En sigteprofil, der viser andelen af partikler <1 mm, giver samme forklaring på risiko for mavesår, som en sigteprofil, der viser partikler <0,5 og 0,35 mm. Sammenhæng mellem partikelfordeling og mavesårsrisiko skal vurderes indenfor den enkelte besætning.

Sammendrag

Foderets partikelfordeling kan ikke alene forklare forekomsten af maveforandringer - målt som frekvens af mavesårscore 6-10, idet samme partikelfordeling i foderet kan give vidt forskellig frekvens af mavesår i forskellige besætninger. Men i den enkelte besætning er det fortsat relevant at kontrollere foderets partikelfordeling/formalingsgrad, idet finere formaling øger risikoen for mavesår.

Ved ændring af formalingsgraden er det tilstrækkeligt at se på sigteprofiler med skalaen <1mm, 1-2 mm og >2 mm. En nærmere gennemgang af partikelfordeling og frekvens af mavesår på tværs af forsøg tyder ikke på, at andelen af de meget små partikler (<0,35 og 0,5 mm) målt ved vådsigtning, beskriver risikoen for mavesår bedre end den samlede andel af partikler <1 mm.

Data fra tidligere tests af møller viser, at sigteprofilen ved ændret formalingsgrad stort set ”parallelforskydes” og at de små partikler (< 0,5 mm) - målt som frekvens af fraktionen <1 mm - næsten ikke ændres ved ændret formalingsgrad. Dette var også gældende ved formaling af tørt hvede (13,7 % vand) og gastæt opbevaret hvede (17,5-19,5 % vand). Disse data kunne dermed ikke eftervise, at tørt korn pulveriseres mere end korn med højere vandindhold.

Ved vurdering af sigteanalyser bør der kun sammenlignes indenfor samme type sigtemetode (vådsigtning, tørsigtning med vejning, tørsigtning med volumenaflæsning), da de forskellige metoder ikke giver samme resultat. Ved løbende opfølgning på formalingsgrad er det derfor vigtigt at anvende samme sigtemetode hver gang. Vådsigtning er især anvendelig til pelleteret foder.

Baggrund

Foderets partikelfordeling er et vigtigt område, da det påvirker både foderudnyttelsen og mave-/tarm-sundheden. Groft formalet foder forringer foderudnyttelsen, men reducerer samtidig forekomsten af mavesår. Det modsatte opnås ved fin formaling af foderet, derfor er valg af formalingsgraden og dermed foderets partikelfordeling en balancegang mellem foderudnyttelse på den ene side og mave/tarmsundheden på den anden [1,2,3,4].

Der har i en årrække været fokus på vigtigheden af at have styr på formalingsgraden af korn ved hjælp af jævnlige sigtninger, og der har i praksis typisk været anvendt sigter med følgende soldstørrelser: 1, 2 og 3 mm. Det seneste år har der i praksis tillige været stigende fokus på måling af partikelfordeling i færdigfoder med henblik på vurdering af mavesårsrisiko. Måling af partikelfordeling af pelleteret færdigfoder og vådfoder kan kun foregå ved vådsigtning på et elektrisk sigteapparat. Samme apparat kan anvendes til tørsigtning af melfoder og formalet korn. Med det elektriske sigteapparat er det muligt at sigte med flere og finere solde, det vil sige at få en sigteprofil, der også inkluderer fx fraktioner <0,5 og 0,35 mm.

Mistanken har været rettet mod, at de meget små partikler (partikler <0,5 eller 0,35 mm) især øger forekomsten af mavesår, og at meget tørt korn menes at pulverisere lettere, så andelen af meget fine partikler øges. Der er ikke data, der med sikkerhed viser, at problemet med mavesår er større i år med meget tørt korn sammenlignet med år med normal fugtighed i kornet. Den seneste tværsnitsundersøgelse er foretaget i 2011 og her blev det fundet, at cirka 30 % af slagtesvinene og cirka 50 % af slagtesøerne havde mavesår/ar (score 6-10) [5].

