I juni 2017 vedtog EU-Kommissionen at tilbagekalde markedsføringstilladelsen for medicinsk zink. Tilba-gekaldelsen omfatter alle EU-lande. De enkelte lande har fået op til 5 år til at udfase zink-produkterne.

Handlingsplanen er opdateret med nyeste status per 1. november 2020.

Erhvervet er enig i, at der på sigt er behov for at reducere forbruget af zink af hensyn til miljøet. Derfor lancerede SEGES Svineproduktion allerede i februar 2016 en handlingsplan med syv konkrete tiltag med det formål at finde alternativer til at nedbringe forbruget af zink, både i forhold til medicinsk zink hos smågrisene og zink tilsat foderet som næringsstof hos slagtesvin. Konkret er det årlige zinkforbrug faldet 136 tons siden 2016 (25 % fald i slagtesvinehold og 11 % fald i totalt zinkforbrug hos svin). Alle initiativer i 2016 handlingsplanen er gennemført, og status fremgår af bilag 1.

LÆS STATUS OG AFSLUTNING PÅ 1. HANDLINGSPLAN FOR ZINK, 2016 I BILAG 1

SEGES Svineproduktion arbejder målrettet videre med at reducere forbruget af zink, og iværksatte 2. handlingsplan i marts 2018 som et næste skridt mod udfasning af medicinsk zink.

Målet er, at udfasning af medicinsk zink til fravænnede grise:

sker uden at påvirke grises velfærd negativt i form af øget forekomst af diarré og anden sygdom
sikrer fastholdelse af et fortsat lavt og ansvarligt antibiotikaforbrug
medfører minimal negativ effekt på produktivitet og dødelighed
medfører, at økonomisk tab som følge af lavere produktivitet, mere arbejdstid pr. gris til pasning og behandling af grise og højere behandlings- og foderomkostninger holdes så lavt som muligt.

Den nye handlingsplan er udmøntet i følgende tre temaer.

Fagligt fokus
Kommunikationsindsats
Fagligt spor

TEMA 1: Fagligt fokus

1. Zinkberedskab, projektperiode: 2017-2022

Der er etableret en faglig arbejdsgruppe i SEGES Svineproduktion hvis opgave er:

at samle og koordinere kendt viden om bedste praksis i perioden omkring fravænning
at formidle praktisk viden om håndtering af grisene både før og efter fravænning
at afdække behov for ny viden
at gennemføre afprøvninger samt samarbejdsprojekter med Universiteter og andre partnere
at justere strategien efterhånden som der opstår ny viden
løbende at formidle strategi til grisepassere, besætningsejere, foderstoffer, dyrlæger, rådgivere

2. Probiotika som alternativ til medicinsk zink, projektperiode: 2018/2019

Læs meddelelse nr. 1186, 14. nov. 2019

Test af, om bestemte typer probiotika kan forebygge udvikling af diarré i perioden efter fravænning.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Chr. Hansen. Der blev anvendt 3 bakteriestammer: 1. Bacillus subtilis (A-eksperimentel) 2. Bacillus amyloliquefaciens (B-eksperimentel) 3. Enterococcus faecium (LACTIFERM ®), som blev tildelt til diegivende søer (topdressing), pattegrise (i mælkekop) og efterfølgende fik grisene det i klimastalden (i vand). Resultatet blev, at den anvendte kombination og mængde af probiotika ikke kunne nedsætte forekomsten af fravænningsdiarré samt forbruget af antibiotika i en besætning med markant E.coli fravænningsdiarré. Der blev således ikke påvist positiv effekt af det afprøvede probiotikakoncept.

3. Test af koncepter som alternativ til medicinsk zink

Afprøvningen er afsluttet.

Læs meddelelse nr. 1147, 19 september 2018

Fire foderkoncepter, som kombinerer forskellige aktive stoffer tildelt enten i foder eller i drikkevand, blev testet i forhold til en gruppe med medicinsk zink og en gruppe uden medicinsk zink.

