Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører, at det kun har lille effekt på grisenes ensartethed ved slagtning, at sortere smågrisene efter vægt inden indsættelse i en slagtesvinestald.

Dette notat er et baggrundsnotat. Data bruges i en efterfølgende Rapport nr. 45 ”Forskellige modeller for Alt-Ind Alt-Ud-drift under hensyntagen til syge- og restgrise”, hvor forskellige flytte- og sammenblandingsstrategier for dannelse af slagtesvinehold beskrives og vurderes økonomisk.

En analyse af allerede eksisterende data viser, at korrelationen mellem daglig tilvækst for den enkelte gris i henholdsvis smågrisestalden og slagtesvinestalden er meget lav. En forskel på + 100 gram daglig tilvækst i smågriseperioden betyder en forskel på kun + 35 gram daglig tilvækst i slagtesvineperioden. Den lave korrelation medfører, at smågrisens tilvækst ikke er en god indikator for den tilvækst, grisen vil have, når den bliver slagtesvin. Dette indebærer, at ensartet vægt ved indsættelse i slagtesvinestalden ikke er ensbetydende med ensartet væksthastighed i slagtesvineperioden.

Analysen var baseret på tre datasæt med individvægte, som blev opgjort for smågrise- og slagtesvineperioden med hensyn til tilvækst. Daglig tilvækst blev standardiseret, så den på individniveau blev udtrykt i perioderne 7-30 kg og 30-107 kg. Ved at standardisere smågrisenes tilvækst fra 7-30 kg og slagtesvinenes tilvækst fra 30–107 kg kan den enkelte gris’ tilvækst bedre sammenlignes med andre grises tilvækst, idet den da bliver uafhængig af indsættelses- og afgangsvægt. De standardiserede tilvækster bruges til at beregne en spredning i daglig tilvækst på enkeltdyrene på holdniveau.

Slagtesvin har noget større spredning i daglig tilvækst end smågrise. Dette er kendt viden, men den højere spredning er måske bare et resultat af, at grisene har en højere daglig tilvækst i slagtesvinestalden end i smågrisestalden. Analysen på de tre datasæt viste nemlig, at når spredningen i et hold blev sat i forhold til middelværdien for holdet, var værdien (variationskoefficienten) stort set ens for smågrise og slagtesvin (variationskoefficienten (CV) = spredning på observation / middelværdien på observationen). CV lå på mellem 9 og 14 % med en median på henholdsvis 11,3 % og 10,3 % for smågrise og slagtesvin (beregnet på basis af i alt 15 hold smågrise og slagtesvin).

Fordi CV er så relativt konstant, og fordi data er normalfordelt, kan man transformere et givent datasæt til et andet tilvækstniveau. Det er relevant, hvis man ønsker at vurdere spredningen ved et andet tilvækstniveau end det, der er aktuelt i de data, man har til rådighed. Det kan for eksempel bruges, hvis det skal vurderes, hvordan en størrelsessortering af grise på et givent tidspunkt påvirker økonomien. Ved transformeringen anvendes standardiserede normalfordelinger, hvor effekten af holdets tilvækst er elimineret, og hvor middelværdien sættes til 0 og spredningen til 1. Notatet giver eksempler på sådanne transformeringer af data.

Læs hele Notat nr. 1402

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr.: 054-386010. Journalnr.: 3663-D-10-00460.

Lav korrelation mellem tilvækst i smågrisestald og slagtesvinestald