Den miljømæssige fremgang hos dyr i vækst tilgodeses nu, hvor det under visse forudsætninger er muligt at øge produktionsomfanget med op til 10 pct. Det gør, at en slagtesvineproducent med en ældre miljøtilladelse igen kan producere i fulde stalde.

Som regler er i dag, er det antallet af dyr og dyreenheder på godkendelsestidspunktet, som er grundlag for hvor stort produktionsomfanget må være på et husdyrbrug.

Denne fortolkningspraksis tager ikke hensyn fremgangen hos fx slagtesvin, hvor højere tilvækst og bedre foderudnyttelse reducerer miljøbelastningen år for år pr. kg produceret gris.

Nuværende fortolkningspraksis af en miljøtilladelse i sammenhæng med generel effektivitetsfremgang modarbejder hinanden. Det gør, at landmænd årligt er nødt til at reducere staldudnyttelsen op mod 1½ pct. for at overholde godkendelseskravet. Udviklingen i effektivitet har også betydet, at grundlaget for beregning af én dyreenhed blev revideret i 2009.

Mange slagtesvineproducenter med en 8-10 år gammel miljøtilladelse er således i dag nødt til at lade stalden stå tom i op til 40 dage om året, for at overholde godkendelsesrammen. Reelt vil de fleste kunne øge deres produktionsomfang med op til 10 pct. i deres nuværende stalde, og det endda med en uændret eller lavere miljøbelastning sammenlignet med grundlaget i den oprindelige tilladelse – jf. eksempel senere i dette notat.

For at understøtte en mere ubureaukratisk og fleksibel drift af de enkelte landbrugsbedrifter, er det som følge af aftalen om Grøn Vækst 2.0 nu muligt at anmelde et øget produktionsomfang i eksisterende stalde.

En forudsætning for denne ordning, er at der ikke sker en negativ påvirkning af miljøet eller naboerne. Det giver en række begrænsninger som gør, at ikke alle får gavn af ordningen.

Kriterier for anmeldeordning for fulde stalde:

Omfatter kun godkendelser givet før 1. januar 2007.
”antal DE” kan fastholdes ved genberegning i forhold til beregningsgrundlaget fra før 2009 (ca. 10 pct.).
Omfatter kun slagtesvinehold (ikke sohold med smågrise).
Afstandskrav på mindst 300 m til kategori 1- (Natura2000) eller kategori 2-natur (højmoser, lobeliesøer og heder større end 10 ha samt overdrev større 2,5 ha).
Afstandskrav på mindst 100 m til kategori 3-natur. Dvs. ammoniakfølsom § 3 natur (heder, moser og overdrev) samt ammoniakfølsomme skove.
Overholdelse af gældende afstandskrav for lugt (den fulde lugtvejledning).
Der må overhoved ikke udbringes husdyrgødning på arealer i fosforklasse 2 og 3 (hhv. 3 og 4 pct. af arealerne). Endvidere må der ikke afsættes husdyrgødning til bedrifter som udbringer husdyrgødning på arealer i fosforklasse 2 og 3.

Administrationsgrundlag

Kommunerne kan ikke stille vilkår inden for rammen af en anmeldeordning.
Kommune skal træffe afgørelse seneste én mdr. fra anmeldelse er modtaget.
Ordningen med fulde stalde udløber med udgangen af år 2012.

Skærpet fosfor regulering

Flere har betvivlet hvor mange der vil kunne bruge denne anmeldeordning, idet en række kommuner i deres eget administrationsgrundlag har udpeget meget landbrugsjord som P-følsom. Herved skærper kommunerne P-kravene i forhold til bekendtgørelsens generelle regler (som følge af Bilag 4 er det ifølge Habitatdirektivet muligt at stille skærpede vilkår). Denne skærpelse har ikke noget med denne anmeldeordning at gøre.

Ifølge bekendtgørelsen er det en betingelse, at der ikke udbringes husdyrgødning på fosforklasse 2 og 3 arealer for at bruge ordningen med fulde stalde.

