Normen for valin til smågrise er sænket fra 70 til 67 pct. af lysinnormen. Normen for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er hævet til 2,5 g pr. FEsv og samtidig er fordøjeligheden af fosfor sænket i tre proteinråvarer: raps, soja og solsikke.

Normen for valin til smågrise er sænket fra 70 til 67 pct. af lysinnormen.

Tryptofannormen til smågrise er revurderet, men der var ikke baggrund for at ændre den økonomisk optimale norm, som dermed fastholdes på 19,5 pct. af lysin.

Normen for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er hævet til 2,5 g pr. FEsv og samtidig er fordøjeligheden af fosfor efter tilsætning af fytase sænket i visse proteinråvarer (raps, soja og solsikke).

Når der anvendes zinkoxid i høj dosis (2500 ppm zink) i fravænningsfoder anbefales det at tilsætte 0,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv mere end normen angiver.

Normændringerne er besluttet på baggrund af danske og udenlandske forsøg og er besluttet af repræsentanter fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, svineproduktionskonsulenter og Videncenter for Svineproduktion.

Baggrund

Videncenter for Svineproduktion har afsluttet et smågriseforsøg (under publicering), der havde til formål at fastlægge forholdet mellem standardiseret fordøjeligt valin og lysin i foder til smågrise. Resultaterne viser, at smågrise ikke har behov for et indhold af valin, der er på 70 pct. af lysin, som den nuværende norm er. Normen for valin er revurderet på baggrund af dette forsøg samt på baggrund af en gennemgang af udenlandsk litteratur.

Normen for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er revurderet på baggrund af resultater publiceret i meddelelse 811 [1] og 812 [2]. I disse to publikationer er slagtesvins behov for fordøjeligt fosfor klarlagt dels i korn/sojaskråbaserede blandinger og dels i blandinger med rapskage og solsikkeskrå. Samlet tyder de to forsøg på, at den nuværende norm på 2,4 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv er for lav til at sikre maksimal produktivitet.

Normen for fordøjeligt fosfor er tæt koblet til det beregningssystem for fordøjeligt fosfor, som vi anvender i Danmark [5]. Resultaterne fra meddelelse 812 [2] viste, at nogle af de anvendte råvarers hidtidige fordøjeligheder var sat for højt i sammenligning med monocalciumfosfat. På baggrund af dette og af en gennemgang af udenlandske forsøg er der behov for at få revurderet fordøjeligheden af fosfor i sojaskrå, rapskage/-skrå og solsikkeskrå. Fordøjeligheden af fosfor i solsikkeskrå efter fytasetilsætning er kun undersøgt i én dansk undersøgelse, hvor der var meget højt fytaseindhold (2500 FTU) og det har ikke været muligt at finde udenlandske forsøg med solsikkeskrå. Der foreligger 3 forsøg for raps og 4 forsøg for sojaskrå, heraf én dansk undersøgelse for begge råvarer. I de udenlandske forsøg er fordøjeligheden fin for sojaskrå (69, 70 og 76 pct. i de tre forsøg), men dog lidt lavere end man typisk finder i fiskemel og monocalciumfosfat i udlandet (75-85 pct.). I forsøg, hvor raps og sojaskrå er undersøgt samtidig, har rapsskrå/kage haft 10 pct. lavere fordøjelighed i 2 af forsøgene, mens forskellen var 3 pct. i den 3. undersøgelse – alle målt ved doseringer på 150-200 pct. fytase.

Resultater og diskussion

Valin til smågrise

Udvalgte resultater fra forsøget med valin:lysin forholdet i foder til smågrise ses i figur 1 og 2.

Figur 1. Resultater fra vækstintervallet 10 til 20 kg: Den målte produktionsværdi afbildet sammen med
den kurvelineære funktion af valin:lysin-forholdet.

Figur 2. Resultater fra vækstintervallet 10 til 29 kg: Den målte produktionsværdi afbildet sammen med
den kurvelineære funktion af valin:lysin-forholdet.

På baggrund af disse resultater (figur 1 og 2) har Normgruppen besluttet, at:

Normen fastlægges ud fra maksimal produktionsværdi frem for økonomisk optimal produktionsværdi
Valin:lysin forholdet i foder til smågrise ændres fra de nuværende 70 til 67 pct. Dette niveau ligger indenfor, hvad udenlandsk litteratur også har vist.

