Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt ledsaget af diarre. Forløbet i den enkelte besætning er kortvarigt og kan håndteres via de normale salmonella-tiltag.

Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier (salmonellose) er stigende i danske svinebesætninger. Det kliniske billede har ændret sig fra den klassiske karry-gule diarre til øget dødelighed og utrivelighed eventuelt ledsaget af en uspecifik diarre. Forløbet i den enkelte besætning er normalt kortvarigt og kan håndteres via de tiltag som normalt er virksomme mod salmonellabakterier, herunder optimering af stihygiejne, tilsætning af organiske syre til foderet, lavere proteinniveau i foderet samt anvendelse af valset korn.

På baggrund af udtræk fra laboratoriedatabasen på Laboratorium for Svinesygdomme samt efterfølgende telefoninterview med praktiserende dyrlæger er forekomst, klinik, patologi, forløb, udløsende forhold samt behandling og forebyggende tiltag i relation til sygdomstilfælde med salmonellabakterier blevet undersøgt.

Sammenlignet med årene 2000-2009 er der siden 2010 set en kraftig stigning i antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier. Sygdomstilfældene ses nu hyppigst hos smågrise ned til 1-3 uger efter fravænning, hvor Salmonellabakterier tidligere primært var et sygdomsproblem hos slagtesvin. Det kliniske billede er ligeledes ændret fra bl.a. den klassiske karry-gule diarre til øget dødelighed og utrivelighed eventuelt ledsaget af en uspecifik diarre. Ved obduktion ses nu tyktarmsbetændelse, hvor det tidligere var overvejende tyndtarmsbetændelse. Omkring halvdelen af besætningerne oplever et stigende antal Salmonella positive kødsaftprøver i forbindelse med sygdomstilfældene.

Geografisk har sygdomstilfældene med salmonellabakterier været fordelt ud over det meste af Jylland, mens Fyn, de Østlige øer og Bornholm er underrepræsenteret.

Alle besætningstyper og SPF-status er repræsenteret. Det tidsmæssige forløb i den enkelte besætning er typisk 2-3 måneder. Det har ikke været muligt at påvise nogen rød tråd i de udløsende årsager og i omkring halvdelen af sygdomstilfældene havde den praktiserende dyrlæge ingen forklaring på salmonellaproblemerne.

Generelt var der god effekt af antibiotikabehandling, når valg af antibiotika var baseret på en resistensbestemmelse. Forebyggende kunne de fleste tilfælde håndteres via ændringer i foder, hygiejne samt tilsætning af organiske syre.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og har aktivitetsnr: 075-425000.

Læs hele Notat nr. 1321

Erfaringer med salmonella som årsag til sygdom hos smågrise