I bekendtgørelsens § 19 f, stk. 6 er anført, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, hvorvidt det anmeldte overholder kravene i bilag 3 punkt C. På baggrund af den vurdering træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen, jf. stk. 7. som følge af denne formulering skal kommunen alene vurdere, om betingelserne for at bruge anmeldeordningen er opfyldt. Kommunen har derfor ikke et frit skøn over, hvorvidt andre miljømæssige forhold skal inddrages i sagen.

Det er vores opfattelse, at bekendtgørelsen er så klar, at kommunerne alene skal følge retningslinierne i bekendtgørelsens bilag 3, punkt C og derfor vil ordningen med fulde stalde også kunne bruges i kommuner som har skærpede administration på fosfor. Konflikten er først reelt aktuel, hvis kommunerne fastholder at følge deres eget administrationsgrundlag for P-følsomhed. Vi vil følge udviklingen tæt.

Uddybning vedr. P-følsomhed

Formulering i bekendtgørelses § 19 f, stk. 3 punkt 3:
Bedriften, som husdyrbruget er tilknyttet, må ikke udbringe husdyrgødning på arealer, der kan klassificeres som fosforklasse 2 eller 3, jf. bilag 3, punkt C. Der må heller ikke afsættes husdyrgødning til bedrifter, der udbringer husdyrgødning på fosforklasse 2 eller 3, jf. bilag 3, punkt C.

Fra bilag 3, punkt C (Fosforklasse 2)

På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet (FeBD:PBD-molforholdet) er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende Fe/P-forholdet skal udtages af en uvildig instans.

Fra bilag 3, punkt C (Fosforklasse 3)

For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance.

Information fremsendt af Miljøstyrelsen:

Ifølge de 571.000 ha, som per 1. juni 2010 var i IT-ansøgningssystemet, er:
    91 % af arealerne P-klasse 0
      2 % af arealerne P-klasse 1
      3 % af arealerne P-klasse 2
      4 % af arealerne P-klasse 3

Dette er formentlig maks. tal, idet nogle ansøgninger er blevet stillet overfor et krav om fosforbalance i nogle kommuner, og derfor rent teknisk har løst dette ved at angive, at de er fosforklasse 3.

Vurdering:
Under forudsætning af at kommunerne følger bilag 3 punkt C’s definering af fosforklasse 2 og 3 vurderes at ca. 7 pct. af landbrugsarealet er omfattet af disse fosforklasser. Miljøstyrelsen vurderer af hensyn til VVM-direktivet, at ordningen kræver en regel om, at der ikke må udbringes fosfor på disse arealer for at undgå VVM vurdering.

Ifølge udvikling i fodernormer og effektivitet har slagtesvinehold haft følgende udvikling:

Slagtesvin
Startvægt	Slutvægt	DE/dyr	antal pr DE	FEsv/kg	Råp/FEsv	P/FEsv	P pr svin	P pr 1,4 DE
30	102	0,0288	34,7	2,87	157,6	4,7	0,575	27,96	2005 normtal
31	105	0,03005	33,3	2,85	154,8	4,5	0,542	25,25	2007 tal for foder
32	107	0,0308	32,5	2,87	154,6	4,4	0,535	24,30	2008 normtal
33	107	0,03055	32,7	2,85	154,5	4,3	0,500	22,91	2009 normtal

Som det fremgår af tabellen falder udskillelsen af fosfor pr. svin med 15 pct. fra 2005 til 2009 (Bemærk: slagtevægt er stigende). Så selvom beregningsgrundlaget for én dyreenhed ændres i 2009 vil der for et slagtesvinehold forsat være tale reduceres fosfor udskillelse.

Eksempel for nuværende uhensigtsmæssige fortolkningspraksis:
I 2002 får en landmand en miljøgodkendelse på 210 DE slagtesvin svarende til 7.350 slagtesvin (30-102 kg). I perioden frem til 2009 hæver slagteriet leveringsvægten, så der nu produceres i intervallet 32-107 kg.