De nye aminosyrenormer til smågrise ses i tabel 1.

Tryptofan til smågrise
Ud fra en nyligt gennemført metaanalyse [3], hvor der er beregnet produktionsfunktioner på baggrund af en række forsøg med tryptofan til smågrise, har Normgruppen revurderet den økonomisk optimale norm, som gælder i dag for tryptofan (19,5 pct. af lysin). Normgruppen besluttede, at

Det økonomisk optimale tryptofan:lysin forhold fortsat er 19,5 pct. af lysin
Fodnoten om den forventede effekt af at øge tryptofan op til 22 pct. af lysin, der giver maksimal produktivitet er justeret efter de nye produktionsfunktioner (se tabel 1).

Tabel 1. Aminosyrenormer til smågrise, g ford. pr. FEsv

Interval, kg	6-9 kg	9-20 kg	9-30 kg	20-30 kg	% af lysin*
Lysin,	11,0	10,6	10,4	10,0	100**
Methionin	3,5	3,4	3,3	3,2	32
Methionin +Cystin	5,9	5,7	5,6	5,4	54
Treonin	6,7	6,5	6,3	6,1	61
Tryptofan	2,15	2,07	2,03	1,95	19,5**
Isoleucin	6,4	6,1	6,0	5,8	58
Leucin	11,2	10,8	10,6	10,2	102
Histidin	3,7	3,6	3,5	3,4	34
Fenylalanin	6,3	6,0	5,9	5,7	57
Fenylalanin+tyrosin	12,2	11,8	11,5	11,1	111
Valin	7,4	7,1	7,0	6,7	67
Råprotein, minimum	158	153	150	145	-
Råprotein, maksimum	170	165	162	157	-

* Ved andre lysinniveauer / vægtintervaller end de angivne bør man altid sikre sig, at idealproteinets sammensætning er overholdt.
**: Aminosyrenormerne er det niveau, som under normale prisforhold vil sikre maksimalt dækningsbidrag i besætninger med god sundhedstilstand. Forsøg har vist, at maksimal produktivitet opnås ved at øge normen med ca. 5 pct. (alle aminosyrer), og derved kan der forventes en bedre foderudnyttelse og en øget daglig tilvækst på 1-2 pct. De gældende normer for tryptofan til smågrise er fastsat ud fra optimalt dækningsbidrag, dvs. at prisen for tilsætning af tryptofan er inkluderet i vurderingen. Forsøgene har vist, at der opnås maksimal produktivitet ved at øge normen fra de nuværende ca. 19,5 pct. til 22 pct. af lysinnormen (hvilket svarer til ca. 0,25 g fordøjeligt tryptofan mere end angivet i tabellen). Ved at gå fra 19,5 pct. til 22 pct. kan der forventes en øget daglig tilvækst på ca. 1,5 pct., hvorimod foderudnyttelsen ikke påvirkes. Det anbefales at øge indholdet af tryptofan til dette niveau, såfremt forøgelsen i foderets pris ikke bliver større end at der stadig er et plus på bundlinjen ud fra den forventede produktivitet.

I anbefalingerne for protein-/aminosyreindhold ved diarréproblemer bør valin ligeledes udgøre 67 pct. af lysinindholdet.

Fordøjeligt fosfor til slagtesvin samt fordøjelighed af fosfor

Normgruppen traf følgende beslutninger vedr. fordøjeligt fosfor samt fordøjelighed af fosfor i udvalgte råvarer:

Fosforfordøjelighederne ændres for rapskage/-skrå og sojaskrå (nedjusteres med 5 procentenheder) samt for solsikkeskrå (nedjusteres med 10 procentenheder). Nedjusteringerne gælder ved 200 pct. fytase tilsat, og påvirker også fordøjeligheden ved lavere doseringer tilsat fytase. De nye fordøjeligheder ses i tabel 2.
Normen for fordøjeligt fosfor hæves til 2,5 g pr. FEsv til slagtesvin på baggrund af resultaterne i meddelelse nr. 811 [1] og 812 [2], og fasefodringsnormerne hæves ligeledes med 0,1 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv. De nye normer ses i tabel 3.
Normen til de øvrige dyregrupper er uændrede, men pga. de ændrede fosfor-fordøjeligheder i rapskage/-skrå, solsikkeskrå og sojaskrå sker der reelt en mindre forøgelse i indholdet af fordøjeligt fosfor også til de øvrige dyregrupper.