Et koncept (Trouw Nutrition) gav både færre diarrétilfælde og bedre produktivitet, mens et andet koncept (Vitfoss) var på niveau med gruppen, der fik 2.500 ppm medicinsk zink. De to resterende koncepter var på niveau med gruppen uden medicinsk zink (negativ kontrol). De to koncepter, der produktionsmæssigt klarede sig lidt bedre eller på niveau med gruppen, der fik tildelt medicinsk zink, medførte en meromkostning på 6,50-8,00 kr. pr. gris som følge af en højere foderpris. Ved årlig produktion af ca. 32 mio. smågrise, så svarer det til en øget omkostning på 225 mio. kr. pr. år.

Det gennemgående i flere af koncepterne var bl.a. lavt indhold af protein i starten af vækstperioden, brug af organiske syrer, reduceret calciumindhold mv. Det er alle faktorer, som i tidligere undersøgelser har vist at reducere forekomsten af diarré. Nye test skal nærmere afklare, hvilke kombinationer, der giver mest mening at forfølge.

4. Alternativer til medicinsk zink og antibiotika, projektperiode: 2018-2020

Aktivitet 1: Erfaringsindsamling

Erfaringsindsamlingen er afsluttet.

Læs erfaring nr. 1912, 22. november 2019

I samarbejde med praktiserende dyrlæger er indsamlet erfaringer fra besætninger, som producerer grise uden brug af medicinsk zink. På grundlag af disse erfaringer designes en afprøvning med produktion af grise uden brug af medicinsk zink i minimum to besætninger.

STATUS: I 2018 er afholdt tre møder med en gruppe af dyrlæger fra syv store svinedyrlægepraksis. I november 2019 blev publiceret erfaringer fra 26 smågrisebesætninger, som fravænner uden brug af medicinsk zink (erfaring 1912).

En afprøvning af de mest lovende erfaringer er igangsat og forventes afsluttet ultimo 2020.

Aktivitet 2: Test af proteinstrategier

Afprøvning er afsluttet.

Læs meddelelse nr. 1175, 6. sep. 2019

Test af fodringsstrategi med reduceret proteinindhold, som kompenseres af en øget andel af frie aminosyrer, kan reducere diarréfrekvensen de første uger efter fravænning.

Test af fire proteinstrategier i perioden fra fravænning til 30 kg viste, at det er muligt at reducere diarrébehandlinger med op til 30 % i forhold til foder uden medicinsk zink. Den samlede produktionsværdi var ikke forringet i forhold til kontrolgruppen uden zink, selvom tilvæksten var 15 g lavere samlet for hele perioden. I denne test var der 50 % færre behandlinger for diarré i gruppen med medicinsk zink.

Aktivitet 3: Test af proteinniveau og proteinråvarer

Afprøvninngen er afsluttet.

Læs meddelelse nr. 1203, 29. juni 2020

Som opfølgning på aktivitet 2 er iværksat en test, hvor proteinniveauet kombineres med råvarevalg for at belyse, om det er muligt at reducere proteinniveau yderligere ved at anvende højt fordøjelige råvarer i kombination med nye typer krystallinske aminosyrer, som endnu ikke er markedsførte som fodertilskud til grise.

En meget lav proteintildeling havde positiv effekt (60% reduktion i antal dage) på antal diarrebehandlinger sammenholdt med den negative kontrolgruppe. Niveauet af behandlinger var på samme niveau som den positive kontrolgruppe. Den daglige tilvækst for hele perioden fra 6-30 kg blev negativt påvirket af meget lav proteintildeling. Derfor var produktionsværdien også signifikant lavere. Resultatet bekræfter af de nuværende normer for aminosyrer er de økonomiske optimale niveauer.

5. Opdrættet uden brug af antibiotika (OUA), projektperiode: 2017-2021

Det er et GUDP-støttet samarbejdsprojekt mellem Danish Crown, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Statens Serum Institut og SEGES Svineproduktion. Projektet omfatter systematisk erfaringsindsamling fra OUA-besætninger, med fokus på forbedret diagnostik, antibiotikas påvirkning af tarmkanalens mikroflora og forekomst af resistente bakterier samt vurdering af forhold omkring sundhedsstyring, fodring og drift. Sigtet er et næsten ophørt brug af antibiotika.