Formålet med dette notat er at samle viden om forekomst og betydning af de meget små partikler (<0,5 mm) for forekomst af mavesår på baggrund af data på tværs af tidligere forsøg, herunder:

hvorvidt der er en tydeligere sammenhæng mellem partikler <0,5/0,35 mm og mavesår end mellem partikler <1 mm og mavesår samt
hvorvidt der er forskel på andelen af partikler <0,5/0,35 mm afhængigt af vandindhold i korn.

Metode

Der er gennemgået data fra nyere besætningsafprøvninger gennemført af SEGES Svineproduktion, hvor der er sammenhørende data for partikelfordeling i færdigfoder og maveforandringer ved slagtesvin. Partikelfordeling er i alle tilfælde målt ved dobbeltbestemmelser ved vådsigtning på et elektronisk sigteapparat (Retsch AS 200 Control Sieve Shaver). Hvor partikelfordelingen i publikationerne typisk er vist i fraktionerne <1, 1-2 og >3 mm, er data her yderligere karakteriseret med angivelse af fraktionerne <0,35, 0,35-0,5 og 0,5-1 mm. Maver er i afprøvningerne udtaget på slagteri og maveforandringer vurderet på SEGES Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup ud fra en skala fra 0 til 10. For beskrivelse af skalaen se Appendiks 1. I dette notat er der sammenstillet værdier for frekvens af mavesår/-ar (mavesårsindeks 6-10) og partikelfordeling.

Data fra følgende afprøvninger er anvendt:

Afprøvning gennemført i én besætning fodret med pelleteret tørfoder efter ædelyst. Der indgik fire grupper, hvor korndelen i foderet bestod af 50 % byg og 50 % hvede, som blev formalet henholdsvis fint eller groft. Grupper: grov byg/grov hvede, fin byg/fin hvede, grov byg/fin hvede, fin byg/grov hvede [3].
Afprøvning gennemført i én besætning med højt niveau af mavesår/-ar og en lav dødelighed. Tørfoder udfodret ad libitum. Test af fire kommercielle blandinger beregnet til besætninger med mavesårsproblemer og sammenlignet med almindelig melfoder og pelleteret foder. De fire mavesårsblandinger var forarbejdet som: piller med en andel af groft formalet korn; piller med 15 % valset byg udenom; ekspandat (varmebehandlet men ikke pelleteret); 5 mm piller med groft formalet og valset korn [6].
Afprøvning gennemført i to slagtesvinebesætninger med to grupper: pelleteret foder og melfoder udfodret som tørfoder efter ædelyst [7].
Afprøvning gennemført i én besætning med hjemmeblandet, restriktiv vådfodring. Der indgik to grupper i afprøvningen, hvor korn brugt i vådfoderet blev formalet henholdsvis fint eller groft [4].

Effekten af ændret formalingsgrad på fordelingen af partikler <1 mm er undersøgt på data fra to formalingstests.

En test af seks formalingsmøller på tørt byg og tørt samt gastæt opbevaret hvede. Formalingsgrad er bestemt ved tørsigtning på elektrisk sigte. partikelfordelingen <1 mm er karakteriseret over og <0,5 mm [8].
En test af fem typer/fabrikater af møller. Formaling af prøver af hvede, byg og sojaskrå udtaget i 16 forskellige besætninger. Formalingsgraden blev bestemt ved tørsigtning og partikelfordelingen <1 mm er karakteriseret med sigter på 0,5 mm, 0,35 mm, 0,25 mm og 0,1 mm. Der fokuseres i dette notat på en mølle, hvor formalingsgraden kan ændres både ved at ændre soldstørrelse og omdrejningshastighed [9].

Partikelfordeling og mavesundhed ved tørfoder

Foderets partikelfordeling, også fordelingen af de partikler som er <1 mm, er målt i en række forsøg og metoden har været vådsigtning. I figurerne 1 til 4 er vist sammenhørende resultater for færdigfoderets partikelfordeling og gennemsnitlig frekvens af mavesårsindeks 6-10. Til højre i figurerne er vist fordelingen af partikler i fraktionen <1 mm. Resultaterne er vist for de enkelte forsøgsgrupper pr. afprøvning/besætning. Som forventet ses en sammenhæng mellem partikelfordeling og frekvensen af mavesårsindeks 6-10, når data sammenlignes indenfor besætning. Finere formaling giver højere gennemsnitlig frekvens af mavesårsindeks 6-10.