Tabel 2. Fordøjelighed af fosfor i råvarer, hvor der er besluttet ændringer

FytasedosisFTU/FYT	0	60 pct.300/450	100 pct.500/750	150 pct.750/1125	200 pct.1000/1500
Sojaskrå Sojaskrå afskallet Sojakoncentrater Fx HP300	39	51	56	60	63
Rapskage/skrå Rapsfrø	27	40	45	50	53
Solsikkeskrå/kage	15	25	29	33	35

Med disse justeringer af fosforfordøjelighederne vil der være minimal risiko for at den faktiske fordøjelighed er lavere end den beregnede, både ved lav og høj fytasedosis. Det må derfor forventes, at den faktiske fordøjelighed enten er lig med eller højere end den beregnede, hvis foderet indeholder den planlagte fytasedosis. Før justeringen var risikoen for underindhold lidt større ved høj fytasedosis.

I appendiks 1 og 2 finder du en samlet liste over tabelværdier for fosforfordøjelighed afhængig af fytasedosis i alle råvarer.

Tabel 3. Ny norm for fordøjeligt fosfor til slagtesvin, g pr. FEsv

Vægtinterval	20-45 kg	30-45 kg	30-105 kg	45-105 kg	65-105 kg
Fordøjeligt fosfor	2,8	2,6	2,5	2,4	2,3

Zink og fytase
Der er i et udenlandsk forsøg [4] fundet, at høje doser af zink i foderet reducerer effekten af tilsat fytase. Normgruppen besluttede på denne baggrund følgende anbefaling:

Når der anvendes zinkoxid i høj dosis (2500 ppm zink) anbefales det at tilsætte 0,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv mere end normen angiver.
Det anbefales at fortsætte med tilsætning af fytase i fravænningsfoder, også når der er tilsat ekstra zink.
Hvis zinkoxid iblandes til en foderblanding med normalt indhold af fosfor, kan den ekstra fosforforsyning opnås ved at tilsætte samme mængde monocalciumfosfat som zinkoxid, fx 3 kg zinkoxid og 3 kg monocalciumfosfat pr. ton.

Konklusion

Normen for valin til smågrise er sænket fra 70 til 67 pct. af lysinnormen.

Tryptofannormen til smågrise er revurderet, men der var ikke baggrund for at ændre den økonomisk optimale norm, som dermed fastholdes på 19,5 pct. af lysin.

Normen for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er hævet til 2,5 g pr. FEsv og samtidig er fordøjeligheden af fosfor sænket i visse proteinråvarer (raps, soja og solsikke).

Når der anvendes zinkoxid i høj dosis (2500 ppm zink) i fravænningsfoder anbefales det at tilsætte 0,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv mere end normen angiver.

Det samlede normsæt finder du

her

Referencer

[1]	Sloth, N.M. (2008) Fosforniveau i foderblandinger med lavt indhold af plantefosfor til slagtesvin. Meddelelse nr. 811, Dansk Svineproduktion.
[2]	Sloth, N.M. & P. Tybirk (2009) Fosforniveau i foderblandinger med højt indhold af plantefosfor til slagtesvin. Meddelelse nr. 812, Dansk Svineproduktion.
[3]	Simongiovanni A., E. Corrent, N. Le Floc’H and J. van Milgen. 2010. Détermination par métaanalyse du besoin en tryptophane pour les porcelets. Journées de la Recherche Porcine, Paris (FR) 2010/02/02-03, 107-112.
[4]	Augspurger, N.R., J.D. Spencer, D.M. Webel & D.H. Baker (2004). Pharmacological zinc levels reduce the phosphorusreleasing efficacy of phytase in young pigs and chickens. Journal of Animal Science, 82:1732-1739
[5]	Tybirk, P. (2008) Justering af fosforfordøjeligheder i fodermidler til svin ved stigende fytasetilsætning. Notat nr. 0814, Dansk Svineproduktion.

