Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser i kritiske målepunkter i forhold til valgt sammenligningsgrundlag beregnes og rangeres ligeledes.

De vigtigste nøgletal er dem, som summerer og bedst beskriver kritiske målepunkter (KMP) i en besætning.

Med KMP kan udviklingen i nøgletal følges, og når KMP’erne samtidigt er blevet standardiseret, kan de bruges til at benchmarke mod bedrifter, man gerne vil sammenligne sig med.

Dette notat gennemgår først en metode til at gøre nøgletal i svineproduktionen sammenlignelige. Når nøgletal er gjort sammenlignelige, kan de bruges til benchmarking/sammenligning og som motivationsredskab. Der angives en metode til at beregne besætningens nøgletal rangering fra 1-100 i forhold til sidst kendte landsgennemsnit. Rangeringen 1 betyder, at besætningen er den bedste i forhold til et nøgletal, mens 50 betyder, at et nøgletal ligger på landsgennemsnittet.

Når tidsperioden tages med, kan værdien af dgl. tilvækst også regnes med. Produktionsværdi pr. årsso eller pr. smågrise- eller slagtesvineplads er alle udtryk for et dækningsbidrag for en stiplads set over 365 dage.

Nogle målepunkter har en økonomisk større værdi end andre. Værdien af fodereffektivitet afhænger af foderpriser, og værdien af daglig tilvækst afhænger af DB-niveauet pr. produceret enhed. På mellemlang sigt er det et fornuftigt mål at stille op for dansk svineproduktion, at gennemsnitsproducenten via afregningen pr. slagtesvin får dækket alle sine omkostninger. Derfor bruges begrebet nulpunktspriser.
Nulpunktsværdier beregnes ved en given foderpris i dette notat. Der er anvendt en langsigtet slagtesvinefoderpris på 1,7 kr./FEsv, hvilket giver en nulpunktsafregningspris på 11,36 kr./kg.

De standardiserede produktionsværdi-økonomikalkuler kan også bruges til at rangere besætningens nøgletal samlet set i en økonomisk rangering.

En rangering på 50 i PV-værdi pr. stiplads eller lavere fortæller interessenter, at besætningen burde være rentabel på mellemlang sigt, mens værdier under 50 normalt ikke vil løbe rundt.

Der må dog tages det forbehold, at programmet bruger enhedspriser på foder. En dårlig/god rangering i fodereffektivitet kan måske skyldes kvalitetsforskelle i råvarer, som afspejler sig i pris pr. Fesv. På kapacitetsomkostninger og kapitalomkostninger er der også store forskelle. Nogen kan således klare sig med et lavere nulpunkts-DB end andre er nødt til at stille krav om. Dette ændrer ikke ved det faktum, at det for mange bør være et must at forbedre og udnytte de egenskaber, der via det danske avlssystem stilles til rådighed og derved opnå en fin DB-rangering.

Læs hele notat nr. 1505

Kritiske målepunkter i svineproduktion (KMP)