STATUS: Diagnostisk protokol testes pt. i 10 besætninger. Afprøvning af autovaccine og øget hygiejne mod navlebuler, herunder navlebrok, er gennemført i 2 besætninger og afsluttet i september 2020. En afprøvning af et foderkoncept primært til at håndtere risikogrise ved fravænning til forebyggelse af fravænningsdiarré er igangsat og forventes afslutte i foråret 2021.

6. Optimal anvendelse af antibiotika, projektperiode: 2018-2020

I et samarbejdsprojekt med Københavns Universitet udredes grundlaget for, hvornår der bør / ikke bør behandles for diarré indenfor de første tre uger efter fravænning. Samtidig afklares det, om behandlingsdoser og antal behandlingsdage kan reduceres, uden at grisene fortsat vil være syge efter behandling. Det undersøges samtidig, om de færre behandlingsdage og lavere dosering får betydning for grisenes indhold af resistente bakterier. Der er ansat en Ph.d.-studerende på Københavns Universitet. Behandlingsforsøg er igangsat og forventes afrapporteret i 2021.

7. Antibiotikavejledning, projektperiode: 2017-2021

SEGES Svineproduktion har løbende dialog med Fødevarestyrelsen om revision af antibiotikavejledningen. Fødevarestyrelsen offentliggjorde ny antibiotikavejledning den 1. maj 2018. Desuden samarbejdes med KU-SUND om at validere data i VETSTAT samt om at undersøge, hvordan praktiserende dyrlæger ordinerer antibiotika, i forhold til behandlingslængde og dosering.

8. Betydning af fravænningsalder og fodring før fravænning for diarréfrekvens efter fravænning: 2019-2020

Projekt består af flere delaktiviteter med opstart i 2019 og 2020.

Aktivitet 1: 4 el. 5 uger fravænning kombineret med fodermetode i farestald (2019)

Her testes effekt af alder ved fravænning og optagelse af foder i farestalden afhængig af, om det tildeles som tør- eller vådfoder. En højere fravænningsalder formodes at gøre grisene mere robuste i og med, at tarmsystem og immunsystem modnes og dermed er mere tilpasset situationen efter fravænning.

I denne afprøvning fravænnes grisene ved henholdsvis 4 og 5 uger kombineret med, at foder i farestien tildeles henholdsvis som tør- eller vådfoder. Behandlingseffekt i farestalden måles efterfølgende i smågrisestalden som forekomst af diarré målt i form af antal behandlinger med antibiotika.

Aktivitet 2: Mulighed for at reducere mængden af NON-eaters (2020)

Normal praksis i et sohold er at tildele foder fra grisene er 10-12 dage gamle som supplement til somælk, for på den måde at stimulere tarmudviklingen til, når grisene efter fravænning alene tildeles en foderblanding enten som tør- eller vådfoder. Det til trods, så vil typisk 20 % af grisene ikke have indtaget foder inden fravænning, og denne gruppe af grise betegnes som ”NON-eaters”.

Alle grise øremærkes ved fødsel, og der er tilsat farvestof i foderet. Efterfølgende undersøgelse gødningsprøver for at vurdere omfang af NON-eaters frem til fravænning. Denne aktivitet vil foregå i samarbejde med KU-SUND.

9. Effekt af fibertyper og fibermængder i foder til smågrise som alternativ til medicinsk zink (2020)

På basis af en afsluttet koncepttest, hvor flere koncepter indeholdt fiberkilder, er der i denne aktivitet fokus på, hvilke typer, der har betydning for fravænnede grises diarrétilstand. Der vil blive fokuseret på balancen mellem fermenterbare og ikke-fermenterbare fiberkilder.

Afprøvningen forventes opstartet 4. kvartal 2020.

10. Diagnostik af fravænningsdiarré (2019-2020)

Projekt består af flere delaktiviteter, hvoraf to aktiviteter opstartes i 2019:

Aktivitet 1: Effekt af sygdom i diegivningsperioden for udvikling af fravænningsdiarré

Det undersøges, om tarmlidelser i farestalden har betydning for fravænningsdiarré i smågrisestalden. Der laves en diagnostisk udredning af diarrégrise i farestalden for at klarlægge de patogener, der er til stede i forbindelse med sygdom. Diarréramte grise øremærkes i farestalden; disse grise følges i smågrisestalden og i tilfælde af diarréudbrud laves der igen en diagnostisk udredning.

