Benchmarking af produktionsomkostningerne i 2010 for en række europæiske lande samt Brasilien, USA og Canada forventes afsluttet medio september 2011.

Bedre økonomi forude

Driftsøkonomer fra 12 EU lande samt Brasilien og Canada mødtes i Dublin, Irland 27.-29. juni 2011 for at benchmarke produktivitetsudviklingen samt rentabiliteten i svineproduktionen landene imellem.

Landene meldte generelt om bedre økonomi i 2010 i forhold til 2009. Rentabiliteten har i 2010 ligget tæt på break even. De fleste lande lå lige nu tæt på break even, på grund af de normalt høje svinekødspriser i de varme sommermåneder, men for hele 2011 forventes der en ringere rentabilitet på grund af højere foderpriser.

Landene forventer kun moderate fald i svineproduktionen indenfor de næste par år. Det er kun små og mindre bedrifter, som på sigt ikke vil være rentable, og som ophører med produktionen. Udover den økonomiske situation er kravet om løsgående drægtige søer i 2013 med til at lukke de mindre enheder. Irland, Spanien og Italien har kun få procent af deres produktionsanlæg med løsgående søer. De erkender at de har et problem, men de har ikke noget bud på hvordan det kan løses. Der er dog ingen forventninger om, at der bliver lukket produktionsanlæg i 2013 som følge af fortsat opstaldning af søer i boks. De lokale regeringer presser ikke på, de ønsker ikke at forværre den økonomiske situation for svineproducenterne. Investering i nye svinestalde var generelt på et meget lavt niveau. Hvis der ikke kommer gang i investeringerne igen, vil der efterhånden være stalde der ikke er egnede til produktion, og som dermed bliver lukket.

I mødet deltog 10 lande fra EU samt Brasilien og Canada. På mødet blev de indberettede tal fra de forskellige lande gennemgået med henblik på at få gjort tallene sammenlignelige. Irerne fremlagde tal for deres svineproduktion og aktuelle emner og de enkelte lande fremlagde status på den økonomiske situation i svineproduktionen for deres land.

Irsk svineproduktion

I Irland er der 300 bedrifter med søer fordelt på 376 lokaliteter. Gennemsnitsstørrelsen pr. bedrift er på 520 søer. 40 procent af søerne er i besætninger med over 1.000 søer. Normalt er svinebedrifterne integrerede uden jord tilliggende. Gyllen køres generelt lang, med en afstand på op til 50 km. Gylleseparering har irerne dog ikke fundet interessant indtil videre. I Irland må der tildeles 1,7 DE svinegylle/ha også uden gylleseparering, så fordelene er også mindre, end de ville være i Danmark.

Slagtevægten er 79 kg. Grisene er ikke kastreret. Den samlede produktion af slagtesvin er 3,3 mio., hvoraf 570.000 eksporteres levende til Nordirland. Der produceres 23,8 slagtesvin pr. årsso. Foderpriserne i Irland ligger ca. 10 % over prisen i Danmark. Det skyldes infrastrukturen, som giver forholdsvis lange transporter og fordi det meste af foderet skal importeres. Løn- og byggeomkostningerne er lavere i Irland end i Danmark. 60 % af søerne er i bokse. De producenter der ikke har løsgående søer har, pga. de seneste 4 års dårlig økonomi, ikke mulighed for at afholde omkostninger til ændring af deres drægtighedsstalde. Der er ingen plan B, så forventningen er, at produktionen blot fortsætter uændret indtil økonomien bliver bedre. Der arbejdes på at få den hollandske UK model godkendt i Irland, dvs. hvor fiksering i løbeafdelingen er tilladt. Langt den største del af eksporten går til UK og Nordirland, så der er mulighed for at opnå markedstillæg, hvis det lykkes.

