Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr. 119.000 i svineinventar og kr. 193.000 i øvrige landsbrugsinvesteringer i 2009.

Sammendrag

De samlede investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Der er tale om et fald på 60 % fra ca. kr. 7 mia. til knap kr. 3 mia. Investeringerne i ejendomskøb faldt mest med godt kr., 2.7 mia. men også investeringerne i svinestalde og inventar faldt kraftigt og blev næsten halveret.

De gennemsnitlige investeringer på en svinebedrift var i 2009 på kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr. 119.000 i svineinventar og kr. 193.000 i øvrige landsbrugsinvesteringer. Der er dog store forskelle på investeringsomfanget mellem bedriftstyperne. Omkring 40 % af bedrifterne foretog investeringer på over kr. 100.000 i 2009. Analysen bygger på 1.660 årsrapporter som er indberettet til Økonomidatabasen.

Der synes ikke at været nogen sammenhæng mellem investeringsomfanget og bedrifternes økonomiske nøgletal, som afkastningsgrad og soliditet. De smågriseproducenter der investerede havde nøgletal der var på niveau med 25 % bedste, mens det ikke var så udpræget for slagtesvineproducenter og de integrerede bedrifter.

Baggrund

Investering på svinebedrifter

Analysen er udarbejdet ud fra årsrapporter der er indberettet til økonomidatabasen. Analysen viser de samlede investeringer på svinebedrifterne de seneste 6 år, samt opdeling af investeringerne i 2009 på de forskellige typer af svineejendomme. Samtidig er der for 2010 analyseret på, om det kan have sammenhæng mellem vigtige nøgletal som dækningsgrad, soliditet og afkastningsgrad og de foretagende investeringer på svinebedrifterne.

I analysen indgår der knap 1.700 regnskaber fra økonomidatabasen som vægtet svarer til ca. 3.000 heltidssvinebedrifter. Som tidligere år er der udelukkende set på heltidssvinebedrifter, hvorfor der er en mindre investering på deltidsbedrifter som ikke er medtaget i beregningerne, og det samlede investerings beløb vil derfor være lidt højere.

Udviklingen i de samlede investeringer

De samlede investeringer på svinebedrifter toppede i 2007 med samlede investeringer på ca. kr. 5.8 mia. Heraf var de kr. 4.1 mia. i jord og fast ejendom ved opkøb af bedrifter.

Figur 1. De samlede investeringer på svinebedrifter, 2004 til 2009

Investeringer i bedriftsbygninger udgjorde ca. kr. 2.5 mia. og i inventar til svinestalde godt kr. 1 mia. Herudover var der ca. kr. 1.2 mia. til maskiner og andre landbrugsinvesteringer. Efter et mindre fald i 2008 faldt investeringerne drastisk 2009. De samlede investeringer var således på ca. kr. 2.9 mia. og heraf kr. 1.1 mia. i jord og fast ejendom. Investeringerne i driftsbygninger faldt til ca. kr. 780 mio. Næsten en halvering i forhold til 2008 hvor de var på kr. 1.4 mia. Tilsvarende faldt investeringerne i inventar fra ca. kr. 750 mio. i 2008 til 380 mio. i 2009.

Regnskabsmæssigt er det dog således, at en del af de investeringer som i regnskabet er henført til 2009 er påbegyndt i 2008. De reelle investeringerne i 2009 er derfor sandsynligvis lavere, og tallene er ikke udtryk for det sande investeringsomfang efter finanskrisen og investeringsstoppet i efteråret 2008, så det kan forventes at investeringerne vil falde yderligt i 2010.

Figur 2. Investeringerne i 2009 fordelt på bedriftstype

Ser vi på hvordan investeringerne i 2009 blev fordelt på bedriftstyper, blev størstedelen af investeringer i jord og fast ejendom foretaget af de integrerede bedrifter med ca. kr. 400 mio. efterfulgt af slagtesvineproducenter med ca. kr. 370 mio. og 250 mio. hos smågriseproducenter af 30 kg grise, mens øvrige svinebedrifter kun investerede minimalt. Til gengæld foretog smågriseproducenterne med 30 kg produktion den største del af investeringerne i driftsbygninger på knap kr. 300 mio. eller knap 40 %.

Slagtesvineproducenterne investerede knap kr. 200 mio. i driftsbygninger og de øvrige bedriftstyper noget mindre. Staldinventar investerede 30 kg producenterne også mest i, de øvrige grupper investerede næsten det samme, kr. 50-60 mio.

Den gennemsnitlige investering på en svinebedrift var i 2009 på kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr. 119.000 i svineinventar og kr. 193.000 i øvrige landsbrugsinvesteringer.

