Svineproduktionen i Sverige er karakteriseret af, at der hovedsagelig produceres til hjemmemarkedet. Velfærd har længe ligget de svenske forbrugere på sinde, og der er en klar præference for svensk kød´.

Sammendrag

Velfærd har længe ligget de svenske forbrugere på sinde, og der er en klar præference for svensk kød.

Grisene produceres på ca. 1.500 bedrifter, hvor 80 % af produktionen sker på 20 % af bedrifterne. Der er kun 25 besætninger i Sverige der leverer over 10.000 grise om året. Den gennemsnitlige besætning leverer 3.800 slagtesvin om året. Svensk svineproduktion undergår for tiden en kraftig strukturudvikling, hvor mange små bedrifter enten lukkes ned eller købes op af naboen.

De drægtighedsstalde vi besøgte havde alle løsgående søer i små stabile grupper, 5-10 søer pr. gruppe. Bemærkelsesværdigt var det, at søerne benyttede løsdriften. Farestaldene var også alle indrettet til løsgående søer. Fiksering af søerne er kun tilladt under faring, hvis soen er stresset og aggressiv overfor grisene. De drægtige søers foder blev reduceret 3 uger før faring, for at undgå farefeber. Dette så også ud til at lykkes, men søerne var generelt meget slanke, for ikke at sige decideret tynde, og usædvanligt for løsgående systemer var der flere søer med skuldersår.

Slagtesvinene har alle krølle på halen og vi så ingen problemer med halebid. Slagtesvin bliver typisk kuldvis opfostret. Det betyder, at selvom stien er dimensioneret til 12 og der kun går 10, er det bare så-dan det er. I alle stier til både søer og slagtesvin bliver der tildelt halm, men med meget manuelle løsnin-ger. Modsat med vask, her havde de tre besætninger vi besøgte alle vaskerobot.

Der er en meget tæt overvågning af en række smitsomme sygdomme som PRRS, Aujeszky, Salmonella og MRSA. Sverige er ikke plaget af disse sygdomme, men man er meget bange for at få dem. Man im-porterer f.eks. ikke ornesæd fra Danmark, men gerne fra Norge af frygt for danske svins PRRS. I stedet foregår avlen i et nordisk samarbejde med Norge og Finland.

Økonomien i den svenske svineproduktion er ikke en guldrandet forretning. De økonomiske vilkår med høje foderpriser og vigende afregningspriser samt stramme krav fra den finansielle sektor, gør at vilkårene for den svenske svineproducent er meget lig de vilkår, som danske svineproducenter lever med.

På miljøområdet er der mange ligheder omkring godkendelsesordningerne, men den tilståndsprövning de har i Sverige er mere lempelig og har en landbrugsvenlig tilgang til erhvervets bæreevne og muligheder. Godkendelsespligten indtræder i Sverige ved IPPC-grænserne, - 750 stipladser til søer eller mere end 2.000 stipladser til slagtesvin. Husdyrbrug med 100-200 DE er ikke godkendelsespligtige, men alene omfattet af en anmeldepligt ved ændringer eller udvidelse.

Svinerådgivningerne sidder enten alene eller to sammen, det kan være i enkeltmandsfirmaer eller som ansat i foderstoffer eller på slagterier. Modsat med byggeri, planteavl- og miljørådgivning, her er en del ansat i et husholdningsselskab. Den økonomiske rådgivning varetages primært af LRF-konsult og private revisorer. HIR, Hushållningssällskapets Individuella Rådgivning, er som noget nyt blevet privat ejet. Dels af medarbejderne (op til 40 %) og dels af landmændene (60 %). Her har et at de seneste initiativer været at ansætte sælgere til at sælge rådgivning, og det var der gode erfaringer med.

Rapport fra studietur til Sverige

Rapport fra studietur til Sverige den 30. august - 02. september 2010