Analyser af værdikæden viser, at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør inkludere slagtesvin og slagtesvineproducenter bør satse på øget produktion af slagtesvin.

Værdikædens betydning for det økonomiske resultat er analyseret i dette notat. Værdikæden omfatter sohold med salg af 7 kg grise, 30 kg grise eller slagtesvin samt egenproduktion af foder. Jo større andel af værdikæden bedriften besidder, jo mere er bedriften uafhængig af indkøbspriser og dermed mere afhængig af de interne produktionsomkostninger. Afsætningen af smågrise til egen slagtesvineproduktion sikrer stabil afsætning og mindre prisfølsomhed, da det er den interne produktionspris på smågrisene og noteringen på slagtesvin, som er risikofaktorer.

Smågriseproducenterne rammes på smågriseprisen både når noteringen falder og når foderprisen stiger. Smågriseproducenterne må dermed tage en større risiko og udsving i indtjeningen end slagtesvineproducenterne og de integrerede producenter.

Sammenligning mellem producenter af 30 kg grise og integrerede producenter viser, at integrerede producenter både havde en mere stabil indtjening og en højere indtjening. Det korrigerede driftsresultat var 559 kr. højere pr. DE ved integreret produktion. Sammenligning af rene slagtesvineproducenter og integrerede producenter viste et mere stabilt og et højere korrigeret driftsresultat ved slagtesvineproduktion. Slagtesvineproducenterne havde et korrigeret driftsresultat der var 280 kr. højere pr. DE end de integrerede producenter og derved er der ikke nogen fordel ved at udvide værdikæden i slagtesvineproduktionen. Stordriftsfordelen er til stede i både smågrise- og slagtesvineproduktionen og den kan med fordel udnyttes først inden udvidelse af værdikæden.

Selvforsyningen af korn og foder havde en stabiliserende effekt på indtjeningen blandt de integrerede producenter og producenter af 30 kg grise. Slagtesvineproducenterne får derimod ikke mere stabile resultater af at øge deres egenproduktion af foder. For dem er det en fordel, at smågrisepriserne følger foderpriserne op og ned. Når foderpriserne stiger, falder smågrisepriserne, hvilket giver høj indtjening for producenter med høj selvforsyningsgrad og omvendt når foderpriserne falder. Derved øges udsvingene slagtesvineproducenternes i indtjeningen. Indtjeningsniveauet stiger dog ved højere selvforsyning. Analyser af driftsresultatet hos producenter med hhv. lille og stor selvforsyning viser, at slagtesvineproducenterne med høj selvforsyning havde en højere indtjening end producenterne med lav selvforsyning. Her korrigeres der for stordriftsfordele og forskelle i soliditet, da store producenter med mange DE er karakteriseret ved en lille selvforsyning af foder og lav soliditet. Det samme resultat fremkommer hos de integrerede producenter, men blandt producenter af 30 kg grise er der ikke en statistisk sikker forskel.

Producenter af 30 kg grise har de største udsving i indtjeningen og har derfor behov for det største kapitalberedskab. Kapitalberedskabet er beregnet på baggrund af udsving i likviditetsbehovet/-overskuddet, hvor producenter af 30 kg grise bør have et kapitalberedskab på 4.636 kr. pr. DE for at dække 75 % af udsvingene. De integrerede producenter og slagtesvineproducenterne har færre udsving i indtjeningen og bør have et kapitalberedskab på hhv. 2.759 kr. pr. DE og 2.556 kr. pr. DE.

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af udgivelsen. Aktivitetsnr. 76. Journal nr. 32101-D-13-00584.

Læs hele Notat nr. 1318

Værdikæden i svineproduktionen