Figur 3. Den gennemsnitlige investering på svinebedrift i 2009

Ses der på de enkelte typer af svinebedrifter er der dog stor variation i investeringerne mellem bedriftstyper. Således investerer de integrerede langt mest i jord og fast ejendom med knap kr. 700.000 pr. bedrift, mens slagtesvineproducenterne investerede knap det halve og smågriseproducenterne igen noget mindre.

Til gengæld var det smågriseproducenterne med produktion af 7 kg grise der investerede mest pr. producent med kr. 390.000 i driftsbygning og kr. 200.000 i inventar efterfulgt af 30 kg producenter der investerede godt kr. 300.000 i staldbygninger og kr. 150.000 i inventar. Slagtesvineproducenterne investerede mindst med kun kr. 166.000 i driftsbygninger og kr. 54.000 i inventar.

Svinebedrifter med investeringer

I følgende er analyseret på svinebedrifterne investeringer samt deres nøgletal ud fra 2009-regnskabet. Da der er set på enkeltbedrifter, kan disse ikke direkte omregnes til de samlede investeringer i foregående afsnit.

Tabel 1. Antal ejendomme med i analysen

	Smågrise 7 kg	Smågrise 30 kg	Slagtesvin	Integreret
Samlet antal ejendomme	129	487	625	325
Med investeringer over 100.000 jord, drift	59	204	231	132
Andel med investeringer	46 %	42 %	37 %	41 %

Der er primært fokuseret på investeringerne i jord og fast ejendom, driftsbygninger, og inventar som på svinebedrifterne, stort set udelukkende inventar til svinestalde. I analysen er der medtaget 129 ejendomme med produktion af 7 kg grise, 487 med produktion af 30 kg grise, 625 slagtesvineproducenter samt 325 svineproducenter med integreret produktion, jf. tabel 1. For ikke at medtage mindre investeringer som måske kan have karakter af vedligeholdelse, er der udelukkende set på bedrifter der har samlede investeringer i jord og fast ejendom, bygning og inventar på over kr. 100.000 i 2009. Jf. tabel 1 var der henholdsvis 59, 204, 231 og 132 af ejendommene i hver kategori. Det betyder at ca. 40 - 45 % af alle svineejendomme havde investeringer på over kr. 100.000 i 2009. Hele 46 % af smågriseproducenterne med 7 kg produktion havde investeringer på over kr. 100.000, mens slagtesvineproducenterne lå i bund og kun 37 % eller godt 1/3 af slagtesvineproducenterne investerede mere end kr. 100.000 i produktionsanlæg.

Tabel 2. Gns. investeringer, over kr. 100.000

	Smågrise 7 kg	Smågrise 30 kg	Slagtesvin	Integreret
Fast ejendom	2.679	5.155	4.054	5.733
Driftsbygninger	1.367	1.369	908	619
Inventar	419	769	364	282

Af tabel 2 fremgår hvad bedrifterne der investerede over kr. 100.000 så reelt investerede i. Smågriseproducenter, både 7 kg og 30 kg, investerede ca. kr. 1.4 mio. i gennemsnit i driftsbygninger og hhv. kr. 400.000 og kr. 770.000 i inventar. Slagtesvineproducenterne investerede kr. 900.000, hhv. kr. 360.000 i driftsbygninger og inventar, og de integrerede bedrifter investerede noget hhv. kr. 620.000 og kr. 280.000 i driftsbygninger og inventar.

Analyse af nøgletal fra svinebedrifter

Der er følgende set på disse 4 nøgletal, hvordan de har været for alle producenter og for de producenter der har foretaget investeringer i 2009.

Der er i det følgende 4 nøgletal
Dækningsgrad = dækningsbidrag/bruttoudbytte

Overskudsgrad = resultatet af den primære drift + afkoblet støtte - Ejeraflønning, der her er sat til kr. 300.000, / bruttoudbytte

Afkastningsgrad = den primære drift + afkoblet støtte - Ejeraflønning / gennemsnitlige landbrugsaktiver

Soliditet = egenkapital ultimo / samlede aktiver ultimo

Smågriseproduktion med 7 kg

I gennemsnit havde de 129 smågriseproducenter 4,6 % i overskudsgrad, 0,9 % i afkastningsgrad og havde en soliditet på 16,6 %. Det dækker naturligvis over en del variationer og således havde de 25 % bedste en overskudsgrad på 13,1 % og en afkastningsgrad på 2,4 % samt en soliditet på lige knap 22 %. Tilsvarende fremgår af tabel 3 hvad de dårligste 25 % havde. Smågriseproducenter der investerede for over kr. 100.000 havde tilsvarende en dækningsgrad på 51,1 %, afskrivningsgrad på 12,4 % og afkastningsgrad på 0,3 % samt soliditet på 18,1 %. På nær afkastningsgrad havde de smågriseproducenter der investerede, således nøgletal der lå tæt på eller over gennemsnittet for de bedste 25 %.

