægning og lav temperatur i hulen. Ligeledes risiko for svineri i lejet i vindstille vejr og høje udetemperaturer
Ventilation	Enkel, billig, driftsikker naturlig ventilation. Indbygget nødventilation. Ingen ventilationsstøj. Lavt energiforbrug.	Kræver overbrusning i varme perioder pga. lille luftskifte. De monterede drypslanger er måske ikke tilstrækkelige. Stalden er ikke forsynet med det nødvendige åbningsareal, hvis der ventileres alene via termisk opdrift. Ved vindpåvirkning kan stalden tværventileres.
Arbejdsmiljø	Gangarealer med åbning til det fri.	Stiskillerum og vægge er nemme at vaske pga. opbygningen i plastplader. Uhensigtsmæssig arbejdshøjde i huler. Kold stald i vinterhalvåret med risiko for kuldestråling i gangarealer.
Smittebeskyttelse	God pga. separate indgange og separat ind-/udlevering af grise. Ingen gennemgang mellem sektioner.
Gødning	Enkelt gødningssystem.	Gødningsophobning på inspektionsgang pga. store åbninger mellem inventar og låge samt gulv og låge
Pris	Billig: kr. 0-1700,- pr. stiplads inkl. gylleopbevaring.	Få alternative anvendelsesmuligheder.

Appendiks 1, Foto

Fynbostald med delvist spaltegulv til smågrise-, slagtesvine- og FRATS-produktion