SEGES-GFLI-foderdatabase er grundlaget for at beregne klimaaftryk på hjemmeblandet foder. Dermed får griseproducenterne kendskab til foderets klimaaftryk og dermed mulighed for at se, foderets indflydelse på grisens klimaaftryk.

I SEGES er det besluttet at opdatere SEGES-svinefoderdatabasen med klimaværdier for de fodermidler, der findes i GFLI-foderdatabasen [1] (Global Feed LCA Institute). Denne database indeholder miljø- og klimaværdier, som er beregnet efter en LCA-metode, der er baseret på en PEF-guideline, udarbejdet i regi af EU. LCA-beregningerne på fodermidlerne er udført af Blonk Consultant på vegne af EU.

Databasen indeholder miljø- og klimadata for en række almindelig anvendte fodermidler, som foderstofbranchen typisk anvender til foderfremstilling. Specielle danske restprodukter, fx valle, findes ikke i GFLI-databasen. For fodermidler, der ikke findes i GFLI, anvendes der klimaværdier fra DCA Rapport nr. 116 [2]. Findes fodermidlet heller ikke i denne rapport er der anvendt en default værdi, der er fastsat ud fra gennemsnitlige CO2-værdier pr. foderenhed for traditionelle foderblandinger. På sigt forventes det at GFLI-databasen bliver opdateret med de manglende fodermidler. GFLI-databasen omfatter klimaaftrykket, der er relateret til dyrkningen, forarbejdning (sojabønner til olie og skrå), transport til lager samt eventuel tørring. For at få foderets klimaaftryk i griseproducentens fodersilo skal klimaværdierne i GFLI-databasen tillægges et transporttillæg fra lageret i det land, hvor fodermidlet er produceret frem til griseproducentens silo samt et håndteringstillæg til formaling mv.

GFLI-foderdatabasen er PEF-kompatibel, men for at SEGES-GFLI-foderdatabasen kan kaldes PEF-kompatibel, skal transportbidraget beregnes efter retningslinjerne i PEFCR Feed for food-producing animals [3]. I denne første version af SEGES-GFLI-foderdatabasen [4] er der anvendt transport og håndteringsværdier fra DCA Rapport nr. 116. Dermed er SEGES-GFLI-foderdatabasen ikke fuldstændig kompatibel med PEF. I løbet af 2022 forventes det, at transport- og håndteringsbidraget kan beregnes for hvert fodermiddel, således at foderdatabasen efterfølgende kan opdateres.

På sigt er det hensigten at få udviklet en manual, så beregning af transport og håndtering kan dokumenteres på en transparant måde. Manualen skal blandt andet beskrive typen af transport til Danmark og internt i Danmark samt energitype. Når klimaberegningerne er foretaget efter gældende retningslinjer, forventes det, at foderdatabasen kan anvendes i PEF-beregninger af grisens klimaaftryk.

For griseproducenten samt alle andre, der skal forholde sig til klimaaftrykket på produkter, er det vigtigt, at de klimaværdier der påføres en foderblanding, er beregnet på basis af gennemsigtigt datagrundlag for transporten til Danmark samt foderstofvirksomhedens egne forudsætninger for håndtering og intern transport. Gennemsigtighed og troværdighed er helt afgørende for, at griseproducenterne kan anvende foderets klimabelastning i deres bedriftsklimaregnskab og til beregning af grisenes klimaaftryk.

Læs hele notat nr. 2120

Beregn klimaaftryk på hjemmeblandet foder med SEGES-Klimaforderdatabase