Spørgsmålet, om hvorvidt en karakterisering af partikler <1 mm siger mere om frekvensen af mavesårsindeks 6-10 end måling af den samlede fraktion <1 mm, illustreres af fordelingen af partiklerne <1 mm på figur 1-4. Her fremgår det, at af fraktionen <1 mm udgjorde fraktionen <0,35 mm i gns. 76 % (mellem 72 % og 79 %) og fraktionen <0,5 mm i gns. 83 % (mellem 80 % og 86 %). Der var altså en meget stor del af fraktionen <1 mm, der bestod af meget fine partikler og der var tilsyneladende ikke ret stor forskel i fordelingen af partiklerne <1 mm uanset foderets forarbejdning (mel, piller, ekspandat mv.).

Ud fra denne gennemgang tyder det ikke på, at andelen af de meget små partikler (<0,35 og 0,5 mm) beskriver risikoen for mavesår bedre end den samlede andel af partikler <1 mm. Det er derfor, med den viden vi har i dag, tilstrækkeligt at anvende en simpel sigtemetode, hvor partikelfordelingen <1 mm ikke karakteriseres yderligere.

Partikelfordeling sammenlignet på tværs af afprøvninger/besætninger kan ikke alene forklare frekvensen af mavesårsindeks 6-10 (se figur 1-4). Samme partikelfordeling i foderet kan give vidt forskellig frekvens af mavesårsscore 6-10 i forskellige besætninger.

Figur 1. Tørfoder ad libitum. Fire blandinger med pelleteret færdigfoder. To-faktorforsøg med byg(B)-hvede(H), grov(G)-fin(F) formaling. Søjlerne læst fra venstre var BGHG, BGHF, BFHG, BFHF. Gns. af cirka 115 maver undersøgt og syv foderprøver vådsigtet (dobbeltbestemmelser) pr. gruppe [3].

Figur 2. Tørfoder ad libitum. Seks blandinger: melfoder, pelleteret foder og fire kommercielle ”mavesårsblandinger. Gns. af cirka 115 maver undersøgt og syv prøver vådsigtet (dobbeltbestemmelser) pr. gruppe [6].

Figur 3. Tørfoder ad libitum. Mel kontra piller, besætning A. Gns. af cirka 90 maver undersøgt og 13 prøver vådsigtet (dobbeltbestemmelser) pr. gruppe [7].

Figur 4. Tørfoder ad libitum. Mel kontra piller, besætning B. Gns. af cirka 70 maver undersøgt og13 prøver vådsigtet (dobbeltbestemmelser) pr. gruppe [7].

Partikelfordeling og mavesundhed ved vådfoder

Fin kontra grov formaling af korn er også undersøgt i vådfoder [8]. Selv om der var en forskel i partikelfordelingen mellem gruppe 1 og gruppe 2 på 7 procentenheder <1 mm (se figur 6, til venstre), så var der ikke forskel i fordelingen af partikler i fraktionen <1 mm. I fraktionen <1mm udgjorde fraktionen <0,35 mm 87 til 89 % og fraktionen <0,5 mm 90-91 % (se figur 5, til højre). Andelen af de meget fine partikler i fraktionen <1 mm var i vådfoder noget højere end de var i tørfoder (figur 1-4), hvor fraktionen <0,35 mm var cirka 76 % og fraktionen <0,5 mm cirka 83 % af fraktionen <1 mm.

Figur 5. Restriktiv vådfodring (måltidsfodring) med hjemmeblandet melfoder, hvor kornet var formalet groft og fint. Gns. af 54 og 66 maver undersøgt pr. gruppe og 10 foderprøver vådsigtet pr. gruppe [8].

Ændret formaling

Ved ønske om ændret formalingsgrad kan der ved hammermølle skiftes sold og ved skivemølle ændres skiveafstand. Ved nogle møller kan der også justeres på omdrejningshastigheden.

I en test af formalingsmøller blev seks møller testet på tørt byg (13,9 % vand) samt tørt (13,8 % vand) og gastæt opbevaret hvede (18,4 % vand) [8].