I 2002 kunne leveres 7.350 grise, mens der i 2009 nu kun må leveres 6.825 grise som konsekvens af en indregnet vægtkorrektion (545 færre end i 2002). Den årlige fremgang i effektivitet gør, at landmanden år for år tvinges til at lade stalde stå tom i længere og længere perioder for at overholde sin produktionstilladelse også selv om kg kvælstof i gyllebeholderen samtidigt er faldet 2.100 kg svarende til 21 dyreenheder.

I august 2009 ansøger naboen om produktion af samme 210 DE slagtesvin i vægtintervallet 32-107 kg. Her får han tilladelse til at producere 7.560 slagtesvin – altså at producere 735 flere slagtesvin end den landmand som fik sin godkendelse i 2002, og det er på basis af samme antal dyreenheder i begge situationer.

Tabel. Hvis leveringsvægten øges skal antal producerede svin reduceres for at overholde miljøgodkendelsen

Godkendelse (210 DE)	Grundlag, godkendelse	Grundlag: bereg.	Årlig produktion	Kg N, udbringning
2002 godkendelse	35 slagtesvin 30-102 kg	35×210	7.350 grise	21.000 kg N
2002 godkendelse prod. grundlag i 2009	32,5 slagtesvin 32-107 kg	32,5×210	6.825 grise	18.900 kg N
2009 godkendelse (ny DE beregning)	36 slagtesvin 32-107 kg	36×210	7.560 grise	21.000 kg N

Det vurderes, at der i eksisterende stalde kan produceres op mod ½ mio. flere slagtesvin årligt uden øget miljøbelastning i forhold til oprindelig miljøgodkendelse.

Problemstilling ikke løst

Anmeldeordningen med fulde stalde løser ikke den generelle problemstilling med, at nuværende reguleringsregime ikke håndterer den biologi (effektivitetsfremgang), som sker i perioden efter en godkendelse. For både slagtesvin og smågrise gælder, at der som følge af effektiviseringer relativt år for år kan produceres flere kg grise på samme pladsbegreb, uden forøget udskillelse af hverken kvælstof og fosfor eller emissionen af ammoniak og lugt.

Siden 2007 har det ifølge nuværende husdyrlov været muligt at fremskrive husdyrproduktionen, så godkendelsen kan omfatte en senere øget produktion i samme staldanlæg på baggrund af effektiviseringer. I givet fald skal der på ansøgningstidspunktet redegøres for det fulde harmonikrav til udbringningsareal for husdyrgødning, idet der på godkendelsestidspunktet skal foreligge aftaler om udbringning, eller på anden vis dokumentation for bortskaffelse af husdyrgødning, der dækker den højeste forventede mængde husdyrgødning.

For svin i vækst vil udskilt kvælstof per produktionsenhed falde over tid. Typisk er der tale om uændret kg kvælstof ab lager ved en løbende fuld udnyttelse af staldkapaciteten. I nuværende reguleringsregime har fremskrivningen af produktionsomfanget udgangspunkt i de nuværende normer, hvorfor reduktionen i kvælstofudskillelsen over tid ikke medtages ved fastsættelsen af miljøkravene. For svineproduktionen betyder det, at miljøkravet er for højt i hele godkendelsesperioden, og at der derved er et for højt krav til udbringnings-arealer i hele perioden. Helt grundlæggende vil der reelt ikke være brug for det ekstra harmoniareal. Som følge af den medfølgende højere omkostning for bedriften fravælger mange at fremskrive produktionsomfanget på ansøgningstidspunktet.

Helt grundlæggende skal godkendelsessystemet omlægges til en regulering på udledning af fx lugt og ammoniak til omgivelserne og ikke på hvor mange grise der produceres.

De miljømæssige krav, som beskrevet ovenfor er angivet i bekendtgørelse nr. 291 og trådte i kraft 10. april 2011.

Anmeldeordning for fulde stalde