Der er 30 % større risiko for dødfødte grise hos søer, som har blærebetændelse før faring end hos søer uden blærebetændelse på samme tidspunkt. Dyrkning af bakterier fra urinen er den sikreste metode til at undersøge søer for blærebetændelse i praksis.

Dette er et resume af resultaterne fra ph.d.-afhandlingen ”Cystitis in sows – prevalence, diagnosis and reproductive effect” af Lola Kathe Tolstrup, udført på Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet.

Sammendrag

I fire besætninger med utilfredsstillende reproduktionsresultater havde 24 % af søerne blærebetændelse på forskellige tidspunkter af reproduktionscyklus. Hvis soen får påvist blærebetændelse i den sidste uge før faring, er der 27 % større risiko for, at soen føder én eller flere dødfødte grise. Den bedste metode til at undersøge for blærebetændelse på levende søer er at dyrke for bakterier i en opsamlet urinprøve, når soen urinerer.

Rigelige mængder vand forebygger blærebetændelse, og det er derfor vigtigt at have styr på vandforsyningen i besætningen. Der skal især være fokus på adgangen til drikkevand i drægtighedsstalden, hvor de unge søer og gylte kan blive holdt væk fra drikkeventilerne af ældre højere rangerende søer.

For 30 år siden var blærebetændelse og nyre-bækkenbetændelse med bakterien Actinobaculum suis årsag til 10 % af alle dødsfald hos søer. Disse blev smittet af ornen ved løbning, da bakterien findes på ornens forhud. I dag, hvor der bruges kunstig inseminering (KS), er der en meget lille risiko for, at soen bliver smittet med Actinobaculum suis, og der ses ikke længere dødsfald som følge af infektion med denne bakterie. Dette skyldes bl.a. streng kvalitetskontrol i KS-systemet og konservering af sæden med antibiotika.

Der findes ikke en standardmetode til at undersøge søer for blærebetændelse, hvorfor fire forskellige klinisk relevante diagnostiske metoder er blevet undersøgt. Metoderne omfattede en visuel vurdering af urinens gennemsigtighed, urinstix, mikroskopisk vurdering af urinen og urindyrkning. Urindyrkningen var den metode, der bedst kunne sige noget om omfanget af blærebetændelse i en besætning, mens den visuelle vurdering af urinen fungerede fint som et screenings-værktøj. Urinstix havde derimod meget dårlige resultater.

I fire besætninger blev der taget urinprøver fra 1.266 søer. Urinprøverne blev taget i både løbeafdelingen, drægtighedsstalden og i farestalden, og i gennemsnit havde 24 % af søerne blærebetændelse påvist ved urindyrkning. På 172 af søerne blev der lavet en udvidet klinisk undersøgelse. Det var tydeligt, at søernes almenbefindende ikke var påvirket af blærebetændelse.

Reproduktionsresultater for søer med og uden urinvejsinfektion blev sammenlignet. Konklusionen var, at søer med urinvejsinfektion i ugen op til faring havde større risiko for at få dødfødte grise end søer uden urinvejsinfektion i samme periode. I denne undersøgelse havde urinvejsinfektion ingen betydning for de øvrige reproduktionsresultater. Begge dele er i overensstemmelse med tidligere danske undersøgelser.

Læs hele notat nr. 1823

Blærebetændelse øger risikoen for dødfødte grise