Byg blev formalet ved tre forskellige formalingsgrader med en tilstræbt partikelfordeling på henholdsvis 50, 65 og 80 % <1 mm. Hvede blev formalet med en tilstræbt formalingsgrad på 80 % <1 mm. Møllerne blev justeret ved hjælp af soldstørrelse og frekvensstyret fødesnegl. Skivemøllen blev justeret ved hjælp af afstanden mellem skiverne. Partikelfordelingen blev målt ved tørsigtning på en Retsch-sigte med soldstørrelser på 0,5; 1,0; 2,0 og 3,15 mm.

Partikelfordelingen i fraktionen <1 mm for gennemsnittet af de seks møller er vist i figur 6. I Appendiks 2 er fordelingen for de seks møller vist enkeltvist. Når der måles en mindre andel af de fine partikler end vist fra forsøgene ovenfor skyldes det målemetoden. Dette vises i et senere afsnit ”Valg af sigtemetode”, hvor vådsigtning og tørsigtning er sammenlignet.

Det fremgår af figur 6, at uanset om byg blev formalet groft eller fint, så var forholdet mellem partiklerne <1 mm stort set det samme (51-55 % <0,5 mm) set på tværs af de seks møller. Dette antyder, at der ved grovere/finere formaling nærmest sker en ”parallelforskydning” af partikelfordelingen og dermed kun en marginal ændring af fordelingen mellem fraktionerne over/under 0,5 mm. Ses der på de enkelte møller i figurerne i appendiks, er der tilsyneladende en variation mellem møllerne, således at fraktionen <0,5 mm kan variere +/- 5 procentenheder.

For tørt og gastæt opbevaret hvede var der som gennemsnit af møller heller ikke en forskel i fraktionerne over/under 0,5 mm (se figur 6). Både tørt hvede og gastæt opbevaret hvede blev formalet på samme soldstørrelse eller pladeafstand, kun fremføringshastigheden til møllen blev reguleret. Tør hvede havde en gennemsnitlig vandprocent på 13,7-14 % og gastæt opbevaret hvede en vandprocent på 17,5-19,5 %. Disse tal kan ikke bekræfte, at der er stor forskel i partikelfordelingen for korn med forskelligt vandindhold (ned til de testede niveauer på 13,7 % vand), når der formales på samme sold. Dette er også tilfældet, når der ses på de seks testede møller enkeltvis (se Appendiks 2).

Figur 6. Fordeling af partikler i fraktionen <1 mm i byg formalet til henholdsvis 50, 65 og 80 % <1 mm, samt i tør henholdsvis gastæt hvede formalet til 80 % <1 mm. Gns. af seks forskellige møller. Data fra erfaring 1211, ikke tidl. publ. [8].

I en anden formalingstest blev høj og lav omdrejningshastighed på møllen testet på byg, hvede og sojaskrå [9]. Møllen var en almindelig hammermølle fra ACO-Funki, hvor formalingsgraden både kunne ændres via soldstørrelsen, samt antal omdrejninger pr. minut. Partikelfordelingen er bestemt ved tørsigtning på elektrisk sigteapparat.

Figur 7 og 8 viser resultater for hvede og byg formalet med 2,5 mm pladesold og ved 1.400 (lav) og 2.800 (høj) omdrejninger pr. minut. I hvede er der ved lav og høj hastighed på møllen opnået en forskel i partikelfordelingen på henholdsvis 59 % og 83 % <1 mm, mens fordelingen i procent af partiklerne <1 mm er ens, henholdsvis 41 % og 42 % <0,35 mm (se figur 7). Tilsvarende for byg er der ved lav og høj hastighed på møllen opnået en forskel i partikelfordelingen på henholdsvis 60 % og 79 % <1 mm, mens fordelingen i procent af partiklerne <1 mm er henholdsvis 42 % og 38 %. Disse tal tyder på, at en ændring af partikelfordeling ved hjælp af møllens omdrejningshastighed, ligesom ovenfor, bevirker en ”parallelforskydning” af partikelfordelingen og dermed kun en marginal ændring af fordelingen mellem fraktionerne over/under 0,5 mm.