STATUS: Dataindsamlingen er afsluttet og resultatet forventes publiceret ultimo 2020.

Aktivitet 2: Diagnostik og klassificering af diarréudbrud

Afprøvningen er afsluttet.

Læs meddelelse nr. 1198, 16. marts 2020

Her indsamles viden om, hvilke stammer af E. coli, der er tilstede ved udbrud af fravænningsdiarré hos smågrise. Resultaterne af de diagnostiske fund sammenholdes med kliniske fund samt besætningsforhold for at vurdere, om det er muligt at identificere de risikofaktorer, som er afgørende for omfanget af udbrud af fravænningsdiarré.

11. Den stærke fravænningsgris med sunde tarme (2020-2021)

I dette projekt undersøges sammenhæng mellem udskillelsesniveau af patogener, klinisk diarré og patologi hos ny fravænnede grise. Derudover testes mulige fodringstiltag, som kan anvendes som diarrébehandling i stedet for antibiotikabehandling.

Aktivitet 1: Karakterisering af diarréudbrud hos nyfravænnede grise

I et antal smågrisebesætninger, som ikke anvender medicinsk zink, og som samtidig oplever diarré i de første 14 dage efter fravænning, undersøges smågrisene på dagen, hvor landmanden vil opstarte behandling for diarré.

Smågrisene undersøges klinisk, og et repræsentativt udvalg af grise bliver efterfølgende aflivet og sendt til et laboratorium for patologisk og mikrobiologisk undersøgelse.

Resultaterne bruges til at karakterisere de undersøgte diarréudbrud som værende behandlingskrævende med antibiotika (høj patogen) eller som værende ikke-antibiotika behandlingskrævende (lav patogen).

Aktivitet 2: Foder som første hjælp mod diarréudbrud

I de undersøgte besætninger fra aktivitet 1 udvælges besætninger med henholdsvis høj og lav patogene diarréudbrud. Der laves et kontrolleret interventionsstudie med to behandlingsgrupper. Gruppe 1 er antibiotikabehandling på stiniveau og gruppe 2 er en foderbehandling. Der måles på daglig tilvækst i perioden fravænning til 14 dage efter fravænning og på antibiotikabehandlinger. Ligeledes undersøges sundhedstilstanden i resten af smågriseperioden målt på diarrébehandlinger, daglig tilvækst og med relevante diagnostiske undersøgelser.

STATUS: Afprøvningen forventes opstartet 4. kvartal 2020.

12. Udvikling af vaccine mod diarre hos smågrise (PIGVAC) – 2019-2023

Projektet har til formål at udvikle og teste en vaccine rettet mod de tre mest betydende diarrefremkaldende smitstoffer i smågriseperioden: E.coli, Lawsonia og Brachysppira pilosicoli. Projektet støttes af Innovationsfonden og gennemføres i samarbejde mellem Københavns Universitet, firmaet Adaptvac og SEGES, hvor SEGES har ansvar for at vurdere vaccinens effekt ved afprøvning i svinebesætninger.

13. Alternativer til medicinsk zink og antibiotika (AVANT) – 2020-2025

Projektet har til formål at udvikle og teste alternativer til antibiotika og medicinsk zink således at der kan fravænnes en sund gris uden diarre (AVANT = Alternatives to Veterinary Antimicrobials). AVANT er et stort internationalt projekt støttet af EU (Horizon 2020). Det gennemføres af 14 deltagende institutioner fordelt på 9 EU-lande. Projektet ledes af Københavns Universitet og SEGES er ansvarlig for besætningsafprøvninger af de mest lovende alternativer.

14. SIgAVAC – Beskyttelse mod Coli-induceret fravænningsdiarré ved vaccinefremkaldt SIgA respons 2020-2024

Projektet er et 4-årigt samarbejdsprojekt mellem Statens Serum Institut, AU-ANIS og SEGES og er støttet af GUDP. Formålet med projektet er at udvikle og optimere en vaccine mod fravænningsdiarré i smågrise, så de stimuleres til at danne et beskyttende SIgA immunsvar på tarmslimhindens overflade.

