I februar 2016 lancerede SEGES Svineproduktion 1. handlingsplan for at finde alternativer til zink. Der blev iværksat syv konkrete tiltag med det formål at finde alternativer til zink og dermed mindske forbruget, både i forhold til medicinsk zink hos smågrisene og zink som tilsætning til foderet hos slagtesvin.

I juni 2017 vedtog EU-Kommissionen at tilbagekalde markedsføringstilladelsen for medicinsk zink. Tilbagekaldelsen omfatter alle EU-lande, om end de enkelte lande nationalt har lov til at udfase zinkprodukterne over en periode i op til 5 år begrundet i en konkret vurdering om skadevirkninger mv. Ifølge lægemiddelstyrelsen forventes zinkprodukter tildelt som foderlægemiddel udfaset i Danmark senest i juni 2022.

I februar 2018 blev 2. handlingsplan for udfasning af medicinsk zink lanceret af SEGES Svineproduktion.LINK

Her er en kort status på de syv konkret tiltag i 1. handlingsplan. Alle initiativer i 1. handlingsplan er hermed afsluttet.

Initiativ 1:

DANISH-kontrolordning vil fremover skærpe kontrollen med brugen af medicinsk zink, herunder om den medicinske zink håndteres og doseres korrekt.

Status på initiativ 1:

Den skærpede kontrol med brugen af medicinsk zink blev implementeret i kontrollen af branchens kvalitetsprogram DANISH i foråret 2016.

Initiativ 2:

Plantekonsulenter vil fremover hjælpe smågriseproducenterne med råd og vejledning om, hvordan man kan omfordele gyllen på arealer fra år til år og holde regnskab med det, så man undgår, at der opstår arealer med høje koncentrationer af zink.

Status på initiativ 2:

Siden foråret 2016 har plantekonsulenter i forbindelse med gødningsplanlægning vejledt smågriseproducenterne om, hvordan man kan omfordele gyllen på arealer fra år til år, så man undgår, at der opstår arealer med høje koncentrationer af zink. Derudover blev Miljøstyrelsens vejledning til kommunerne den 18. maj 2016 opdateret således, at der ved tilsagn om nye miljøgodkendelser skulle indgå en vurdering af de miljømæssige konsekvenser som følge af anvendelse af medicinsk zink samt evt. stille vilkår i godkendelsen.

Fra 1. august 2017 omfatter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage (husdyrgødningsbekendtgørelsen) nye generelle regler for håndtering af husdyrgødning, hvis der på bedriften er anvendt medicinsk zink. Denne præcisering omfatter alle arealer, og erstatter dermed den opdaterede vejledning fra 18. maj 2016.

Initiativ 3:

Nye forsøg skal undersøge, om normen for zink pr. kg foder til slagtesvin kan nedsættes fra 150 mg til blot 70 mg. European Food Safety Agency har fremsat forslag til nye normer, men der mangler undersøgelser, som den der nu iværksættes her for at afdække effekt på produktivitet og sundhed.

Status på initiativ 3:

En gennemført afprøvning med reduceret zinkdosis til slagtesvin viste at i foder tilsat høj fytasedosis (200 %) kan zinkindholdet reduceres til 70 ppm totalzink uden negativ effekt på produktivitet og sundhed.
Kilde: Zink til slagtesvin kan reduceres, meddelelse nr. 1082, 29. september 2016, SEGES Svineproduktion.

Efterfølgende er publiceret nye anbefalinger mht. zinkindhold i slagtesvinefoder i Normnotat af 12./9. 2016, hvor det anbefales at tilsætte 70 ppm zink til slagtesvinefoder (dvs. ca. 100 ppm total zink), hvis der ikke anvendes fytase, og 40 ppm zink til foder, som er tilsat minimum 200 % fytase (dvs. ca. 70 ppm totalzink).

Primo 2018 kontaktede SEGES Svineproduktion 12 foderfirmaer for at tjekke om de nye anbefalinger var implementeret i sortimentet af foderblandinger (slagtesvinefoder må maks. indeholde 120 ppm total zink):

Foderets zinkindhold er reduceret 35-40 ppm – i forhold til for et år siden
Det svarer til et fald på 136 tons zink pr. år – ved 17 mio. producerede slagtesvin
Samlet er det ÷ 25 % i zinkforbrug hos slagtesvin og ÷ 11 % i totale zinkforbrug hos svin.

