Det forventes, at hjemmeblandere kan skiftes til fordøjelige fosfornormer i 1994 og foderstofindustrien et par år senere. Fosforudledningen fra det samlede svinehold forventes herefter reduceret med ca. 23 pct.

Svinene vil kunne udnytte foderets fosfos bedre, hvis der skiftes fra normer baseret på total fosfor til normer for fordøjeligt fosfor.

Et skift til fordøjeligt fosfor forudsætter at foderstoffernes indhold af svinefordøjeligt fosfor kan bestemmes ved en kemisk analyse. En sådan analysemetode er under udvikling på Statens Husdyrbrugsforsøg. Desuden skal der fastlægges normer, baseret på danske fodringforhold. Den rullende Afprøvning undersøger, om de hollandske normer for fordøjeligt fosfor fungerer for hjemmeblandet kornfoder, udfodret vådt eller tørt. Det undersøges også, om fordøjeligheden af fosfor i fabriksfremstillet foder kan øges ved tilsætning af mikrobiel fytase.

Det forventes, at hjemmeblandere kan skiftes til fordøjelige fosfornormer i 1994 og foderstofindustrien et par år senere. Fosforudledningen fra det samlede svinehold forventes herefter reduceret med ca. 23 pct.

Slagtesvin udnytter kun cirka 1/3 af foderets fosfor. Det skyldes, at de danske normer for fosfor er knyttet til foderets totale indhold. Der tages derfor ikke hensyn til, at fordøjeligheden af fosfor fra forskellige fosforkilder er stærkt varierende. Fosfor fra animalske foderstoffer samt fra mineraler fordøjes gennemgående godt, mens plantefosfor fordøjes betydeligt dårligere.

For at kunne udnytte foderets fosfor bedre er det nødvendigt at skifte til normer baseret på fordøjeligt fosfor. Hollænderne har allerede gjort det, så hvorfor følger vi ikke bare efter?

Den hollandske beregningsmodel for fordøjeligt fosfor er fremkommet efter politisk iver og i stor hast og har derfor en række svagheder. Den hollandske model kan forbedres på en række vigtige punkter, derfor har Landsudvalget for Svin planlagt/igangsat følgende undersøgelser, som bør afsluttes for normerne kan angives i fordøjeligt fosfor.

Normer

En beregning af indholdet af fordøjeligt fosfor i typiske danske foderblandinger ud fra hollandske tabelværdier viser, at det især er muligt at sænke indholdet af totalfosfor i slagtesvineblandinger, hvis de hollandske fosfornormer anvendes. For sofoderet er spillerummet væsentligt mindre. Generelt vil indholdet af totalfosfor kunne sænkes mere i kornbaserede blandinger end i andre blandingstyper. Det mest oplagte sted at basere normen på fordøjeligt fosfor synes at være i hjemmeblandet kornfoder, specielt vådfoder.

Den rullende Afprøvning undersøger derfor i øjeblikket, om de hollandske slagtesvinenormer fungerer under danske fodringsforhold, i første række hjemmeblandet kornfoder udfodret vådt eller tørt. Der indgår foderblandinger med ca. 4,5 g total fosfor pr. FEs, og der fokuseres især på benstyrke.

Årsagen til at de hollandske normer skal afprøves i Danmark er at fodersituationen i Danmark adskiller sig markant fra den hollandske, med udpræget brug af hjemmeblandere med korn og med høj anvendelse af vådfoder.

Afprøvninger med vådfoder forventes at kunne afsluttes primo 1994.

Udenlandske undersøgelser tyder på, at specielt slagtesvinenormerne i sidste del af vækstperioden kan sænkes yderligere. Dette forhold undersøges i øjeblikket nærmere på Statens Husdyrbrugsforsøg. Der indgår foderblandinger uden tilsætning af foderfosfat.

Indhold af fordøjelig fosfor i foderstoffer

Der arbejdes på at udvikle en kemisk metode til at bestemme foderstoffernes indhold af svinefordøjeligt fosfor. En sådan metode er nødvendig for at kunne bestemme indholdet og udnytte variationen i de enkelte råvarepartiers indhold af fordøjeligt fosfor. Der foreligger p.t. udenlandske tabelværdier for råvarernes indhold, men dels varierer metoderne fra land til land og dels er ikke alle råvarer undersøgt. Endelig bør foderblandingernes indhold af fordøjeligt fosfor kunne kontrolleres på linie med andre næringsstoffer.

Uden en kemisk metode til rådighed vil deklaration af indholdet af fordøjeligt fosfor i en foderblanding kun bero på tillid.

Som en del af metodeudviklingen, der foregår på Statens Husdyrbrugsforsøg, indgår undersøgelser af fosforomsætningen i svinenes tarmsystem, herunder indflydelsen af fytase og forhold som stimulerer denne.