SEGES Svineproduktion er ansvarlig for at teste effekt af vaccinen under almindelige produktionsforhold.'

Status: Projektet har kick off i september 2020.

15. ABLACTO+– Bioteknologisk bekæmpelse af fravænningsdiarré 2020-2024

Det er et 4-årig GUDP finansieret projekt der udføres i samarbejde med Bactolife, DTU Bioengineering, AU-ANIS og Novozymes.

Projektets formål er at beskrive og afprøve formulering, administration, sikkerhed og dosis af Ablacto+ som er et produkt der består af specifikke neutraliserende nanobodies. SEGES Svineproduktion er ansvarlig for test af Ablacto+ under almindelige produktionsforhold.

Status: Projektet forløber planmæssigt, og det forventes at storskalatest kan udføres i 2022.

16. Kompensatorisk vækst

Aktivitet 1: Kompensatorisk vækst

Det undersøges om det er muligt at opnå kompensatorisk vækst – i situationer hvor grise i smågriseperioden har en lavere produktivitet, som følge af tildeling af et lav-proteinfoder som et middel til at reducere risikoen for udbrud af diarré – og om disse grise senere i vækstperiode indhenter efterslæbet ved at der i slagtesvinefoder tildeles ekstra protein- og aminosyreforsyning ud over norm.

Aktivitet 2: Opfølgende dosis-responsforsøg, ud fra aktivitet 1

Hvor stor ekstra protein- og aminosyreforsyning i slagtesvinefoder ud over norm, skal der til for at kompensere for lavere produktivitet i smågriseperioden, der har fået lav-proteinfoder som et middel til reduktion af diarré-risiko.

Status: De foreløbige resultater viser, at det er muligt at kompensere en tabt tilvækst i smågriseperioden ved at tildele 12 % ekstra protein i hele slagtesvinets vækstperioden. Dette proteinniveau er ikke økonomisk optimalt, og derfor fortsættes med et dosisrespons forsøg, hvor både mængde af ekstra protein og tildelingsperiode undersøges, for at finde økonomisk optimum.

Tema 2: Kommunikationsindsats

Der informeres løbende om de tiltag, som er i proces samt at ny viden udbredes hurtigt og effektivt.

1. Elektronisk værktøj til landmænd

Der er udarbejdet en faglig temaside om zink på hjemmesiden.

Se Zinkguide

I foråret 2019 blev ’Zinkguide’ introduceret med praktisk viden om håndtering af grisene både før og efter fravænning. Det faglige stof opdateres løbende i takt med, at der skabes ny viden.

2. Workshops / gå-hjem-møder for svineproducenter

Workshops / gå-hjem-møder for svineproducenter afholdes løbende. Her formidles nyeste viden om løsninger for at fremme udfasningen af medicinsk zink.

3. Afholdelse af interessentmøder

Der afholdes interessentmøder mellem Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, foderstofbranchen, ingrediensvirksomheder, lægemiddelproducenter m.fl. for at diskutere løsningsforslag, så vi i fællesskab kan finde alternative løsninger til medicinsk zink.

Status på initiativ 3

Firmamøder: I 2018 og 2019 er afholdt tre møder i alt med foderbranche, ingrediensvirksomheder og lægemiddel-producenter, som har fokus på at udvikle alternativer til medicinsk zink. Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen deltog i møderne.

På 1. møde fortalte SEGES Svineproduktion om strategi frem mod udfasning af medicinsk zink, mens repræsentanter fra Lægemiddel- og Fødevarestyrelsen fortalte om de krav, der skal være opfyldt for at få et alternativt produkt godkendt som enten fodertilsætningsstof eller lægemiddel.
Det 2. møde havde mere faglig karakter, hvor der blev drøftet fremtidige fokusområder og muligheder for potentielle samarbejdsprojekter.
Det 3. møde blev afholdt november 2019 med samme deltagerkreds som de forrige møder og med fokus på status af faglige aktiviteter samt debat af kommende faglige tiltag.