Figur 7. Hvede formalet med 2,5 mm pladesold og ved 1.400 (lav) og 2.800 (høj) omdrejninger pr. minut. Samlet formalingsgrad (tv) og fordeling af partikler i fraktionen <1 mm (tv) [10].

Figur 8. Byg formalet med 2,5 mm pladesold og ved 1.400 (lav) og 2.800 (høj) omdrejninger pr. minut. Samlet formalingsgrad (tv) og fordeling af partikler i fraktionen <1 mm (tv) [10].

Valg af sigtemetode

Der findes flere forskellige sigter til bestemmelse af partikelfordelingen i formalet korn, og det vides, at forskellige sigtemetoder ikke giver samme svar. Derfor skal valg af sigte og anbefaling passe sammen, og der skal udvises forsigtighed, hvis resultater fra forskellige sigter sammenholdes [9,10]. Som eksempel er vist resultater, hvor fint formalet og groft formalet hvede er sigtet med henholdsvis tørsigtning, vådsigtning med 5 minutters støbtid og vådsigtning med 60 minutters støbtid. Som det fremgår af figurerne 9 og 10, giver tørsigtning og vådsigtning ikke samme resultat. Vådsigtning måler en større fraktion af de meget fine partikler i forhold til tørsigtning, og i groft formalet korn måler vådsigtning også en større andel af grove partikler, formentlig fordi de grove partikler kveller op. Derudover betyder tiden med støbsætning noget, især når hveden er groft formalet, da 1 times støbsætning giver de grovere partikler mere tid til at kvælde op, og derfor giver en øget andel af partikler >3 mm (se figur 10).

Figur 9. Formalingsgrad af fint formalet hvede, hvor formalingsgraden er bestemt ved tørsigtning samt vådsigtning med 5 og 60 minutters støbtid.

Figur 10. Formalingsgrad af groft formalet hvede, hvor formalingsgraden er bestemt ved tørsigtning samt vådsigtning med 5 og 60 minutters støbtid.

De forskellige resultater opnået ved våd- og tørsigtning og ved forskellig støbtid ved vådsigtning viser, at det ikke er en mulighed at sammenligne partikelfordeling målt med forskellige sigtemetoder. I en sammenlignende undersøgelse af forskellige håndsigter til bestemmelse af partikelfordeling i formalet korn blev det ligeledes konkluderet, at der ved anvendelse af håndsigter skal bruges samme metode hver gang, for at sigtninger kan sammenlignes over tid. Det vil sige, at der anvendes samme sigte, samme person, den anbefalede sigtetid overholdes og der omregnes til procent. Hvorvidt fraktionerne aflæses eller vejes er ikke væsentligt, når sigtningerne skal bruges til at vurdere, om der er sket ændringer i partikelfordelingen [10]. Til gengæld er det vigtigt, at udtagningen af prøven gennemføres efter TOS-principperne, således at prøven er repræsentativ.

Konklusion

En nærmere gennemgang af partikelfordeling og frekvens af mavesår på tværs af forsøg tyder ikke på, at andelen af de meget små partikler (<0,35 og 0,5 mm) målt ved vådsigtning, beskriver risikoen for mavesår bedre end den samlede andel af partikler <1 mm.

Data fra en tidligere gennemført test af seks forskellige møller viser, at sigteprofilen ved ændret formalingsgrad stort set ”parallelforskydes” og at de meget små partikler (<0,35 og 0,5 mm) - målt som frekvens af fraktionen <1 mm - næsten ikke ændres ved ændret formalingsgrad. Dette var også tilfældet ved formaling af tørt hvede (13,7 % vand) og gastæt opbevaret hvede (17,5-19,5 % vand). Disse data kunne dermed ikke dokumentere, at tørt korn pulveriseres mere end korn med højere vandindhold.

Forskellige sigtemetoder (tør- og vådsigtning, volumen- eller vægtangivelse) giver forskellige resultater. Ved vurdering af sigteanalyser bør der kun sammenlignes indenfor samme type sigtemetode. Ved løbende opfølgning på formalingsgrad er det derfor vigtigt at anvende samme sigtemetode hver gang.