Samtidig udvikles en metode til beregning af fordøjeligt fosfor i foderblandinger. En sådan metode kompliceres af, at det faktiske indhold af fordøjeligt fosfor i en foderblanding afviger fra det som beregnes ud fra råvarernes indhold, når der er aktivt fytase til sted (som der f.eks. er i korn).

En kemisk metode til bestemmelse af fordøjeligt fosfor forventes som prototype inden for 3 år.

Tilsætning af fytase

Fytase øger fordøjeligheden af planternes fosfor. Fytaseaktiviteten falder imidlertid kraftigt ved temperaturer over 80 grader C, som let opnås ved industriel foderfremstilling. Foderfabrikanterne kan derfor ikke - som hjemmeblandere - drage fordel af råvarernes fytase. Det er dog muligt at tilsætte mikrobielt fremstillet fytase, men det skal i så fald ske ved coatning efter pelleteringsprocessen. Mulighederne for at anvende flydende fytase undersøges i øjeblikket af Den rullende Afprøvning, specielt ses på problemerne vedrørende dosering og hormogenitet.

Perspektiver

Ved at basere normerne på fordøjeligt fosfor er det muligt at reducere slagtesvins udledning af fosfor med cirka 1/3. Samtidig spares 1-2 øre pr. FEs (hjemmeblandet kornfoder), svarende til 2-4 kr. pr. produceret slagtesvin. Indkøbt foder vil blive lidt dyrere. Ved uændret fosforindhold i so- og smågrisefoder svarer dette til, at fosforudledningen fra det samlede svinehold nedsættes med ca. 23 pct.

Konklusion

På grund af mangel på egnede analysemetoder er skift til normer baseret på fordøjeligt fosfor ikke lige om hjørnet. Der er også usikkerhed omkring normer for fordøjeligt fosfor og der mangler erfaringer med disse under danske fodringsforhold.

Et for lavt indhold af fordøjeligt fosfor vil kunne medføre uoprettelige benskader hos dyrene og må for enhver pris undgås.

Det forventes dog, at hjemmeblandere som de første kan skifte til de hollandske fordøjelige fosfornormer til slagtesvin (tabel 1), så snart den igangværende afprøvning er afsluttet i løbet af 1994 og forudsat at resultatet er tilfredsstillende.

Tabel 1. Hollandske normer for fordøjeligt fosfor til svin, g pr. kg
< 10 kg	4,5
10 - 20 kg	3,7
20 - 35 kg	3,0
35 - 60 kg	2,2
60 - 100 kg	1,7
Drægtige søer	2,2
Diegivende søer	3,2
Drægtige og diegivende søer	3,0

Dette alene vil reducere den samlede fosforudledning med 15 pct.

Foderstofindustrien må afvente resultater af det øvrige igangværende udviklingsarbejde, som har en 3-årig tidshorisont. Selv om de nuværende normer for totalfosfor således fastholdes indtil videre, tilrådes det at beregne indholdet af fordøjeligt fosfor ud fra hollandske tal

(tabel 2). Det tjener - måske overraskende - til at undgå underforsyning med fosfor, specielt i sofoderblandinger med højt indhold af plantefosfor, hvor indholdet at fordøjeligt fosfor er relativt lavt.

Tabel 2. Indhold og fordøjelighed af fosfor i nogle almindelige foderstoffer. (Mod. e. cvb-reeks nr. 4, 1990)
	Indhold, g/kg tørstof *	Fordøjelighed, pct.
Byg	3,2	37
Byg, varmebehandlet	3,2	30
Hvede	2,9	46
Hvede, varmebehandlet	2,9	27
Havre	4,1	27
Majs	3,1	16
Hvedeklid	9,9	20
Majsglutenfoder	9,0	20
Majsfodermel	5,6	20
Ærter	4,5	43
Grønmel	3,1	50
Kokoskager, fedtrige	5,6	35
Rapskager	11,1	30
Rapsskrå	13,7	30
Solsikkeskrå	10,4	16
Sojaskrå	7,3	38
Kartoffelprotein	2,0	80
Roepiller	1,1	50
Roemelasse	0,2	50
Fiskemel	21,1	87
Kødbenmel, 40 pct. råprotein	74,1	73
Kødmel, 55 pct. af råprotein	33,9	80
Valle, kat. A	6,6	86
Valle, kat. B	7,7	86
Skummetmælkspulver	10,5	86
Dicalciumfosfat	170	67
Monocalciumfosfat	220	80
Mononatriumfosfat	190	90
* Danske analysetal

Forbedret fosforudnyttelse - status over den danske situation