Mange søer fortsat i boks i Irland. Denne stald vil være lavet om til løsdrift inden 2013

Canada

I Canada var de særdeles hårdt presset i 2007 og 2008. Det medførte at regeringen gav ophørsstøtte til de smågriseproducenter, der ville slagte deres søer. Det betød at produktionen faldt fra ca. 30 til 25 mio. svin årlig. Canada var på et tidspunkt oppe på at eksportere mere end 7 mio. smågrise og 3 mio. slagtesvin til USA. Eksporten er på vej nedad efter at USA har indført mærkning med Born in USA. Prisen for canadiske grise er dermed lavere end for amerikanske grise. Foderprisen er ca. 25 % lavere i Canada end i Danmark. Det er især kornprisen, der er lav i midtvesten, fordi der er mere end 1.000 km til nærmeste havn, og eksportprisen skal derfor fratrækkes transportomkostningen. De lavere foderpriser medfører lavere omkostninger, men også lavere afregningspris, som igen hænger sammen med de store omkostninger ved at transportere kødet til en havn eller til USA. Det var forventningen at bunden nu var nået og at der ville komme en mindre stigning i svineproduktionen i Canada. Det der påvirker konkurrenceevnen mest lige nu er, at den canadiske $ er stærkere end den amerikanske.

Brasilien

Landet har haft uafbrudt økonomisk fremgang i 10 år, hvilket begynder at få både lønningerne og forbruget af svinekød til at stige. Brasilien får gradvist adgang til flere markeder og det forventes at der senest i 2012 kommer eksport af svinekød direkte til Kina og USA. Pt. eksporteres der via Hongkong til Kina. Brasiliansk svineproduktion kan opdeles i to områder med meget forskellige omkostningsniveauer, som primært skyldes værdisætningen af majs og sojaskrå i en region. Hvor landbrugsarealerne ligger tæt på kystlinjen handles foder til verdensmarkedspriser. Det er også disse områder som oftest har eksporttilladelserne.

Inde i landet i f.eks staten Mato Grosso, hvor der sker en kæmpe udvikling lige nu, er infrastrukturen meget dårlig, og afstanden til andre markeder stor. Derfor arbejdes der på planer om at udbygge jernbanenettet og vandvejene, så det bliver billigere at få svinekødet transporteret ud til udskibningshavnene. Dette vil også have en positiv effekt på majs og soja. Der er fortsat planer om at bygge en jernbane tværs over Andesbjergene, så der kan udskibes varer via Stillehavet til f.eks Japan. De stigende lønninger medfører at nye produktionsanlæg gøres mere arbejdsrationelle med f.eks. automatisk fodring, så man er rustet til fremtiden. Den brasilianske valuta har de sidste par år været stigende, hvilket forringer deres konkurrencevilkår. På trods af det forventes fortsat stigende svineproduktion.

EU

Svinesektoren i EU er generelt under hårdt pres efter flere år med underdrejet økonomi. Investeringerne i Danmark, Sverige, Irland og Frankrig synes at være hårdest ramt. I Spanien og Italien begynder det ligeledes at være svært at få finansieret nye projekter. Tyskland og Holland synes at være knap så hårdt ramt, som de øvrige EU lande.

I Frankrig har der over en årrække været en nedgang i antal søer på et par procent som følge af meget lave investeringer. Noget lignende vil medvirke til fald i antal søer i Danmark, hvor investeringerne de seneste tre år har været under halvdelen af det normale niveau.

Der var stigende interesser i en række lande for koncepter med højere dyrevelfærdsstandarder end EU reglerne. Den generelle holdning er at højere standarder skal være markedsdrevet, for at få den nødvendige merbetaling til at dække omkostningerne. Added value er et begreb der i større grad vinder indpas i markedsføringen, samt sporbarhed. Hidtil har det været vanskeligt at få en tilstrækkelig merpris, som kan dække omkostningerne hos svineproducenten, slagteriet og supermarkedet. Derfor er der en vis skepsis overfor koncepter, der øger omkostningerne.

InterPig møde i Dublin 2011