Tema 3: Internationalt spor

EU-Kommissionens beslutning om tilbagetrækning af markedsføringstilladelserne for zink omfatter alle EU-lande. Udviklingen i udfasning af zink følges tæt i de øvrige EU-lande for at sikre en fair konkurrencesituation på tværs af EU.

1. Fagligt netværk i ind- og udland, projektperiode: 2018-2022

Etablering af et fagligt netværk i ind- og udland med forskere, rådgivere, m.fl.

STATUS: International zinkkonference i 2019

Den 17.-18. juni 2019 blev afholdt en international konference ”ZincSummit2019” på Crown Plaza i København

Gå til hjemmesiden Zero Zinc Summit

Der deltog mere end 460 mennesker fra mere end 20 forskellige lande, herunder deltagere fra både Nordamerika og Asien (⅓ af deltagerne var danske). De repræsenterede en bred vifte i form af: agronomer, dyrlæger, forskere fra universiteter, brancheorganisationer samt kommercielle firmaer.
På konferencen blev udvekslet viden og erfaringer om fravænning af sunde grise uden brug af medicinsk zink. Program blev udarbejdet i samarbejde med KU, AU og praktiserende dyrlæger/rådgivere.

Et efterfølgende spørgeskema blev besvaret af 211 deltagere. Heraf fremgår det at:

83 % af deltagerne var overordnet set tilfredse eller meget tilfredse med ZZS19
94 % af deltagerne synes, at emnet ’Zero Zinc’ var relevant eller meget relevant
Alle Key-note foredrag var gode (over 80 % var tilfredse eller meget tilfredse)
86 % syntes, at København var et tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende mødested
94 % af deltagerne var tilfredse eller meget tilfredse med informationerne omkring ZZS19
87 % mente, at der er behov for et nyt ZincSummit, hvoraf de 60 % ønskede møde hvert andet år
75 % mente, at emnet ’Reducing Antibiotics in Pig Production’ vil være relevant for et nyt møde

En ny international konference med fokus på pattegrise var planlagt afholdt i København i september 2020, men som følge af den globale Covid 19 situation er denne konference foreløbig udsat til 2021. På denne konference vil der være fokus på højere vitalitet hos pattegrisene samt på deres robusthed ved fravænning.

Det er planen at afholde en ny ZinkSummit konference i 2022.

STATUS: Hvordan udfases medicinsk zink i andre EU-lande?

Udfasningen af medicinsk zink bekymrer mange svineproducenter i EU. Særlig set i lyset af, at der på nuværende tidspunkt ikke findes et alternativ, der kan erstatte brugen af medicinsk zink, og det vil formentlig kræve, at der skal udvikles en pallette af værktøjer/koncepter, der skal afprøves og dokumenteres, og herefter implementeres i praksis i besætningerne. Samtidig oplever flere EU-lande en stigende krav om samtidig at reducere forbruget af antibiotika. Landbrug & Fødevarer følger løbende status på indsatsen med at udfase medicinsk zink i de enkelte lande.

