Ved brug af høj dosering af fytase, fasefodring og fodring efter gældende næringsstofnormer kan man reducere kravet til udspredningsareal betydeligt for både søer, smågrise og slagtesvin.

For både søer, smågrise og slagtesvin kan der opnås en væsentlig reduktion i krav til udspredningsareal i forhold til anvendelse af de gældende normtal for svinegødningens indhold, der er baseret på færdigfoderets sammensætning i 2017. Det kræver blot, at foderet sammensættes efter de gældende minimumsnormer for protein og fosfor. For søer og smågrise er det i praksis alene fosforreduktion, der har betydning for udspredningsarealet. For slagtesvin er det i første omgang fosfor, der bestemmer kravet, men når fosfor kommer under et vist niveau, er det proteinindholdet og loftet på 170 kg N pr. ha, som bestemmer arealkravet.

Resultaterne i dette notat er baseret på beregninger af lavest mulige indhold af protein og fosfor i typiske foderblandinger til søer, smågrise og slagtesvin – med overholdelse af minimumsnormer for fordøjeligt fosfor og fordøjeligt protein, og hvor der i alle tilfælde er forudsat en dosering af fytase på 300 % af standarddosis. Herefter er der beregnet, hvilke konsekvenser dette har for kravet til udspredningsareal, hvis man laver en foderkorrektion i gødningsregnskabet.

For søer med grise til fravænning kan man ved anvendelse af 2-fase- og 3-fasefodring komme ned på henholdsvis 4,3 og 4,2 g fosfor pr. FEso, hvilket reducerer kravet til harmoniareal med henholdsvis ca. 12 % og ca. 16 % både ved loftet på 35 og 30 kg fosfor pr. ha. Det giver mulighed for at udbringe henholdsvis ca. 155 kg og ca.133 kg kvælstof pr. ha ved loft på 35 og 30 kg fosfor pr. ha.

For smågrise kan foderets fosforindhold komme ned på 4,9 gram pr. FEsv ved anvendelse af 3- fasefodring, hvilket reducerer arealkravet med ca. 15 % ved landsgennemsnitlig foderudnyttelse. Har man samtidigt et foderbrug svarende til de 25 % med højeste produktionsværdi, reduceres arealkravet med ca. 34 % i forhold til anvendelse af indeværende års normtal for gødningens indhold. Men der kan maksimalt udbringes 145-150 kg kvælstof pr. ha fra smågrisegylle ved fosforloft på 35 kg og 124-129 kg kvælstof pr. ha ved fosforloft på 30 kg pr. ha.

Med de nuværende normtal for gødningens indhold kan der være henholdsvis 59, 53 og 45,5 slagtesvin pr. ha ved loft på 39, 35 og 30 kg fosfor pr. ha. Det er muligt at øge dette til ca. 71, 71 og 64 slagtesvin pr. ha ved brug af en enhedsblanding og standardfodermidler. Ved brug af fasefodring er det muligt at komme op på ca. 76, 76 og 69 slagtesvin pr. ha ved loft på 39, 35 og 30 kg fosfor pr. ha. I områder med fosforloft på 30 kg fosfor pr. ha kan fasefodring efter minimumsnormer og typiske foderblandinger således gøre det muligt at have op til ca. 50 % flere slagtesvin pr. ha. Hvis der i begge faser kun bruges sojaskrå som proteinkilde, kan antallet af slagtesvin øges med ca. 63 %.

For slagtesvin er det muligt at nå op på 170 kg kvælstof pr. ha, både ved det nuværende loft på 39 kg fosfor pr. ha og ved loftet på 35 kg fosfor pr. ha, som træder i kraft om to år. I områder med loft på 30 kg fosfor pr. ha kan man nå 147-162 kg N pr. ha, afhængigt af fodermiddelvalg og om der anvendes fasefodring.

Generelt er der god økonomi i at reducere indholdet af fosfor i foderet, så længe de billigste fodermidler kan anvendes, mens det kræver en nærmere vurdering af omkostninger ved udbringning i forhold til øget foderpris, hvis fosforet minimeres ved at reducere indholdet af fosforrige fodermidler som solsikkeskrå.

Læs hele notat nr. 1837

Mindre fosfor i foderet mindsker kravet til udspredningsareal