Initiativ 4:

Nye undersøgelser skal afdække, om antistoffer fra svineblodplasma kan erstatte brugen af zink i fravænningsfoder. Projektet udføres i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet og er støttet af GUDP. Projektet forventes afsluttet i 2017.

Status på initiativ 4:

Der er gennemført eksperimentelle studier af DTU på Foulum (challenge forsøg), hvor der er fundet effekt af de oprensede immunglobuliner. Der arbejdes i øjeblikket på at få stoffet i en formulering hvor det både er virusfrit og kan håndteres i praksis i en besætning, hvorefter det skal afprøves i en kommerciel besætning. Projektet er endnu ikke nået til et stadie, hvor stoffet kan afprøves i en besætning inden for projektperioden. Hvis det sikres at stoffet er virusfrit, og at det kan håndteres i en besætning, kan det i et efterfølgende projekt afprøves i en besætning.

Initiativ 5:

Nye forsøg skal undersøge forskellige medicinske alternativer til zink i behandling af infektionssygdomme hos smågrise. I øjeblikket testes effekten af natriumsalicylat på fravænningsdiarré. Undersøgelserne forventes afsluttet medio 2016.

Status på initiativ 5:

Forundersøgelse af besætningen gennemført i 2016. Afprøvningen er igangsat i januar 2017. I afprøvningen undersøges for effekt af natriumsalicylat på forekomsten af sygdom og grad af diarre (vandindhold i gødning) hos grise som ikke får zink. Afprøvningen er stoppet før forventet afslutning som følge af manglende effekt af Solacyl. Konklusionen er, at der ikke kan påvises positiv effekt af anvendelse af Solacyl.
Kilde: Solacyl dæmpede ikke fravænningsdiarré i én besætning, Erfaring nr. 1805, 26. februar 2018, SEGES Svineproduktion.

Initiativ 6:

Et nyt projekt skal teste virkningen af et nyt probiotika, for at vurdere i hvor stor udstrækning det kan forebygge udvikling af diarré hos smågrise efter fravænning i en situation uden brug af medicinsk zink. Derudover arbejdes med forskellige fodringsmæssige tiltag, herunder hvordan de mindste grise fodres i forbindelse med fravænning.

Status på initiativ 6:

En test med smågrise i perioden fra 7-30 kg viste, at medicinsk zink både reducerer niveauet af fravænningsdiarré samt reducerer forbruget af antibiotika betragteligt. Tilsvarende blev vist, at 1.500 fungerer lige så godt som det gængse indhold på 2.500 mg per kg, uden at det forringer produktivitet og sundhed.

I samme forsøg blev også testet tre alternativer til medicinsk zink, hvor alle tre grupper havde samme niveau af diarre og produktivitet som kontrolgruppen uden zink – det vil sige ingen positiv effekt. Disse fire gruppe havde mellem 50 og 70 % flere behandlinger med antibiotika sammenlignet med de to zinkgrupper.

Hvis alle svineproducenter reducerer doseringen til 1.500 mg zink per kg de første 14 dage efter fravænning, så kan forbruget af medicinsk zink reduceres 40 % svarende til 170 tons zink per år.

Dette forsøg bekræfter, at der pt. ikke er nogen lette løsninger til at afløse medicinsk zink.
Kilde: Alternativer til medicinsk zink til smågrise, Meddelelse nr. 1101, 25. april 2017, SEGES Svineproduktion.

I 2018 gennemføres en test hvor der alene er fokus på effekt af et nyt probiotika Projektet forventes afsluttet medio 2018. Dette projektinitiativ videreføres i 2. handlingsplan fra 2018 fra SEGES Svineproduktion.

Initiativ 7:

Det har vist sig, at der kan være en sammenhæng mellem forekomsten af rotavirus og diarré hos smågrise. Hvis forekomsten af rotavirus kan reduceres, er der indikationer på, at omfanget af diarré tilsvarende vil falde. Dermed kan forbruget af zink reduceres. I samarbejde med DTU Veterinærinstituttet arbejder vi på at vurdere effekten på rotavirus af den vaccine, der er tilgængelig i Danmark. Projektet gennemføres i 2016.

Status på initiativ 7:

Rotavirus kan ikke påvises som årsag eller medvirkende årsag til diarre hos smågrisene indtil 3 uger efter fravænning. Derfor har det ikke været relevant at afprøve effekten på rotavirus af den vaccine, der er tilgængelig i Danmark.

Status og afslutning på 1. handlingsplan for zink, 2016