EU-land	Tidshorisont for udfasning	Status på initiativer
Finland	Der er ikke fastsat nogen specifik national deadline for udfasning af medicinsk zink underover EU's officielle deadline for udfasning den 25. juni 2022.	Der arbejdes med guidelines for opdræt af grise uden medicinsk zink.
Sverige	Der er ikke fastsat nogen specifik national deadline for udfasning af medicinsk zink underover EU's officielle deadline for udfasning den 25. juni 2022.	Sverige er ved at kortlægge anvendelsen og praksis for brugen af medicinsk zink med henblik på at afdække om der er regionale forskelle og forskelle mellem besætninger.
Holland	Siden 1. januar 2018 har det ikke været muligt at ordinere medicinsk zink til smågrise, da de hollandske myndigheder har trukket markedsføringstilladelserne for produkter med medicinsk zink tilbage.	Der er ikke iværksat initiativer i øvrigt.
England	I England arbejder man på at bevare muligheden for at anvende medicinsk zink som en følge af Brexit.	Man forventer at kunne bevare brugen af medicinsk zink.
Irland	Udfasning af medicinsk zink forventes at ske i takt med EU's deadline for tilbagetrækning af markedsføringstilladelserne for zink i 2022.	Der er ikke iværksat specifikke initiativer.
Italien	Fra 31. dec. 2021 vil det ikke længere være tilladt at producere veterinære lægemidler med indhold af zink i Italien. Alle eksisterende zinkholdige veterinære lægemidler, der er på lager kan blive ordineret, solgt og anvendt frem til 25. juni 2022.	Der er ikke iværksat specifikke initiativer i øvrigt.
Frankrig	Det er via EU-lovgivningen tilladt at anvende medicinsk zink i Frankrig. Det forlyder, at der ikke anvendes medicinsk zink i Frankrig, da de tidligere har haft et nationalt forbud. SEGES Svineproduktion har været på studietur til Frankrig, hvor det blev skønnet, at 25-30 % af producenterne anvender medicinsk zink i fravænningsfoderet.	Der er ikke iværksat initiativer i øvrigt.
Spanien	Har anmodet de spanske myndigheder om 5 år til at udfase zink svarende EU's officielle deadline for udfasning den 25. juni 2022.	Der ses gode erfaringer med E-coli vaccine i Spanien, men derudover er der ikke iværksat specifikke initiativer.
Belgien	Der er ikke fastsat nogen specifik national deadline udover EU's officielle deadline for udfasning den 25. juni 2022. Den belgiske organisation AMRCRA, der består af landbrugsorganisationer, veterinære organisationer, lægemiddelindustrien, fodervirksomheder og videnskabelige eksperter har anbefalet, at brugen af zink udfases fra 2020 og frem.	Erhvervet har kortlagt faktorer af betydning for forebyggelse af smågrisediarre. Der er ikke iværksat konkrete initiativer.

Bilag 1

STATUS OG AFSLUTNING PÅ 1. HANDLINGSPLAN FOR ZINK, 2016

I februar 2016 lancerede SEGES Svineproduktion 1. handlingsplan for at finde alternativer til zink. Der blev iværksat syv konkrete tiltag med det formål at finde alternativer til zink og dermed mindske forbruget, både i forhold til medicinsk zink hos smågrisene og zink som tilsætning til foderet hos slagtesvin. Her er en kort status på de syv tiltag (alle initiativer er afsluttet).

Initiativ 1:

I DANISH-kontrolordning blev i foråret 2016 implementeret en skærpet kontrol med brug af medicinsk zink, herunder om den medicinske zink håndteres og doseres korrekt.

Initiativ 2:

Siden foråret 2016 har plantekonsulenter i forbindelse med gødningsplanlægning vejledt smågriseproducenterne om, hvordan man kan omfordele gyllen på arealer fra år til år, så man undgår, at der opstår arealer med høje koncentrationer af zink. Derudover blev Miljøstyrelsens vejledning til kommunerne den 18. maj 2016 opdateret således, at der ved tilsagn om nye miljøgodkendelser skulle indgå en vurdering af de miljømæssige konsekvenser som følge af anvendelse af medicinsk zink samt evt. stille vilkår i godkendelsen.
Fra 1. august 2017 omfatter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage (husdyrgødningsbekendtgørelsen) nye generelle regler for håndtering af husdyrgødning, hvis der på bedriften er anvendt medicinsk zink. Denne præcisering omfatter alle arealer, og erstatter dermed den opdaterede vejledning fra 18. maj 2016.

Initiativ 3:

Nye forsøg skal undersøge, om normen for zink pr. kg foder til slagtesvin kan nedsættes fra 150 mg til blot 70 mg. European Food Safety Agency har fremsat forslag til nye normer, men der mangler undersøgelser, som den der nu iværksættes her for at afdække effekt på produktivitet og sundhed.

Status på initiativ 3

Læs meddelelse nr. 1082, 29. sep. 2016, SEGES Svineproduktion

En gennemført afprøvning med reduceret zinkdosis til slagtesvin viste at i foder tilsat høj fytasedosis (200 %) kan dosis reduceres til 70 ppm totalzink uden negativ effekt på produktivitet og sundhed.