Appendiks

Appendiks 1. Tabelværdier for fosforfordøjelighed (FK-P) afhængig af fytasedosis i korn og kornbiprodukter. Fordøjelighederne er uændrede fra notat 0814, 2008 [5].

Fytase pct. af standarddosis	-	0	60 %	100 %	150 %	200 %
Relativ effekt af fytase	-	0	0,50	0,70	0,88	1,00
-	P, g pr. kg	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P
Vårbyg, varmebehandlet	2,7-3,5*	30	42	46	50	53
Vårbyg, ikke varmebehandlet	2,7-3,5*	43	49	51	53	54
Vinterbyg, varmebehandlet	2,6-3,5*	30	42	46	50	53
Vinterbyg, ikke varmebehandlet	2,6-3,5*	39	47	50	52	54
Hvede, varmebehandlet	2,4-3,2*	28	43	48	54	57
Hvede, ikke varmebehandlet	2,4-3,2*	50	54	56	57	58
Hvedeklid	10,4	20	37	44	50	54
Hvedestrømel	10,5	20	37	44	50	54
Hvedeglutenfoder	9,4	26	40	46	51	54
Rug, varmebehandlet	2,7	28	42	47	52	55
Rug, ikke varmebehandlet	2,7	50	53	54	55	56
Havre	3,1	27	39	43	47	50
Havre, nøgen	4,3	27	39	43	47	50
Majs	2,8	20	33	38	42	45
Majsfodermel	4,9	20	33	38	42	45
Majsglutenfoder	9,2	20	33	38	42	45
Majsgluten, 60 pct. Protein	5,8	20	33	38	42	45
Tritikale, varmebehandlet	3,1	28	42	48	53	56
Tritikale, ikke varmebehandlet	3,1	50	54	55	56	57
Milokorn	2,5	16	31	36	42	45

*Variation i niveau i årets kornhøst fra 1988 til 2009.

Appendiks 2. Tabelværdier for fosforfordøjelighed (FK-P) afhængig af fytasedosis i proteinråvarer. Fremhævede fordøjeligheder er nye, mens ikke fremhævede er uændrede fra notat 0814, 2008 [5].

Fytase pct. af standarddosis	-	0	60 %	100 %	150 %	200 %
Relativ effekt af fytase	-	0	0,50	0,70	0,88	1,00
-	P, g pr. kg	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P	FK-P
Rapsfrø	7,0	27	40	45	50	53
Rapsskrå	11,4	27	40	45	50	53
Rapskage 9 – 15 pct. fedt	9,7-9,9	27	40	45	50	53
Sojaskrå	6,7	39	51	56	60	63
Sojaskrå, afskallet	6,7	39	51	56	60	63
Sojaprodukt, HP 300	8,4	39	51	56	60	63
Sojabønner, toastet	5,0	39	51	56	60	63
Solsikkeskrå, delvis afskallet, 14 pct. træstof	11,2	15	25	29	33	35
Solsikkekage, 21 pct. træstof	8,8	15	25	29	33	35
Lupin, blå, økologisk	5,7	50	54	55	56	57
Ærter	3,9	45	53	56	58	60
Hestebønner	5,9	37	41	43	44	45
Roepiller, umellasseret	0,9	50	50	50	50	50
Melasse, roe	0,3	50	50	50	50	50
Lucernepiller	3,4	50	50	50	50	50
Grønpiller	3,4	50	50	50	50	50
Gærfløde, Novo, P er g pr. kg tørstof	16,7	50	50	50	50	50
Gærfløde, sprit, P er g pr. kg tørstof	5,6	50	50	50	50	50
Skummetmælkspulver	9,8	58	58	58	58	58
Vallepulver, sød	5,8	58	58	58	58	58
Valle - flere typer med forskellig P	-	50	50	50	50	50
Fiskemel, standard	22,5	70	70	70	70	70
Lumino og H –pro (forskellige typer)	-	70	70	70	70	70
Kartoffelproteinkoncentrat, Protastar	2,0	67	67	67	67	67
Kartoffelproteinkoncentrat, standard	3,9	67	67	67	67	67

Ny valin- og fosfornorm samt nye fosforfordøjeligheder i råvarer