På baggrund af dataanalysen, baseret på knap 3.900 kuld, er den anbefalede rygspæktykkelse ved faring justeret, så der anbefales en rygspæktykkelse på 14-17 mm. Dette muliggør et lavere foderforbrug uden ændring af produktivitet i soholdet.

Dataanalysen viste, at når søernes rygspæktykkelse lå i intervallet 12-20 mm ved faring, så havde de samme daglige kuldtilvækst og samme antal fravænnede grise pr. fravænning. Indenfor dette interval lå den gennemsnitlige kuldtilvækst hos en 1. kuldsso på 2,63-2,69 kg pr. dag, mens den for en 2.-5. kuldsso lå på 2,97-3,03 kg pr. dag. I samme interval lå det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. fravænning på 12,7-12,8 stk. Det blev desuden påvist, at jo slankere søerne var, jo lavere vægt- og rygspæktab havde de. Søer med 9 mm rygspæk ved faring tabte i gennemsnit 7,9 kg og 1,2 mm, mens søer med 26 mm rygspæk tabte i gennemsnit 18,4 kg og 5,4 mm i diegivningsperioden.

Der var overordnet set ingen forskel i antal totalfødte eller dødfødte grise pr. kuld i intervallet 9-26 mm rygspæk. Dog fik 5. kuldssøer med under 13 mm rygspæk flere dødfødte grise i procent af de totalfødte grise pr. kuld. Den efterfølgende reproduktion i form af antal dage fra fravænning til løbning, faringsprocent og totalfødte grise var ikke påvirket af søernes rygspæktykkelse ved den forudgående faring.

Med en revideret anbefaling på 14-17 mm rygspæk ved faring ligger anbefalingen midt i det optimale interval. Ved at bevæge det anbefalede interval for rygspæktykkelse længere ned eller længere op, vil der være større risiko for, at flere søer enten bliver kritisk magre eller kritisk fede ved faring. Ændringen i anbefalet rygspæktykkelse ved faring bevirker, at huldkarakteriseringen ved fravænning nu ændres. Ved fravænning karakteriseres en so nu som mager ved 11 mm rygspæk og derunder, en so er i normalt huld ved 12-14 mm rygspæk og en so med 15 mm rygspæk og derover er fed. Det betyder, at der bliver færre søer i drægtighedsstalden, som skal reetablere store mængder tabt huld, og de fleste af disse vil kunne reetablere huldet indenfor 28-30 dage efter løbning. Andelen af søer, der kun skal tage marginalt på efter fravænning for at opnå det ønskede huld ved efterfølgende faring, forventes kraftigt forøget, og samlet forventes dette at give en foderbesparelse på mellem 50 og 100 FEso pr. årsso.

Dataanalysen baserede sig på knap 3.900 data fra 10 afprøvninger gennemført i tre besætninger fra 2015-2021. I afprøvningerne indgik 1.-5. kuldssøer for at repræsentere de søer, der udgør størstedelen af søerne i de danske sohold og for at sikre maksimal mælkeydelse. Alle søer havde en øvre grænse for daglig foderoptagelse. Kuldet blev standardiseret til 12-14 grise og søerne fik målt rygspæk i gennemsnit 1,5 dag efter faring.

Læs hele notat nr. 2130

Baggrund for ændring af anbefalet rygspæktykkelse hos søer omkring faring