Tabel 3. Smågriseproducenter, 7 kg

	Bedste 25 %	Gns.	Dårligste 25 %	Bedrifter med investering
Dækningsgrad	50,3 %	45,5 %	39,0 %	51,1 %
Overskudsgrad	13,1 %	4,6 %	-5,8 %	12,4 %
Afkastningsgrad	2,4 %	0,9 %	-1,0 %	0,3 %
Soliditet	21,9 %	16,6 %	9,4 %	18,1 %

Smågriseproduktion med 30 kg

Nøgletallene for disse producenter fremgår af tabel 4. Til forskel fra smågriseproducenter med 7 kg, har 30 kg producenterne der har investeret, ikke været på niveau med de 25 % bedste. Bemærkelsesværdigt er det endda, at soliditeten for dem der har foretaget investeringer, har været under gennemsnittet for 30 kg smågriseproducenterne.T

Tabel 4. Smågriseproducenter, 30 kg

	Bedste 25 %	Gns.	Dårligste 25 %	Bedrifter med investering
Dækningsgrad	44,6 %	40,7 %	37,4 %	42,4 %
Overskudsgrad	7,4 %	1,6 %	-3,1 %	3,9 %
Afkastningsgrad	1,5 %	0,5 %	-0,4 %	1,1 %
Soliditet	29,3 %	22,4 %	13,6 %	19,0 %

Slagtesvineproducenter

Nøgletallene for slagtesvineproducenter fremgår af tabel 5. I forhold til smågriseproducenterne har slagtesvineproducenterne en lavere overskudsgrad og afkastningsgrad, mens soliditeten til gengæld er væsentlig højere. De slagtesvineproducenter med den bedste solidi-tet har således en soliditet på 40,5 %, mens dem der investerede havde en gennemsnitlig soliditet på 29,6 %.

Tabel 5. Slagtesvineproducenter

	Bedste 25 %	Gns.	Dårligste 25 %	Bedrifter med investering
Dækningsgrad	36,5 %	32,0 %	27,7 %	32,6 %
Overskudsgrad	4,7 %	-3,2 %	-9,3 %	-3,6 %
Afkastningsgrad	1,0 %	0,0 %	-1,0 %	0,0 %
Soliditet	40,5 %	32,9 %	23,9 %	29,6 %

For slagtesvineproducenter der har investeret over kr. 100.000 i 2009, er nøgletallene dog meget tæt på gennemsnittet eller under gennemsnittet. Altså samme tendens som for smågrise-producenter med 30 kg produktion.

Integreret produktion

Svineproducenter med integreret produktion har også en soliditet der ligger forholdsvis tæt på slagtesvineproducenter med godt 30 % i gennemsnit og 40 % for de bedste 25 %. Dog er såvel overskudsgrad samt afkastningsgrad noget bedre end i slagtesvineproduktionen. De svineproducenter med integreret produktion der har investeret over kr. 100.000 i 2009, havde nøgletal der, på nær for soliditet, var over gennemsnittet, men dog ikke lå i den bedste fjerdedel.

Tabel 6. Integreret produktion

	Bedste 25 %	Gns.	Dårligste 25 %	Bedrifter med investering
Dækningsgrad	40,0 %	36,0 %	32,2 %	37,7 %
Overskudsgrad	6,8 %	0,3 %	-5,0 %	3,1 %
Afkastningsgrad	1,2 %	0,2 %	-0,7 %	0,7 %
Soliditet	40,2 %	32,2 %	22,4 %	26,6 %

Umiddelbart er der ikke nogen sammenhæng mellem foretagne investeringer samt bedriftens nøgletal. En yderligere analyse viste, at der heller ikke var sammenhæng mellem nøgletal i 2008 og investeringerne i 2009.Som tidligere anført skal det dog bemærkes, at en del af investeringen oftere vil have et lag i forhold til nøgletal, og således er det mere en tendens i nøgletallene der kan give basis for fortsat investering og udvikling af bedriften, mere end det er det aktuelle år. Ligeledes kan ekstra omkostninger, indkøringstab m.m. være med til at påvirke nøgletallene i det aktuelle år.

Investeringer på svinebedrifterne i 2009