Referencer

[1]	Jørgensen, L.; Dahl, J.; Jensen, B.B. & Poulsen, H.D. (1999): Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på salmonella, produktionsresultater og mave-tarmsundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426, Landsudvalget for Svin.
[2]	Hansen, C.F. & Callesen, J. (2000): Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed. Meddelelse nr. 475, Landsudvalget for Svin.
[3]	Rasmussen D.K.; Vinther J. (2014): Fin formaling af både hvede og byg forbedrer produktiviteten. Meddelelse nr. 1012, Videncenter for Svineproduktion.
[4]	Rasmussen, D.K. (2013): Fin formaling af korn i vådfoder forbedrer produktiviteten. Meddelelse nr. 981, Videncenter for Svineproduktion.
[5]	Nielsen, E.O., Haugegaard S., Jørgensen L. & Sørensen G. 2013. Mavesundhed hos slagtesvin og slagtesøer. Meddelelse 975, Videncenter for Svineproduktion.
[6]	Jørgensen L.; Nielsen M.B.F. (2015): Kommercielt foder giver enten god mavesundhed eller god foderudnyttelse. Meddelelse nr. 1035, Videncenter for Svineproduktion.
[7]	Vils E.; Møller S.; Vinther J. (2015): Pelleteret tørfoder forbedrer foderudnyttelsen. Meddelelse nr. 1043, Videncenter for Svineproduktion.
[8]	Holm M.; Mortensen K. (2012): Formaling af korn. Erfaring nr. 1211, Videncenter for Svineproduktion.
[9]	Fisker B.N.; Schultz M.S. (2007): Formaling af hvede, byg og sojaskrå. Erfaring nr. 0705, Dansk Svineproduktion.
[10]	Vils E. (2013): Nyt sigteapparat: Bygholm 2 kan anvendes til alle dyregrupper. Erfaring nr. 1304, Videncenter for Svineproduktion.

Deltagere:

Lisbeth Jørgensen og Lea Hübertz, SEGES Svineproduktion

Aktivitetsnr.: 082-500700

//LISH//

Appendiks 1

Maveindeks	Vurdering af mavesækkens hvide del	Beskrivelse
0	Ingen synlig forhorning Ingen erosioner eller sår Ingen ardannelser	Mavens hvide del ved spiserørets indmunding i maven er hvid, blank, glat og smidig.
1	Forhorninger <1 mm	Forhorning: Slimhinden omkring spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur (forhornes) til fligede nydannelser.
2	Forhorninger <1 mm
3	Forhorningerne er papillomatøse
4	Erosion <½ cm i diameter	Erosion: Det beskyttende slimhindelag er forsvundet, hvorved der er direkte adgang til det underliggende og følsomme væv.
5	Erosion >½ cm i diameter
6	Små overfladiske sår <½ cm Eller Let ardannelse	Sår: Dyberegående forandringer i slimhinden eventuelt med blødning. Ar: Ældre skader med delvis heling under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen.
7	Mellemstore sår ½ - 2 cm eller mindre, hvis de er dybtgående Eller Ardannelse med let fibrosering
8	Store sår >2 cm eller mindre, hvis de er dybtgående Eller Ardannelse med tydelig fibrosering
9	Spiserørets diameter forsnævret, men >½ cm	Ar: Ældre skader med delvis heling under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning.

10	Spiserørets diameter <½ cm.

Skala for mavesårsindeks

Appendiks 2

Fordeling af partikler i fraktionen <1 mm i byg formalet til henholdsvis 50, 65 og 80 % <1 mm, samt i tør henholdsvis gastæt hvede formalet til 80 % <1 mm på forskellige møller [9].

Figur 2.1. Skiold DM 6, hammermølle.

Figur 2.2. President 4KSG, hammermølle.

Figur 2.3. Moderne kornbehandling EU 20, hammermølle.

Figur 2.4. Øgendahl TS 40, hammermølle.

Figur 2.5. Big Dutchman MBM, hammermølle .

Figur 2.6. Skiold SK 5000, skivemølle.

Partikelfordeling og mavesår