Efterfølgende er publiceret ny anbefaling om zinkindhold i slagtesvinefoder (normnotat af 12.09.2016), hvor det anbefales at tilsætte 70 ppm zink til slagtesvinefoder (100 ppm total zink), hvis der ikke er tilsat fytase, og 40 ppm zink til foder med minimum 200 % fytase (70 ppm totalzink).

Primo 2018 kontaktede SEGES Svineproduktion 12 foderfirmaer for at tjekke implementering af de nye anbefalinger i deres fodersortiment (slagtesvinefoder må maks. indeholde 120 ppm total zink):

Foderets zinkindhold er reduceret 35-40 ppm – i forhold til 2016
Det svarer til et fald på 136 tons zink pr. år – ved 17 mio. producerede slagtesvin
Samlet er det ÷ 25 % i zinkforbrug hos slagtesvin og ÷ 11 % i totale zinkforbrug hos svin.

Initiativ 4:

En undersøgelse skal afdække, om antistoffer fra svineblodplasma kan erstatte brugen af zink i fravænningsfoder. Projektet udføres i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet og er støttet af GUDP.

Status på initiativ 4

Der er gennemført eksperimentelle studier af DTU på Foulum (challenge forsøg), hvor der er fundet effekt af de oprensede immunglobuliner. Der arbejdes på at få stoffet i en formulering hvor det både er virusfrit og kan håndteres i praksis i en besætning, hvorefter det skal afprøves i en kommerciel besætning. Projektet er endnu ikke nået til et stadie, hvor stoffet kan afprøves i en besætning inden for projektperioden. Hvis det sikres at stoffet er virusfrit, og at det kan håndteres i en besætning, kan det i et efterfølgende projekt afprøves i en besætning.

Initiativ 5:

Test af natriumsalicylats effekt på fravænningsdiarré.

Status på initiativ 5:

Læs erfaring nr. 1805, 26. februar 2018, SEGES Svineproduktion

Initiativ 6:

Test om et nyt probiotika kan forebygge udvikling af diarré hos smågrise efter fravænning uden brug af medicinsk zink. Derudover blev arbejdet med forskellige fodringsmæssige tiltag, herunder hvordan de mindste grise fodres i forbindelse med fravænning.

Status på initiativ 6:

Læs meddelelse nr. 1101, 25. april 2017, SEGES Svineproduktion)

En test med smågrise (7-30 kg) viste, at medicinsk zink både reducerer niveau af fravænningsdiarré samt reducerer forbruget af antibiotika betragteligt. Tilsvarende blev vist, at 1.500 fungerer lige så godt som det gængse indhold på 2.500 mg pr. kg, uden at det forringer produktivitet og sundhed.

I samme forsøg blev testet tre alternativer (tang, probiotika og gær) til medicinsk zink, men alle tre grupper havde samme niveau af diarre og produktivitet som kontrolgruppen uden zink – det vil sige ingen positiv effekt. De fire grupper havde mellem 50 og 70 % flere behandlinger med antibiotika sammenlignet med de to zinkgrupper.

Hvis alle svineproducenter reducerer doseringen til 1.500 mg zink pr. kg de første 14 dage efter fravænning, så kan forbruget af medicinsk zink reduceres 40 % svarende til 170 tons zink pr. år.
Dette forsøg bekræfter, at der pt. ikke er nogen lette løsninger til at afløse medicinsk zink.

Initiativ 7:

Det har vist sig, at der kan være en sammenhæng mellem forekomsten af rotavirus og diarré hos smågrise. Hvis forekomsten af rotavirus kan reduceres, er der indikationer på, at omfanget af diarré tilsvarende vil falde. Dermed kan forbruget af zink reduceres. I samarbejde med DTU Veterinærinstituttet arbejder vi på at vurdere effekten på rotavirus af den vaccine, der er tilgængelig i Danmark.

Status på initiativ 7:

Rotavirus kan ikke påvises som årsag eller medvirkende årsag til diarre hos smågrisene indtil 3 uger efter fravænning. Derfor har det ikke været relevant at afprøve effekten på rotavirus af den vaccine, der er tilgængelig i Danmark.

2. handlingsplan for udfasning af medicinsk zink - opdateret med nyeste status per 1. november 2020