Reduktion af proteinindholdet i foderet ved at bruge ”skånenormer” i hele vækstperioden sænker foderprisen og reducerer ammoniakfordampningen med cirka 15 %, men forringer tilvækst og foderudnyttelse. Økonomien afhænger af fodermiddelvalget.

I dette notat ses på forventet effekt af at følge skånenormer (= lavere proteinniveau af hensyn til risiko for diarré) i forhold til at følge standardnormer for smågrise i relation til effekt på tilvækst, foderudnyttelse, økonomi og indhold af kvælstof i gødning og urin for besætninger med produktivitet som landsgennemsnittet og for besætningen med en produktivitet som de 25 % bedste i produktionskontrollens landsgennemsnit i 2018. Der er opstillet eksempler på to foderscenarier, hvor det gennemsnitlige indhold af totalt protein falder fra 165,2 gram ved standardnormer til 157,6 gram pr. FEsv ved at anvende skånenormer.

Den negative effekt af at bruge skånenormer på produktivitet er større, når besætningen har en god foderudnyttelse.

Effekten af at anvende skånenormer på foderprisen er meget afhængig af kravene ved sammensætningen af foderet. Dækningsbidraget pr. smågris med 5-års priser falder 1-2,5 kr. pr. gris ved at bruge skånenormer, hvis det lavere proteinindhold opnås ved at sænke iblandingen af sojaskrå. Hvis det lavere proteinindhold opnås ved at reducere indholdet af de dyre proteinkilder, som f.eks. sojaproteinkoncentrat, falder foderprisen så meget, at det går næsten lige op med tabet i produktivitet ved gennemsnitlig produktivitet. I besætninger med god foderudnyttelse vil der dog være et tab, uanset om proteinreduktionen sker ved reduktion af indhold af dyre proteinkilder eller sojaskrå.

Anvendelse af skånenormer reducerer ammoniakfordampningen med cirka 15 %, men da ammoniakfordampningen ved smågrise på delvist fast gulv er lille, er den marginale omkostning pr. kg reduceret ammoniak høj. Tabet i dækningsbidrag ved at gå fra standardnormer ned til skånenormer ved reduktion af sojaskrå kan omregnes til cirka 240 kr. henholdsvis over 600 kr. pr. kg ammoniak-N reduceret i besætninger med landsgennemsnitlig produktivitet – henholdsvis produktivitet som de 25 % mest effektive. Tabet i dækningsbidrag pr. kg ammoniak-N vil dog blive mindre, hvis reduktionen i protein medfører reduceret medicinforbrug på grund af færre diarrébehandlinger – eller hvis reduktion i protein sker ved reduktion af indhold af dyre proteinkilder.

I praksis vil man ofte anvende skånenormer i perioden op til cirka 15 kg for at reducere risikoen for diarré. Dette kan være en fin løsning, især når der ikke er et højt zinkindhold i fravænningsfoderet – men effekten på ammoniakfordampningen vil kun være 6-8 % for hele perioden fra fravænning til 31 kg, fordi over 60 % af foderet bruges fra 15-31 kg. Tabet i dækningsbidrag pr. gris halveres i forhold til at anvende skånenormer i hele perioden, men omkostningen pr. kg ammoniak-N er stort set den samme, hvis forskellen mellem skånenormer og standardnormer opnås med mere sojaskrå ved standardnorm,

Det er derimod økonomisk stort set neutralt at anvende skånenormer i forhold til standardnormer i perioden op til 15 kg, hvis det højere proteinindhold ved standardnormer opnås med højere iblanding af dyre proteinkilder.

Nærværende notat indeholder desuden et appendiks med resume af de vigtigste forsøg bag det danske normsæt for aminosyrer og protein til smågrise.

I dette notat er ”protein” lig med totalt råprotein, det vil sige N x 6,25, hvis der ikke er nævnt andet, ligesom der med ”fordøjeligt” menes ”standardiseret ilealt fordøjeligt” – medmindre der specifikt er angivet ”fækalt fordøjeligt”, som bruges ved beregning af indhold af kvælstof i gødningen.

Læs hele notat nr. 2006

Effekt af skånenormer til smågrise på produktivitet, økonomi og ammoniakfordampning